Christiania den 7de Oct. 1878.
Kjære Frøken Kielland!
Vil på ingen Måde gjøre Undskyldning fordi jeg ikke har skrevet før nu, thi Grunden var simplemento den, at jeg ingen Lyst havde – havde idetheletaget ingen Lyst til at gjøre Noget, førend jeg havde min Altertavlemin Altertavle] Maleriet «Korsfestelsen», altertavle til Johannes kirke beliggende på Kontraskjæret ved Akershus festning i Kristiania. Kirken ble innviet 4. oktober 1878. istand og det tog megen Tid. Siden jeg nu er indpå dette, og siden jeg ved, at De interesserer Dem for det, skal jeg strax begynde at skrive om den. Den var ikke alene ikke kommen til Christiania da jeg kom derhen, men jeg måtte vente i næsten 14 Dage, og da den #så endelig kom, varede det endnu et Par Dage uden jeg fik Fat på den. Alt dette var fortærende kjedeligt, men endnu værre var det, at da den kom op, virkede den så mørk, at jeg næsten ikke kunde se mere end en sort Masse. Det var imidlertid ikke min Skyld, men Architektens,Architektens] Georg Andreas Bull (1829–1917). som havde anbragt Alteret således, at det ikke blev belyst fra de Vinduer, som extra vare gjorte for Altertavlen. Nu havde jeg et meget vanskeligt Arbeide med at lyse Billedet op, og Alt er gået meget bedre end jeg nogensinde havde ventet. Hele Comitèen og Biskop og Statsråd har Alle fundet den vakker og stemningsfuld, og #flere Præster kom hen til mig ved Festmiddagen og sagde at «Billedet var dem en bedre og en alvorligere Prædiken end den Biskoppen holdt ved Indvielsen». Mere kan jeg ikke forlange, men hvad som var mig denne Gang i Grunden vigtigt, det var hvad Dom MorMor] Anne Marie Peterssen, født Andersen (1812–1887). vilde felde over den, og den kunde jeg ikke ønske mig bedre i nogensomhelst Henseender. Mor har sådan en Fantasie og Følelse, som jeg næsten aldrig fandt, og dertil en – naturligvis fuldstændig ubevidst – skarp critisk Dom, og hendes Anerkjendelse har virkelig været mig dennegang og specielt ligeoverfor dette Billede af stor Værdi. Stakkars Mor græd og #da jeg om Morgenen – efterat være ganske færdig – førte hende derfra derned kunde jeg næsten ikke få hende væk. I Dagbladet,Dagbladet] «Dagbladet» 3. okt. 1878. hvis Dom jeg sætter mest Pris på, har der stået en særdeles rosende Critik, men ellers kan nu Folk sige, hvad de vil. Jeg har fået et virkelig prægtigt Atelier, som ligner det, jeg havde i Schwanthalerstr,Schwanthalerstr] Gateadressen til Peterssens atelier i München. men som er større. Jeg har fået prægtige Stole hos Gram,Note satt inn av Peterssen med blyant i etterkant nederst på arket: «Bokhandler og Antiqvitetshandler i Christiania».Gram] Trolig Lauritz Peter Borchgrevink Gram (1849–?). som forresten er en Jøde, ditto tre Lysekadalabre[sic.] med Reflectateurer, og når dertil kommer alle mine medbragte Ting fra München, så skal jeg få det omtrent så hyggeligt som i Schwanthlstr. Og jeg mærker også tydeligt, at det for mig gjælder, at #få det så på Atelieret, at jeg er helst der; thi hvor opmærksomme F og interesserede end Folk er imod mig her, så skjønner jeg tydeligt, at der ikke er så svært Mange, jeg virkelig kan have nogen sandt Udbytte af, men med disse Få skal jeg få det prægtigt; jeg får Al Piano og glæder mig til de korte Dage med lange hyggelige Eftermiddager. Og der er såmeget, jeg har at lære både af det Ene og Andet, og det skal jeg få bedre Anledning til her. – Jeg behøver ikke at fortælle Dem, hvor glade mine Forældre ere – det er ikke på nogen stormende Måde, men jeg mærker det på Alting. Her er ikke så få Malere her – M. Müller,M. Müller] Morten Müller (1828–1911), maler. RossRoss] Christian Meyer Ross (1843–1904), maler. #og SindingSinding] Otto Sinding (1842–1909), maler. altså. Men jeg bryder mig i Grunden ikke om Andre end Ross, men han kjender jeg også så godt, at jeg kan nyde hans bedste Sider – Noget som Ingen kan ved ham som jeg, da jeg tror, at han holder mest af mig. Sinding har skuffet mig i næsten alle Henseender. Som Kunstner vil jeg næsten ikke tale om, da han Kitscher i en uhyggelig Grad – det er næsten ikke Alvor i Noget af det – men jeg er stygt bange for, at han ikke er ærlig, og ikke bestræber sig for at være det engang. Kommer jeg imidlertid til andre Resultater, så skal jeg strax skrive om det, da han det jo er en svær Beskyldning. HeyerdahlHeyerdahl] Hans Heyerdahl (1853–1913), maler. & WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1937), maler. ere reiste. Fra Deres BrorDeres Bror] Tycho Kielland (1854–1904), jurist. Yngste bror til Kitty. Student i Kristiania fra 1874–79 og bodde i Maribogade, samme gate som Peterssen. skal jeg hilse, ligeledes fra Oberstlieutenant Smiths Familie;Oberstlieutenant Smiths Familie] Ingvald Marillus Emil Smith og Maren Elisabeth Bull Kielland, onkel og tante av Kitty. hils mange Gange Deres FarDeres Far] Jens Zetlitz Kielland (1816–1881), konsul og kunstner. og MorMor] Inger Sømme Mæle (1815–1887). Stemor til Kitty. og tak dem endnu engang for Deres Venlighed imod mig – ligeledes SømmesSømmes] Trolig tanten Hanna, født Kielland (1823–1908) og onkelen Jacob Jørgen Kastrup Sømme (1817–1893) og deres familie. og KiellandsKiellands] Antakelig menes broren Alexander L. Kielland og hans familie som på dette tidspunktet bodde i Stavanger. og skriv snart til mig, så er De snil Deres hengivne
Eilif Peterssen
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Eilif Peterssen (1852–1928) møtte Kitty L. Kielland (1843–1914) for første gang i Karlsruhe høsten 1873. Kielland var nyankommet, mens han hadde siden 1871 studert ved kunstakademiet under professor Hans Gude. Dette ble starten på et livslangt vennskap og også samvær som kunstnerkolleger.
Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 42 brev, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 29 brev er skrevet av Kitty L. Kielland, mens 13 er skrevet av Eilif Peterssen. Ut fra korrespondanse kan vi lese at Kielland og Peterssen jevnlig skrev til hverandre, i hvert fall fram til hun sent i livet ble for syk. Men det er også tydelig at ikke alle disse brevene er bevart. Det er med andre ord en ubalanse i brevbunkene som gjengis her, mens de i virkeligheten trolig var mer i likevekt.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Eilif Peterssen var en av 1800-tallets mest allsidige norske malere. Han behersket mange sjangere og malte landskap, portretter, altertavler, historiemalerier og stilleben. Blant hans mest kjente verker er «Christian II underskriver Torben Oxes dødsdom» (1876), «To søstre i en hage» (1881), «Sommernatt» (1886), «Nocturne» (1887 og «Vaskekoner ved elven» (1888).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.