[Oktober/november 1875]. Fra Kielland til Peterssen

Brevs. 209

Opplysninger om brevet: Innholdet tilsier at det høyst sannsynlig er skrevet utpå høsten 1875. Kielland lånte trolig værelset til Peterssen som i oktober og november var på studietur til Venezia sammen med Otto Sinding.

München tirsdag.

Kjære Peterssen, disse to korrespondancekortto korrespondancekort] Ikke bevart. vilde jeg have sendt dem, men postmanden paa jernbanen vilde ikke tage imod dem, jeg er overbevist om, at det var en indskrænkethed af ham, og at de med nok et frimærke vare komne prægtig frem. Men mon efter verdens skabelse nogensinde en mand har af vort kjøn ladet sig overbevise, hvor han mener at have ret, aa nei da, jeg sparede ogsaa ham og mig for unødigt tidsspilde og møie, idet jeg fromt fjernede mig tænkende: «Sie sind aber ein Dumkopf». Men nu gaar ikke disse grossmächtige kort ind i mine smaa convolutter, der er jo raad med pølsen som er for stor, de tænker dog vel ikke om mig, som jeg om postmanden?

Deres værelse lever godt, fru Hellerfru Heller] Husverten til Eilif Peterssen som han omtaler i brev til foreldrene datert 19. november 1875 (Kilde: NB Brevs. 209). Ikke nærmere identifisert. er netop gaaet ud af døren efterladende en varm hilsen, om de ikke snart kommer, hendes ansigt straaler, naar jeg siger P, ihaab om at deres navn følger, mon det ikke i mørket vilde lyse, hvis jeg begyndte at tale om dem[.]

#Hun er uendelig elskværdig mod mig, jeg har altid en følelse af, at de for hendes tanker staar ved siden og kaster en glorie over mig, da de ivaar havde anbefalet mig hende, vi har det overordentlig godt sammen. Jeg har ikke hørt et ord, om de har noget imod, at jeg bemægtigede mig deres værelse, af og til trykker det min samvittighed, dog sjeldent. Aetel Atelieret er meget godt, men grændseløs koldt endnu trods stadig læggen i ovnen, dog det er jo altid om høsten. Jeg maler «sødt» til min egen fortvivlelse, men den natur jeg har seet er sød, og jeg gaar netop og studerer paa, om jeg skal bringe alt under min elskede lynghat, det egner sig temmelig ‹derfor›. Jeg vilde svært gjerne have fat i de tre studier, som de har, mon de kunde give mig en anbefaling til en eller anden, som aabner mig deres atlierdør,[sic.] vil de sende mig den enten i SindingsSindings] Otto Sinding (1842–1909), maler. brev eller anderswie,anderswie] (tysk) på annen måte. er de meget snil. Jeg sad forleden meget betuttet i «Oberpollinger»,«Oberpollinger»] Antakelig «Hotel Oberpollinger», et stort hotell med restaurant og underholdningscener i Neuhäuser strasse, sentralt i München. hvor jeg for første gang var kommet hen for at træffe nogen, som ikke fandtes og nu sad jeg alene og spiste, da kommer om søilen Rusten,Rusten] Olaf Rusti (1850–1920) maler, målmann. Endret navnet fra Rusten til Rusti, til et mer norskklingende navn. jeg faldt næsten af stolen af glædelig overraskelse, han saa rolig som en stok sagde: Æ ska hælse fra far dykki, jeg kunde midt i det tydske umulig fatte, hvad han sagde, men tilsidst kom det ind, og det var meget hyggeligt at tale med ham. Jeg søger logi for os og haaber snart at se frk Backerfrk Backer] Harriet Backer (1845–1932), maler. og lille Dahm.lille Dahm] Gyda Gram, født Dahm (1851–1906), maler. Giftet seg 1875 med Karl Gram og bosatte seg da i Drammen. Hils venligst, mor dem og gid veiret maatte være naadig mod dem. Deres K. Kielland

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.