11. september 1888. Fra Kielland til J. og T. Lie

Brevs. 42

Opplysning om brevet: Skrivepapir påtrykt japanske motiver i to farger med ulikt motiv på hver av de to dobbeltarkene.

Viig.Viig] Vig/Vik omtales som en stolpebu leiet av Kielland, beliggende ut mot havet vest for Bryne, sør for Orre. Kilde: Sørby 1983:21. 11/9 88.

Kjære Jonas og Thomasine, jeg er saa grinet og kjed og ensom iaften, at jeg maatte finde paa noget, jeg havde lyst til, før jeg lagde mig og saa blev det at svare eder strax paa eders kjære breve. Jeg havde ventet meget paa svaret og begyndte alt at tro, at dere var blit kjede af mig og ikke gad bekymre dere mer med mig. Man tror saa meget løie, naar man er alene og træt. Grinet er jeg, fordi veiret er saa ækelt, og nu maatte og vilde jeg saa gjerne have mit store billede færdigt, saa fælt gjerne have det ind til første ophænging.første ophænging] Gjelder Statens Kunstudstilling, nåværende Høstutstillingen, 1888. Kielland hadde fått antatt 5 bilder: Katalognr. 95: Efter Regnveir, 96: Fra Jæderen, 97: Ved Seinen, 98: Sommerdag paa Jæderen, 99: Stilleben.

#Jeg er saa kjed af at være alene, at den underholdende del af mit menneske ikke gider mer, følgelig kjeder hele personen sig og blir op uopdragen utilfreds mod sig selv. Saasnart billedet er færdigt reiser jeg op og bor ved jernbanestationen, jeg vilde gjerne male lidt vandspeil, og der er jeg i nærheden af min præstmin præst] Anton Christian Meyer (1842–1919), prest i Time 1878 til 1888 og bodde på Lye prestegård ved nåværende Bryne tettsted. og at nærmere Stavanger. –

Først svar til Jonass psychologi. Det er ikke logikken, som er iveien med mig, ja naar Du siger ydre, saa kan det enda gaa. Nei Du, det er at jeg mangler en slags aandrighed, jeg tror, det er fantasiaandrighed. Jeg maa ialfald være specielt oplagt for at have den, eller specielt glad, saasnart der er en vægt paa mig, saa holdes jeg nede, hører da ikke andet end ordene uden at se videre ind i tanken og dens op udgangspunkt, og da kommer min tørre modstand, som Du kalder logik, fordi den ganske rigtig tar fat i realiteten, som ligger nærmest. #Jeg har mangen gang indvortes smilt, naar Du har kaldt mig logisk, thi om nogen kjendte mit liv, ja det ting som egentlig er livet, da vilde man forbauses over noget saa ulogisk saa blottet for fornuft. Naa ja, Du har reddet situationen for Dig ved at sige ydre..sic. Jeg forstaar ikke, hvorledes dere alle kalder mig theoretisk, doctrinær og andre saadanne vise ting, jeg er en idiot, alle mine handlinger ialfald er altid slik modsat, af hvad de burde være for at komme mig selv til nytte. Men Du Jonas har af og til nogle glimt af psychologi som er nærgaaende gode, Du sagde et par ting til mig i vinter, men jeg har det haab, at Du bare gjør det i tomleri uden klar bevidsthed. Den flint so jeg sendte, er den ikke god at radere med, eller skriver Du aldrig feil. Nu faar Du aldrig mer klage over min skrift, der ere tre ord i dit brev, som er aldeles ulæselig, jeg skal skrive dem af: «‹…›Tre uforståelige ord. Thomasine». #Nei nu faar jeg en aandrig idé, skal det betyde: Men herom forud Thomasine, da skam Dig for saadan skrift. –

Aa nei Thomasine, ikke vent nogen svær stemning over mine billeder, de ere netop ikke blevne stemningsbilleder iaar, ja Du, jeg ved aldeles intet selv. Jeg har sendt ind to og stræver nu med det tredie som sagt, jeg har bedt om opsættelse med at sende det ind, men det hjælper nu ikke, jeg blir ikke færdig. Jeg reiser aldeles ikke ind til Kristiania før i det sidste af udstillingstiden, om jeg da gjør det, jeg har gru for at komme derind iaar. Jeg vil fælt nødig derind. Her vil jeg ogsaa gjerne finde mig ud et sted, hvor jeg sikkert vil hen til næste aar, det tar ogsaa tid. HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. faar ikke noget nyt færdigt til første ophængning, men hun vil have sit fra Paris, hun skriver, at dette billede er kommet rent paa afveie, det vides ei, hvor det er. Men det findes nok.

#Af det Du skriver om BerchtesgadenBerchtesgaden] Fjellandsby 180 km syd for München i den tyske delstaten Bayern. Sommeroppholdssted for Lies og Henrik Ibsen. fristede mig mest et krus øl, for jeg vilde have et helt krus øl, et helt. Jonas skal værsaagod holde sig frisk, kan han ikke gymnastisere for at holde sig varm da, eller kan han ikke faa syet sig en hel ny hud, han faar finde paa noget da. Mon hvad din Astadin Asta] Asta Lie, gift Isaachsen (1861–1921), datter av Thomasine og Jonas Lie. tænker paa, blir hun i Norge. Naa det var godt, at det ikke var Fjørtoft, fælt godt, for det vilde have vært et bevis paa, at konenkonen] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider. Giftet seg med Arne Garborg i desember 1887. her raadde og styrede, jeg kjender GarborgArne Garborg (1851–1924), forfatter. i det, han vilde ikke ønske det. Nei jeg har heller ikke faaet den discussion om kjærlighed,den discussion om kjærlighed] Arne Garborgs innlegg «Diskussionen om Kjærlighed», i Ny Jord, juli 1888, s. 3–16. da Garborg maa selv beholde det hefte af Ny jord,Ny jord] Ny Jord, 14 Dags Skrift for Literatur, Videnskab og Kunst, et radikalt dansk tidsskrift som ble utgitt fra januar i 1888 til juni 1889. Redaktør: Carl Johan Behrens. da han bruger det som manuscript, det kommer nemlig strax ud som brochure.brochure] Fri Skilsmisse. Indlæg i Diskussionen om Kjærlighed, hefte utgitt av Arne Garborg, Bergen, november 1888.

#Jeg fik her isommer et svært hyggeligt brev fra Garborg,brev fra Garborg] Brevet er trolig ikke bevart. han gir etⁿ oversigt over sit liv gjennem vaar og sommer, de har havt det stridt fra mai, da barnet kom til.barnet kom til] Arne Olaus «Tuften» Fjørtoft Garborg, født 25. mai 1888. Arne og Hulda Garborgs eneste barn. Dere har vist ogsaa faaet om det. Det gjorde mig saa godt og saa rolig det brev, fordi det var saa hjerteligt, og der var deri et bestemt ønske, om at vi ikke skulde komme fra hinanden. Garborg haaber at jeg virkelig en gang vil komme derop, siger at han vil komme til Jæderen og bo et helt^næste aar og vælger da just det sted, som jeg han ved, jeg tænker paa. Der var udtrykt deri tydeligere, end han pleier resikere, velvillie og kanske lidt savn. Jeg skriver alt dette, fordi jeg har sagt saa meget, at Du ved, jeg har været pint ved, at jeg indsaa, at vi maa skilles som nære venner, og det har vist saa mangen gang seet ud, som om jeg var uelskeværdig, urimelig og ufordragelig. Men det er sandt, jeg har ikke været lei her, det er sandt, #der er noget, jeg ikke kan tilgive, men det kan godt hænde Garborg ogsaa har, det faar staa hen til dommedag. Det er mig naturligvis enda ondt, at jeg er vis paa, at man ikke skal være nær ven med en gift mand, aldeles ikke. Men kjære, man skal jo miste alt paa jorden, og den som haver, han skal gives, men den som ikke haver, han skal sogar fratages det, han haver. Dette sidste er motto over enhver, som lever sit liv ugift og dog har et menneskehjerte.

Jeg svarte da strax paa nogle feiltagelser, og saa nu vil jeg stilt og pent glide væk, Garborg vil i det første tænke, det er da længe, før jeg faar svar, men tiden vil gaa, og han vil leve vel uden. Jeg havde lyst at give denne forklaring, jeg er i dette hverken troløs, lei eller fæl. Men aa Du, hvor livet blir ensomt efter hvert, der er ikke den flæk, hvor man har ret til at være.

#Om fru Benedix^ktsons dødfru Benediktsons død] Victoria Benedictson, født Bruzelius (1850–1888), svensk forfatter og dramatiker med pseudonymet Ernst Ahlgren. Hun begikk selvmord 21. juli 1888. gjorde indtryk paa mig, jeg fik høre det fra Garborg, jeg ved ikke, jeg syntes, det var mig selv, som laa der, eller at det ligesaa vel kunne været mig. Det forvirrede mig rent først, og saa føltes det som et personligt tab og savn. Aa det var fælt ondt. Forfatterinden kan ligesom ikke leve, uden saadanne verdslige pamper som fru Edgren.fru Edgren] Anne Charlotte Edgren, født Leffler (1849–1892), svensk dramatiker. Ada Ravnkilde, husker Du, dræpte sig ogsaa.Ada Ravnkilde … ogsaa] Adele Marie «Adda» Ravnkilde (1862–1883), dansk forfatter. Hun begikk selvmord grunnet ulykkelig kjærlighet. Den ‹p.› mindede mig om Bjørnson,Bjørnson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter. han er i et synderod, alle de private samtaler, som maa for en dag, og BsBs] Bjørnsons referater tror jeg aldrig paa. SkavlanSkavlan] Olaf Skavlan (1838–1891), litteraturhistoriker og redaktør. Kiellands svoger. havde paa en gjennemreise sagt til min svoger Holm,min svoger Holm] Danchert Krohn Holm (1844–1905), lege. Gift med Kiellands søster Jane. at han havde mistet alt for Bjørnson, denne sag med Richterdenne sag med Richter] Om Ole Richter, norsk statsminister som skjøt seg i Stockholm 15. juni 1888 etter rykter om illojalitet. Særlig hadde ord fra Bjørnson rammet ham tungt. havde været til knald og fald for Skavlans kjærlighed og tro paa B. DaaDaa] Ludvig Daae (1829–1893), politiker. Gift med Anna Christine, søster av Olaf Skavlan. er Skavlans br svoger, og de to vare visse paa, at Bj. havde skrevet for at skade Richter, da han begyndte. Jeg tror B, har skadet sig fælt. Jeg #for min part tror nu, at det bare er Bjørnsons sædvanlige indiscretion, Richter, som kjendte B, havde ingen ret til at vente, at han skulde tie, thi naar har Bjørnson tiet med noget? Fra Otilie EngelhardtOtilie Engelhardt] Othilie «Oda» Engelhart, født Lasson (1860–1935), maler. havde jeg nylig brev, de længes efter tidens udløb, men jeg kan forstaa, at der vil blive vanskeligheder med at faa bevilgningen. EngelhardtEngelhardt] Jørgen Engelhart (1852–1921), grosserer. Gift med Oda i 1881. vil ikke, og han kan nok skade dem.Fra Otilie Engelhardt … skade dem] Henspeiler på skilsmisse for Oda som flyttet fra mannen i 1883 og etter hvert slo seg sammen med maleren Christian Krohg og fikk et barn med ham i 1885. Skilsmissen ble innvilget, og Krohg og Oda giftet seg 4. oktober 1888. Jeg er saa bange, om der blir proces, at jeg skal kaldes til vidne, jeg kan vidne godt, for hvad jeg har seet og oplevet, hvis jeg kan faa holde mig til det, og det kan jeg vel.

JacobJacob] Jacob Kielland Sømme (1862–1940), maler. Kiellands fetter. og LiliLili] Caroline «Lili» Sømme, født Holmsen (1869–1934). ere her hos Sømmeshos Sømmes] Trolig hos Hanna og Jacob Sømme, foreldrene til Jacob, tante og onkel til Kielland. straalende glade i hinanden, de bor paa besøg nu, og vil til vinteren bo derude på øenpå øen] Holmen «Sølyst» hvor familien Sømme hadde sin bolig fra ca. 1860, beliggende like utenfor Stavanger, nå landfast. og føre egen husholdning da. Øen er lige ved byen en 5 minutter i baad. Lili er rent som datter der i huset nu, og alle ere blevne glade i hende, alle sammen.

#Jeg lever herude bare med Dagbladet og FædraheimenFædraheimen] Nynorskspråklig ukeblad startet av Arne Garborg i 1877 med undertittel: Eit Blad til det norske Folk. Mortensson-Egnund var redaktør 1883–1891. samt Kunstbladet. Læser bare historie og aviser. Nylig fik jeg fra Garborg et hefte Ny jord med en antikvindesag af Strindberg,Strindberg] August Strindberg (1849–1912): «Qvinnosaken enligt Evolutionsteorin» i Ny Jord 1888, s. 385–403. G.G.] Garborg syntes at jeg kanske kunde skrive mod den. Jeg læste lidt, men det er for bindegaltbindegalt] helt feil, fullstendig galt. Kilde: NAOB. nu, dog var der noget som fristede mig til modsigelse, saa jeg lagde den tilside, thi jeg tør ikke nu fylde mit hoved dermed. Jeg er ikke rigtig fornøiet med Garborgs sædelighed mod Lars Holst,Lars Holst] Lars Holst (1848–1915), jurist og Venstre-mann. Redaktør av Dagbladet fra 1883. G. synes for snart, at han har modbevist, han er sogar ikke ganske konsekvent. Det passer alligevel ikke ganske for ham at bo bare der mellem bare underlegne folk og kritikløse beundrere, der tilfjelds, tror jeg. Er dere rigtig fornøiet med det?

Se saa nu er klokken 10½, høi tid for mig. Uf jeg gruer for arbeidet, det sidste er altid det værste og saa uden et raadende ord. Hjertelig hilsen til Michael,Michael] Michael Strøm Lie (1862–1934), diplomat. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. ErikErik] Erik Møinichen Lie (1868–1943), forfatter, kulturhistoriker. Jonas og Thomasine Lies yngste sønn. og Elisabeth.Elisabeth] Elisabeth Wille Lie, gift L’Orsa (1876–1958). Datter av Thomasine og Jonas Lie. Glem ikke eders Kitty

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.