Via Babuino 58Via Babuino 58] I Roma, Italia. Gaten «Via del Babuino» går langs Piazza di Spagna og opp til Piazza del Popolo.
2/1 05.
Kjære Eilif!
Godt nytaar ønsker jeg eder alle tre.alle tre] Eilif P., hustruen Magda og sønnen Jon, født august 1893. Jeg har gaat med en plan, eller vilde gjerne, det kunde bli en plan. Jeg tænker hver dag paa, hvor galt det er, at HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. ikke kommer ud mer, hun behøver det saa i høi grad. Kunde der være mulighed, naar flere kunde være sammen om idéen. Jeg vilde tænke reisepenge ned og op eller mer, om Janas JonasJonas] Ikke identifisert. ikke finder det for galt, men det maatte ikke bli for sent, for jeg faar jo mindre raad, jo længer jeg lever her, saa efter skolen blir for sent. Jeg tænkte, om du kunde ta korrekturen, men det vil vel ikke være muligt, naar du faat det store billede til Nygaard i arbeide. Her har du alle mine tanker, dermed stanser det, jeg ved ingen anden udvei, men dette maatte jeg faa udtale. Harriet maatte ta lidt af sit, hun maa jo leve, hvor hun er, vi spiser jo billigt her, men man er sulten mer her end hjemme, jeg for min del ialfald. Undskyld dette, jeg maatte faa tale til nogen derom, hvis IngolfIngolf] Ingolf Axelsen Kielland (1862–?), ingeniør, forretningsmann. Fetter av Kitty. vilde falde paa at betale sin gjæld nu 500, saa vilde jeg strax ta dem og mer til, for jeg synes indbetaling af gjæld er en fortjeneste, jeg har altid tvivl om eller glemmer helt laan. Han, stakker, kan vel nept neppe det nu, men han begynder at tænke paa at gjøre det; skrev Hilda. Vil du være saa snil at svare lidt paa dette, for jeg studerer hele tiden derpaa; er der ingen mulighed, maa jeg holde op dermed. Jeg har det meget godt, bor i samme hus som Thornes,Thornes] Kunstnerparet Oluf Wold-Torne (1867–1919) og Christine «Kris», født Laache (1867–1946). de er extra mennesker, fine og morsomme, vi holder meget sammen. AubertsAuberts] Andreas Aubert (1851–1913), kunsthistoriker og konen Vedastine «Veda», født Moe (1855–1933). er jeg her kommet helt fra, de levrlever paa Kapitol helt som videnskabsmænd, der ikke vil forstyrres, de skulde kommet her igaar, men udeblev, jeg er ræd, VedaVeda] Vedastine «Veda» Aubert, født Moe (1855–1933). kan være syg, hun hoster saa. Jeg har gaat mine fødder saa saare at saare, at #jeg vil sidde stille et par dage.
3/1 05
Nytaarsaften var vi hos Clements. Det var sammenskuls sammenskudsfest, vi var 10, Frydenbergs, ‹…›, Jacobsens,Jacobsens] Trolig August Jacobsen (1868–1955), maler. Thorne, hun var syg, Kunst-Pettersen, billedhugger Wulfbilledhugger Wulf] Paul Wilhelm «Willie» Wulff (1881–1962), dansk billedhugger. og jeg, senere Hedberg.Hedberg] Tor Hedberg (1862–1931), svensk forfatter. Normændene var de min anførende som altid, men Thorne han har mange gaver paa det omraade og han er saa lidet paagaaende, han morer sig selv. Vi holdt paa til 2 om natten.
OssbahrOssbahr] Carl Anton Ossbahr (1859–1925), svensk museumsmann. har optat sit bekjentsskab bekjendtskab til mig fra for 22 aar siden, jeg kommer der sammen med Thornes og Tor Hedberg, de sidste tre, tror jeg, han helst vilde ha altid hos sig, jeg er ofte med. Det kan ikke være hyggeligere end at sidde stille der i Ossbahrs værelse, man kan tie eller tale, der er aldeles frihed. Ossbahr er et gjennem fint menneske, en egen personlighed?,[sic.] jeg skal hilse eder hjerteligt fra ham og fra Hedberg, om det sidste var til eder begge, ved jeg ikke, men kjender MagdaMagda] Fredrikke Magdalene Peterssen, født Kielland (1855–1931). I 1888 gift med Eilif Peterssen. ham, var det til begge. Ossbahr er et godt menneske, gjennem alle sine skjæbner har han beholdt en naturlighed, en sandfærdighed og retsindighed, som er velgjørende. Han er et ubarmhjertig vis paa, hvem han vil omgaaes, men han rækker ikke mange, og han har truffet paa hele verden, synes jeg. Jeg er meget taknemlig for den del, jeg faar, for han er overmaade interssant interessant og velgjørende i sin sikkre ro. Jeg har ikke enda tat paa selve Rom, paa alle de musæer, som skal sees paa, naar nu fødderne blir solide skal jeg starte for alvor, og jeg glæder mig dertil. Her er nu koldt, men det kan vel taales enda, jeg har en liden ovn, som hjælper godt. Hos BjørnsonsBjørnsons] Bjørnstjerne og Karoline Bjørnson. har jeg vært to gange, vil gaa der iaften, imorgen skal jeg der med I. MotzfeldtI. Motzfeldt] Ingeborg Motzfeldt, gift Løchen (1875–1946), fotograf og forfatter. og Gyda Gram,Gyda Gram] Gyda Gram, født Dahm (1851–1906), maler. men jeg vil gjerne høre om politikken hjemme alene. Jeg har godt af at være her, men nætterne kan enda være stride, du ser, skriften er saasomsaa, det blir bedre. Du faar undskylde dette, som jeg plager dig med, jeg tror ikke, det kan bli til noget, men jeg vilde saa fælt gjerne. Hjertelig hilsen til Magda, maatte dere ha det bare godt, hilsen til WsWs] Erik og Sofie Werenskiold. og Munthes,Munthes] Gerhard Munthe (1849–1929), kunstner og konen Sigrun. hjertelig hilsen til dig selv fra din hengivne Kitty
Hvorledes har Ws det nu.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Eilif Peterssen (1852–1928) møtte Kitty L. Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger.
Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 42 brev, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 29 brev er skrevet av Kitty L. Kielland, mens 13 er skrevet av Eilif Peterssen. Ut fra korrespondanse kan vi lese at Kielland og Peterssen jevnlig skrev til hverandre, i hvert fall fram til hun sent i livet ble for syk. Men det er også tydelig at ikke alle disse brevene er bevart. Det er med andre ord en ubalanse i brevbunkene som gjengis her, mens de i virkeligheten trolig var mer i likevekt.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Eilif Peterssen var en av 1800-tallets mest allsidige norske malere. Han behersket mange sjangere og malte landskap, portretter, altertavler, historiemalerier og stilleben. Blant hans mest kjente verker er «Christian II underskriver Torben Oxes dødsdom» (1876), «To søstre i en hage» (1881), «Sommernatt» (1886), «Nocturne» (1887 og «Vaskekoner ved elven» (1888).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.