Brevveksling 1874–1908

av Kitty L. Kielland, Eilif Peterssen

Forrige Neste

6. februar 1889. Fra Kielland til Peterssen

Brevs. 209

Opplysninger om brevet: Skrevet på brevpapir påtrykt et japansk motiv på første side. Sendt fra Paris. Innholdet dreier seg dels om den forestående Verdensutstillingen i Paris. Kielland hadde fire malerier utstilt: «Sommernat», «Efter Regnveir», «Atelier-Interieur», «Efter Solnedgang» og ble hedret med sølvmedalje i gruppen for «Skjønne Kunster». Kilde: «Beretninger om Norges Deltagelse i Verdensudstillingen Paris 1889». Utgitt Christiania 1891.

Kjære Eilif, jeg skriver for ogsaa at bede Dig endelig, endelig være montør.bede Dig endelig, endelig være montør] Gjelder opphenging av kunst på den norske pavilionen på Verdensutstillingen i Paris, som åpnet 6. mai og varte til 31. oktober 1889. Eilif Peterssen var utnevnt til medlem av den norske utstillingskomiteen med særlig ansvar for kunstutstillingen. I følge beretningen fra 1891 ble opphengingen besørget av Peterssen, etter å ha fått flest stemmer blant de utstillende kunstnere, se side XVII.Kilde: Kokkin 2009, s. 180 f. Det vil have saa uhyre meget at sige, at billederne blir ordentlig, rettere aandrigt ophængte. De danske har Krøyer,Krøyer] Peder Severin Krøyer (1851–1909), dansk maler. og de har det i alle henseender meget bedre end os, mer cimaisepladscimaiseplads] Fransk begrep for beste plass for et bilde på utstilling. og hver kunstner kan faa udstille, hvad han vil, hvormange han vil. Dere bedste af vore burde have ret til mer end tre billeder, er det vist, at det saa er lov, thi de franske selv kan udstille indtil 10, og hvorfor skulde de bekymre sig om, hvad andre lande gjør isaamaade.

#Jeg kan ikke skjønne, at det skulde kunne hverken blive saa dyrt for Dig eller tage saa megen tid fra Dig. Vi lover her at passe paa og se til, mens billederne fraktes ud, saa Du skulde finde alt færdigt. GrønvoldGrønvold] Kan være Marcus Grønvold (1845–1929, genremaler. har sagt, at han gjerne tog sin part af dette ansvar og arbeide, jeg gjør det gjerne, og det kan man jo due til, det er bare at være samvittighedsfuld.

Kan ikke Du, var det efter min mening bedre at have GrimelundGrimelund] Trolig Johannes Martin Grimelund (1842–1917), maler. end Sinding,Sinding] Otto Sinding (1842–1909), maler. men G. er svært middelmaadig som menneske, skjæbene skjælvenes og ikke resolut. Det blev aldeles ikke godt. Nu var det ikke godt ordnet i Kjøbenhavn, lad os nu se her, hvor det gjælder ganske meget, at faa det godt gjort. Kjære bruger dere lidt mange penge nu, saa spar en anden gang, naar det intet gjælder, her gjælder det virkelig noget. Kom herned saa sent, at Du netop faar tid til at hænge det op og saa at #se udstillingen med det samme. Jeg haaber, WerenskioldsWerenskiolds] Erik Werenskiold (1855–1937), maler. brev allerede har bestemt Dig. Naar jeg hører, at saamange kommer herned, saa vilde det da være for galt, at Du ikke skulde, som har en saa bestemt opgave for Dig, som vi alle trænger saa til, at Du skal paatage dig. – Jeg synes, det er en dum grund af Werenskiold at give, den, at man Skramstad har sagt, at det var derfor, han reiste til Paris, for at blive monteur, thi den rigtigere grund bør nu være, at det jo kan hænde, SofieSofie] Sofie Marie Werenskiold, født Thomesen (1849–1926). Gift i 1882 med Erik W. blir syg netop i den tid,den tid] Sofie fødte datteren Karen Inga «Basken» 30. april 1889. og det er nu ogsaa hans egentlige grund. – Kom dere endelig, hvorfor behøver dere at bruge saa meget, en kan jo leve ordentlig her uden at ødelægge sig, hvad skal en egentlig med mer. Ja nu forventer vi snarest muligt at høre, at Du har bestemt Dig, saa vi en masse kan vælge Dig. – Jeg skal sætte titel og navn paa en plade paa mit billede her. Sig er #min torvmyr altsaa i rigtig tid af BlomquistBlomquist] Blomqvist Kunsthandel i Kristiania. indsendt? Du saa det vel ikke i den nye ny ramme?

Jeg maler et interieur her fra mit atélier,et interieur her fra mit atélier] Trolig det som var med på utstillingen med tittel «Atelier-Interieur». det kan hænde, det blir noksaa bravt. Saa sidder jeg model for fru Ancker, hun maler mit portrait.fru Ancker … mit portrait] Anna Ancher, født Brøndum (1859–1935), dansk maler. Portrettet henger i dag i Anchers hus i Skagen, Danmark. Inv. nr. HAf7. Jeg er meget sammen med de danske, Krøyer, Anckers,Anckers] Anna og Michael Peder Ancher. VillumsenVillumsen] Jens Ferdinand Willumsen (1863–1958), dansk maler. og nogle andre, og de ere hyggelige, men det trætter mig at være alene norsk. Idag kommer kanske Grønvolds og Werenskiold det er vor middagsdag idag. Krøyer vil jo altid spise kvægbif og dyrt, og der har mellem os alle og ham været en venlig strid som nu er endt i et kompromis, hvilket er Richelieu til 2 fr. 50. Krøyer har jeg forresten kommet til at lige godt rigtig godt. Han maler et umuligt billede, ja han faar det vistnok saa godt sammen, som det overhovedet er muligt at male det. 31 portrætter, hele comitéen og malerne til den franske udstilling i Kjøbenhavn. Saa har Jacobsen, bestilleren, givet hver især karakter #1, 2 eller 3 for om vedkommende skal være meget synlig eller ei. Men Krøyer greier det paa sin lette freidige maade, og godt blir det naturligvis og mærkelig nok interesserer det ham. Her er en vakker liden frøken Triepcke,frøken Triepcke] Marie Triepke (1867–1940), dansk maler. som, jeg tror, vil have Krøyer, de ere meget sammen, men han ser mer faderlig end urolig betaget ud mod hende.Her er … mod hende] De giftet seg 23. juni 1889. Dog hvem ved. Hun er meget vakker, for vakker, og er saa rolig overbevist om sin skjønhed at hun altid hentyder til den. Det løine er, at naar nogen maler hende er det altid bagfra, det gjør Ancher nu, hun er for regelret. Hun er klog og vist begavet og ser snil ud. Nei nu er her mørkt og jeg maa klæde mig paa og gaa til middagen. Naar dere ser Anna SømmeAnna Sømme] Anna Sømme (1855–?), kusine av Kitty. sig at jeg har ikke glemt hende men været meget bundet hjemme. Iovermorgen skal jeg besørge en del i Bon Marché, jeg har samlet det op, da skal hun faa sit. Lev nu hjertelig vel begge to. Hjertelig hilsen fra eders

hengivne Kitty.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1874–1908

Eilif Peterssen (1852–1928) møtte Kitty L. Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger.

Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 42 brev, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 29 brev er skrevet av Kitty L. Kielland, mens 13 er skrevet av Eilif Peterssen. Ut fra korrespondanse kan vi lese at Kielland og Peterssen jevnlig skrev til hverandre, i hvert fall fram til hun sent i livet ble for syk. Men det er også tydelig at ikke alle disse brevene er bevart. Det er med andre ord en ubalanse i brevbunkene som gjengis her, mens de i virkeligheten trolig var mer i likevekt.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Eilif Peterssen

Eilif Peterssen var en av 1800-tallets mest allsidige norske malere. Han behersket mange sjangere og malte landskap, portretter, altertavler, historiemalerier og stilleben. Blant hans mest kjente verker er «Christian II underskriver Torben Oxes dødsdom» (1876), «To søstre i en hage» (1881), «Sommernatt» (1886), «Nocturne» (1887 og «Vaskekoner ved elven» (1888).

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.