Oscarsgade 22.
21/2.
Kjære Eilif!
Jeg har saa ofte tænkt paa at skrive til eder, engang har jeg begyndt paa et brev til Dig, men saa var jeg ikke vis paa efterpaa, at jeg vilde skrive om det, jeg skrev om, og saa blev det liggende. Her er i flere henseender løsninger imellem kunstnerne, ofte har jeg ønsket, at Du var her, da jeg tror, at Du kunde være et formilende led. Her i denne strid nu vilde Din person, om du havde gaat ind paa at være montør, rettet det hele. Det er efterhvert blit klart, at MuntheMunthe] Gerhard Munthe (1849–1929), kunstner. har mellem de mellemliggende kunstnere et rent had imod sig, og at de finder WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1937), maler. for mægtig, SindingSinding] Otto Sinding (1842–1909), maler. I hovedkomiteen for Stockholmsutstillingen. har de ligeledes uhyre imod. Men striden har dog havt en rensende virkning, tror jeg, da de alle er blit klare om, at der fra StrømdalsStrømdals] Georg Strømdal (1856–1904), maler. I en periode sekretær for Kristiania Kunstforening. #hold er rænker og intriger, som jeg venter at opleve, at de desavouerer ham. Kunde vi blive enige om at faa ham væk og faa en anden kanske helst en ikke kunstner til sekretær, saa kunde der ialfald blive ren luft at kjæmpe i. Vor fremgangsmaade i denne strid var ikke saa overlagt, som en saadan skulde være, det har pint mig saa, at jeg rent var syg af det, vi kunde faat et møde og der fremlagt en ny liste. Dg Dog naar vi nu er der, vi er, og jeg ser tilbage, saa vilde vi intet opnaaet, og der er dog slaaet et slag for, at middelmaadigheden ikke skal regjere. Werenskiold har den hele tid vært syg, han vilde ikke kunnet komme i noget møde, Munthe og Sinding er aldeles udygtige til at møde med ‹klagestik›, de farer op og ved siden ikke, hvad de selv har sagt, samt kan umulig lempe sig efter de #ind i de andres maade at tage det paa, saa der kan ingen gjenvexere gjenvexel blive i discursen. KroghKrogh] Christian Krohg (1852–1925), maler. har vært mageløs, det har altid vært ham, som har holdt discussionen saglig. Werenskiold i avisen med Hjalmar JohnsenHjalmar Johnsen] Hjalmar Johnssen (1852–1901), maler. Representant i Bildende Kunstneres fagforening. var for stridt, men ingen af os havde set det, og da det nu var der, maatte vi altsaa staa ud det. Jeg for min part har aldrig til W.W.] Werenskiold. sagt, at jeg fandt det for stridt, dertil har han vært for syg. Han burde fulgt sin første idé at skrive til H. Johnsen og bedt ham træde tilbage. For min part, synes jeg, at det kunde hjulpet, om ik han ikke havde nævnt navnet bare talt om den «valgte montør», det har vært ondt at se, hvor nær han H.J.H.J.] Hjalmar Johnssen. har tat sig det, men han kunde jo havt den mandighed at træde tilbage for der er nok ingen som rigtig ønsker ham, selv Strømdal fornægter ham i sin fule artikkel.
#Kunstnermødet vilde, om Krogh[sic.] ikke havde vært dirigent, bestaaet i, at de andre skjældte ud de ‹fremskuende paa ondt›, han stansede hver person‹heds›, men tilsidst da det var over fik HolmboHolmbo] Thorolf Holmboe (1866–1935), maler. lov til at komme med anklager mod Sinding, og da var det noget ægte sladder. Han skulde have sagt, at han vilde slagte den representative komité, og saa skulde han af fri villie vært skyld i, at vi fik at rum mindre i Stockholmudstillingen,Stockholmudstillingen] Stockholmsutstillingen 1897 (Almänna konst- och industiutställning), Djurgården. Åpent fra 15. mai til 3. oktober. end de vilde have git os. S.S.] Sinding. svarte pent og greit paa det, men jeg saa en øienvexel mellem Holmbo og Strømdal, som sagde, at de mente Sinding løi. Strømdal er en djævel. Nu har Kunstnermødet gaat ind med en ansøgning til departementet ‹…› om at der maa blive anledning til at danne grupper, bare der ikke er noget fult med i det, naar Strømdal har med noget, saa har jeg tvivl. Han skal selv have et billede paa 3 meter, det er da en lykke at det ikke skal være med hos os.
#Vor opfatning, som vi har hævdet, at synes mig da aldeles berettiget. Naar denne udstilling skal omfatte aarene 80 til 97 saa bør der være med i jury og montør af de kunstnere, som i disse aar har faat et berømt navn, og som man forudsætter at kjende bedst til kunstens gang i disse aar. Det viser sig allerede at, den representative komité ikke kan greie blot det at faa med af ældre billeder som bør være med, de har maattet ty til Werenskiold om at hjælpe dem. For mit vedkommende har jeg maattet forandre det, som den har anmodet om, da jeg vil have mit galleri billede med, de havde foreslaat det store billede fra Stokkavandet,det store billede fra Stokkavandet] Trolig maleriet som også har tittel «Aftenlandskap – Stokkavannet», 1890. Ble i 1905 gitt som gave til Dronning Maud og eies av Det kongelige Slott. Kilde: www.kongehuset.no. som jeg har hængende hos mig. Jeg har netop havt her fru Collett,fru Collett] Uidentifisert person, Frederik Collett var ugift. ham har de blot anmodet om «den gamle fabrik». Jeg telefonerede ud til W. om han ikke syntes at CollettCollett] Frederik Jonas Lucian Bothfield Collett (1839–1914), maler. maatte have et af sine galleri billeder, dertil svarte han ja, samt at C. burde ogsaa #have med det billede som Werenskiold eier af ‹ham›. Jeg er anmodet om 3 bi ældre billeder, det hvide hus3 ældre billeder, det hvide hus] Maleriet har også tittel «Efter Solnedgang», 1886. og Skjævelandsbroen samt galleri billedet. JordetJordet] Lars Jorde (1865–1939), maler. havde de spurgt om et lidet aftenbillede fra den anonyme udstilling men ikke hans galleri billede det store hus i sneen.billede det store hus i sneen] Maleri med tittelen «Julegilde». Erhvervet av Nasjonalgalleriet i 1896. Jeg sagde til ham, at han maatte sige at han ønskede det andet ogsaa med. Jeg har overtalt HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), maler. til, at hun skal have sit Bretagneinteriør, det mørke med sengen som eies i Stavanger af verten i Grand. AlexanderAlexander] Alexander L. Kielland (1849–1906), forfatter, bror av Kitty. skal faa det udlaanet.
Idag er Harriet hos GydaGyda] Gyda Gram, født Dahm (1851–1906), maler. Giftet seg 1875 med Karl Gram. i Drammen. Det har gaat saa godt for Harriet iaar, da hendes malerskole strax var fuld, saa har hun tjent ordentlig fra begyndelsen, men nu er der naturligvis en som ser ud til ikke at ville betale 70 kroner[.] Hun har været i godt humør og mer modig paa livet end paa længe. Saa har hun den opmuntring, at flere elever, #som har vært paa atelier i Paris, fortæller, at Puvis de Chavanne,Puvis de Chavanne] Pierre Puvis de Chevannes (1824–1898), fransk maler. har sagt til dem, at de maa have havt en god professeur[.] Hun skal atter til Lille Elvedalen, skjønt GarborgsGarborgs] Arne og Hulda Garborg. er borte, thi hun har flere ufærdige moti billeder enda. KortspillerneKortspillerne] Maleriet har nå tittel «Kortspillere, 1897». Utstilt på Høstutstillingen i 1898, innkjøpt derfra til Nasjonalgalleriet. og et større landskab. Jeg har tænkt paa, om kanske Gyda skulde ville foreslaa hende, at de slog sig sammen, for hun vilde endelig, at Harriet skulde komme her og tale med hende[.] Det var sørgeligt, at Karl GramKarl Gram] Karl Gram (1847–1897), trelasthandler. Gift med Gyda Dahm i 1875. døde, det er et menneske, som man savner, skjønt en ikke saa ham saa ofte. Jeg kommer netop fra Langes, onkel bradbad, at jeg maatte hilse eder begge. Han pines fremdeles af sine smerter, det gaar høist langsomt nedover, men han har sine aandsevner og utrolige taalmodig resignation. Hos WerenskioldsWerenskiolds] Erik og Sofie Werenskiold. er der enda kleint. Det er influenzen vel som gaar over dem alle.
#Nu har Sofie bronchit og 2 barn er kleine, saa kommer vel Erik til at overanstrænge sig med at passe dem. De har før iaar havt det saa godt og er saa fornøiet med sit hus.sit hus] «Villa Gilje» ved Lysaker. Werenskiold flyttet inn i 1896. Der er ogsaa meget hyggeligt, vi sidder foran kaminen, og det er overmaade ‹kuseligt›, hvad før saa saa uheldigt ud, at den skyder saa langt frem i værket. Hans atelier er hyggeligt, men der er lidet, da han har strævet med Snorre,han har strævet med Snorre] Illustrasjoner til Snorres kongesagaer. og paa det offrer han for meget, da han har en hel del portrætter, som han maa sige fra sig. Det er hans egne ord ikke Sofies, det eneste han har begyndt i vinter er Lammers portræt,Lammers portræt] Trolig av Thorvald Lammers (1841–1922), komponist og sanger. men det staar blot optegnet. Fru og frøken Dick har han malt isommer. De havde det svært hyggeligt med Nansens,Nansens] Eva og Fridtjof Nansen, også bosatt ved Lysaker. især sluttede NansenNansen] Fridtjof Nansen (1862–1930), vitenskapsmann og polfarer. sig svært til Erik, de maa jo passe godt sammen, aa ja forresten saa passer Nansen til alle naturlige mennesker. Naar jeg af og til synes #det kunde være hyggeligt at være i Rom, saa siger jeg nu dog altid, at dette med Nansen vilde jeg ikke have undvært. Først hele det storartede, bevægende, høitidelige ved hans ankomst til landet og til byen, saa siden samværet med ham.dette med Nansen … med ham] Omtaler hjemkomsten til Fridtjof Nansen og hans menn etter å ha forsøkt å nå Nordpolen med polarskuta «Fram». Jeg har vært sammen med ham til alle festligheder, hvor man kunde komme med, overalt mødte han mig som en gammel kamerat. Jeg iagtog ham nøie for at ‹udspeide›, om han blev skadet af al den jubel og begeistring for ham, men ikke spor af det. Han har faat et saa dybt alvor i sit udtryk, at det er som om naturens store ensomhed deroppe har renset hans sind og git ham sit præg. Han viste mig et fotografi af sig, tat med det samme, han kom til Jackson,Jackson] Frederick George Jackson (1860–1938), britisk polarforsker. Nansen møtte ham på Franz Josefs Land 17. juni 1896. jeg maatte næsten græde, saa vidunderlig stort et udtryk havde det, det lignede blot Johanes[sic.] den døber. Saa alvorligt et ansigtsudtryk har jeg aldrig set. Kommers og skøi er han oplært til, dans og munterhed har vi havt sammen i flere lag, jeg har ogsaa havt et, som blev meget morsomt.
#Hans foredrag var vidunderlig beskedent, for os, som har hørt ham fortælle flere af sine oplevelser, var det saa rart at høre, hvorledes han undgik at nævne dem, hvor han selv havde vist mest storartet mod. Ja det har frydet mit sind, at jeg ikke har kunnet finde en smaalighed ved ham. Det vil blive en glæde for eder at blive saanær en nabo til Nansen. I slegten skulde ‹dere vel ogsaa vises om›. Tante Lisbeth er skral, hun er svag og lider saa af anfægtelser ‹nyhed›sangst at tante Hannatante Hanna] Johanna Margrethe Bull, født Kielland (1823–1908). Gift med Jacob Jørgen Kastrup Sømme. synes, at hun næsten er forstyrret, men naar saa legemet er lidt bedre saa blir sindet det ogsaa. Tante Hanna er storartet, vi var forleden paa en rangel sammen, turede om i byen fra kl 12 til 2½, fandt ud blomster til hende at male efter og var i japanesisk udstilling og i Folkemusæet. AnnaAnna] Anna Sømme (1855–?), kusine av Kitty. er taalelig brav nu, hun har kunnet være i selskaber, hun bor nu hos tante Lisbeth, da Lili har faat en datter.
#Wenche ser svært træt og trist ud, mager som aldrig før. Men hendes døttre arter sig vel. Der er nu meget flittig læsing og Magda er hos W. paa kontoret. Cecilie var fornuftig i, at hun reiste til Kjøbenhavn for ikke at forstyrre kjæresten, han liger jeg godt at udsende. DagmarDagmar] Dagmar Skavlan, født Kielland (1855–1931). Søster av Kitty. har det godt, IngarIngar] Ingar Kielland Skavlan (1885–1944), sønn av Dagmar Skavlan. har faat en at førstepræmie ved et skoleskirend. Det skal være morsomt at faa eder hjem her. Tidlig vaar vil jeg til Jæderen efterpaa tænker jeg paa Jotunheimen igjen, hvor jeg var ifjor. Jeg har et billede derfra som ikke er værst. Lev nu vel begge eller alle tre, hjertelig hilsen.
Din hengivne Kitty
Hils BeateBeate] Beate Kielland, født Ramsland (1850–1923). Gift 1872 med Alexander L. Kielland. og BabyBaby] Beate «Baby» Kielland (1876–1950), datter av Alexander L. og Beate Kielland. hjerteligst
#Hils RossRoss] Christian Meyer Ross (1843–1904), maler. meget venligt og ellers venner i Rom ‹Thorne› L. Carlsons, Willumsen,Willumsen] Jens Ferdinand Willumsen (1863–1958), dansk maler. Rohde, Möhner, Oppenheim, ‹Zerritte›, ‹Chiaradia›.Hils Ross … Chiaradia] Påskrift på hodet øverst på første side.
#Eget ark med navneliste skrevet under hverandre, med tekst to spalter.
Werenskiold
Munthe
Collett
GlørsenGlørsen] Jacob Gløersen (1852–1912), maler.
Eilif.
ThaulowThaulow] Frits Thaulow (1847–1906), maler.
Sinding
Jordet
DiriksDiriks] Edvard Diriks (1855–1930), maler.
Harriet
Kitty
TannæsTannæs] Marie Tannæs (1854–1939), maler.
A ReuschA Reusch] Trolig Helga Marie Ring Reusch (1865–1944), maler.
ThraneThrane] Ragnhild Thrane (1856–1913), maler.
S. ScheelS. Scheel] Signe Scheel (1860–1942), maler.
SkredsvigSkredsvig] Christian Skredsvig (1854–1924), maler. er der endnu ikke svar fra, samt jeg ved Eiebakke,Eiebakke] August Eiebakke (1867–1939), maler. Eriksen,Eriksen] Thorvald Erichsen (1868–1939), maler. Thorne,Thorne] Trolig Oluf Wold-Torne (1867–1919), maler. EgediusEgedius] Halfdan (1877–1899), maler. ventes at ville slutte sig til os. Werenskiold vilde skrive til GrønvoldGrønvold] Trolig Marcus Grønvold (1845–1929), maler. og Munch.Munch] Edvard Munch (1863–1944), maler. Harriet har skrevet til Elise SindingElise Sinding] Kan være Elisabeth Sinding (1846–1930), maler med særlig vekt på dyremotiv.
Adressetekst:
Signor Eilif Peterssen.
Quattro Fontane 13.
Roma
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Eilif Peterssen (1852–1928) møtte Kitty L. Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger.
Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 42 brev, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 29 brev er skrevet av Kitty L. Kielland, mens 13 er skrevet av Eilif Peterssen. Ut fra korrespondanse kan vi lese at Kielland og Peterssen jevnlig skrev til hverandre, i hvert fall fram til hun sent i livet ble for syk. Men det er også tydelig at ikke alle disse brevene er bevart. Det er med andre ord en ubalanse i brevbunkene som gjengis her, mens de i virkeligheten trolig var mer i likevekt.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Eilif Peterssen var en av 1800-tallets mest allsidige norske malere. Han behersket mange sjangere og malte landskap, portretter, altertavler, historiemalerier og stilleben. Blant hans mest kjente verker er «Christian II underskriver Torben Oxes dødsdom» (1876), «To søstre i en hage» (1881), «Sommernatt» (1886), «Nocturne» (1887 og «Vaskekoner ved elven» (1888).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.