Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

[September/oktober 1891]. Fra Kielland til Garborg.

Brevs.140

Opplysninger om brevet: Udatert brev, men ut fra innholdet er det trolig skrevet mellom sist i september og tidlig oktober 1891.

Kjære Garborg, AstasAstas] Asta Lie Isaachsen (1861–1921), datter av Thomasine og Jonas Lie, gift 1891 med Daniel Isaachsen adresse er vistnok bare «overlærer ved den tekniske skole Daniel Isachsen.Isachsen] Daniel Isachssen (1859–1948), fysiker Trondhjem. Det er skam, at Du ikke har faat den før, men den var i det første forsøg paa at svare Dig, hvilket brev jeg til Din store tilfredshed altsaa kasserede. Jeg er forresten ikke vis paa, at mit brev ikke havde interessert Dig, der var nemlig lidt af mig og min fortid i det, men da jeg var saa skuffet over Dig, saa syntes, jeg det var for godt til en saadan Julian Apostata (haaber at apostata betyr frafalden). Tak for Dit brev, det var igjen den «den nervøse iltre person», som jeg liger. Jeg liger, at det gaar ud over mig selv, hu hvor der er irritabilitet, der er ikke overlegen kulde. Livløs, overlegen, indadvendt kulde, ‹den› liger jeg ikke, den klæder ikke Dig.

Jeg smilte med lidt stolthed over, at Du synes, Du aldrig har mødt af mig andet end kritik, rigtignok lyder det, som om det altid har været uforstaaende kritik, men kritik altsaa, naa ja jeg vil langt heller det, end at Du syntes, jeg laa flad af beundring. Altsaa faa en igjen. Dit brev har frisket mig op. Jeg mener ikke, synes jeg, at Du altid skal være pen gut, men at Du udadtil mod verden skal møde op i frak ikke i skjortærme, og naar Du er i #i[sic.] negligé i Dine avisartikler, da liger jeg Dig ikke og vil aldrig lige Dig saaledes. Grovheder skal være fine, naar man har sproget i sin magt. Du forlanger ikke, at jeg skal lige Dig mer end før, nei nei jeg skal nøie mig med mindre, og det gjør Du ogsaa igrunden.

Men det tydske kontemplation det har ikke min fulde sympathi, men kjære Dig, Du vil jo heller ikke ønske at være et ideal?

Jeg er i sin helhed ikke friskere, men det afstængte liv herude har været mig med min livlige natur et stort tryk, siden jeg ivaar efter Skavlans dødSkavlans død] Svogeren Olaf Skavlan døde 30. mai 1891 ødelagde mig saa ved at reise ind og være hos min søster,min søster] Dagmar Kielland Skavlan (1855–1931), søster av Kitty, gift 1879 med Olaf Skavlan skjønt jeg selv var daarlig, har jeg været bundet herude. En eneste aften har jeg været derinde, og da blev jeg meget daarlig efter, og Du kan vide, det slider paa et mismodigt sind at vide sig udestængt fra alt, man kunde have lyst at være med paa. Nu har jeg endelig fundet en leilighed for os inde i byen, i Wesselsgade 8,Wesselsgade 8] Harriet Backer og Kielland flyttet hit 20. oktober 1891 og hadde registrert adresse her i hvert fall til 1893. et træhus paa en haug blandt trær, det er lidt langt fra centrum, men det er nær min doktor,min doktor] Hagbarth Strøm (1854–1912), lege og senere professor i kirurgi. Ansatt på Rikshospitalet som den gang lå i Akersgaten omtrent der hvor Høyblokken i Regjeringskvartalet ligger i dag. og det maatte være saa, da han blir rent utaalmodig over, at jeg er saa langt væk. At jeg skal komme herfra er mig en lette, efter hvert blir det mig næsten uudholdeligt, naar jeg er daalig at ligge her ganske alene, især høsten med lange mørke aftener, af og til finder jeg paa at være ræd og føler mig hjælpeløs, #naar jeg om natten ved mig alene i Huset.

Ja jeg har tre billeder færdige,jeg har tre billeder færdige] Trolig er det de tre maleriene hun denne høsten stilte ut på Statens Kunstutstilling: Katalognr. 96 Aftenens Fred, nr. 97 Sommermorgen, nr. 98. Sandvikselven. Utstillingen åpnet 7. november. aa ja de ere ikke af de værste, men jeg er nu ræd for at se dem blandt andre, og man kan aldrig vide, naar de andre malere siger mig, at de ere brave, om ikke medlidenheden taler ud af dem og lidt beundring over, at jeg i min svaghed dog har aarket saa meget. Jo min bestemmelse er altid, at jeg ønsker operation, men min doktor har sin doktorsamvittighed, og finder han ikke, at jeg er daarlig nok, saa faar jeg ham ikke til at gaa paa noget livsfarligt. For tiden beder han mig om at slippe at tænke paa mig, han har selv været syg og vil gjerne slippe for at tage paa noget stort, før han er ved fuldeste kraft igjen. Jeg kan nok ved egen kraft, da jeg er en harhaus, blive bedre med tiden, men aldrig helt menneske, og det vil jeg helst være, livet er ikke morsomt, men det kan enda være interessant, hvis man har legems og aandskræfter til at leve det med.Jo min bestemmelse … leve det med] Kielland slet i flere år med nedsatt helse. Hun beskriver sykdomsdetaljer i brev til Jonas Lie datert 1. mai 1891 (kilde: NB Brevs. 119), men det er uklart hva hun led av. Dr. Hagbart Strøm foretok den første operasjonen rundt juletider 1890. Først etter den andre operasjonen senvinteren 1892, ble hun betydelig bedre.

Saa Du ved ogsaa, at arbeidet er det eneste paa jorden, aa ja det er nu vel mest nu, fordi din konedin kone] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider, gift med Arne Garborg i 1887 og TuftenTuften] Arne Olaus Fjørtoft Garborg, kalt «Tuften», født 25. mai 1888, Arne og Hulda Garborgs eneste barn er borte, naar de er tilstede, kjender Du nok ogsaa andre glæder. Saaledes snur det sig om, at jeg nu mangen gang kan glæde mig ved den tanke, at jeg haaber, Du har det saa godt i Dine forhold, som Du med Dit naturel kunde faa det. Der er somme ting, jeg ønskede anderledes, men alt i alt saa tror jeg, det er godt som det er, undskyld at jeg siger saa meget om Dig, men jeg synes, at jeg har en liden forret, givet mig selv en forret, til at #faa tænke og sige dette.

For min egen part er jeg glad, at jeg staar i den isolerede stilling i livet, ja hvis sorg er det samme som glæde, et mindre onde er ialfald bedre end et større onde. Og med denne sidste klare sætning vil jeg afslutte mine betragtninger!

Politikken. Ja gid vi da opnaaede venstrevalg, det er ganske enervær enerverende, at man skal svæve i denne evige uvisse frygt blandet med lidt seierig[sic.] glæde, som man aldrig tør stole paa. HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner har været hernede idag, søndag, jeg har været tilsengs nogle dage, men stod nu op i aften, hun er kjørt hjem igjen til Tannum.Tannum] I Sandvika bodde Backer og Kielland på Walles hotel, men backer leide i perioder et husvære nærmere Tanum kirke, øst i Bærum. Hun er altid til sidste minutt usikker paa, om hendes billeder blir billeder, nu har hun i to aar arbeidet paa det samme, men var idag lige uvis.Hun er … lige uvis] Gjelder maleriet «Barnedåp i Tanum Kirke», ett av Harriet Backers mesterverk som hun fullførte i 1892, i dag eiet av Nasjonalmuseet Dog jeg tror, det er omtrent færdig, men jeg vogtede mig vel for at sige det. WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1937), kunstner skal nu atter tage paa mit portrait, naar jeg blir frisk nok til det, jeg glæder mig uhyre til at faa det billede.billede] Et praktfult helfigurportrett i profil med Kielland sittende i en mørk rød stol. Hun er kledt i rød, mønstret kjole og svart hatt pyntet med gule blomster og holder en sigarett i venstre hånd. Olje på lerret, 100 x 67,5 cm. Tekst i høyre hjørnet: «Til Kitty Kielland fra Erik Werenskiold». Eies i dag av Nasjonalmuseet. Kanske faar han det færdig til høstutstillingen.færdig til høstutstillingen] I katalogen står Werenskiold med ett maleri: «205: Portræt», uten nærmere om innholdet. Mons LieMons Lie] Mons Lie (1864–1931), debuterte som forfatter i 1894. Sønn av Jonas og Thomasine Lie bor herude i den lille sidebygning, han og jeg spiller svært meget sammen til vor fælles glæde, kommer Du ind til byen, maa dere jamen komme herud, saa skal vi spille, saa godt vi formaar det.

Kommer Du til byen efter 20 october, saa kom i Wesselsgade 8 og besøg os der, Harriet og mig. Hør, Du kan gjerne skrive til mig til 8 – october, da er det min geburtsdag, tænk om Du engang kunde huske den, før har den aldrig kunnet fæste sig i Dit hoved.

Tekst langs venstre marg side 4 Lev saa vel da. Hjertelig hilsen fra Din Kitty.

Tekst langs venstre marg side 2 Jeg læser ofte i Zarathustha,Zarathustha] Den tyske filosofen Friedrich Nietzsches verk Also Sprach Zarathustra, utgitt 1883–85 der er meget vakkert i den.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.