[Sommeren 1884]. Fra Kielland til T. Lie

Brevs. 47

Opplysning om brevet: «Sommeren 83?» skrevet med annen hånd øverst på brevet. «83» er senere strøket ut med blyant og erstattet med «84». Datert ut fra brevets innhold: Sommeren 1884 var eneste år Harriet Backer malte på Jæren, samt at svigerinnen Beate Kielland skulle reise til København. Dette tidfestes i Alexander Kiellands brev til Hegel 23.7.1884: «Beate og Baby begynder i overimorgen Reisen til Danmark». Kilde: Alexander L. Kielland Brev 1869–1906, bind II, s. 47.

KvalbenKvalben] Kvalbein gård, beliggende like nordvest for Brusand, på sørvestre del av Jæren.
Vigrestad
pr Egersund.

Kjære Thomasine!

Jeg maa begynde med undskyldninger for min store frækhed. Du har vist faaet 235 francs fra mig, og derved faaet mistanke om, at der kom nogle forhadte comissioner efter paa, de 35 er til det farvede silketøi, som du fik nummeret af mig til, det bør være færdigt nu. De 200 vilde jeg bede dig om at faa en af ungdommen til, naar den engang gaar til byen at betale hos vor conciergeconcierge] (fr.) portner i en bygård. for husleie, egentlig er det den 15 juli, at man kan faa quittancen,quittancen] (fr.) kvittering men hvis MonsMons] Mons Lie (1864–1931), forfatter. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. eller AstaAsta] Asta Lie, gift Isaachsen (1861–1921), datter av Thomasine og Jonas Lie. engang, naar de alligevel er #paa de kanter, vilde levere dem af, kunde bare conciergen give sin kvittering for, at han havde modtaget dem til at betale vor husleie med den 15^d juli. Dette plagede vi altid GlæselGlæsel] Antakelig Henri Glæsel (1853–1921), dansk arkitekt. Han studerte i Paris ved École nationale supéreure des Beaux-Arts. Tidligere identifisert til landskapsarkitekt Fritz Edvard Glæsel, men han studerte ikke i Paris. ^med, men nu er den høire haand borte, og vi maa derfor plage andre, for hvem det desværre ogsaa falder ubekvemmere ved de lange afstande. Vi sidder altsaa her i vor ensomhed, idag i et herligt veir, sommervarme og et stille hav, maatte denne velsignede ro i naturen vedvare for en længre tid. Den første tid her var en sur prøvelsens tid med kold bidende nordenvind, jeg var aldeles fortvivlet, som havde lokket HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. med ud i denne kolde, sure ørken, hvor hun næsten ikke turde stikke hovedet ud af døren. Nu ser med sol og varme alt anderledes ud, og deiligt er her, det er bare, at vinden jo hindrer alt arbeide, #naar den huserer. Vi kom først til Bergen, som er en morsom by; der øsede og pøsede regnen ned, vinden susede paa den mest uregelmæssige maade om alle gadehjørner, det var et kunststykke at bringe vore bredskyggede hatte, parapluie og vor ganske person hjem fra hver excursion. Min søsterMin søster] Axeliane «Jane» Christiane Zetlitz Holm, født Kielland (1852–1913). var ikke hjemme, saa vi indlogerede os hos min svoger,min svoger] Danchert Krohn Holm (1844–1905), lege. der er høiremand, og omsusede ham med nobel venstreopfatning, jeg tror, det var ham en ikke ubehagelig vift i seilene. Vi sluttede med at bringe ham i aftenselskab i Bergens første hotel hos en skuespillerinde sammen med Gunnar HeibergGunnar Heiberg] Gunnar Heiberg (1857–1929), forfatter, teaterkritiker, m.m. Teatersjef ved Den nationale Scene i Bergen 1882–1889. og Børgs.Børgs] Antakelig Johan Bøgh (1848–1933), sceneinstruktør ved Den nationale Scene i Bergen 1881–1884 og hans kone Wencke Bøgh, født Gran (1852–1916). Det var en hyggelig aften. Fru Oda PeterssenFru Oda Peterssen] Oda Peterssen, født Nielsen (1851–1936), dansk skuespiller. fra det CasinoCasino] Dansk teater, grunnlagt 1847 i København. gav gjæsteroller i Bergen, vi saa hende i FroufrouFroufrou] Skuespill av franskmennene Henri Meilhac og Ludovic Halévy, utgitt i 1869. Stykket ble spilt minst 4 ganger i Bergen, fra fredag 13. juni til mandag 16. juni. Kilde: Bergens Aftenblad. den første aften, hun spillede særdeles godt og friskt, næste dag gik vi paa visite og #saa gav hun dette lille selskab for os. Der var endnu værre navnevanskelighed end i sin tid Høeg, Berg og Larsen, før var hun Peterssen, nu er hun nygift med Nilsen,Nilsen] Martinius Nielsen (1859–1928), dansk skuespiller og teaterdirektør. men tager hans fornavn Martinius som fruenavn, i samtalens varme var der mange navne at vælge i. Heiberg var egen, men tækkelig og interessant. I Stavanger svælgede vi i Kiellandsslægten, gik fra hus til hus, saa Harriet blev ganske forvirret, skjønt hun jo skulde have gode forkundskaber. Hos AlexanderAlexander] Alexander L. Kielland (1849–1906), forfatter. Bror av Kitty. vare vi endelig en eftermiddag i fred, hvor han læste høit af sin bog,sin bog] Romanen Fortuna, utgitt i november 1884. som vistnok kommer ud først efter Bjørnsons.Bjørnsons] Bjørnstjerne Bjørnsons roman Det flager i Byen og på Havnen som kom i handelen i oktober 1884. Det var svært godt, hvad han læste, han valgte selv, saa jeg kan ikke vide, om det var pragtstederne, men sandt og sørgeligt var det. De bor prægtigt og børnene vare bedre og vakkrere end nogensinde, jeg forstaar, at det maa være godt at være ^der ogsaa.

#Der er noget ved det sikkre rolige velvære, som gjør godt, dertil saa er AllikAllik] Kallenavn på Alexander L. Kielland. meget i hjemmet, han paastaar ialfald, at uden ham vilde intet gaa. Det er nu ikke sandt, men jeg tror nok, at han i udlandet vilde vanskeligt kunne faa sig denne ordnede ro. Naar jeg nu nævner det, om han kunde ville komme til Paris, siger han altid, at hans tid vilde gaa med at være barnepige og tolk. Allik ser frisk ud, mindre tyk kunde og burde han gjerne være, han er et pragtmenneske fra hjertets side, naar man kommer ind til det, ja du vilde blive glad i ham, at han og Jonas Lie vilde have glæde af hinanden, det er jeg vis paa, han føler at I ere blevne venner. Nu reiser min svigerinde til Kjøbenhavn en tur,min svigerinde til Kjøbenhavn en tur] Beate Kielland, født Ramsland (1850–1923), gift med Alexander L. Kielland. Brevet dels datert etter denne opplysningen i Kiellands brev til Hegel 23.7.1884: «Beate og Baby begynder i overimorgen Reisen til Danmark». Kilde: Alexander L. Kielland Brev 1869–1906, bind II, s. 47. saa har jeg i mit inderste stille sind #gjort mig op den tanke, at Allik kanske kunde gjøre sig en tur til Paris til næste aar, men denne plan lurer blot i mit sind. Det har været hyggeligt at træffe slægten igjen, det er aandelig talt en ganske fin slægt ialfald flere af damerne, min tante fru Sømmemin tante fru Sømme] Johanne Margrethe «Hanna» Sømme, født Kielland (1823–1908). og tre døttre,tre døttre] Johanne, Anna, Lisbeth. min søster,min søster] Axeliane «Jane» Christiane Zetlitz Holm, født Kielland (1852–1913). som ellers bor i Bergen, MagdaMagda] Fredrikke Magdalene «Magda» Kielland (1855–1931). Kiellands kusine som i en periode hadde bodd i Paris. I 1888 gift med maleren Eilif Peterssen. som passer meget bedre ind i forholdene her, og som i sit hjem er aldeles uundværlig, Alexander som ellers ikke er dame og et par til. Naar jeg saa har udtalt dette rosens ord, saa faar jeg en sky frygt og vil tage det igjen, de ere naturligvis ikke vidundere, og for mig er det kanske familiebaandets fine br v nervetraade som indvirker paa min dom. –

Nu har vi spist middag, det er søndag, og vi ville tage os en fodtur #hen til næste station for at hilse paa maleren Ulfstenmaleren Ulfsten] Nikolai Ulfsten (1854–1885), maler. Fra våren 1883 leide han et gammelt jærhus på Nærland ved Hå, nord for der Kitty opphold seg. og se naturen der. Det vilde været særdeles hyggeligt at have ^havt PeterssenPeterssen] Eilif Peterssen (1852–1928), maler. og modermoder] Anne Marie Peterssen, født Andersen (1812–1887). her, men det er enda godt, saalænge vi ere alene, før den kjedelige Larsenden kjedelige Larsen] Uidentifisert person. kommer, og saa vilde det kanske været for vindhaardt for en gammel dame her. Harriet ligger og hviler paa sofaen med Zolas sidste roman,Zolas sidste roman] Trolig romanen La joie de vivre av Émile Zola, utgitt i februar 1884. som hun jævnlig oprøres lidt imod, men dog læser videre og videre, hun beder mig hilse grulig hjertelig til dig Jonas og de tre børn. Paa reisen sagde vi ofte til hinanden, tænk om vi nu havde Lies med, især i Rotterdam og især ved drikken eller spisningen. Vi vare trætte, saa vi gjorde os det ofte hyggeligt ved at sidde ned med et glas øl eller caffé, og da mindedes vi eder med længsel, nu er omgivelserne #saa anderledes, saa det siger sig selv at det kan ikke være saa, dog skulde vi glæde os, om I sad i sofaen, her er uhyre hyggeligt, og det store hav ligger sille stille for os. Ja det er godt, at vi skulle træffes igjen forhaabentlig. Det vilde være svært snilt, om du vilde svare mig engang, naar du kan overkomme det, det er sandelig ikke saa let at finde tiden dertil. Vær saa snil at hilse venligst fra os BjørnsonsBjørnsons] Bjørnstjerne (1832–1910) og Karoline Bjørnson (1835–1934). De bodde i Paris årene 1882–1887. og Runebergs.Runebergs] Walter Runeberg (1838–1920), finsk billedhugger og hustru Lina, bosatt i Paris fra 1876–1893. Og lev da alle vel, hjertelig hilsen til eder begge først og fremt og saa til Asta, Mons og ElisabethElisabeth] Elisabeth Wille Lie, gift L’Orsa (1876–1958). Datter av Thomasine og Jonas Lie. fra

eders hengivne
Kitty.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.