Paris 14/3 89.
Kjære Eilif, Du har vist faaet brev fra Krøyer,Krøyer] Peder Severin Krøyer (1851–1909), dansk maler. han talte forleden dag om, at det var da for galt, at WerenskioldsWerenskiolds] Erik Werenskiold (1855–1937), maler. tegninger ikke kom med, og om at han vilde skrive til sit land at TegnersTegners] Hans Tegner (1853–1932), dansk kunstner, særlig illustratør. tegninger ogsaa maatte komme, for han troede, at det var af megen betydning at de var med. Saa slappedes vi kanske begge af ved at se alt det skriveriet i Morgenbladet isøndags, men om aftenen hørte jeg Werenskiold sige, at hvis komitéen vilde tage sig af det og overtage noget af ansvaret og udgifterne, saaledes som vel gjøres ved de andre forsendelser saa kanske det enda kunde gaa. Nei alt dette sagde ikke W, han sad og beklagede at tegningerne ikke kom med, og saa sagde han, at naar hvis komitéen paa tog sig af det, saa kunde det kanske enda blive. Det var just det Krøyer havde spurgt mig om, om man ikke kunde faa komitéen til at gjøre noget for det. W.W.] Erik Werenskiold. gruede ogsaa for det øconomiske, at han skulde assurere, skulde fotografere alle tegningerne ogsaa her #besørge dem paa ramme. Dette sidste var jo naturlig, at han havde, men kunde ikke det med fotograferingen snarere gjøres som en indtægt for W. Det er utækkelig kjedeligt for vor afdeling, at den ikke skal have disse fine ting med, det vilde gjøre den sit til at den blev kultiveret, da der er saa meget ufærdigt i formen ved saa mange billeder. Werenskiold vilde havt stor nytte af det, thi GonseGonse] Trolig Louis Gonse (1846–1921), fransk kunsthistoriker. jeg ved ikke, hvorledes den mands navn staves, har faaet megen interesse for Ws illustrationer, saa Werenskiold har tænkt paa kanske at prøve at faa ud nogle oversatte eventyr med hans illustrationer til. Men hovedsagen er nu, at illustrationerne vilde støttet udstillingen vor saa godt. Kan der intet gjøres, W. har skrevet et brev, aa ja det er vel til eder, hvori han fryder sig over at have været meget skarp.
Du har nok meget mas og kav, jeg skriver dette, fordi Krøyer, som sjeldent er, tog saadan ivrig fart i, at det burde dog om muligt drives frem. Jeg ærgrede mig saa, over at Werenskiold strax gav sig, han svarte med første post, og han blev lidt hed, da jeg ‹da jeg›[sic.], gjentakelse av «da jeg» sagde, at han kunde da gjerne ventet og talt lidt med andre om det. Jeg tror, han angrer sit svar meget, men #han syntes, det var for galt at lægge paa den maade alt ansvar paa ham og udgifter, saa han blev ræd, at det vilde gjøre ham nervøs at tænke paa. Og det, at et menneske kan blive nervøs over en ting, det kuldkaster ligesom alle modbeviser nutildags, strax da jeg sagde Aa ja skidt om Du var blit lidt nervøs kunde Du ikke arbeide imod det da heller»; saa saa jeg, han syntes, det var der noget i. Naa ja er dette uretteligt, saa faar det være, men kjære kan der gjøres noget ved det, saa gjør det.
Her er morsomt kunstnerisk mer end ellers iaar, Krøyer og AnchersAnchers] Anna og Michael Peder Ancher. er til stor hygge. Krøyers store billede med 31 portraitter, aa ja det er naturligvis berillant[sic.] letvindt gjort og han har en rent storartet lethed for portraitlighed, men malerisk kunstnerisk saa det ialfald ved lys ikke saa godt ud. Det saa tyndt ud i skyggen og tungt ud i lyset. Krøyer og Berg skal hænge op i de andre to skandinaviske afdelinger og K. glæder sig svært til, at dere to skal være sammen. Han kommer til at gjøre det ved fra midten af april. Ancker slutter netop Schandorfs portrait til Salonen,Salonen] Salongen eller Salon de Paris, en årlig utstilling som skulle vise det nyeste innen samtidskunsten. det var extra som karakteristik, men engang ikke godt tegnet i figuren, nu siger han, at alt dette er #rettet, men han var alligevel temmelig nervøs igaar over det, det skal sendes ind nu. Fruen gaar og tegner act; hun maler mit portrait, men har taget paa et nyt, da hun mener at kunne tegne meget bedre nu, og det er sandt, det er langt bedre optegnet dette sidste. Wentzel,Wentzel] Gustav Wentzel (1859–1927), maler. VisdahlVisdahl] Jo Visdal (1861–1923), billedhugger. og IhleIhle] Sverre Ihle (1851–1908), maler. ere svært flittige paa BonnatsBonnats] Léon Bonnat (1833–1922). Fransk maler og pedagog med stor betydning for mange norske kunstnere, også de kvinnelige. atélier. Soots portrait af Jonas LieSoots portrait af Jonas Lie] Eyolf Soot (1859–1928), maler. Dobbeltportrettet «Dikteren Jonas Lie og hans hustru Thomasine». Eies av Nasjonalmuseet. har det gaaet fælt traadt med, han kan meget mindre, end nogen tænkte, nu gaar Werenskiold og rent korrigerer ham jævnligt, derfor gaar det nu, men det er vel tvivlsomt, om det rigtig blir til noget. Og saa tænk, saa har han til dette brugt to hele vintre af Jonas Lies tid[.] Jeg tror nok, at der er ligesom kommet lidt energi op i ham nu, saa han anstrenger sig, og det er det, som mest mangler ham, derfor har han aldrig arbeidet ordentlig naar han har været herude. Han gider ikke være energisk, eller han kan ikke. Ikke sig dette om at hans portrait gaar smaat, det holdes saa skjult alt hele. Det er forfærdelig hyggeligt at have WerenskioldsWerenskiolds] Erik og Sofie Werenskiold. her, han er et festmenneske, sjeldent at finde magen. Jeg skriver til MagdaMagda] Fredrikke Magdalene Peterssen, født Kielland (1855–1931). I 1888 gift med Eilif Peterssen. og, hvis der blir tid før, fru Ancher kommer, og jeg skal sidde.fru Ancher kommer, og jeg skal sidde] Anna Ancher, født Brøndum (1859–1935), dansk maler. Portrettet av Kitty henger i dag i Anchers hus i Skagen, Danmark. Inv. nr. HAf7. Lev hjertelig vel, og vel mødt i april. Din hengivne Kitty.
Werenskiold har nu endelig faaet øinene op for, at han vil tjene paa ‹Brocks› skitse, han sender den til kunstforeningen og sætter 600 som pris, men vil ikke sætte prisen paa selve billedet, siden det er en ‹privatmand› og ‹mer› portrait.Werenskiold … portrait] Påskrift langt første sides venstre marg.Werenskiold … portrait] Påskriften kan dreie seg om Werenskiolds portrett av professor Ole Jacob Broch på dødsleie, død i Paris 5. februar 1889.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Eilif Peterssen (1852–1928) møtte Kitty L. Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger.
Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 42 brev, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 29 brev er skrevet av Kitty L. Kielland, mens 13 er skrevet av Eilif Peterssen. Ut fra korrespondanse kan vi lese at Kielland og Peterssen jevnlig skrev til hverandre, i hvert fall fram til hun sent i livet ble for syk. Men det er også tydelig at ikke alle disse brevene er bevart. Det er med andre ord en ubalanse i brevbunkene som gjengis her, mens de i virkeligheten trolig var mer i likevekt.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Eilif Peterssen var en av 1800-tallets mest allsidige norske malere. Han behersket mange sjangere og malte landskap, portretter, altertavler, historiemalerier og stilleben. Blant hans mest kjente verker er «Christian II underskriver Torben Oxes dødsdom» (1876), «To søstre i en hage» (1881), «Sommernatt» (1886), «Nocturne» (1887 og «Vaskekoner ved elven» (1888).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.