Brevveksling 1874–1908

av Kitty L. Kielland, Eilif Peterssen

Forrige Neste

[11. mai 1879] Kielland til Peterssen

Brevs. 209

Opplysninger om brevet: Tidligere usikker datering, «våren 1879» påført med blyant i etterkant. Kitty bodde våren 1879 alene i Paris hos Madame Derival, Rue la Condamine 66, beliggende nord for jernbanestasjonen Gare Saint-Lazare. Kilde: Brev til Olaf Skavlan datert 1. april 1879. NB Ms.4° 4318:A. I brevet nevnes at i dag er kunstnerners ferniseringsdag, dvs. dagen før den offisielle åpningen av Salongen, som dette året var 12. mai. Brevet er derfor høyst sannsynlig skrevet 11. mai. Kitty hadde fått to malerier antatt til Salongen.

Kjære Peterssen, undskyld at jeg plager dem med noget. Det er muligt, at mit Stillebenmit Stilleben] Trolig maleriet som nå har tittelen «Stilleben med fisk», eiet av MUST Stavanger kunstmuseum. kommer til kunstforeningen fra Bergen, jeg har givet ordre om det, hvis det ikke der blev solgt. Siden det er saa uvist, vilde jeg nødig skrive om det til directionen, men bede dem være saa inderlig snil at sige til Gaarder,Gaarder] Ikke identifisert, trolig knyttet til Christiania Kunstforening. om han vilde sætte som pris paa det 170 kroner, det er ikke meget, men jeg vil egentlig gjerne have det solgt for hvadsomhelst. Jeg skriver til dem og ikke til Tycho,Tycho] Tycho Kielland (1854–1903), jurist. Yngste bror av Kitty. da jeg ved, det haster før indkjøbet, og jeg ikke finder hans brev med hans adresse.

En ting til havde jeg lyst at bede dem om, skjønt det ikke er for mig. Frk BackerFrk Backer] Harriet Backer (1845–1932), maler. har faaet en liden bestilling her, #som skulde være i Norge til den 9nde juni, hun tænkte at give det billede med nonnerne, men jeg synes, at prisen er for liden og haaber at kunstforeningen kjøber det, skjønt det jo var bedre, om den kjøbte det store. Er det dem muligt at faa vide, strax indkjøbet er gjort og da at skrive et kort til mig om det, saa vilde jeg være dem svært taknemlig, hun maatte nemlig i sine korte fritider her stræver svært for at faa et billede sammen i den korte tid, og jeg vilde saa gjerne have lidt af hende den sidste tid, jeg er her, dertil havde hun igaar sin migraine et tegn paa, at hun er overanstrængt. Ak gid, directionen vilde bestemme at kjøbe hendes store. Dette er muligens lidt virvar, men hovedmeningen er, at det vilde være svært godt at faa vide, hvad udfaldet af indkjøbet var med hensyn til Harriet, jeg haaber, hun ikke ganske glemmes, for det er trist at se hendes standses rent af pengemangel, #jeg tror ikke, hun burde male flere ufærdige studier nede hos Bonnat,Bonnat] Léon Bonnat (1833–1922). Fransk maler og pedagog med stor betydning for mange norske kunstnere, også de kvinnelige. det deprimerer hende, og hun kan ikke efter min mening lære mer der, som det der drives. Hun har lært at anlægge friskt og levende baade i farve og tegning, der er meget mer dristighed og overligen enhed i det hun gjør nu, men det fine er der aldrig tid til at faa ind. Det har visselig været hende overmaade nyttigt, da det maa have givet hende selvtillid at faa saa megen ros og saa ofte gjentagne forsikringer om stort talent, jeg vilde ialfald i hendes sted blevet styrket i høi grad, men hun har vel større berettigede fordringer, thi det har ikke giort nogen stor forandring hos hende, som jeg kan mærke. Da jeg alligevel skriver, kan jeg ikke lade være at sige, at det efterpaa forfærdede mig at have skrevet det om Heyerdal,Heyerdal] Hans Heyerdahl (1853–1913), maler. som SmithSmith] Trolig Frithjof Smith-Hald (1846–1903), maler med særlig vekt på landskapsmotiv. havde sagt, saadant kan man i et bevæget øieblik #sige og forstaaes, det er langt anderledes med skrevne ord, men det lærer jeg aldrig, naar jeg skriver, har jeg personen saa klar for mig i tankerne, at det aldrig falder mig ind, at han kan faa brevet i en ganske anden stemning, saa at de sagte ord kan se aldeles anderledes ud, end naar man hører tonen, hvori de bleve sagte. Om en time skal jeg ned paa salonensalonen] Salongen eller Salon de Paris, en årlig utstilling som skulle vise det nyeste innen samtidskunsten. med Harriet, det er idag kunstnernes ferniseringsdag.det er idag kunstnernes ferniseringsdag] «Salon de 1879» åpnet 12. mai, kunstnernes fernisseringsdag var dagen før, altså 11. mai. Lev inderlig vel. Sig mig, har de opgivet at besøge OgneOgne] Ogna, tettsted sør i Rogaland i det kuperte Dalane, sør for det flate Jæren. isommer eller hvorledes er det, det vilde være extra morsomt om vi fik se dem paa vestlandet, der var da godt at være?

Deres hengivne
Kitty Kielland

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1874–1908

Eilif Peterssen (1852–1928) møtte Kitty L. Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger.

Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 42 brev, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 29 brev er skrevet av Kitty L. Kielland, mens 13 er skrevet av Eilif Peterssen. Ut fra korrespondanse kan vi lese at Kielland og Peterssen jevnlig skrev til hverandre, i hvert fall fram til hun sent i livet ble for syk. Men det er også tydelig at ikke alle disse brevene er bevart. Det er med andre ord en ubalanse i brevbunkene som gjengis her, mens de i virkeligheten trolig var mer i likevekt.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Eilif Peterssen

Eilif Peterssen var en av 1800-tallets mest allsidige norske malere. Han behersket mange sjangere og malte landskap, portretter, altertavler, historiemalerier og stilleben. Blant hans mest kjente verker er «Christian II underskriver Torben Oxes dødsdom» (1876), «To søstre i en hage» (1881), «Sommernatt» (1886), «Nocturne» (1887 og «Vaskekoner ved elven» (1888).

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.