Brevveksling 1874–1908

av Kitty L. Kielland, Eilif Peterssen

Forrige Neste

20. mars 1897. Fra Kielland til Peterssen

Brevs. 209

Opplysninger om brevet: Trolig sendt fra Kristiania til Roma.

Kjære Eilif, Du synes vel, det er lovligt sent, Du faar svar paa dit spørgsmaal om, hvad vi synes om Dine billeder.Dine billeder] Gjelder Peterssens fire malerier på Statens Vaarudstilling, med motiv fra Normandie. Men det har været en travl tid, som ligger imellem, det er min undskyldning. Jeg synes svært godt om dem, i hel farve og stemning liger jeg kanske bedst solskinnet med kjørene, der er saa sundt og friskt, men ruinerne er saa storartet som motiv, det hænger mindre godt end de andre nemlig under galleriet, men det virker friskt og vakkert. Maaneskinnet har en udmærket dybde udover, der vilde jeg helst havt ikke havt figuren i, terrainet udover er prægtigt. MuntheMunthe] Gerhard Munthe (1849–1929), kunstner. var meget begeistret for dem især ruinerne, HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. ligesaa, andre af kammeraterne er her ikke. WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1937), maler. er enda for syg til at være ude. SindingSinding] Otto Sinding (1842–1909), maler. er bare theater, de andre #er borte fra byen[.] Werenskiold har vært inde i døden, det var en pinlig tid, naar man staar ligeover for den frygt at miste en ven, saa kjender man, hvor fast han sidder fast i ens indre. Jeg var derude for en uge siden, talte da med ham, det var gribende at se ham. Han havde faat dette skarpe i øinene, som sydommers[sic.] piner og alvor gir, saa saa gammel ud, haaret saa dødt og slapt ud, det skal jo falde af altsammen. Det var rosen, de første dage var han saa syg, at han sagde siden, at han bare længe ønskede, at det maatte vær være slut, smerterne var saa grufulde. Ja nu er da billedene udsendt, det har været en plagsom tid, jeg har maattet ta mig af det, for Sinding var bare vrang, og Munthe er der intet tag i. I sidste stund vilde Sinding streike og vilde have os til at alle ikke at sende noget til Stokholm.[sic.] Munthe, Harriet og jeg var derude #til middag den dag, det stod i avisen, at gruppe var tilladt. Sinding for op og ned og maste om, at vi skulde fan ikke stille ud, vi skulde lade de andre representere Norge, men skulde skrive i avisen, at vi deltog ikke under middelmaadighedens herredømme. Munthe talte først noget med om, at der burde skrives i aviser og karach karaktisere de andres stilling som støttede middelmaadigheden i kunsten. Men saa syntes jeg, det blev for ondt dette ‹had›, og begyndte at sige, at jeg fandt det aldeles urigtig at streike paa et saa sent stadium, det maatte være gjort fra først af, der var intet nyt kommet til, Sinding var lige vild, men da jeg saa sagde, at jeg aldeles ikke gik med og spurgte Munthe direkte, om han fandt, at vi kunde forsvre forsvare ligeover for alle eder andre at gaa fra det nu og for os selv med, saa svarte han, nei han syntes aldeles som jeg og Harriet med.

#Vi to damer fik dem da med paa at ordne i nogenlunde ro, hvad der skulde gjøres foreløbig, foreslo HeyerdalHeyerdal] Hans Heyerdahl (1853–1913), maler. at være jury og melde juryen til andre. Men saa har den fu repr. komité inh intet gjort for at ordne jury gruppens form for anmeldelse, og StrømdalStrømdal] Georg Strømdal (1856–1904), maler. I en periode sekretær for Kristiania Kunstforening. gjorde naturligvis alle mulige vanskeligheder. Det har vært ækelt at have med det at gjøre uden at have anden autoritet end, at en maatte gjøre det, Sinding var sogar fælt ubehagelig i det sidste øieblik og anty mente fremdeles, at man burde streike og antydede, at det hele var min skyld, at der blev gruppe, vi skulde alle vært borte fra det. Den næstsidste eftermidag gjorde Strømdal vanskeligheder med, hvorledes gruppen skulde anmelde, da telefonerete jeg ud til Werenskiold, og det viste sig, at han havde aldeles min anskuelse og vilde da telefonere til Hansteen, siden har jeg ikke tænkt paa det mer. Der har meldt sig 21 deltagere til gruppen, efter hvad jeg ved muligens to mer, Egedius,Egedius] Halfdan Egedius (1877–1899), maler. Statskleiv,Statskleiv] Torleiv Stadskleiv (1865–1946), maler. Signe Scheel,Signe Scheel] Signe Scheel (1860–1942), maler. R. Thrane,R. Thrane] Ragnhild Thrane (1856–1913), maler. ‹Godlef Hanson›, A. Schneider,A. Schneider] Andreas Schneider (1861–1931), maler og keramiker. M. Falsen,M. Falsen] Mimi Falsen (1861–1957), maler. Thorne,Thorne] Trolig Oluf Wold-Torne (1867–1919), maler. Eriksen,Eriksen] Thorvald Erichsen (1868–1939), maler. hvis de stiller ud.

#Jeg har forsonet mig med dette, at vi har skilt os, fordi alt er kommet ud, at det var deres plan, som der møtte op med sin færdige juryliste, at de vilde have alle «de store» ud af styret. Ligeover for en kompakt majoritet med Strømdal som drivkraft, saa havde ingen mulig imødekommenhed fra vor side nyttet. HjerløvHjerløv] Trolig Ragnwald Hjerlow (1863–1947), maler. har svart en, som sagde til ham, men der kunde da vært beholdt en med fra de andre, – «nei, tror du, at om Bjørnson, Hildisch og Rosenkrantz Johnsen var sammen i en jury, at de to sidste fik noget at sige?» Hjerløv er den mest fanatiske, men har denne tanke til en vis grad t bestemt deres handling, saa er det jo bedst, at de kommer til at regjere en stund. Jeg har faat den lettelse at kunne i al ro sige til Holmbo,Holmbo] Thorolf Holmboe (1866–1935), maler. hvr hvorledes jeg har tænkt i dette, og da forstod han saa godt, at det ikke gjaldt personene men prinsippet, at ved en udstilling som inbefattede fra 80 til 97 maatte burde en af de kunstnere, som i dette tidsrum havde faat sit navn berømt, været med at representere, og blot en af dem #som havde levet med i denne tid, var istand til at kjende til, hvilke billder de representerede bedst det tidsrum[.] Holmbo h var for ung til at vide det, Hansten kom først hid i 87, samt at det vilde være lidet passende om Hjalmar JohnsensHjalmar Johnsens] Hjalmar Johnssen (1852–1901), maler. Representant i Bildende Kunstneres fagforening. ukjendte navn skulde muligens representere norsk kunst. Dertil havde han blot at svare, at han vilde ikke stille ud med Munthe som montør.

VaarudstillingenVaarudstillingen] Statens Vaarudstilling, åpnet 28. februar 1897. er fælt svag. Dine billeder, ThoulowsThoulows] Frits Thaulow (1847–1906), maler. og et interiør af GlørsenGlørsen] Jacob Gløersen (1852–1912), maler. er det eneste. Nu er nok alle gaat over til høstudstilling, blot der nu blir gjort en bestemmelse med det, mens alle har det i friskt minde. Især KroghKrogh] Christian Krohg (1852–1925), maler. har to gode friskere og Helga ReuschHelga Reusch] Helga Marie Ring Reusch (1865–1944), maler. et godt. Tænker I da ikke paa at bygge isommer, det forbauser os? Her lever vi ved det gamle, tante Lisbeth er svag og ynkelig, tante Hannatante Hanna] Johanna Margrethe Bull, født Kielland (1823–1908). Gift med Jacob Jørgen Kastrup Sømme. er til en glæde at have herinde, men nu lakker det mod slutten. AnnaAnna] Anna Sømme (1855–?), kusine av Kitty. har en god tid ‹hu›, da hun er kjæk. Onkel ‹dr› Lange hilser hjerteligt, det er ved det samme. HarrietHarriet] Harriet Backer (1853–1939), maler. hilser ligesaa. Hjertelig hilsen til Magda,Magda] Fredrikke Magdalene Peterssen, født Kielland (1855–1931). I 1888 gift med Eilif Peterssen. dig selv fra din hengivne Kitty.

#Tusind tak for dit brev det er læst høit hos Werenskiolds,Werenskiolds] Erik og Sofie Werenskiold. og MunthesMunthes] Gerhard Munthe (1849–1929), kunstner og konen Sigrun. til glæde for os alle. SkredsvigSkredsvig] Christian Skredsvig (1854–1924), maler. har vært herinde, Harriet traf ham først og det viste sig, at han havde ikke forstaat noget af hele striden, at han nu syntes at vi havde aldeles ret, at han syntes det var leit at være paa den anden side, men syntes det var leit at svinge nu. Han søgte op os alle for ligesom at vise sit venskab men det er nu noksaa utækkelig ikke at skrive sine kammerater om greie paa det, før han gaar til en anden kant.Tusind tak … anden kant] Påskrift på første og andre side øverst, skrevet på hodet og langs kanten.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1874–1908

Eilif Peterssen (1852–1928) møtte Kitty L. Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger.

Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 42 brev, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 29 brev er skrevet av Kitty L. Kielland, mens 13 er skrevet av Eilif Peterssen. Ut fra korrespondanse kan vi lese at Kielland og Peterssen jevnlig skrev til hverandre, i hvert fall fram til hun sent i livet ble for syk. Men det er også tydelig at ikke alle disse brevene er bevart. Det er med andre ord en ubalanse i brevbunkene som gjengis her, mens de i virkeligheten trolig var mer i likevekt.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Eilif Peterssen

Eilif Peterssen var en av 1800-tallets mest allsidige norske malere. Han behersket mange sjangere og malte landskap, portretter, altertavler, historiemalerier og stilleben. Blant hans mest kjente verker er «Christian II underskriver Torben Oxes dødsdom» (1876), «To søstre i en hage» (1881), «Sommernatt» (1886), «Nocturne» (1887 og «Vaskekoner ved elven» (1888).

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.