7de 12. 9090] Tallet 0 er tidligere lest som 2 da blekket er dratt litt utover.
Kjære Kitty!
Det var da ondt at høre, at du var syg, rigtig ondt var det, men jeg vil da rigtig håbe, at det ikke er så farligt. Du har vel ventet at få høre fra mig, men Sagen er den at det har været mig umuligt at få fat på KnudsenKnudsen] David Faye Knudsen (1837–1922), filolog. Ekspedisjonssjef i Kirke- og Undervisnings-Depatementet. Kilde: Norges Statskalender for Aaret 1889. før nu for en Times Tid siden, jeg har søgt ham 3 Gange, men han er for Øieblikket ikke beskjæftiget i Departementet; nu traf jeg ham da som sagt, men Resultatet var ikke meget glimrende. Han havde ikke noget videre Greie på #det – egentlig ingen, har heller ikke noget med det at gjøre, bare med Uddelingen; han tog imidlertid frem Statscalenderen; der stod lidt om alle de forskjellige Legater, som findes her – men ikke nok – men han henviste mig til Bureauchef Grønvold i KirkedepartementetBureauchef Grønvold i Kirkedepartementet] Nils Kasper Grønvold (1834–1899). Kilde: Norges Statskalender for Aaret 1889. – af ham får jeg fuld Greie imorgen, når jeg søger ham.
Jeg skriver dette alligevel idag, da jeg antar, at du er utålmodig, men skal imorgen skrive med det Samme, jeg har talt med ham, kanske kommer jeg selv ud en Trip. Hvad min personlige Mening angår om Anvendelsen #af Legatets Penge, så tror jeg, at det var det Rigtigste at bestemme sig for et Stipendium, men et stort eller to store – alt efter Legatets Størrelse – men iallefald så, at de blir mindst dobbelt så store som vore nuværende – først da blir der nogen virkelig Nytte af det.
Jeg vil hellere det end at Pengene skulde anvendes til Indkjøb – jeg synes det er greiere og mere nyttebringende i enhver Henseende. Hvem som skal uddele det? Ja det er jo frygtelig vanskeligt at sige. Det er jo umuligt at vide, hvorledes det vil komme til at se ud i Fremtiden med vore kunstneriske Affairer, men man #må da kunne gå ud fra, at «den representative Comitèe», ‹de Juryer› vore «årlige Kunstudstillinger» og dermed «Juryen» ved disse og dernæst «Nationalgalleriets Bestyrelse» vil bestå; det måtte da være en af disse – og jeg vilde da foreslå «Juryen» ved de årlige Udstillinger; både den repr. Comitè og især Nat. Gall. Bestyrelse vil til alle Tider være mere Conservative, og da tror jeg at din Tanke træffes bedst, når du vælger Juryen – den vil – tror jeg – mere end nogen anden Institution være Udtryk for den fremadskridende Retning – og når der ved Siden af deres Arbeide som Jury – lægges til en så vigtig og alvorlig Ting som Uddelelsen af et stort Stipendium, så tror jeg, at Vælgerne vil vælge med end mere Omtanke. Men det bør udtrykkelig siges, at de – i dette Tilfælde altså Juryen – skal uddele det – ikke bare indstille – dette af den Grund at vedk. Statsråd flere Gange har forandret Indstillingerne – påvirket af personligt Pres. Ja! imorgen skal jeg som sagt gi dig Oplysninger om Ordningen af Legater. Med hjertelig Hilsen
Din Eilif /
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Eilif Peterssen (1852–1928) møtte Kitty L. Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger.
Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 42 brev, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 29 brev er skrevet av Kitty L. Kielland, mens 13 er skrevet av Eilif Peterssen. Ut fra korrespondanse kan vi lese at Kielland og Peterssen jevnlig skrev til hverandre, i hvert fall fram til hun sent i livet ble for syk. Men det er også tydelig at ikke alle disse brevene er bevart. Det er med andre ord en ubalanse i brevbunkene som gjengis her, mens de i virkeligheten trolig var mer i likevekt.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Eilif Peterssen var en av 1800-tallets mest allsidige norske malere. Han behersket mange sjangere og malte landskap, portretter, altertavler, historiemalerier og stilleben. Blant hans mest kjente verker er «Christian II underskriver Torben Oxes dødsdom» (1876), «To søstre i en hage» (1881), «Sommernatt» (1886), «Nocturne» (1887 og «Vaskekoner ved elven» (1888).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.