Christiania den 29de Sept. 1877
Kjære Frøken Kielland!
Lige efter at De reiste bestemte jeg mig til at skrive til Dem men opgav det igjen, da jeg opdagede at Motivet ikke var godt nok; jeg vilde nemlig gjøre min Undskyldning for at jeg den Morgen hos KjerulfKjerulf] Kan være Theodor Kjerulf (1825–1888), geolog og forfatter. ikke benyttede Anledningen til at takke Dem for Deres Present, men det blev mig som sagt klart, at jeg ikke behøvede at skrive af den Grund, og så lod jeg det være, da jeg ellers sandelig ikke havdeSstort at fortælle. Deres Brev har jeg modtaget, og når jeg ikke har sk besvaret det før, så er Grundene mange – min sædvanlige Dovenskab #i sådanne Ting, fuldstændig Mangel på Oplevelser eller rettere sagt Nyheder, og så at jeg har måttet betænke mig på det mig stillede Forslag. – For at begynde med det Sidste, så må jeg desværre sige, at jeg har måttet bestemme mig til ikke at modtage Bestillingen. Tak deres Onclederes Oncle] Axel Christian Kielland (1827–1894). Eier av lyststedet Holme-Egenes fra 1863. mange Gange for den Ære og Tiltro han viser mig, men sig han også, at jeg ikke kan male det tiltrods for at jeg længe har betænkt mig og at Motivet både frister og interesserer mig. Men det er ikke egentlig noget Motiv til at male; det er mere et Illustrationsmotiv, som ikke kan tale for sig – man vil aldrig – selv den allerstørste Mester – kunne male det anderledes end, at det altid måtte være nødvendig at Teksten stod under, og da er det efter min Mening udenfor Grændserne for #Maleriske. Man kunde tegne det eller male det Gråt i Gråt, og dertil var det fortræffeligt, men det har for meget af en Theaterscene. Det ærgrer mig forresten, da jeg selv også sværmer for Stykket, og altid har havt Lyst til at male Ting fra vor gamle Historie. Hvad den anden Grund angår – Mangelen på Nyheder – så er den måske den allervigtigste. Jeg lever et Liv, som er skrækkeligt at leve. Jeg går i Selskaber fra Morgen til Qvæld og kjeder mig, mens alle Folk tror at jeg morer, og jeg er altfor – ja jeg ved ikke hvad – træt, doven eller ligegyldig til at ville forsøge at modbevise det. Og jeg er heller ikke frisk; hoster skrækkeligt og har ondt for Brystet, såat jeg jeg[sic.], «jeg» skrevet to ganger. har Følelsen af at være fillet både ind og udvendig. Jeg drømmer blandt meget Andet hver Nat, at jeg er på mit Atelier og arbeider. Her hverken kan eller vil jeg gjøre Noget; her er #Noget i Luften, som gjør at jeg er fuldstændig «tummelumsk» i Hovedet. Jeg kan sidde og tænke på såmeget Vaas og dette slutter altid med mine Sager nede i München, som vente på at blive færdige, og så skal man vente her i syv lang og syv brede. Jeg må ofte bebreide mig selv, at jeg er så lidet glad i at være herhjemme, hvor jeg har såmange, som holde af mig, og hvor jeg dog træffer mange prægtige, elskværdige og interessante Mennesker, men jeg kan sandelig ikke for ‹mig› det. Det er sandelig trist. Og så er her såmeget Skvalder og Snak og småstadsmæssig Sladder at det Halve kunde være nok. Jeg glæder mig – det ved jeg – til at komme afgårde og tilbage til München – og dog tænkte jeg mig ikke det, da jeg reiste derfra. Aber so geht’s! Ja på Gjensyn, når reiser De? Jeg kommer vanskelig afgårde før Slutten af Oct. og drager sandsynligvis over Holland, men ved dog ikke det bestemt endnu. Deres hengivne
Eilif Peterssen
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Eilif Peterssen (1852–1928) møtte Kitty L. Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger.
Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 42 brev, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 29 brev er skrevet av Kitty L. Kielland, mens 13 er skrevet av Eilif Peterssen. Ut fra korrespondanse kan vi lese at Kielland og Peterssen jevnlig skrev til hverandre, i hvert fall fram til hun sent i livet ble for syk. Men det er også tydelig at ikke alle disse brevene er bevart. Det er med andre ord en ubalanse i brevbunkene som gjengis her, mens de i virkeligheten trolig var mer i likevekt.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Eilif Peterssen var en av 1800-tallets mest allsidige norske malere. Han behersket mange sjangere og malte landskap, portretter, altertavler, historiemalerier og stilleben. Blant hans mest kjente verker er «Christian II underskriver Torben Oxes dødsdom» (1876), «To søstre i en hage» (1881), «Sommernatt» (1886), «Nocturne» (1887 og «Vaskekoner ved elven» (1888).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.