10. september 1886. Fra Kielland til Asta Lie

Brevs. 47

Opplysning om brevet: Skrevet til Asta Lie, gift Isaachsen (1861–1921), datter av Thomasine og Jonas Lie. I 1886 bodde hun i Paris sammen med foreldrene. Slutten mangler.

FleskumFleskum] Gård beliggende ved Dælivann i Bærum. Sommeren 1886 samlet Christian Skredsvig kunstnervenner her for å male sammen: Harriet Backer, Kitty L. Kielland, Gerhard Munthe, Eilif Peterssen og Erik Werenskiold. 10/90 86

Kjære Asta!

Jeg har en liden hvilestund og vil i den skrive. Først tak for dit brev, saa nyttige ord, derefter uny unyttige. AlexandersAlexanders] Alexander L. Kielland (1849–1906), forfatter. Bror av Kitty. Han bosatte seg i Cernay-la-Ville utenfor Paris med familien fra begynnelsen av oktober 1886 til 3. oktober 1887. kommer til Paris i september, kan nogen af eder møde dem paa jernbanen, er MonsMons] Mons Lie (1864–1931), forfatter. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. hjemme, saa gjør han det vist. Hvis I har ondt for det, saa har jeg den udvei at skrive til min concierge.concierge] (fr.) portner i en bygård. Svar mig derfor oprigtigt. Vil Du se efter paa en jernbaneroute eller spørge Maillet, om det ikke er saa, at Rambouillet i Seine & Oise (tror jeg), ligger paa den linie, som gaar fra Montparnasse, samt om St LagareSt Lagare] Trolig skrivefeil for Lazare. banegaard og Montparnasse er i forbindelse, eller om tøiet maa #kjøres i vogn fra den ene til den anden banegaard. Min broders blir en dag eller saa i Paris, de vil ikke have alt sit tøi med til vort atélier, hvor nogen af dem skal bo, naturligvis, men lade det blive paa jernbanen saa længe eller strax faa det til den bane, de siden skal afsted med. Jeg tror, at denne vei over Rambouillet er lettere for dem, naar de har saa meget tøi, end den vi sædvanlig reiser til Cernay la ville. Den sædvanlige er fra Gare de Seaux til St Remy og saa videre med omnibus.omnibus] Offentlig transportmiddel, vogner i én eller to etasjer trukket av 2 til 3 hester. Jeg har foreslaaet dem, at BeateBeate] Beate Kielland, født Ramsland (1850–1923), gift med Alexander L. Kielland. med to smaapiger og tjenestepige bor i vort atélier, Alexander med gutterne over gaden i det hotel hvor MagdaMagda] Fredrikke Magdalene «Magda» Kielland (1855–1931). Kiellands kusine som i en periode bodde i Paris. I 1888 gift med maleren Eilif Peterssen. boede. Naar dette engang blir ordnet, vilde Du da være saa snil at gaa indom nede hos os og se om der er pent gjort istand til dem. Jeg mente, at begge senge skulde staa i værelset færdige med rene lagen, #den ene for Beate, den anden for begge de smaa, og at pigen kunde finde sig noget at lægge sig paa paa sofaen i atélieret. Men at atelieret var pent og i orden til de naar de kom, saa de der kunde være. – Jeg har en bøn til Dig foruden dette om Du vil lette en svær sten fra mit hjerte ved at søge og finde paa vort ateliér «Kvinnan i forntiden, nutiden og framtiden»«Kvinnan i forntiden, nutiden og framtiden»] Roman av den tyske sosialisten August Bebel (1840–1913), utgitt 1883. Oversatt til svensk av Frithiof Hellberg i 1885. Boken utkom i utallige opplag. tilhørende StrindbergStrindberg] August Strindberg (1849–1912), svensk forfatter og dramatiker. og sende den til hans adresse som er Othmarshausen Aargau[.]Othmarshausen Aargau] August Strindberg var bosatt en periode i Othmarsingen i Aargau i Sveits. Er bogen for fillet, saa den bør repareres, var det skjønt, om Du vilde besørge det for mig. Naar Du alligevel er dernede, vil Du fortælle conciergens om, at min broder kommer, jeg skriver det naturligvis, men det er godt, at de faar høre det to gange. –

Hils mdl. Guemainmdl. Guemain] Mademoiselle Guemain var en fransk dame som ga undervisning i fransk til mange skandinaver: Georg Brandes, Magdalene Thorensen m. fl. svært fra mig, det blir vel paa en af dine vandringer til hende, at Du gaar indom hos os.

#Sidste søndag havde eders ErikErik] Erik Møinichen Lie (1868–1943), forfatter, kulturhistoriker. Jonas og Thomasine Lies yngste sønn. været her, vi vare desværre i byen og fik blot se p^han en liden stund, da vi kom hjem. Jeg ligte ham svært godt af ydre, saa truværdig og klog, han lignede din fader, Dig og Mons. Kanske de vilde begge, MichaelMichael] Michael Strøm Lie (1862–1934), diplomat. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. og han komme herud ioverimorgen søndag, det skulde være morsomt, hvis da ogsaa GarborgGarborg] Arne Garborg (1851–1924), forfatter. kommer. En gang har Garborg i denne lange sommer været herude, og da kom han reisende fra sin sæter,sin sæter] Hytta «Kolbotn» ligger ved Savalen i Alvdal, Østerdalen. var det ikke ligt ham at maatte gjøre sig det saa ubekvemt som muligt. Han har nu oftere tilsagt at ville komme herud, men hvergang kommer der noget med bogen iveien, nu skulde han se at faa to kapitler færdigeto kapitler færdige] Gjelder Garborgs roman Mannfolk, som utkom månedskiftet november/desember 1886. i denne uge. Garborg er fortvivlelsesfuld ‹sen› i arbeidet, det vil sige, han søler med tid, nu er heldigvis forlæggeren blevet overhaands utaalmodig og Garborg selv noget skrækslagen, saa han sogar staar op tidlig om morgenen. Nu faar vi se om han kan grave sig #herud imorgen, men da det ikke kan ske, uden at han først faar skrevet to kapitler i en uge, saa er det nu tvivlsomt. Garborg har i den almindelige dom skadet sig meget ved de artikler om brændevin, i sin egentlige grund kan det jo ikke gjøre saa meget, men i virkeligheden gjør det til, at han blir end ensommere. Selvfølgelig gjør jeg, hvad jeg kan for at modarbeide den tro, at han er et raat menneske, naar jeg er i byen, er vi altid ude sammen et eller andet sted, men det er nu til gjensidig fornøielse, dog haaber jeg, det virker paa mine bekjendte, som træffer os. Ellers hvor jeg kommer, taler jeg roligt rosende om ham, som om jeg ingen modstand ventede, eller naar der tales om en person, hvem jeg^vi ikke kjender som værende saa raa, saa svarer jeg altid, at deri kan vi nu tage feil, for naar jeg tænker paa, hvorledes man taler om Arne Garborgs baade ydre og indre person, og paa hvorledes han egentlig er, da jeg kjender ham, saa er han det bedste bevis paa, hvor man kan #dømme og drage slutninger hen i veiret. Der er et dameparti, som feterer Garborg, de beskylder hverandre i hans nærværelse for at være forelsket i ham, jeg har ikke seet det, men jeg hørte det af fru Lars Holstsfru Lars Holsts] Fernanda Nissen, født Thomesen (1862–1920). Gift med Lars Holst fra 1882 til 1895, senere gift med Oscar Egede Nissen. fortællinger. Hun var saa ræd for, at jeg skulde være bedre ven med ham end hende, men jeg beroligede hende ved at fortælle alt det gode, Garborg havde sagt om hende og bestyrkede hende bare i at fortsætte, det er da godt, at han faar lidt solskin paa sig, om det ikke er af det reneste^{aller skjønneste}. Jeg kunde ogsaa fortalt hende, at ting fra Garborgs forrige liv, som han vist ikke har lyst at fortælle mig, dem har jeg faaet høre, fordi hun ikke har kunnet tie med, hvad han betroede hende og hendes mand. Men saa infam var jeg ikke. Jeg skal sige Dig, vi andre ere ærgerlige paa et cotericoteri] eg. coterie/koteri = gruppe meningsfeller som omgås hverandre og utestenger andre. Kilde: NAOB. af venstre damer, hvoraf fru Holst er den bedste, fordi de skader vor sag ved et flot slurvevæsen, fru Holst er et varmt egentlig fint følende menneske, men uopdragen #og hensynsløs i sit væsen, de andre ere platte. I Georg Brandes’s tid her, gik det saa vidt, at han havde gjort student frøken Thoresenfrøken Thoresen] Cecilie Thoresen Krog (1858–1911). Hun tok eksamen artium i 1882 og var deretter student ved universitetet som første kvinne Norge. Hun var med å stifte Kvinnestemmerettsforeningen i 1885. Gift med Fredrik Krog i 1887. nærgaaende forslag, hun er ellers kredsens idéal. Jeg saa fru Holst paa Sagathun,Sagathun] Sagatun folkehøyskole, Hamar. Grunnlagt i 1864 av Olaus Arnesen med flere. Viggo Ullmann og Herman Anker inviterte fra 4. august og noen dager til Sagatun for samtaler og diskusjon om aktuelle spørsmål i tiden. Kilde: Fredrikshalds Tilskuer 10. juli 1886. hvor hun egentlig gjorde alt muligt , for, at jeg skulde lige hende. Der var hyggeligt deroppe, især samværet med alle de mennesker, man fik sig saa ofte en eller anden interessant samtale. Jeg ligte godt Ullman,Ullman] Viggo Ullmann (1848–1910), pedagog og Venstre-politiker. men søsterensøsteren] Ragna Nielsen, født Ullmann (1845–1924), pedagog og kvinnesaksforkjemper. er aandrigere, det har ogsaa vist sig saa tydeligt nu i hans sidste skriverier, at der maa være noget tørt ved ham. Jeg vil heller mundtlig fortælle om hele mødet, det ligger allerede saa fjernt for mig. Ullman sagde forresten noget, som forbausede og glædede mig, han sagde at knudepunktet i kvindesagen var, at der fra mandens side manglede villien til at ville forstaa os. Han fortalte, at han saa ofte havde følt, at han saarede sin kone, hvor han aldeles ikke mente at gjøre det, han kunde selv #længe ikke begribe grunden, men tilsidst havde han begrebet, at det var, fordi han ikke havde respecteret hendes eiendommelighed, idet manden aldrig bragte det videre end til at taale eller bære over med kvindens forskjellighed fra ham, og ikke vidste enda, at han skulde elske og agte dem. Han talte som jo alle gjør, naar det gjælder mennesket kvinde blot om de gifte, det er blot naar der er tale om sult eller at falde øconomisk til byrde, at man nævner ugifte kvinder, følelse og menneskenatur skal de aldrig have. Over dette holdt jeg en længre udtalelse for en hel del, at var det ondt for den ugifte ikke at forstaaes og forstaa manden, saa var det værre for os, thi de gifte have erotik og meget andet ved siden af, men vi havde bare forstaaelsen, thi hvor erotiken vilde smugle sig ind i et forhold, der maatte den ud igjen, thi den havde vi nu engang ikke brug for, turde ikke have den med. Ingen havde tænkt sig, at vi bleve saarede, ei heller at vi trængte #‹…›Slutten mangler.

Påskrift i venstre marg på første side: Vi blir hvergang ‹d›er er hyggeligt, enige om, at nu skulde Thomasine, Jonas og Du været med, hver gang

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.