SandvikenSandviken] Sandvika i Bærum. Kielland og Harriet Backer var delvis bosatt her fra medio november 1888 til oktober 1891. De leide seg blant annet inn ved Walles hotel, som lå like ved dagens Rådhus. 18/4 90.

Kjære Jonas, jeg har indseet, at det nytter ikke at skrive til Dine slægtninge, jeg faar ikke svar. Andre faar svar i metervis. Nu vil jeg skriver til Dig, det fik jeg lyst til at skrive til^gjøre og det ganske uegoistisk, for jeg ved, at Du har neppe tid at læse brevet end sige svare. I sin tid, som forresten var en sen tid, læste jeg Dine digte, saa gik jeg ind om aftenen i mit værelse for at skrive til eder og især om Dine digte, jeg skrev og sendte brevet, men dagen efter huskede jeg, at jeg ikke havde skrevet et ord om digtene.digtene] Trolig Jonas Lies Digte, utgitt i desember 1889. Boken inneholder dikt skrevet fra 1855 til utgivelsesåret. Saaledes gik det. Og det var ikke, fordi jeg havde læst dem med ligegyldighed, nei jeg havde moret mig og frydet mig ved flere af de sidste især. Rigtig frydet mig. Saa sent kom jeg til at læse den, fordi HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. fik bogen, mens jeg var borte i Stavanger og naturligvis vilde læse dem saa hun sendte den ikke til mig. Ligegyldighed har ikke været tilstede. For øieblikket er jeg alene herude, Harriet er blevet igjen i Risør,i Risør] Backers søster, Inga Agathe Lunde, født Backer (1842–1915), musikklærer, og presten Herman Lunde (1841–1932) var bosatt i Risør hvor han var sogneprest 1881–1891. hvor jeg ogsaa har været nogle dage, men jeg reiste hertil for af^t følge Alexanders ældste gutAlexanders ældste gut] Jens Zetlitz Kielland (1873–1926), forfatter. Eldste barn til Alexander L. og Beate Kielland. i kirke til konfirmation. Jeg er den eneste af slægten her, som enda gaar i kirke og jeg vilde ikke, at han skulde være alene.

#Efter varm vaar har vi idag sne ud over alle marker, ja nu er den vel allerede bare slaps, men imorges fandtes her ikke en mørk flæk paa veiene engang. Det er ganske godt at være hjemme, det har ialfald været velgjørende som en forandring, og det forekommer mig naturligere at have sit fodfæste hjemme og reise ud af og til. Undertiden kan jeg længes fortrinsvis efter eders hjem saa og efter omnibustager,omnibustager] Offentlig transportmiddel. Vogner i én eller to etasjer trukket av 2 til 3 hester. Noen vogner hadde muligheter for å sitte på taket uten overdekning. efter at gaa alene og spise middag. Naa ja vi kan jo nok sees igjen. Sig til, om dere tænker paa vintertur til Italien, hvis dere enda ønsker at have mig paa samme sted. Jeg tror ikke, at jeg er blit leiere af at være væk et aars tid. GarborgGarborg] Arne Garborg (1851–1924), forfatter. er trods alle fataliteter dog begeistret over sin Italientur og ser allerede med foragt ned paa os andre, som ikke har seet det. Forresten vil jeg heller træffe eder i Paris i de gamle forholde.

Uf Du, der er en eller anden ynkelighed ved eller i norske mennesker, storhingsmænd eller andre paa prøve stillede mennesker. Der er bare blød deig i dem, hvoraf kommer det i alverden. Jeg er mistrøstig, fordi man ved at være tilstede, efter hvert skjønner, hvor blandet alle motiver ere. –

Svein UrædSvein Uræd] Eventyrkomedie i 5 akter av Nordahl Rolfsen (1848–1928) med nyskrevet musikk av Ole Olsen (1850–1927). Det hadde premiere på Christiania Theater 4. mars 1890 og ble en kassasuksess. er et høist tvivlsomt arbeide, det er et potpourri af alt, som ansees for karakteristisk norsk, nordenvinden og melet jaguja, halleluja, madstræv, Ø Oftedal Oftedal,sic. alver inde i fjeldet? syvende far i huset ogsaa inde i fjellet! Første gang var der forresten noget, som greb mig, der er tilløb til norsk følelse noget norskt eventyragtigt‹,› #men der er saa for meget. Det er som naar en vilde hænge alle mulige gjenstande paa en snor, snoren holder dem nok sammen, men i og for sig er gjenstandene saa mangeartige, at det er ubegribeligt, hvorledes de er kommet sammen. Det gjør end mer dette indtryk ved at sees end ved at læses, for naar en læser, saa holder man sin tanke fast, men ved at se paa alle disse urimelige folk Jest Baardsen, en hel del operazigeunere, nordenvinden i tydsk arrangement, uf da. Vor friske forasedeforasede] trett og utmattet. Kilde: sproget.dk. nordenvind sidder her stille og velordnet i lange skjørter, med hvidt skjæg, hvoraf ikke en flig eller et haar rører sig. Aa Du verden, hvor idiotisk. Ved at se paa alt det blir man bare gal, anden gang man ser det. Frøken JulFrøken Jul] Johanne Juell (1867–1950), skuespiller, i rollen som prinsessen. Hun er kjent som Johanne Dybwad, gift med Vilhelm Dybwad i 1891. spiller deiligt, frøken Brunfrøken Brun] Constance Bruun (1863–1894), skuespiller, født i Stavanger. var god, men naturligvis havde de faaet hende til at forvandske sit Stavanger maal, saa ogsaa det blev potpourri. BjørnBjørn] Bjørn Bjørnson (1859–1942), skuespiller og teatersjef. Han hadde hovedrollen som Svein Uræd. spiller efter min mening vel overtænkt, dette konventionelle maven ud, huen paa snur og næverne i lommen, de fleste er svært fornøiet med ham, men naar han saa synger, er han operasolist. Aa ja der er lang vei til fuldkommenheden. Men paa den vei er fru Heibergfru Heiberg] Didi Heiberg, født Tollefsen (1863–1915), skuespiller. Gift med Gunnar Heiberg. i «Midas»,«Midas»] Kong Midas, teaterstykke av Gunnar Heiberg (1857–1929). Stykket ble avvist av Christiania Theater, men uroppført ved Det kongelige Teater i København 16. januar 1890. det er vist. HunHun] Didi Heiberg hadde hovedrollen som Anna Hielm. er inde i sin stue, har sine hverdagsmanerer, som hverken er pene eller er en sympathiske, og alligevel slipper en hende høist nødig af øinene, naar en blir nødt til ogsaa at se paa de andre for at følge gangen i stykket. Der var svært megen naturlighed i replikkerne, hverdaglig naturlighed og megen fin morro, men det kunde jo med det svenske sprog umulig komme frem der.

#Aften.

Jeg holdt op at skrive, fordi jeg vilde gaa op til Werenskiolds,Werenskiolds] Kunstnerekteparet Erik Werenskiold (1855–1937) og Sofie Werenskiold, født Thomesen (1849–1926). da det er saa uendelig længe siden jeg saa dem, men saa traf jeg fru Thomesen,fru Thomesen] Uidentifisert person. som bor ovenpaa, og hun vilde endelig have mig derop iaften. Jeg gik mig først en tur hen til Kjørbo,Kjørbo] En gård beliggende ved munningen av Sandvikselva, rett utenfor Sandvika sentrum. hvor jeg har et motiv, og der tegnede jeg en skitse. Det er et yndig motivt, som jeg glæder mig fælt til at begynde paa, det er et kjern med speil af gamle huse og unge fine birker.et yndig motivt … birker] Motivet kan være det som ble til maleriet Sommernat i Sandviken, datert 1891. Det er en lykke at faa noget at tumle med i hjernen. Man kommer til mer arbeide ved at være i sit land og udenfor by, men jeg glæder mig ogsaa til at komme til modeltegning i Paris engang. Thomesens er overmaade hyggelige mennesker, hvor en kan faa tale frit og ugenert, det er en stor hygge at vide dem deroppe. Mine venner malerne har jeg aldeles ikke seet paa længe, det er godt, saa blir det nyere og friskere, naar en træffes igjen. De lever godt, ja paa Sigrun MuntheSigrun Munthe] Sigrun Munthe, født Sandberg (1869–1957). nær, hun har underkastet sig en operation, men den er gaaet godt, og hun kommer sig fort. Det er ligesom jeg synes, et par af dem ikke momentant har taalt æren og berømmelsen, men jeg ved, at det er forbigaaende, jeg bare venter. Du synes kanske, at dette høres vigtigt, men jeg skal sige, jeg lærer efter hvert at kunne greie mig alene, at trænge mindre til det jævnlige samvær med venner, og saaledes er det bedst. ‹…›^Med folk ^som ere gifte, er det overvættes vanskeligt at være nære venner for en enligen.

#Harriet, Ragna Nilsen,Ragna Nilsen] Ragna Nielsen, født Ullmann (1845–1924), pedagog og kvinnesaksforkjemper. Agathe GrøndahlAgathe Grøndahl] Agathe Backer Grøndahl (1847–1907), pianist og komponist. Søster av Harriet Backer. og jeg er blevet æresmedlemmer i studentersamfundet,studentersamfundet] Det Norske Studentersamfund, DNS, grunnlagt i 1813. Holdt til i eget hus i Universitetsgata 26 fra 1860 til 1918. jeg vil reise ind dertil imorgen aften. Harriet og jeg var der, da der discuteredes om Irgens HansensIrgens Hansens] Johan Irgens Hansen (1854–95), kritiker, teatersjef. «Democrati og almue»,«Democrati og almue»] Trykt foredrag holdt i Studentersamfundet 8. mars 1890, 22 s. en svært god brochure. Den Foredragsholderen var Oscar Jæger,Oscar Jæger] Oscar Jæger (1863–1933), samfunnsøkonom, politiker og studentleder. bror af Hans Jæger,Hans Jæger] Hans Jæger (1854–1910), forfatter og bohêm. han sagde at venstrelederne havde skyld for at hele den unge studenterskare var havde mistet alle sine illusioner og forhaabninger. De havde sat alt sit haab til ventreseieren i politiken og specielt til Sverdrup,Sverdrup] Johan Sverdrup (1816–1892), jurist og Venstre-politiker. Statsminister fra juni 1884, men tapte valget i 1889. men alligevel var den mand, han vilde laste mest Bjørnson.Bjørnson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter. Bjørnson havde sat uredelighed (tror jeg det var) i system. Han vilde begynde med alle beslaglæggelser indtil Midas’s forkastelse,Midas’s forkastelse] Diskusjon om teaterstykket Kong Midas av Gunnar Heiberg (1857–1929). Stykket ble avvist av Christiania Theater, men uroppført ved Det kongelige Teater i København 16. januar 1890. Stykket var et nokså direkte angrep på Bjørnson som blandet seg inn i personlige forhold. Kilde: SNL. hvortil han taug, daa B.B.B.B.] Bjørnstjerne Bjørnson. vilde blev nægtet at tale stred han for frihed til det, da han fik tale selv, var det ham ligegyldigt, om andre fik eller ei. Der kom forfærdelig hadefulde ord frem mod B.B. Paa det ligesom svarede Keilhau,Keilhau] Harald Keilhau (1854–1890), jurist. men det var saa slapt, at det ^var værre end intet næsten, som om Bjørnson ikke var til at forsvare. Irgens Hansen var der den besindige, kloge mand, som svarede paa den hidsige ungdom, han ser saa fornøiet ud, men den stilling som leder, har jeg ikke tro til, at han kan være.

Det vilde være extra, om en mand som GarborgGarborg] Arne Garborg (1851–1924), forfatter. havde evnen til at gjøre sig gjældende saadant en mangler ganske. De kommer jo hjem,De kommer jo hjem] Garborgs hadde bodd vinteren utenfor München. men han mener, at de for iconomienssic. skyld maa #bo tilfjelds i Kolbotten.Kolbotten] Garborgs hytte «Kolbotn» ved Savalen i Alvdal, Østerdalen. Enten skriver G.G.] Garborg bare til mig, naar han er modløs og foraset, eller ogsaa steller de sig vrangt, saa alt blir til bare overanstrængelse, eller de ere svært fattige paa penge. Hans bogHans bog] Romanen Hjaa ho Mor, utgitt i slutten av mars 1890. burde dog været bedre, han har ikke forslaaet at stryge? Det er ikke rigtig ham selv før ud i bogen, der hvor GramGram] Karakteren Gabriel Gram forekommer i flere av Garborgs bøker. kommer med, da har vi Garborg selv. Det er jo udmærket, at konenkonen] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider. har givet ham alle sine erfaringer, men han skulde brugt dem mer selvstændigt ikke saaledes taget alt, eller hun skulde skrevet bogen alene.

Nei der maa Thomasines aandrige klogskab til, for at man skal kunne hjælpes ad, fru Garborg har, som de fleste fruer (saa ser det ud for mig) regjeret Garborg aldeles, ellers vilde han seet, hvor urimelig langt den første del virker. Bogen er jo god og tildels uhyre vakker. Det er ikke godt, at de skal bo deroppe alene, jeg tror, de ere for lige til at kunne fylde hinanden fyldestgjørende ud. Men jeg har tror nok at G. føler sig glad –, kanske især ved gutten,gutten] Arne Olaus «Tuften» Fjørtoft Garborg, født 25. mai 1888. Arne og Hulda Garborgs eneste barn. dog hende roser han ogsaa meget, – saa lykkelig, som han med sit sind og sin sundhed kan det. Uf Du, jeg er blevet saa søvnig, undskyld, at brevet ikke blev morsommere, men jeg vil dog sende det, imorgen faar jeg ikke tid at skrive, det kan blive bedre en anden gang. Imorgen gaar jeg til Ullmans,Ullmans] Trolig Viggo og Vilhelmine Ullmann. der er svært koseligt. Lev saa vel alle I kjære venner, nu sovner jeg. Din hengivne

Kitty

Om Brevveksling 1884–1908

Vennskapet mellom Kitty L. Kielland (1843–1914) og familien Lie startet i godt voksen alder. Kitty var rundt 40 år, både Jonas (1833–1908) og Thomasine (1833–1907) var akkurat 10 år eldre. De møttes i Paris, et sted hvor mange av datidens norske kunstnere innen ulike disipliner søkte til i lengre eller kortere perioder, for utdannelse og inspirasjon.

Det er i alt 20 brev/fragmenter som utgis her, alle eiet av Nasjonalbiblioteket (NB). 19 av disse er skrevet av Kitty L. Kielland til medlemmer av familien Lie. Motsatt vei kjenner vi til kun ett brev som er bevart, skrevet av Jonas Lie. Brevenes innhold veksler mellom det private og ytringer om hendelser i tiden.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook