5. desember [1889]. Fra Kielland til T. Lie

Brevs. 119

Opplysning om brevet: Årstall påført med blyant ved annen hånd. Datering fastsatt ut fra opplysninger i brevet om Hertzbergs sølvbryllup i 1864, og onkelen Jacob Kiellands død.

Sandviken.Sandviken] Sandvika i Bærum. Kielland og Harriet Backer var delvis bosatt her fra medio november 1888 til oktober 1891. De leide seg blant annet inn ved Walles hotel, som lå like ved dagens Rådhus. 5/12

Kjære Thomasine, aa du verden, hvor tit jeg har tænkt paa at skrive til eder[.]. Idag har jeg staaet tidlig op, der behøves ligesom morgenens ro for at komme til. HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. gaar inde i stuen og steller, da hun skal tidligt afsted til byen, hun skal i sølvbryllup til statsraad Hertzberg.statsraad Hertzberg] Nils Hertzberg (1827–1911), skolemann og politiker. For 25 aar siden var hun brudepige hos dem.25 aar siden … brudepige hos dem] Nils Hertzberg og Martha Catharina Marie, født Clauson (1844–1928). De giftet seg 6. desember 1864. Hun faar sig sin violette silkekjole syet, med megen sorg og klage, thi hun har uheldigvis for hende endnu den ambition at være slank og smidig. Det er synd for dem, som har en trang til at opretholde ungdommens ynde, thi naar det ikke gaar med det, saa føler de sig gamle, og saa ubeføiet, thi det ydre maa jo undergaa forandring.

Jeg er vis paa, at Harriet blir svært pen idag. Det kan nok hænde, at jeg længes oftere til Paris, mest efter eder og eders hjem, men ogsaa efter det at kunne gaa alene og forsvinde i den store fremmede mængde. Hvis dere var her, saa jeg havde eder for exempel deponeret i udkanten af Kristiania, saa vilde byen have en tiltrækning for mig, der savnes et fast #hjertepunkt. Men hvis dere boede herude, da vilde jeg være sjæleglad i at bo herhjemme. Vi har det godt, men der mangler for mig accurat det, som jeg har i eder og ikke kan faa i nogen andre. Livet maa føre os sammen, jeg er vistpaa, at dere føler noget lignende omend ikke saa stærkt som mig, selvfølgeligt. For det første har dere hinanden og saa børnene, det maa sprede den venskabelige trang. Naa ja, jeg fol^rlanger ikke saa meget, egentlig næsten ingenting, det er nok for mig, at dere har afsat saa megen varme indeni i mig for eder, deponeret en rentebærende sum. Og det har dere gjort godvilligt med frit forsæt og aktiv villie, hvilket jeg sjeldent har truffet i livet. Af og til maa der gjøres et aars opgjør, her er det.

Vi ere hyggelige folk herude, og jeg kjender paa mig, at jeg blir glad i det, men enda er jeg saa meget vestlænding, at jeg ikke føler mig helt hjemme. Netop nu fik jeg et brev fra Magda,Magda] Fredrikke Magdalene «Magda» Kielland (1855–1931). Kiellands kusine. I 1888 gift med maleren Eilif Peterssen. som gjorde ende paa tvivl og befæstede en beslutning. Jeg reiser hjem til jul. Jeg har havt lyst, men har syntes, at reisen var lang for saa kort tid som et julebesøg. Dog nu vil jeg. Hele familien er i en opløsningstilstand, da trænger vi til hverandre i en høi grad, jeg trænger til dem, og de har hygge af mig ligesom af et fremmed element, at en løs enkel person, som man kan lægge en #hel del sorg paa. Selv sætter jeg pris paa at være med i det intimeste, lige ind paa menneskene, og det kommer jeg. Der er desværre foruden falliten og dermed fattigdommen for døren, (ja det vil sige der blir nok hjulpet for daglig nød), ogsaa en pinefuld følelse af uret fra en side. Just det værste, en ikke udtalt uret, ikke aabent erkjendt. Jeg anede den alt i Paris, da jeg kom hjem blev den blot hvisket om, men nu, tror jeg, de alle tænker paa det, uden just de, som er den feilende nær, og som jo i regelen forblir uvidende. Ja dette er betroelse til eder, maa naturligvis ikke nævnes, selv om jeg intet navn har nævnet, vilde enhver lidt kjendt forstaa alt. Oncle Jacobs (Magdas fars) dødOncle Jacobs (Magdas fars) død] Jacob Kielland, født 1825, offiser og politiker. Døde i Stavanger 19. oktober 1889. var gribende. De ere nogle saa mærkelige mennesker alle der, at det var noget af det rareste, jeg har oplevet, at gaa blandt dem, mens de talte og handlede aabent, som om jeg ikke var der. Oncle Jacob selv har været omtrent som i den russiske literatur, hvor det slette og det noble ligger udtalt og aabent ved siden af hinanden, og man ved næsten ikke forskjel paa det tilslut, fordi begge dele er gjort med samme oprigtighed. En forfatter, som Du Jonas, burde gaaet der og faaet det ind, Du tænker strax, at AlexanderAlexander] Alexander L. Kielland (1849–1906), forfatter. Bror av Kitty. har jo seet det. Nei langtfra AllikAllik] Brorens kallenavn. ser ikke saadant, han har en bygning indeni sig med rubn rum for hver sort følelse, paa den ene side bor de onde, paa den anden side de gode, hvis der er nogle da, saa er ei livet. #Alexander er ligeover for livet ikke den vasse iagtager, som opfatter det rare og vidunderlige, han tror, at han selv er klogere end livet. Naar han ser noget, saa tænker han, se der, det var det, jeg vidste, saa og saa er det. Uden at granske, om han har seet ret, saa inregistrerer han det, skjærer det til efter sit hoved, tar kanske hovedet af det. Derved kommer den store enhed i hans bøger, men derfor mangler de ogsaa livets smaa mangfoldigheder, dets smaa uregelmæssigheder. Han er et herlig fint menneske, men forfærdelig for‹kjert› efter min mening, derfor kan han ikke forsvares ligeover for andre, ei heller nytter det at forklare andre for ham, vi sættes alle ind i rubrikker, han ved det bedre, end vi selv. Jeg tror, han begynder at ane, hvor meget anderledes jeg er, end han egentlig vil tro, og med mig hænger mange af eder mine bedste venner, men fortælle ham det, nei det nyttet intet. Naar dere tror, hvad jeg mener at have forstaaet af Harriet, at jeg har været svag ligeover for Allik, ligesom offret eder, aa da tar dere saa grundigt feil, jeg har holdt paa at miste Allik for eders skyld. Men heller ikke forlanger jeg, at dere skulde have kunnet forstaa det bedre, det er rimelig at forvente af mig, at jeg skal kraftig gribe ind og ordne, og saa gjør jeg aldeles intet, bare søger at partere mit hjerte, saa jeg har noget til hver af dem, jeg holder. Alexander holder egentlig af eder, ved egentlig, at dere og han som opdragelse passer bedre end BjørnsonBjørnson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter. og han, han tale ofte om, hvor hyggelig dere var at have paa besøg, kanske vil han efter #hvert komme fra det, at vi alle hader BBBB] Bjørnstjerne Bjørnson. og vil ham ondt eller rettere, at vi ikke under ham det gode. Dette er Alexanders anstødssten mod os alle, og det sande er, at vi føler som han ligeover for Bjørnson. Men Allik ved, at han mindre end vi vilde taalt B’s nærhed. Men med den vished beregner han ikke, at vi lider under virkningen af denne nærhed, som han altsaa aldeles ikke havde taalt selv. Jeg er heldig til at undgaa Bjørnson, men engang efter AgathesAgathes] Agathe Backer Grøndahl (1847–1907), pianist og komponist. Søster av Harriet Backer. concert maatte vi støde sammen, han tænkte paa at gaa forbi, men kunde ikke faa sig til det, saa han gjorde et skridt mod mig og rakte haanden ud. Vi tog hinanden godt i haanden, men hverken smilte eller sagde et ord. Jeg er ikke let i saadant, jeg tænker, dere alle blir venner med ham før jeg, Harriet har det lettere, de har talt sammen, ja B. har talt en masse til hende i theatret, og han smiler hjerteligt, naar han møder hende. Jeg maa have et par ord udsagt, ellers brænder de mig evigt og staar som en mur mellem os, og dem vil han vistnok ikke høre. Hans fødselsdag vilde de feire med en demonstrerende fest mod høirebladenes væmmelige opførsel mod ham, men han vil ikke. Han vil spise middag herude med nogle venner og saa om aftenen gaa til Munthe,Munthe] Gerhard Munthe (1849–1929), kunstner, og konen Sigrun, født Sandberg (1869–1957). men da han tager saa mange med, har Munthes neppe plads til at bede WerenskioldsWerenskiolds] Kunstnerekteparet Erik Werenskiold (1855–1937) og Sofie Werenskiold, født Thomesen (1849–1926). og Skredsvigs,Skredsvigs] Ekteparet Christian Skredsvig (1854–1924), maler, og kona Maggie, født Plahte. hvilket er kjedeligt for dem. –

Tusind tak for eders hjertelige breve til min geburtsdag.min geburtsdag] 8. oktober, Kielland fylte 46 år. Ved dere, hvad jeg gjorde den dag. Jeg var inde #i byen, men min plan var at faa en del ud med til mit hus paa Jæderen og der feire dagen, dog jeg indsaa, at herrerne fik jeg ikke med og dem elsker jeg nu saa smaat. Saa tog jeg mig for at have et festligt lag for al slægt samt præsten Meyerpræsten Meyer] Anton Christian Meyer (1842–1919), residerende kapellan ved Domkirken i Stavanger fra 29. desember 1888. og fruefrue] Gertrud Marie Meyer, født Reimers (1843–?). i et hotel. Vi vare 29 og kom sammen til middag kl. 6 ½, et festligt langt bord. Under familiens trykkede stilling havde det ikke skeet i 2 aar, at de havde været sammen i galla. Der var extra vakkert, og vi morede os alle kongeligt, mange taler holdtes, præsten Meyer sang; og vi dansede senere. Hele t slægten var ganske rørt over denne aldeles uventede sammenkaldelse, jeg glædede mig over engang at kunne have vise lidt gjengjæld for al mod mig udvist gjæstfrihed. Saa 11 dage efter var alt en af støtterne, oncle Jacob, væk. Ja dere maa tro, det er rart alt dette. Igaar var vi oppe hos Werenskiolds, han er en pragtkar, stød og sikker, selv om han kan fare lidt fort med sine følelser undertiden, saa han blir nødt til at vexle meninger. Men Sofie blir mig lidt mer huskone efter hvert, minder er expansiv for større tanker, dog kanske tar jeg feil. Skredsvigs ordner sig et deiligt hjem, han er utrolig flink.Skredsvigs … deiligt hjem … flink] Skredsvig holdt på med å sette Fleskum i stand, etter at svigerfaren Frithjof Plahte i 1888 kjøpte stedet til ekteparet i datteren Maggies navn. De har sammen en morsom, kanske vel raffineret smag, men de ere glade og enige, ser virkelig lykkelige ud. De arbeider og kaver begge. Harriet er i arbeide herude, hun har en liden bestilling paa 200 kroner, som hun nu maler. Hun reiser vist til Risørtil Risør] Backers søster, Inga Agathe Lunde, født Backer (1842–1915), musikklærer, og presten Herman Lunde (1841–1932) var bosatt i Risør hvor han var sogneprest 1881–1891. i julen, de længes efter hende. Hvis dere sender mig en julehilsen, saa er det Stavanger tror jeg nu.

Påskrift øverst på siste side: Har jeg drømt, at jeg skulde faa et fotografi af eder alle? En skjøn drøm!

Påskrift øverst opp-ned på første side: AstaAsta] Asta Lie, gift Isaachsen (1861–1921), datter av Thomasine og Jonas Lie. skal faa et langt brev, naar jeg nu etsteds kommer lidt i ro. ElisabethElisabeth] Elisabeth Wille Lie, gift L’Orsa (1876–1958). Datter av Thomasine og Jonas Lie. vil heller ikke blive forglemt, sig hende det. Saa maa dere alle have en glad god jul, aa gid dere kunde savne mig lidt. Hjertelige hilsener til Asta, Erik,Erik] Erik Møinichen Lie (1868–1943), forfatter, kulturhistoriker. Jonas og Thomasine Lies yngste sønn. Mons,Mons] Mons Lie (1864–1931), forfatter. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. Elisabeth og
Inga.Inga] Karen Inga Thomesen, (1848–?), giftet seg i Paris 22. juni 1893 med lege Harald Kjeldsberg (1852–1911). Søster av Sofie Werenskiold. Eders varmt hengivne Kitty.

Påskrift i venstre marg på første side: Harriet bad at hilse forfærdelig meget.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.