12. mars 1879. Fra Kielland til Peterssen

Brevs. 209

Opplysninger om brevet: Kitty bodde alene i Paris til leie hos Madame Derival, Rue la Condamine 66, beliggende nord for jernbanestasjonen Gare Saint-Lazare. Kilde: Brev til Olaf Skavlan datert 1. april 1879. NB Ms.4° 4318:A.

Paris 12/3 78.9.

Kjære Peterssen!

Saalænge blev det altsaa, før jeg skrev, lysten manglede mig, det har været grunden. Jeg sidder her paa atelieret, dagen er nu saa lang, at man maa gjøre et par pauser mellem kl. 9 og 6, jeg blev nu saa overfaldet af søvnighed, at jeg maatte gaa lidt bort. Uvilkaarlig kommer mine tanker først til mit arbeide, fordi jeg hvert øieblik løfter hovedet og ser hen paa det ene, som i mine lyse øieblikke er mig en glæde. Det er et billede efter en studie, som de ikke har seet anden^andet end en daarlig begyndelse til, klipper, havet udenfor, solbelyst strand med tang og to hester, kjærrer og 1½ mand, luften er som mellem regnbyger.et billede … regnbyger] Maleriet har nå tittelen «Fra Ogne, 1879». Hele billedet har jeg malet prima ned, og der trænger bare lidt eftergaaen hist og her, for at det kommer til den slags fuldkommenhed, som jeg kan bringe mine billeder til. Det er sikkert den^t #bedste jeg hidindtil har gjort, fordi det vist er den bedste maade for mig at tegne grundigt op og saa forsigtig male færdig nedover med blot en tynd undermalning under, jeg har malet dette i 6 dage. Mit andet billede er omtrent færdigt, det er den studie med blomsterne, som de kanske husker, jeg har taget høiere luft og gjort formatet bredere ellers aldeles bibeholdt studien, det forekommer mig, at jeg har faaet ind det, som er i studien.Mit andet billede … studien] Maleriet har nå tittelen «Fra Kvianes på Ogne, 1879» og er i privat eie. Begge disse vil jeg vove mig til at forsøge at sende ind til salonen,salonen] Salongen eller «Salon de Paris», en årlig utstilling som skulle vise det nyeste innen samtidskunsten. alle forbereder mig saa pent paa at blive refuseret ved at forsikkre[sic.] mig om, at det gaar saa uretfærdigt til, men det hører jeg lidet paa, blir de refuseret er det sikkert, fordi de ikke duer, dermed lader jeg mig nu ikke afsnakke. Ak gid der var noget menneske paa jorden, som vilde kjøbe noget billede af mig, ikke af pengegridskhed ønsker jeg det, skjønt dem trængte jeg ogsaa til, men det er saa vidunderlig hensigtsløst, hvorfor man maler, naar ingen sjæl bryder sig om det, men man jo leve, selv om man intet har at glæde sig over.

#Her er ikke morsomt i Paris, man lever saa ensomt, alle ere saa optagne hver på sin kant, og disse kanter ligger saa mærkelig langt fra hverandre baade i virkeligheden og i interessen. Somme er der dog, hvorpaa afstanden ikke virker, LundesLundes] Inga Agathe og Herman Lunde. Søster og svoger til Harriet Backer hvor også hun bodde. fr. ex., men der er nu jeg den virkende, da jeg daglig gaar derhen, den mest trofaste hernæst er Lindstrøm,Lindstrøm] Trolig Arvid Mauritz Lindstrøm (1849–1923), svensk maler. Studerte også med de norske i München, senere Paris og så til London i 1880. han er blevet meget tækkeligere og klogere, saa han virkelig er os til stor hygge og støtte[.] Ved de det besyndelige træf, at da jeg paa Hamburger station skulde gaa ud af døren med mit Gepäck, stod jeg side om side med en herre, og da vi saa paa hinanden var det Lindstrøm og mig, tør jeg spørge, om det ikke var latterligt. Saa er CollettCollett] Frederik Jonas Lucian Bothfield Collett (1839–1914), maler. snil, han er jo mindre stød og udholdende, men m naar man jævnligt frisker lidt op i ham, saa holder han venskabet oppe, og tækkelig er han jo altid, selv naar han er gjennem utaalelig, saa man faar lyst at kaste ham en ildtang i hovedet. Søndag var Collett, Lindstrøm og jeg ude og spiste middag derefter i Café de la regenceCafé de la regence] Café de la Regence, møtested for skandinavere i Paris, like ved Louvre. og endelig om aftenen hos Thoulows,Thoulows] Hos Frits Thaulow (1847–1906), maler og konen Ingeborg, født Gad. ja ikke Lindstrøm, han vilde ikke gaa med der.

#SkeibrokSkeibrok] Mathias Skeibrok (1851–1896), billedhugger. er ogsaa en af de faa, men han har i den sidste tid været forsvunden, saa jeg ved netop nu mindre om ham. HeyerdahlHeyerdahl] Hans Heyerdahl (1853–1913), maler. ser jeg aldrig her, han har ikke sat sin fod indom min dør, men det er jo hans bekjendte svaghed ikke at ville ^gide se andres arbeider. Han er ellers kommet sig i elskværdighed, han er, efter det lille, jeg ser til ham, blevet beskednere og blødere i sindet og her er det saa forunderlig paafaldende, hvilket rent udtryk han har i ansigtet. Mig forekommer det, at han ligesom staar stille i sit arbeide, han maler med olie og ^men temperabehandling, og det gaar ikke, efter min unmaßgeblicheunmaßgebliche] (tysk) ikke toneangivende. mening, da det giver noget hvidt kridtet, det saa ud alt, som om det var overtrukket med æggehvide. Men det ved jeg, at jeg ikke forstaar det, havde jeg ikke kjendt Heyerdal,[sic.] vilde jeg have syntes, at det var lidet godt, men kjendende ham, ved jeg altsaa, at der maa være mer i det, end jeg kan se, HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. saa ogsaa ^meget mer, men fandt det ogsaa forkjert i behandlingen. Men mennesket Heyerdal[sic.] er blevet mig meget mer sympathisk end før, for øieblikket udvikler han sin musiksands sammen med sin cousine frk Heyerdahl.sin cousine frk Heyerdahl] Egentlig en fjern slektning (og ikke kusine) som hans Heyerdahl giftet seg med 4. september 1879. Maren Christine Heyerdahl (1854–1931), sangerinne som fikk undervisning i Paris 1877–79 av Pauline Viardot-Garcia. Kilde: Leif Osvold 2011:98.

#Harriet gaar det meget godt i hendes arbeide, jeg har intet seet af det, men ved hvorledes hun daglig faar ros af sine lærere og ser, at hun om aftenen i acttegningen gjør meget gode fremskridt eller rettere har gjort, for der tegner hun meget godt og fint. Sjelden er hun her i atelieret, nu hver torsdag fredag og lørdag fordi hun maler et lidet billede, som hun skal se at faa solgt, det staar nemlig øconomisk overvættes daarlig for hende. Mon det ikke var muligt at gjøre noget for, at hun fik stipendiet iaar igjen, hun ^har ellers aldeles intet, da jo ingen af hendes billeder ere solgte. Det er svært ondt at vide hende trykket af disse sorger og se fremad for hende, at hun muligens maa reise fra disse forholde her, hvor hun vist nu ved protection eller interesse af BonnatBonnat] Léon Bonnat (1833–1922). Fransk maler og pedagog med stor betydning for mange norske kunstnere, også de kvinnelige. og de andre der, kunde faa mange fordele. De maa dog ikke lade nævne dette til noget menneskeligt væsen, for Harriet vilde blive vred, om hun vidste, jeg havde skrevet om det til nogen selv til dem. Jeg ved, Harriet vilde hilse dem mangfoldige gange, om hun vidste jeg skrev, hun lever forresten bare godt.

#Af kunst ser man desværre lidet her af moderne mener jeg, men heller ikke det er rigtig sandt, da her netop har været to mindre udstillinger, hvor der var flere gode og en masse slette ting. Portraitter, lader det til, er den stærke side her, Bonnat og LepageLepage] Jules Bastien-Lepage (1848–1884), fransk maler. havde de bedste, af landskaber var der ingen til at elske, jeg tror nu, at landskab er det vanskeligste, da man aldrig ser det godt fyldestgjørende gjort. Gid jeg kunde stille Dem foran mine billeder og faa en streng kritik, jeg har ingen rigtig at stole paa, Lindstrøm som jeg før aldrig var enig med i kunst, er her den bedste, han er som sagt meget klogere end før. Men jeg har aldrig den glæde og støtte af nogen kritik som af deres. Sig mig har de den tro at jeg vil kunne arbeide mig igjennem tunghederne i mit talent, jeg siger ikke for alvor mer, at jeg tvivler om ^{at jeg har} ‹mit› talent for jeg ved, at jeg har det, ei heller vil jeg mer gaa irette med Vorherre, fordi det er lidet, jeg tror, at størrelsen afhænger meget af ens egen character og villie, men kan en som har begyndt saa sent, som uheldigvis har en saa ugunstig smag for motiver, haabe paa at kjæmpe sig #igjennem til anerkjendelse, for det behøver man, det føler jeg, ikke berømmelse men anerkjendelse. Hvis de er saa snil at svare mig, saa husk at skrive mig lidt om dette. T Jeg har saadan pinlig følelse af, at jeg ikke lærer noget og af at jeg maatte lære, men hvor og hvad ser jeg ikke, hvis jeg ikke faar mine billeder ind paa salonen, har jeg ikke mer at gjøre, da kommer jeg til at synes, det er saa urimeligt at male flere billeder og ikke vide, hvor man skal gjøre af dem. Tror de, det vilde være klogt, da at copiere noget i Louvre, men nei jeg skal ikke mer plage dem med spørgsmaal, de faar vist overflødig nok af den sort.

ThoulowThoulow] Frits Thaulow (1847–1906), maler. har et meget vakkert billede, terrain med lyng og græs, det er godt tegnet og vakkert i farven, paa den ene side telegrafstolper, han sender vist desværre et andet til salonen, som jeg synes, er saa almindeligt en hvidgraa luft og strand, i midten en gruppe skibe. UchermannUchermann] Karl Uchermann (1855–1940), maler med særlig vekt på dyremotiv. skal male saa godt, men jeg har ikke seet ham eller hans arbeide. Hos Smith-HaldSmith-Hald] Frithjof Smith-Hald (1846–1903), maler med særlig vekt på landskapsmotiv. var jeg, det var mig lidt en skuffelse, han er standset forekommer det mig og maler nu for kone #og to børn, gjør derfor to aldeles lige billeder, store og tomme, en stille bugt med seilebaade, let skyet luft en so snevei og i forgrunden denne vel kjendte gruppe, en pige med et lidet barn paa armen og en lidt større gut ved siden. Denne gruppe maa være en faldgrube for malere, de fleste som skulle have staffage eller figurer i landskab forfalder til det. En anden faldgrube er en moder med et barn halvt liggende paa fanget. Men da jeg blot den lille stund i hans atelier saa Smith,Smith] Frithjof Smith-Hald. har jeg ingen dom om ham, kanske han er accurat den samme, hvis man saa mer til ham, ligesaa tækkelig og ligesaa talentfuld. Idag er rammen til mit billede kommet og dræber det ganske efter min mening. Harriet havde igaar faaet megen ros af BonnatBonnat] Léon Bonnat (1833–1922). Fransk maler og pedagog med stor betydning for mange norske kunstnere, også de kvinnelige. og et prægtigt tilbud af den madam som har atelieretden madam som har atelieret] Madam Trélats atelier. Kilde: Lange 2003, s. 80f. at hun faar male en legemstor act ^alene under Bonnats corectur, de kan vide, hun tog imod det og arbeider nu hele dagen dernede, hun gjør formelig opsigt i den kreds hun færdes, gid hun maatte kunne blive og høste reel nytte af den interesse, hun har vundet sig. Hils hjertelig deres moderderes moder] Anne Marie Peterssen, født Andersen (1812–1887). fra mig. De ved, at de glæder om de skriver til

deres hengivne Kitty Kielland.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.