10. juni 1876. Fra Kielland til Peterssen

Brevs. 209

Opplysning om brevet: Brevpapir med påtrykt sommerfugl øverst på første side. 2 dobbeltblad hvorav ett er revet i to. Skrevet over tid og med to ulike blekk.

Stavanger 10/6 76.

Kjære Peterssen, jeg fik i dette øieblik saadan lyst, at kunne gaa som dette brev op i SchwanthalerstraßeSchwanthalerstraße] Adressen til Peterssens atelier i München. og have en fornuftig samtale. Jeg reiser iovermorgen ud paa studiereise, og det synes mig at være et rent letsindigt arbeide; at jeg nogensinde har malet, har jeg aldeles glemt, intet sidder igjen i mit hoved af det, som muligens engang har været der. Forhaabentlig har Ægyptens kjødgryder,Ægyptens kjødgryder] I overført betydning et sted med rikelig mat og drikke med referanse til Bibelen 2. Mosebok 16,3. hvorved jeg nu i 14 dage har siddet, kun momentan svækket min aandskraft, men at jeg nu blot er kjød og ikke aand, det ved jeg. Jeg haaber, at jeg som den gamle krigshest strax opflammes, naar den hører trompeten, jeg ogsaa vil opildnes af solskin paa mark, eng og fjeld. Jeg er dødelig forskrækket over, at mit eneste holdepunkt, lysten til arbeidet, er borte, gid jeg havde en her, som kunde deltage noget i min sorg over mig selv og muligens trøste mig lidt, men jeg maa alene ud i striden.

Hilsen fra Mig.Hilsen fra Mig] Skrevet nederst på siden, trolig med annen hånd.

#De ser nok heraf, at jeg er den samme melankolske personlighed og synes muligens, der havde været lidet savn, om jeg ikke havde gjort denne visite. Billedet, som de rørte mit hjerte ved at give mig, ser det ud til, at jeg ikke faar, de vil saa gjerne beholde det i kunstforeningen.kunstforeningen] Stavanger Kunstforening, stiftet i 1865 med Jens Zetlitz Kielland som første formann. Min faderMin fader] Jens Zetlitz Kielland (1816–1881), konsul og kunstner. skriver eller har nok skrevet til dem om det, det glædede mig, mer end jeg kan sige dem, (husk, jeg bruger aldrig floskler) at de g vilde give mig det, og jeg vilde være hjertelig glad, om jeg kunde tænke paa det som mit, men der er saa lidet godt i kunstforeningen, den er saa fattig, at jeg kjender, jeg har ikke hjerte til andet end at opgive min ret paa billedet til fordel for den. Hvis den havde været rig, skulde ingen magt bragt mig dertil, men den er fattig og har vel neppe raad til at bestille et større billede af dem, saa det muligens kunde være den sidste leilighed, og jeg vil gjerne her skal være noget, omend saa lidet af dem | Det er nu nogle timer, siden jeg skrev disse noble ord, de synes mig sørgeligt noble, og dyden er mig noget ‹sær›, men de skal #dog staa ved magt. Atter hjertelig tak, fordi de vilde give mig det, det glædede mig saa umaadeligt netop i det øieblik, jeg havde netop siddet i sørgmodige betragtninger over det usikkre og forgjængelige i livet, man spredes fra hverandre, og naar jeg var borte, vilde det være, som havde jeg aldrig været der. Jeg begyndte derfor, for at afbryde mig selv at tale til dem, og de kan muligens forstaa, hvor deres ord maatte være mig som et trøstende svar paa min sentimentale sørgmodighed.

For at friske op mine aandsevner har jeg havt mig en 1½ times kjøretur ganske alene ud over lyngheder, de ere endnu graa, for mig selv saaledes vakkre, men igrunden for farveløse, luften var rent blaa, striben derude af havet blændende sølv. Det var egentlig min plan at bo derude og male, men det er for nær hjemmet, jeg vilde være bundet af selskabelighed og besøg. Her er deilig hjemme, jeg sidder nu kl 10 og skriver ved dagslys, mens fader spiller paa fortepianoet, at leve i et hyggeligt hjem efter den urolige faren er en nydelse, men den følelse af at #høre ind iblandt de andre i fremtidsplaner kan jeg jo ikke have, i grund og bund hjemlig blir jeg aldrig mer, og den følelse, at man intetsteds hører hen og overalt kan undværes, er netop ikke den bedste. Men stakkels dem, de faar nok paa dette brevs stemning mærke, at jeg har ladet 6 tænder plombere. Norge er deilig, det kan jeg sige dem, der er noget saa gjennem sundt i hver en farve, jeg har gjort en tur ind i Ryfylke. –

Resten av brevet skrevet med blått blekk.

Jeg sidder nu i Ryfylke, jeg var svært uvis, hvor jeg skulde reise hen, længer inde i fjorden skal her være et meget malerisk sted med snefjelde, men der er nok meget lukket, og da jeg har kort tid for min første studiereise, kan jeg ikke søge længer. Jeg blir herinde paa NærstrandNærstrand] Trolig tettstedet Nedstrand i Tysvær kommune. Stedsnavnet har vært skrevet Nærstand, Nerstrand og Nedstrand. 3 uger, maa saa ind til byen for at være 1 uges tid med en broder som flytter fra Stavanger.en broder som flytter fra Stavanger] Eldstebroren Jacob Kielland (1841–1915), utnevnt til prest i Lunde og Hæskestad i Dalane, lenger øst i Rogaland. Her er meget smaavakkert, og vil dette deilige veir holde ud, kan jeg faa nok at gjøre. Men hvor jeg er ynkelig, det er rent komisk barnagtig.

#Paa Jædderen hvor jeg reiser hen efter her, tror jeg, findes prægtige ting, det er bakket hede omtrent som, hvis de husker det, akvarellerne fra Wales af Gude,Gude] Hans Gude (1825–1903), norsk maler og professor i Karlsruhe 1864–80. maatte jeg der faa godt veir. Jeg reiser did 17 juli, har altsaa temmelig megen tid for mig og er muligens da over det værste første kludder. Huf der er saa mange mangler i den stump af talent, jeg har faaet, dog jeg skal kjæmpe og stride isommer. Tænk dem kl. er ½11, her er ganske lyst, sundet med alle holmerne ligger blikstille og lyst, de farverige enger er lidt dæmpet i farven saa at de hvide og røde huse lyser end mer. Er der noget som kan lignes med vore nordlige lange aftener, hvis jeg var dagdriver vilde jeg sove om dagen, staa op klokken 6 S om aftenen og lægge mig kl 7 om morgenen. Hvor alt ser fredelig og stille, men glemmer, at der findes sorg, synes ialfald, at der for al kummer maa være helsebod i denne gjennemstrømmede fred, man ser om sig. Jeg har netop deltaget i en stor sorg, min fætter Gjerdrummin fætter Gjerdrum] Einar Anstein Gjerdrum (1851–1876), skipsfører på briggen Ranger. Døde 3. april. (Kilde: Lange 1917). er død ved et vaadeskud i ishavet, han gik med #sit gevær ikke halvspændt, det gik af og traf ham i øiet. Han blev gift februar, reiste i marts og paa den fart kan ikke corresponderes, konenkonen] Emeline Gjerdrum, født Krohn (1847–1901), gift 26. januar 1874. er rent sønderrevet, han var hele hendes liv, saaledes at man bare maa ønske hende at faa dø, hun eier ingen anden interesse. Hvad maatte et saadant menneske gjøre uden religion? Det ser ud som, at det eneste, som har reddet hende fra at blive forrykt, er, at hun har faaet styrke fra Gud. Jeg kom til at skrive det, fordi jeg ønskede hende at kunne sidde her, at kunne sove om dage og blot om natten vandre alene om.

Ogsaa for en lykkelig maatte en saadan stilhed passe, tænk at sidde ved stranden med et rigtig af lykke opfyldt sind, hvis det gives, og se ud over fjorden og havet, som taber sig for øiet, man maatte jo umulig kunne forestille sig, at denne dybe fred kunne brydes.

Og nu mærker jeg med et, at her er lidt mørkt, men da klokken er blevet 11 er det kanske rimeligt, og nok endnu rimeligere, at jeg sparer dem for at læse mer, men #min skrift er tydelig, saa det koster ikke saa megen møie, og nu har jeg ikke forstyrret dem med mit snak paa 3 uger. Hvis HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. ikke har faaet mit brev, hun kunde været reist, vil de da gjøre mig en tjeneste. At bede i «erste Vergolder-Genossenschaft» Senefelderstraße, at de afhenter mit billede kunstforeningen, (hvortil de har bevislappen) gjør en kasse dertil og sender det Frachtgut til Blom i Hamburg som sidst. Kassen skal jeg betale til høsten, naar jeg kommer.

Hvis de reiser indom Karlsruhe, hvilket de dog burde, maa jeg faa høre fra dem, ikke sandt? Jeg vilde saa gjerne vide, hvorledes de fandt fru Gudefru Gude] Betsy Gude, født Anker (1830–1912). Gift med Hans Gude i 1850. og de andre, naar der tales om Oves forlovelse,Oves forlovelse] Ove Gude (1853–1910), jurist og diplomat. Sønn av Hans og Betsy Gude. En brutt forlovelse med Anna Sømme. fru Gude har omend ikke i theori, saa dog i virkeligheden gjort uret i aldrig at drage AnnaAnna] Anna Sømme (1855–?), kusine av Kitty. til sig, det gjøre ikke godt, Anna maa stride meget for ikke at blive bitter over den fuldstændige fjernhed de har holdt hende fra sig i.

Jeg vilde svært gjerne ogsaa faa vide, #hvis de vilde, hvad de syntes om Gundhild,Gundhild] Gunhild Gude (1857–1937), maler. Datter av Hans og Betsy Gude. Gift 1882 med Carl Coven Schirm, tysk maler. jeg har intet hørt om hende den hele aaret igjennem, skulde de kanske ikke være aldeles competent dommer? Jeg maatte desværre reise fra Stavanger ‹før› professor Maurerprofessor Maurer] Konrad Maurer (1823–1902), tysk professor i nordisk rettshistorie ved universitet i München. Mange av de norske kunstnerne i München omgikkes familien Maurer, sælig Eilif Peterssen. kom, vær saa snil at sige fru Maurer,fru Maurer] Valerie Maurer (1833–1913). at det gjorde mig meget ondt, men da jeg maa ind igjen i juli kunde jeg umulig vente længer, min fader vil svært gjerne være ham til nytte om han kan og glæder sig meget til at lære professoren at kjende; kjære dem, glem ikke at sige det.

Nu lysner det allerede lidt til den næste dag, jeg vilde se, om man kan skrive hele natten, dette brev er et af beviserne, klokken er 12, og det lysner i øst. Lev vel, reis snart fra München, hvis de er der, og gid de maa faa en god sommer. Hils alle gode venner fra deres hengivne

Kitty Kielland

Dette er isandhed et løierligt brev, men ordsproget siger, at hver fugl synger med sit næb, det er vel saa da, og de, som kjender mig, bliver muligens ikke forbauset over det. jeg blev. Vil de hilse SkredsvigSkredsvig] Christian Skredsvig (1854–1924), maler. særdeles venligt fra mig og sige at han ikke skulde lade sætte ramme om billedet til Stavanger, men sende det, saa snart han kan, sig han at jeg synes synd i ham, fordi han ikke er i Norge. Vil de hilse Larsen,Larsen] Kan være den danske billedhugger Jørgen Larsen (1851–1912). han har tabt sit væddemaal, Frøken Baades søster siger, at frk. Baade blot har spillet 2 gange i Valeur & Co.frk. Baade … Valeur & Co.] En frøken Baade får rosende omtale i Morgenbladet 29. november 1872 for rollen Fru Blanchet i komedien «Valeur & Comp» av Banard og Deworne, ved Christiania Theater. Ytterligere identifisering er ikke fastlagt. Lev vel, deres K. KiellandDette er isandhed … Kielland] Påskrift med blyant nederst tvers over brevets siste sider.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.