10. februar 1885. Fra Kielland til J. Lie

Brevs. 119

Opplysning om brevet: Brevet er delt i to deler, 2 dobbeltblad med 8 sider tekst + 1 bl. med en side tekst. Uvisst om de er sendt samtidig til Lie.

Kristiania 10/2 85
Oscarsgade 35.Oscarsgade 35] Kielland bodde hos søsteren Dagmar (1855–1931) og hennes mann Olaf Skavlan (1838–1891). Leiligheten var i 4. etasje. Kilde: Kristiania Adressebog 1884.

Kjære Jonas Lie, jeg længes saa efter eder, at nu begynder jeg at synes, at hver dag, som gaar, er et directe tyveri af den hygge og glæde, jeg haaber, at have af eder, naar vi nu endelig kommer derned. Men dette skulde nu ikke være en kjærlighedserklæring alene. Du ved, du talte engang til mig om, at du kunde have lyst at foreslaa for storthinget, at AlexanderAlexander] Alexander L. Kielland (1849–1906), forfatter. Bror av Kitty. skulde faa digtergage. Jeg kommer nu for at foreslaa, at du skal gjøre det, og saa saa snart du kunde, dog uden at lade Alexander vide det. I sin tid sagde jeg ham, at du havde foreslaaet det at gjøre dette for ham, han svarede da, at han selv allerede havde gjort en begyndelse, men det lod ikke som om det var ham det ringeste imod, at^om du havde gjort det. Nu er #sagen saaledes, at Alexander har til regjeringen givet en ansøgning om at faa en aarlig gage, eller hvad han nu kalder det, som erstatning for de tab han har lidt ved at hans ting ere oversatte og brugte i udlandet, fordi at staten ingen beskyttelsesret udøver. Han har i denne skrivelse ogsaa antydet noget om, at hans skrifter ikke vare antichristelige eller ugudelige, saa de berettigede et afslag.

Nu har han fra BlixBlix] Elias Blix (1836–1902), forfatter, målmann og Venstre-politiker. Statsråd i Kirkedepartementet 1884–1888. faaet det tilbage med besked om, at der kunde ikke være tale herom før om flere aar. Ifjor havde SverdrupSverdrup] Johan Sverdrup (1816–1892), jurist og Venstre-politiker. Statsminister fra juni 1884. lovet ham, at om et aar skulde de se at faa gjort det. Jeg tror, Alexander har anlagt sagen uklogt, men da jeg ikke har talt med ham derom, kjender jeg ikke hans argumenter. Min oncle rigsretspræsidenten,Min oncle rigsretspræsidenten] Jacob Lange (1833–1902), jurist og Venstre-politiker. Gift med søster til Kiellands mor. havde igaar talt med min søster,min søster] Dagmar Skavlan, født Kielland (1855–1931). hun havde sagt, at jeg havde talt om at skrive til dig derom, oncle Lange havde #da fundet den idé saa god og bedet, at jeg maatte gjøre det øieblikkeligt, da forslaget burde komme strax. Han troede det burde adresseres til ØverlandØverland] Ole Andreas Øverland (1855–1911), arkivassistent ved Riksarkivet. I statsbudjettet for 1885 ble han bevilget 2000,- kr til fortsatt utarbeidelse av Illustreret Norges Historie, og tilvarende i flere år etter. Den årlige diktergasjen var på 1600,- kr. og ‹…›,‹…›] opphold i teksten hvor det tydelig skulle vært skrevet inn et navn og han mente, det vilde være godt om BjørnsonBjørnson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter. ogsaa vilde være med derpaa. Dette sidste tror nu neppe jeg, du har langt mer almindelig velvillie for dig, men jeg tør vel ingen dom have herom, da jeg jo ikke kjender storthingets folk. Det kan jo hænde, at du har grunde for, at du slet ikke har lyst nu at gjøre det, men da jeg ved bestemt, at Alexander vel kunde behøve en øconomisk støtte, saa gjør jeg dette forsøg. Bjørnson har mer kjærlighed for sig, end de fleste vil erkjende, det ser man nu, da han er syg, da kommer den gamle varme frem igjen, men du ved, man har lettere for at elske en svag modstander, de vilde vel lige saa lidet kunne taale krafthandlinger af ham.

#Alexander vil svært gjerne gjøre sig en opfriskelsestur, men det kan han vist neppe for øconomien. – Jeg har ønsket saa, at I skulde skrive mig et on^rd nu og da, men I har vel altid ventet at vi skulde komme. Jeg venter på Harriet,Harriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. men jeg vil ned til Paris selv om det bare blir for 3 maaneder, jeg længes saa voldsomt efter eder, BjørnsonsBjørnsons] Bjørnstjerne (1832–1910) og Karoline Bjørnson (1835–1934). De bodde i Paris årene 1882–1887. og efter store brede gader, efter vore egne værelser og efter store forholde. Her har jeg fundet venner, Ragna Nielsen,Ragna Nielsen] Ragna Nielsen, født Ullmann (1845–1924), pedagog og kvinnesaksforkjemper. fru Schjøtt,fru Schjøtt] Mathilde Schjøtt, født Dunker (1844–1926), forfatter og kvinnesaksforkjemper. fru Vibefru Vibe] Johanna Vibe, født Nicolaysen (1845–1917), gift med ingeniør Ferdinand Ludvig Vibe (1838–1912). Amalie Skram var i en periode leietaker hos fru Vibe. og interessant omgang blandt Sarses kreds,Sarses kreds] Kretsen rundt Maren Sars, født Welhaven (1811–1898) og hennes familie. Hun holdt salong i sitt hjem for den intellektuelle eliten i Kristiania. men nu længes jeg dog bort. Dit brev til fru NilsenDit brev til fru Nilsen] Jonas Lies brev datert 3. januar 1885 til Ragna Nielsen med kommentarer til hennes forslag om fellesundevisning for piker og gutter. Trykt i Holm-Olsen 2009, brev nr. 916. var prægtigt, dig selv ligt. Ak hvad verden er fuld af smuds. Jeg har indladt mig i en disput med pastor Heuchpastor Heuch] Johan Christian Heuch (1838–1904), teolog. i anledning kvindeemancipation, han fik mig til at læse en artikel over det emne i Luthersk Ugeskrift for juni sidste aar.en artikel over det emne … juni sidste aar] Michael Johan Færden (1836–1912): «Kvindespørgsmaalet I–IV». Luthersk Ugeskrift, delt over fire nummer i juni 1884. Færden skrev som redaktør for tidsskriftet. Den er fæl. Jeg har nu skrevet en noksaa skarp imødegaaelse, som de #mærkelig nok indtager i bladet.en noksaa skarp imødegaaelse … bladet] Kiellands artikkel «Et Indlæg i Kvinde-Sagen», trykt i Luthersk Ugeskrift 28. mars 1885, s. 209–215.

Madam BruvoldMadam Bruvold] En av karakterene i fortellingen «En Hverdagshistorie. Af K. E.». Publisert i Nyt Tidsskrift 1884, s. 401–411. Forfatteren var Dikken Zwilgmeyer (1853–1913). har jeg ikke skrevet, men en anden, hvilket dog maa være en hemmelighed, da den desværre med mit navn under vilde træffe nogle i min familie.en anden… træffe nogle i min familie] Kiellands fortelling «Mors kjæledegge», trykt anonymt under signaturen «L» i Nyt Tidsskrift 1885, s. 282–299. Den kommer ikke i første, men i næste tidsskrift. Jeg lider ikke anonymitet, mit svar til Heuch og Færden er med fuldt navn under. Heuch er et særdeles elskværdigt menneske at tale med og have at gjøre med, men du verden saa inhuman i sit resonnement, saa inkonsekvent i sit standpunkt, det er et roderi uden lige. –

Harriet ere fremdeles nede i Laurvig,i Laurvig] Harriet Backer malte verket Interiør fra Nanset under besøket hos sin barndomsvenninne Johanne Michelet, bosatt i Larvik. jeg tror, hun kunde anvende et liv paa et billede, hvis der var en, som lønnede hende. Hun har det forresten svært godt dernede, jeg var der nogle dage og levede helt landliv, Michelet,Michelet] Carl Johan Michelet (1826–1902), jurist og amtmann i Jarlsberg og Larvik amt. fruefrue] Johanne Michelet, født Bruun (1840–1887). og jeg gik på ski, jeg har aldrig gjort det før, men et medfødt talent hjalp mig udoverbakke, saa det suste om ørene, faldt gjorde jeg dog ofte nok.

#Sig en ting skal vi til næste vinter leve sammen alle herhjemme i Norge, leie os et par af de tomme løkker udenfor Christiania og bo landligt herude. Werenskiolds,Werenskiolds] Kunstnerekteparet Erik (1855–1937) og Sofie Werenskiold (1849–1926). Harriet og jeg i en løkke, I i en anden, ikke flere. Saa langt fra byen, at man ikke kunde skulde plages, ja gjerne op i heien for mig. Jeg mener noget med dette forslag, det er ikke bare et løst luftkastil, eders Erikeders Erik] Erik Møinichen Lie (1868–1943), forfatter, kulturhistoriker. Jonas og Thomasine Lies yngste sønn. kunde da komme hjem til søndagene. Man maatte ikke opgive sit Pariserliv, det blev for aaret efterpaa og fremtiden. Vinteren er deilig herhjemme, vi tog os hver morgen en skitur, arbeidede hver for sig om dagen og levede saa i fryd og gjensidig hygge om aftenen. –

Du maa undskylde at det foregaaende er saa ualmindelig stygt skrevet. Man maa her om morgenen ikke gjøre den allermindste støi, saa jeg maa paa sengen udrette, hvad jeg #vil have gjort af extraarbeide. SkavlanSkavlan] Olaf Skavlan (1838–1891), litteraturhistoriker og redaktør. Kiellands svoger. kommer sig nok, men huset er indrettet i alt med hensyn paa hans sundhed, om morgenen maa der være fuldstændig ro til langt ud paa.

Werenskiolds har det godt, det vil sige, jeg finder ikke, at de steller sig klogt. De har leiet etⁿ liden bitte leilighed, der er ikke tale om, at WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1937), maler. kan gjøre noget end ikke en tegning, thi de ere alle lige paa albuerne af ham den hele dag. Alt ligger sammen, saa der høres hver lyd overalt i hele leiligheden. De har hele vinteren igjennem snart været for snart imod Paris reise, først var det choleraen, da den var over, havde de netop leiet her, SofieSofie] Sofie Marie Werenskiold, født Thomesen (1849–1926), maler. fandt reisen for kold for to gutten,gutten] Werner Werenskiold, født 28. april 1883, eldste sønn. men især var hun bange for, at pigen skulde blive saa misfornøiet ved at maatte ‹rippe› op. De ere begge upraktiske og har imod at fatte en resolut beslutning. Werenskiold har blot gjort et portrait af Amund Hellandportrait af Amund Helland] Werenskiolds portrett av geologen Amund Helland (1846–1918) eies av Nasjonalmuseet. paa et par dage, det satt.

#Nu hjælper W.W.] Werenskiold til ved nogle decorationer, vi skal have en aftenunderholdning for trængende kvindelige studerende. Huf det er en plage og møie at have med saadant stel, det skal være deiligt, naar alt er over, thi alt gaar hidindtil vrangt over al maade. –

Det skal blive deiligt at sidde i eders koselige stue og faa en rigtig hjertens passiar, der kommer til at gaa mangen aften med dertil. Gid det kunde ske rigtig snart. Nei mon MonsMons] Mons Lie (1864–1931), forfatter. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. vilde faa vide for mig, naar indleveringen til salonensalonen] Salongen eller Salon de Paris: en årlig utstilling som skulle vise det nyeste innen samtidskunsten. er og skrive mig et par ord paa et brevkort derom. Du maa takke ElisabethElisabeth] Elisabeth Wille Lie, gift L’Orsa (1876–1958). Datter av Thomasine og Jonas Lie. saa meget for hendes brev isommer, hun maa ikke være f vred fordi jeg ikke svarede men bevare mig i kjærlig erindring som jeg hende. Hils hjertelig AstaAsta] Asta Lie, gift Isaachsen (1861–1921), datter av Thomasine og Jonas Lie. og Mons. Venlig hilsen til Bjørnsons, Inga,Inga] Karen Inga Thomesen, (1848–?), giftet seg i Paris 22. juni 1893 med lege Harald Kjeldsberg (1852–1911). Søster av Sofie Werenskiold. gamle Thommesengamle Thommesen] Thomes Thomesen (1816–1887), skipsreder. og saa er der vist ikke f Skredsvig stakkels dem.Skredsvig stakkels dem] Ekteparet Christian Skredsvig (1854–1924), maler, og kona Maggie, født Plahte. I Paris januar 1885 døde deres eneste barn Daisy av bronkitt som hadde utviklet seg til lungebetennelse.

Eders hengivne Kitty.

#Da jeg sagde til Skavlan, hvad jeg havde skrevet, mente han, at om du vilde skrive denne ansøgning til storthinget var det bedst at adressere den her til os. Skavlan eller en anden burde da tale med et par storthingsmænd om at forelægge og støtte ansøgningen, han troede helst KonowKonow] Wollert Konow (1847–1932), gårdbruker og Venstre-politiker. blandt andre ‹.› m^Men alle forslag bør nok forelægges endnu i februar, saa det haster. Skavlan troede, at det vilde være bedst, om du skrev ansøgningen, men vel fik Bjørnsons underskrift. Hvis alt dette har faaet en forhastet form, saa er det, fordi der hober sig saadan masse ting op paa en gang for mit hoved, at det surrer snart rundt derinde. Du maa ikke synes, at jeg er vigtig og foreskrivende, det er sandelig det forhastede, som er skyld deri.

Hjertelig hilsen fra eders Kitty

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.