Stavanger 16/9 77.
Kjære Peterssen, at de idag har den glæde at faa brev fra mig har sin grund i en forretningssag og ikke i velvillige eller venskabelige motiver. Altsaa: jeg har at spørge dem fra min oncle Axel Kielland,min oncle Axel Kielland] Axel Christian Kielland (1827–1894). Eier av lyststedet Holme-Egenes fra 1863. fra om de vilde male ham et billede til en pris af 400 spd;spd] Spesidaler. men der er særegne betingelser. Min oncle er nemlig meget begeistret for «Mellem Slagene» af Bjørnson,«Mellem Slagene» af Bjørnson] Drama av Bjørnstjerne Bjørnson utgitt i 1857. ønskede sig motivet taget af den og zwar et bestemt, som han selv har stor interesse for. Nu gjælder det, om de vilde være saa snil at begeistre dem for samme. De har naturligvis læst stykket, saa de omtrent husker det. Det moment, som oncle ønsker, er midt i 18d scene #hvor Sverre stiller sig for døren og siger til Halvard Gjæle: «Du slipper ikke ud. Nu er Stunden kommet, da I alle skal blive – og tale». Inga har klynget sig til faderen forfærdet over sin mands heftige fortvivlelse. Ja de læser det vist selv igjennem og vil da med lethed finde momentet, hvis de ikke allerede husker det, jeg vilde ønske, at de kunde begeistres for det. Scenen er i en røgstue, jeg har derfor skrevet saa snart, for at brevet muligens kunde finde dem etsteds, hvor de kunde finde et passende interieur, i tilfælde af at de gik ind paa at male det. Nu er forretningssagen afgjort, og jeg vil blot bede dem, at de er saa snil at svare, naar de ved, om de vil eller ei. Forhaabentlig finder de ud og ind paa dette brev, det er det sidste ark, som forefindes paa skrivebordet.
#Jeg har egentlig intet at sige eller fortælle, det er blot rart at sende to hele rene sider bort uden et ord paa dem. Jeg kom vel hjem, har siden levet et stilfærdigt familieliv sammen med mine søstre og forældre med den forunderlige følelse af at være hjemme og dog fremmed, som man vel altid beholder. Men hvad kan det interessere dem at høre. Gid de maatte være kommet til arbeide paa en eller anden maade enten med GudeGude] Hans Gude (1825–1903), norsk maler og professor i Karlsruhe 1864–80. paa studiereise eller hjemme i Christiania, det er ikke godt og sindsopløftende at gaa uden arbeide, synes jeg. Jeg har lidt haab endnu om at kunne gjøre lidt forgrundsstudier for at completere mine studier, men hvad jeg egentlig behøvede er jo væk, og veiret er svært urolig og ubrugeligt, dog #man maa vel leve uden ogsaa. Det maa isandhed være en stor nydelse at kunne vise sine egne kjære ting, der have virkeligt værd og andres anerkjendelse?
Vil de hilse deres moderderes moder] Anne Marie Peterssen, født Andersen (1812–1887). særdeles venligt fra mig og sige hende tak for hendes venlighed, ser de Harriet,Harriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. RossRoss] Christian Meyer Ross (1843–1904), maler. og GudesGudes] Hans og Betsy Gude. Bosatt i Karlsruhe 1864–80. beder jeg dem hilse venligt fra deres hengivne
Kitty Kielland.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Eilif Peterssen (1852–1928) møtte Kitty L. Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger.
Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 42 brev, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 29 brev er skrevet av Kitty L. Kielland, mens 13 er skrevet av Eilif Peterssen. Ut fra korrespondanse kan vi lese at Kielland og Peterssen jevnlig skrev til hverandre, i hvert fall fram til hun sent i livet ble for syk. Men det er også tydelig at ikke alle disse brevene er bevart. Det er med andre ord en ubalanse i brevbunkene som gjengis her, mens de i virkeligheten trolig var mer i likevekt.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Eilif Peterssen var en av 1800-tallets mest allsidige norske malere. Han behersket mange sjangere og malte landskap, portretter, altertavler, historiemalerier og stilleben. Blant hans mest kjente verker er «Christian II underskriver Torben Oxes dødsdom» (1876), «To søstre i en hage» (1881), «Sommernatt» (1886), «Nocturne» (1887 og «Vaskekoner ved elven» (1888).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.