24. desember [1884]. Fra Kielland til J. og T. Lie

Brevs. 119

Opplysning om brevet: [1884] påført brevet med annen hånd i etterkant. Årstall fastsatt ut fra opplysningen i brevet om at Harriet Backer oppholdt seg i Larvik og malte der.

Kristiania julaften.

Kjære, kjære venner!

Tusind tak for efterspørgselen, jeg skulde have svaret i samme aand var min hensigt, men saa faldt det sig ikke i pennen og tiden med det samme, og nu senere vil jeg heller skrive et brev. Jeg sendte strax documentet til Harriet,Harriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. det vil glæde hende som mig meget, at vi ere efterlængtede af eder. Det blir en uvant og julaften, Harriet og jeg blir ikke sammen, det er mig meget imod, og saa har jeg egentlig hele aaret igjennem glædet mig til at være hos eder denne aften. Gid, gid jeg kunde gaa til eder iaften.

#Jeg er nok hos min søster,min søster] Dagmar Skavlan, født Kielland (1855–1931), gift i 1879 med litteraturhistoriker Olaf Skavlan (1838–1891). De var bosatt i Kristiania i Oscarsgate 35, 4. etasje. Kilde: Kristiania Adressebog 1884. men det er nu ikke min rette plads egentlig, jeg ønskede at være med min ægtemand i mit eget hjem. Nu staar det sandsynligvis for vor afreise blot paa, naar Harriet kan blive færdig, hun arbeider hos fru Michelet i Laurvig.fru Michelet i Laurvig] Johanne Michelet, født Bruun (1840–1887), gift med amtmann i Jarlsberg og Larvik amt Carl J. Michelet. Harriet Backer malte verket Interiør fra Nanset under besøket hos sin barndomsvenninne. Jeg havde en tanke en stund paa, at vi skulde blive her ud paa vinteren en stund, men jeg indser, at Harriet vil ikke have her noget at gjøre for et saadant kortere tidsrum. Jeg mente at gjøre det for min søsters skyld, som kanske kunde trænge mig siden, men saa er vel ægtemanden end nærmere.min søsters skyld … nærmere] Dagmar ventet sitt andre barn. Ingar ble født 12. februar 1885.

En tid troede jeg, at her kunde være noksaa bravt at være, men det er ikke rigtig saa, her er nok en del kunstnere hjemme, men de ere ikke sig selv, naar undtages WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1937), maler. da.

#Han staar ligesom saa fast paa sine fødder, at intet forrykker ham. Vi havde nylig en kunstnersexakunstnersexa] sexa: svensk betegnelse på et måltid klokken 6 om ettermiddagen. Kilde: NAOB. for billedhugger Börjeson,billedhugger Börjeson] Johan Laurentius Börjeson (1835–1910), svensk billedhogger. den holdtes i byens ældste locale,holdtes i byens ældste locale] Festen ble holdt i «Café Royal» på hjørnet av Rådhusgaten og Kirkegaten, nåværende Rådhusgaten 11 kalt «Stattholdergården». Festen holdt 18. desember ble omtalt i Dagbladet fredag 19. desember 1884. hvor i sin tid Tordenskjold har danset, og Gluck holdt concert. Dette locale havde kunstnerne decoreret med gobeliner, tæpper, malerier, gammeldagse meubler og andre smaating. Vi spiste, musicerede, og de forskjellige ‹præsterede› moro. BjørnBjørn] Bjørn Bjørnson (1859–1942), skuespiller og teatersjef. var gammel fløitespiller, «den Koffer zwischen den Beinen», og orchesteranfører, Wang,Wang] Antakelig Jens Wang (1859–1926), maler og teatermaler. SkeibrokSkeibrok] Mathias Skeibrok (1851–1896), billedhugger. og Erik GudeErik Gude] Antakelig Erik Anker Gude (1855–1940), ingeniør og forretningsmann. Sønn av maleren Hans Gude. gav hver sit, Börjeson sang Bellmann. Agathe GrøndahlAgathe Grøndahl] Agathe Backer Grøndahl (1847–1907), pianist og komponist. Søster av Harriet Backer. spillede og en bekjendt af eder, frøken Rytterager,frøken Rytterager] Johanne Olivia Hoffeldt Rytterager (1849–1924), pianistinne. I 1881 gift med legen H.J. Thue. Kilde: Morgenbladet 24. juni 1924. sang stygt og affecterer^t.

Men jeg vilde egentlig blot have fortalt, at jeg der saa, hvad her egentlig er kunstnernes hovedmoro, det at #gjøre kur til gifte unge damer. Der var en ung frue, som satte sig i den mørkeste krog, holdt en kinesisk parapluie over sig, og derhen droges nu alle til dette lille mørkets hof. Havde de enda havt udseende af at more sig, havde for exempel ærgret de andre ved støiende kaadhed, saadant kan enda være ganske morsomt at se, men over disse i krogen laa en dvask, tyk vellyst luft af simpelt koketteri. Det er nu ikke saa, at alle droges derhen, men en hel del, denne art forekommer mig at være tonen i Kristiania. Men saa har vi en anden friskere luft mellem alle de damer, som arbeider for kvindesags foreningen, ‹…› i deres møder interesserer det mig at være. Fru Ragna Nielsen født UlmanFru Ragna Nielsen født Ulman] Ragna Nielsen, født Ullmann (1845–1924), pedagog og kvinnesaksforkjemper. giør her stor nytte, arbeider sundt og greit for sagen.

#Jeg er allerede lidt kjed af ordet kvindesag eller emancipation, men man faar se at holde selve sagen oppe i sin interesse, thi nu er det vor eget praktiske arbeide, der trænges. I et liberalt themøde, hvor vi damer skulde skjænke the til 700 mennesker af 250 kopper, hvor dette virkelig lod sig gjøre, og hvor de store houger af boller og kringler aldrig bleve mindre, saa jeg din søster fru Nissen.din søster fru Nissen] Erika Nissen, født Lie (1845–1903). Pianist. Søster av Thomasine Lie. Om bolle og kringlehaugen maa jeg først forklare det mærkelige fænomen eller mirakel, at disse hauger stod lige høie, da vi gik, der var julebrød skiver ind imellem, alle trak disse skiver ud og lod bollerne blive igjen, saa gjorde jeg ogsaa.

Din søster havde et indtagende ydre, jeg prøvede at tale til hende et par gange i egenskab af eders ven, men #der havde vel saa ofte nogen gjort denne begyndelse til bekjendtskab, det lykkedes mig ikke at udvindet et gran af interesse for mig, men for mig har hun et uhyre sympathisk ydre. Nu var hun vist usigelig træt, det saa hun ud til.

Vi sidder midt i Malstrømmen,Malstrømmen] Romanen En Malstrøm. Fortælling af Jonas Lie, utgitt desember 1884. den gamle til Fossegaarden døde netop igaaraftes. Jeg maa læse bogen sammen med Skavlans,Skavlans] Søsteren Dagmar, født Kielland (1855–1931) og hennes mann Olaf Skavlan (1838–1891). derfor har jeg den ikke ud enda. Til dette øieblik er jeg overordentlig fornøiet med den, hans anfald vare gribende skrevet. Der er ingen person uden at han gjør et helt indtryk og fylder ud sin plads[.] Hidindtil har den voxet i magt efter hvert, er det muligt, at det kan gaa saa videre til slut, da blir jeg vistnok begeistret helt ud for bogen.

#MarianeMariane] Marianne, karakter i romanen En Malstrøm. er yndig og Hilda, de andre søstre ere extra godt skildrede, ja I hører nok, at jeg er svært glad i den. Tak skal du have, Jonas, for denne bog, indtil begravelsen, slutningen har jeg endnu ikke faaet altsaa.

Nei desværre jeg har ikke skrevet madam Bruvold,madam Bruvold] En karakter i fortellingen «En Hverdagshistorie. Af K. E.», publisert i Nyt Tidsskrift 1884, s. 401–411. Forfatteren var Dikken Zwilgmeyer (1853–1913). det vilde glædet mig, om saa var‹.› Jeg skriver, men det er uvist om jeg faar det nogetsteds ind, da det har saa sin vanskelighed med at bede sin egen svoger om at tage det ind. SkredsvigsSkredsvigs] Christian Skredsvig (1854–1924), maler og forfatter. I Nyt Tidsskrift 1884, s. 591–609, hadde han to fortellinger: «To atelierhistorier»: «I. I Leienfelderhof.» «II. Soirée hos excellensen.» har jeg ikke læst, da de strax bleve sendte til trykning, de kommer i første nytaarshefte. SkavlanSkavlan] Olaf Skavlan (1838–1891), litteraturhistoriker og redaktør. Utgiver og grunnlegger av Nyt Tidsskrift som utkom fra 1882 til 1887. Kiellands svoger. fandt især den muntre god. Skavlan er ganske enig med mig i «Malstrømmen», han har fundet det extra godt den hele tid, sandt og storslagent beskrevet alt det stel #der paa den store gaard med alle de personer. –

MikaelMikael] Michael Strøm Lie (1862–1934), diplomat. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. har jeg ikke seet, jeg forstaar ikke, at vi aldrig kan mødes heller, jeg har ladet ham bede gjennem min fætter, at han skulde komme hen til mig, hvis han nogensinde traf mig. ErikErik] Erik Møinichen Lie (1868–1943), forfatter, kulturhistoriker. Jonas og Thomasine Lies yngste sønn. havde jeg ogsaa saadan lyst at se. Nu maa jeg slutte, men tænk alt det, der var at snakke om. «Det flagger»«Det flagger»] Bjørnstjerne Bjørnsons roman Det flager i Byen og på Havnen som kom i handelen i oktober 1884. den er svært god[,] men lang, alle læser den, ryster lidt paa hovedet, klager over tyngden og arbeidet at komme igjennem, men den kan nu ikke holde op heller. Og nu er den jo allerede langt ind paa andet oplag, det taler nu bedst for den. Nei saa lev vel, jeg mærker, der er saa meget utalt og udrøftet mellem os, at det vil blive et pokkers arbeide, naar vi træffes igjen. Jeg længes uhyre efter eder begge, efter Asta,Asta] Asta Lie, gift Isaachsen (1861–1921), datter av Thomasine og Jonas Lie. MonsMons] Mons Lie (1864–1931), forfatter. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. og min kjære lille Elisabeth.Elisabeth] Elisabeth Wille Lie, gift L’Orsa (1876–1958). Datter av Thomasine og Jonas Lie. Eders hjertelig

hengivne Kitty.

Påskrift i margen på første side: Saa har jeg glemt nytaar, som staar for døren. Lev saa vel i det nye aar, som jeg formaar at ønske eder det, og for det gamle maa I tage min varmeste tak, Eders venskab er en hel del af solskinnet i det forløbne aar.

Påskrift i margen på fjerde side: Hjertelig hilsen til Bjørnsons,Bjørnsons] Bjørnstjerne (1832–1910) og Karoline Bjørnson (1835–1934). De bodde i Paris årene 1882–1887. og Inga ThommesenInga Thommesen] Karen Inga Thomesen, (1848–?), giftet seg i Paris 22. juni 1893 med lege Harald Kjeldsberg (1852–1911). Søster av Sofie Werenskiold. og faderen.faderen] Thomes Thomesen (1816–1887), skipsreder.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.