Brevveksling 1884–1908

av Kitty L. Kielland, Familien Lie

3. november [1894]. Fra Kielland til J. Lie

Brevs. 119

Opplysning om brevet: «[1894]» påført brevet med blyant i etterkant. Sikkert årstall fastsatt ut fra opplysningen om utgivelsen av Mons Lies bok Streif som utkom november 1894.

Kjære Jonas!

Gid dette maatte træffe Dig paa geburtsdagen,geburtsdagen] Jonas Lies fødselsdag var 6. november, og han fylte 60 år. maatte finde Dig frisk og glad, og at det hele aar blev godt for Dig. Det har ikke saa meget at sige for os kunstnere at lægge aar paa sig, vi har vitterlig en større modvægt end andre i den indre foryngelse, som arbeidet medfører og maa medføre, saa længe vi enda har mod paa det. Hvad man skal gjøre, naar modet paa det engang svigter, ja det forstaar jeg ikke, men den tid den sorg‹?› Siger ikke Du ogsaa det?

Jeg blev saa rørt og glad over eders telegram til geburtsdagen min,geburtsdagen min] 8. oktober, og hun hadde fylt 51 år. det blir enda varmere indeni en, naar tankerne har havt saadan lang vei at gaa for at finde en. Gjennem det ene land efter det andet de sammen norske venneord.

#

Det var en glæde med Christianiavalget, men det hele er jo ikke glædeligt. Jeg har lyst at skrive af fra et brev fra Alexander,Alexander L. Kielland (1849–1906), forfatter. Bror av Kitty. fordi jeg tror, det gir de fleste alvorlige venstremænds og kvinders tanker nu. Først skriver han om Stavangervalget, der paa efter min bror præstensmin bror præstens] Jacob Kielland (1841–1915), prest. er urigtigt, min bror præsten er høiremand og dømmer blot med retfærdighedens dom. Nu Alexanders ord:Alexanders ord] Dette brevet ser ikke ut til å være bevart. «Vort Valg kommer sikkert til at gaa om igjen. Før gruede jeg for alle de ubehageligheder, jeg igjen skal gjennemgaa, men nu bagefter er jeg ‹tilsinds› at tage al møien igjen, for at slaa vore Fiender, som er værre, end de selv ved om.

Jeg er bange for, at den uventede Seier i Christiania skal virke som et Bagslag paa vore. At de, som det saa ofte sker, – skal synes: nu er det nok og kanske vel meget. Den oprigtige Sorg blant de brave Mænd blant vore Modstandere frister til Medlidenhed. De snavsede i vort Parti fremstiller sig ganske anderledes frastødende naar de bolnerbolner] svulmer op som Seierherrer. Alt dette benytter Modstanderne sig af, og mange blir kalde i Ryggen. Denne Stemning har jeg en Følelse af. Den vil voxe indtil Storthinget begynder. Men da er der K Haab om, at Kamplysten vil vågne igjen».

#Jeg tror, at dette er en almindelig stemning. Men selve valgdagen da valget blev bekjent, var en rigtig glædesdag, vi ventede det jo ikke og saa mødte lørdagsmorgen op med den rent beklemmende store glæde, 365 stemerssic. overvægt. Jeg syntes det var lettere at gaa den dagen, skjønt jeg har nogen daarlige knæer for tiden. Jeg tænker paa at se at komme til Paris til vaaren, det er øconomien, jeg maa tænke lidt paa, men jeg haaber, alt gaar, og da vilde jeg se at komme afsted i februar og saa blive ud mai. Men der stod i avisen, at EilifsEilifs] Eilif Peterssen (1852–1928), maler, og Fredrikke Magdalene «Magda» Peterssen, født Kielland (1855–1931). Magda var Kiellands kusine. tænker paa det, men det tror jeg ikke, det maatte da være ham alene, men jeg har aldeles intet hørt om det. De har det forresten udmærket med sin store søn,sin store søn] Jon Peterssen, sønn av Eilif og Magda Peterssen, født i august 1893. en frisk tyksak. HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. er netop kommet fra KolbottenKolbotten] Backer hadde tilbrakt sommeren like ved Hulda og Arne Garborg og deres hjem «Kolbotn» som ligger ved Savalen i Alvdal, Østerdalen. og var med to færdige billeder, gode billeder, morsomme og kraftige. Hun har allerede maleskolen i gang, to atelierer ialt 16 elever, som hver betaler 20 kroner, saa hun bør kunne tjene 200 k. om maaneden, men der gaar jo megen tid med for hende.maleskolen … for hende] Backer drev en privat malerskole i Kristiania i omtrent 20 år. Den ble opprettet rundt 1892 sammen med Christian Krohg, men etter hvert drev hun den alene. Det var særlig mange kvinnelige elever ved skolen. Hun ser godt ud og er fornøiet. AgatheAgathe] Agathe Backer Grøndahl (1847–1907), pianist og komponist. Søster av Harriet Backer. har været meget daarlig og er endnu reconvalescent, men der er jo haab nu, at gdet rigtig gaar fremad. Doctoren har ikke rigtig forstaat det, men mener, at det vel maa have været en blodforgiftning. MichaelMichael] Michael Strøm Lie (1862–1934), diplomat. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. og jeg har #netop talt sammen i telefonen og været enige om, at Verdens Gangs kritik om Monss bog var styg.Verdens Gangs kritik om Monss bog var styg] Gjelder Streif, debutboken til Mons Lie (1864–1931), forfatter. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. Boken inneholder 9 fortellinger og utkom i november 1894. Naar de alligevel maa ende med at de finder den kunstnerisk alvorlig, saa bør de skrive anderledes. Jeg synes, denbogen er god, specielt kan jeg ikke begribe, at ikke dagbogen fra Australiereisen ikke skulde være god i sin art. Den er beskrivende med faa ord, gir stemningen i telegrafstil. Det er ondt for Mons, at dette skulde komme med det samme. Hvis det forresten har saa meget at sige, jeg tænker nu, at folk læser den og dømmer for sig selv. Men Mons var saa glad den dag, bogen kom ud, at det er synd at tænke, om han nu strax er blit modløs igjen. Han har egentlig set fornøiet ud, naar jeg har truffet ham, vi har engang spillet sammen og har den bestemmelse at øve lidt. Jeg har malet en masse i sommer, og det er, tror jeg, noget bedre end det paa længe har været, jeg er jo frisk nu saa. Igaar sendte jeg billederne til Bergens kunstforening, hele 5 noksaa store,hele 5 noksaa store] Fem verk er ført inn i Bergens Kunstforenings protokoll 11. november 1894: Efter Regn, Figgenelven ved Skjæveland, Høst ved Skjæveland, Skjævelandsbroen, Høstmorgen paa Jæderen. Ingen av verkene ble solgt her. Kilde: PA-172 Bergens Kunstforening SAB/Fb/L0004. jeg havde 6 fra iaar, men det ene er solgt i kunstforeningen her.det ene er solgt i kunstforeningen her] Trolig et verk med tittel Torvmyr som ble innkjøpt 13. oktober for kr. 350,- til lotteriet i Kristiania Kunstforening. Det ble vunnet 28. oktober 1895 av H.T. Engelsen, Vardø. Kilde: NB Ms.fol. 1945:H Protokoll utloddede arbeider, 1894.

Nu holder jeg paa med blomster, jeg vil male noget decorativt, og det vil jeg ‹ogsaa› gjøre i Paris til vaaren. De andre malere ser jeg lidet til, hos WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1937), maler. stakkels, har den ældste gutden ældste gut] Werner Werenskiold, født 28. april 1883. atter faat af sine epileptiske anfald. Jeg glæder mig forfærdeligt til at træffe eder i Paris af og til, naar dere har tid. Saa faar dere leve vel for denne gang. Hjertelige hilsener til Dig og Thomasine fra

eders hengivne Kitty.

Påskrift i venstre marg på første side: Ven‹lige› hilsener til Erik,Erik] Erik Møinichen Lie (1868–1943), forfatter, kulturhistoriker. Jonas og Thomasine Lies yngste sønn. Elisabeth,Elisabeth] Elisabeth Wille Lie, gift L’Orsa (1876–1958). Datter av Thomasine og Jonas Lie. andre venner er der vel neppe i Paris.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1884–1908

Vennskapet mellom Kitty L. Kielland (1843–1914) og familien Lie startet i godt voksen alder. Kitty var rundt 40 år, både Jonas (1833–1908) og Thomasine (1833–1907) var akkurat 10 år eldre. De møttes i Paris, et sted hvor mange av datidens norske kunstnere innen ulike disipliner søkte til i lengre eller kortere perioder, for utdannelse og inspirasjon.

Det er i alt 20 brev/fragmenter som utgis her, alle eiet av Nasjonalbiblioteket (NB). 19 av disse er skrevet av Kitty L. Kielland til medlemmer av familien Lie. Motsatt vei kjenner vi til kun ett brev som er bevart, skrevet av Jonas Lie. Brevenes innhold veksler mellom det private og ytringer om hendelser i tiden.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Familien Lie

Jonas og Thomasine Lie giftet seg i 1859. Deres hjem var samlingspunkt for mange av datidens store diktere, kunstnere og kulturpersonligheter.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.