30. januar 1874. Fra Kielland til Peterssen

Brevs. 209

Karlsruhe 2930/1 74.

Kjære Petersen!

Deres tegning ligger nu i min skuffe skjult for alles blikke, min dyd skulde jo være saa stor egentlig, at jeg brændte den efter deres ønske. Men det kan dog ikke gjøre dem noget, at den ligger der, jeg kan saa vanskelig være skarpretter, og jeg er ikke kritisk, ved de? Fra Lina SchrøtterLina Schrøtter] Ikke identifisert, nevnes av flere norske i brev fra Karlruhe. skal jeg sige dem meget pent: At deres tegning havde glædet hende meget, at den var meget pen, at det vilde glæde hende end mer at faa den belovede, og en hel del smukke variationer over samme thema, indflettet og omkrandset med «herzlichen Grüssen zu dem Herrn Petersen».[sic.] Jeg gav deres æresord i pant, som de skrev. Jeg fandt det ikke latterlig, da jeg ved, at smaa ærgrelser ofte kan forstyrre og plage næsten mer end en virkelig sorg, NB naar man er ung. Det er ingen feiltagelse, at jeg interesserer mig for, hvorledes det gaar dem, det blir altid tilfælde. Jeg beundrer deres modige udholdenhed med de 9 skitser, kan man i en saa streng skole beholde modet og troen paa sig selv, tror jeg, man vinder et sikkert fodfæste #for hele fremtiden. Det glæder mig, at de er nødt til at anstrenge alle deres evner, det er saa vederkvægende sundt, om det kan tage lidt paa kræfterne. Men det gjør mig ondt for dem, at de udenfor kunsten ikke kan sympathisere med deres kollegaer, tør jeg paa grund af min høie alder ligeoverfor dem sige, vær endelig stærk. Jeg tror nemlig fast, at som i («Dornröschen»)^?Spørsmålstegn skrevet over ordet. eventyret(«Dornröschen»eventyret] Tornerose, eventyr av brødrene Grimm. kun den, der med en fast villie og et rent sind betræder slottet, naar frem og vinder prinsessen, saaledes kan blot i et rent sind et virkelig stort talent udvikles. Sand kunst maa være absolut ren, jeg vilde helst sige kristelig. Nei, de skulde ikke angre, om det end skulde sætte dem et par aar tilbage, at de har været her den tid, det er meget værdt at tage saa prægtige erindringer om ædle menneskers velvillie for dem med. Jeg glæder mig til at øve alle mine kritiske evner paa deres to billeder, det var morsomt, at de sender dem hid først.

ProfessorensProfessorens] Hans Gude (1825–1903), norsk maler og professor i Karlsruhe 1864–80. store WienerbilledeWienerbillede] Maleriet «Chiemsee», 1868. Det ble kjøpt av Det keiselige og kongelige akademi for bildende kunst i Wien, derfor omtalt som «Wienbillede». Senere solgt og er nå i privat eie. Kilde: snl.no. er her paa gjennemreise til London, den mellemliggende tid har gjort det end mer storartet, det er ganske overvældende vakkert. Han begynder nu paa Romsdalsmotiver, #det blir interessant, da det er nyt, han har ellers i de sidste tider malet nogle lufte, som ere pragtfulde. Alle leve godt der; fru Gudefru Gude] Betsy Gude, født Anker (1830–1912). Gift med Hans Gude i 1850. er frisk, SigridSigrid] Sigrid Gude (1852–1937), maler. Datter av Hans og Betsy Gude. Giftet seg i september 1875 med Otto Lessing, tysk billedhugger. maler efter model hos Desloudres, GunhildGunhild] Gunhild Gude (1857–1937), maler. Datter av Hans og Betsy Gude. Gift 1882 med Carl Coven Schirm, tysk maler. spiller, og ErikErik] Erik Anker Gude (1855–19409, ingeniør. Sønn av Hans og Betsy Gude. besøger undertiden vort atelier. Der er det som før omtrent, mrs Plimptonmrs Plimpton] Cordelia Amanda Plimton, født Bushnell (1832–1910), amerikansk maler. Født i Cincinnati, Ohio. Studerte i Europa under Hans Gude, Wilhelm Riefsthal med flere. sværmer om i Cincinnati med sine 4 farver, hun vil ikke bruge fler, da Michel AngeloMichel Angelo] Henviser trolig til den italienske maler og billedhugger Buonarroti Michelangelo (1475–1564). brugte saa faa. Frøken SundstrømFrøken Sundstrøm] Mathilda Sundstrøm (1854–1912), finsk maler. Elev av Hans Gude i Karlsruhe 1873–74. lever godt, jeg tror, hun for de daglige fremskridt lever lidt meget i baller med træthed og «Aufregung» derefter, men i det hele gaar hun fremad og har visselig talent, hun har tiden for sig og kan nok more sig lidt imellem og endnu dertil erindre Wen tabt Vielliebchenspresent. Frøken EsingerFrøken Esinger] Ikke identifisert. begynder nu sit første billede her, hun er gammel i kunsten. Mit første billede er færdig, tør jeg tro paa menneskers sandfærdighed, finder det her en naadig kritik. Jeg selv ved, at ikke tolvteparten af det, jeg saa i naturen, er kommet ind deri, men man ^maa vel lære at være fornøiet, om man blot faar en smule af det frem. Det andet nærmer sig sagtelig sin færdighed, men en sørgelig en, frygter jeg. Imorgen lørdag sker atter det uhørte. Forrige lørdagssol skinnede paa #en skrækindjagende procession dragende ind ad kunstskolens før saa ubesmittede portal kl. 9 om morgenen. I spidsen med stolt værdighed frk Pantzerfrk Pantzer] Ikke identifisert. med malerkasse, derefter mer ydmyge frk Esinger, frøk. Sundstrøm og jeg med skitsebøger og feltstole, tænk dem, vi dristige skabninger sidder blandt herrerne og tegner model. Herrerne har yttret en beroligende overraskelse over, at vi opførte os saa vel, hvad de frygtede, vi vilde gjøre, er mig ufattelig. Vi ere dem taknemmelige, som har kjæmpet vor sag, ColletCollet] Frederik Jonas Lucian Bothfield Collett (1839–1914), maler. gaar med en ren samvittighed med hensyn til denne sagernes forfærdende stilling, han hader videre vort kjøn specielt malerinder, men ser ud til at befinde sig vel derved og er trods alt tækkelig. Paa ateliéerne er intet nyt endnu. Konrad LessingKonrad Lessing] Konrad Lessing (1852–1916), tysk landskapsmaler. har af mig faaet 3 timers danseundervisning, men ak; KrogKrog] Christian Krohg (1852–1925), maler. prøver at danne sig en Carl-Johansgade af Langenstrasse, ThoulowThoulow] Frits Thaulow (1847–1906), maler. har oftere Katzenjammer, RummelhoffRummelhoff] Christian Rummelhoff (1844–1892), maler, født i Agder. lærer frøk. Panzer norsk, «Solen» skinner skyfri, GrimelundGrimelund] Johannes Martin Grimelund (1842–1917), maler. komponerer «Abendsturm» og «Morgenstille», DiesenDiesen] Andreas Edvard Diesen (1845–1923), maler. befinder sig vel sengeliggende læsende romaner, WergelandWergeland] Oscar Wergeland (1844–1910), maler. gjør kur, og jeg glæder dem med snarest mulig at slutte dette vrøvl, hvem skulde ahne, at dette var skrevet af den aldersstegne

Kitty L. Kielland

Paa grund af sagens dybe hemmelighed, ved jeg ingen riktig adresse, hvis de faar dette ihænde, kan de bare gjennem en eller anden sende mig en hilsen, det er dem ingen møie, og jeg forstaar da, at jeg har beroliget deres insind.Paa grund af … sind] Skrevet opp-ned øverst på sidene 2 og 3.