Det er ikke skrevet mye om Ambjør Marie Jensdatter Hobro. Til tross for at hun bestyrte trykkeriet omtrent i 27 år, like lenge som både Thomessøn og Wedemann, er hun knapt nevnt i litteraturen. En årsak kan være at driften av trykkeriet gikk relativt rolig for seg uten tvister, og at hun derfor ikke har satt større spor etter seg i offentlige kilder. Både Tyge Nielssøn, Valentin Kuhn, Michel Thomessøn og Wedemann havnet i rettstvister av ulike årsaker som er vel dokumentert.
En annen årsak kan være at Hobro aldri satte sitt eget navn eller sin enkestatus i kolofonen på det hun lot trykke, slik som for eksempel bokhandlerenken Margrethe Clausdatter Møller hadde gjort. (Se kapitlet om Wedemann). Slik har hennes trykk blitt anonyme. I de tilfellene hun satte et navn i kolofonen, var det forskjellige varianter eller forkortelser av «Kongel. Majests. privilegerede Boogtrykkerie», eller på latin «Literis seren. Regiae Majestat. priv. Typograph.». To tilfeller er kjent der hun kaller seg Wedemanns enke: «Christianiæ Typis Viduæ Wedemannianæ» (WW 43 og WW 61). Vel så ofte unnlot hun helt å sette navn på trykkeriet og nøyde seg kun med trykkested. Dette gjelder særlig for forordninger og andre offisielle trykk, samt for ettertrykk av forfatterne Dass, Kingo og Rachløw.
En gjennomgang av det som er bevart av trykt materiale fra hennes boktrykkeri kan imidlertid kaste lys over hennes virksomhet. Dertil kan kjønnshistorisk forskning, som kvinners plass i det førindustrielle husholdet, også bidra til å forstå Hobro plass i trykkeriet både som gift kvinne og som enke.
Vi vet at Wilhelm Wedemann og Ambjør Marie Jensdatter Hobro (heretter omtalt som Hobro) giftet seg i Christiania 24. februar 1699 (NA (Oslo), OD, ministerialbok 1, fol. 168 b). Wedemann hadde vært gift tidligere med Agnete Hansdatter Hoff, som døde i 1694. Agnete og Wilhelm hadde fire barn sammen. Vi vet ikke hvor Hobro kom fra, men Øverland skriver at Hobro hadde slektninger i «det Jarlsbergske», altså i Jarlsberg grevskap (Øverland 1909, 15). Wedemann og Hobro fikk ett barn sammen, en gutt som døde 8 uker gammel (NA (Oslo) OSR, skifteprotokoll 4, fol 218b).
Fra 1699 til 1718 bodde Hobro som gift kvinne i Wedemanns hushold med to svenner og en tjenestepike (NA (Oslo) OSR, skifteprotokoll 4, fol 218a). I den førindustrielle økonomi- og samfunnsstrukturen, utgjorde husholdet en sentral plass. Husholdet var produksjonsenheten både i bondesamfunnet, i håndverkerhusholdet og i handelshusene i byene. Det var her man produserte og solgte varer, spiste, sov og levde sine liv. Både hustru, barn, svenner og tjenere i husstanden kunne ta del i håndverksproduksjonen og i handelsvirksomheten på forskjellige måter sammen med husholdets overhode, mannen, eller enken hvis mannen var død. De kunne utføre forskjellig arbeid i verkstedet eller hjelpe til med forretningen, da både verksted og administrasjon av handel, samt lager for varer befant seg i familiens bosted. Kilder som skattelister viser kun hvem husoverhodet var og som betalte skatten, ikke hvem som utførte arbeidet (Sogner og Sandvik 2003, 41).
Ut fra hva vi vet om organisering av husholdet i byene i tidlig nytid, må vi anta at Hobro har deltatt i mannens arbeid på en eller annen måte, særlig når de ikke hadde barn som skulle passes. På et trykkeri var det både ufaglærte og faglærte oppgaver. Først og fremst kan vi tenke oss at Hobro kan ha hjulpet til i trykkeriet med enklere oppgaver som å fukte trykkpapiret før det gikk i trykkpressen (dette ble gjort for at sverten skulle feste seg bedre på arket), hun kan ha hengt de ferdig nytrykte arkene med våt sverte opp til tørk, tatt de tørre ned igjen og kanskje også falset arkene til legg (noe som også kunne være bokbinderens oppgave, også dette gjerne utført av en kvinne i bokbinderhusholdet). Dertil kunne hun ha rengjort sats og typer for sverte før de ble legt ned i settekassen igjen. Da Wedemann også hadde bøker til salgs fra trykkeriet, og som vi så av skiftet var noen av dem også innbundet, kan vi også tenke oss at Hobro har stått for salg av dem og mottatt penger. Hun kan også ha administrert forsendelse av trykk til bokbinderen, samt kjøp av trykkpapir. Hun har kunnet både lese og skrive, kunnskaper som var nødvendige når hun senere tok over driften av trykkeriet. Studier av rettskilder som tingbøker viser at gifte kvinner kunne både kjøpe, selge og gjøre avtaler. Dette står i kontrast til lovens bokstav i Christian Vs norske lov av 1687 der det heter at mannen ikke hadde plikt til å innfri kjøp eller avtaler som ektefellen hadde inngått uten at han visste om det. Det er derimot ingen ting som tyder på at gifte kvinner ble gjort uansvarlige for de kontraktene de hadde inngått (Sogner og Sandvik 2003, 95–96).
I de 19 årene hun var gift med Wedemann må hun ha bivånet og lært om trykkeriforretninger når forfattere, eller andre oppdragsgivere, oppsøkte trykkeriet og diskuterte typer, formater, kvalitet på trykkpapir, omkostninger og produksjonstid med Wedemann. Når det gjelder det rent trykkfaglige, må hun også ha lært hvordan setteren og korrekturleseren arbeidet, hva slags ingredienser man brukte for å lage sverte, hvordan satsen ble plassert i trykkpressen og hvordan sverte ble påført, hvordan satsen ble ført under digelen og trykt ned mot trykkarket ved å dra i bengelen. Det er vanskelig å vite i hvilken grad kvinner deltok i selve trykkarbeidet på denne tiden, men mange kvinner i England var innehavere av trykkerier i egenskap av å være enker (Smith 2012, 96–98; 109). Som gift kvinne hadde Hobro fått erfaring og bygd opp kompetanse innen trykkerifaget, en kompetanse som var nødvendig da hun ble enke og skulle overta trykkeriet.
Da Wedemann døde i mars 1718, overtok Hobro driften av trykkeriet som hun drev fram til sin død i april 1745. Enker etter menn med borgerskap arvet borgerskapet og retten til å drive mannens næring videre både innen håndverk og handel inntil en sønn hadde kvalifisert seg for borgerbrev og mesterskap (Sandvik 1992, 20–21, 112, 171). Men selve håndverket fikk ikke laugsenker utføre selv på denne tiden. Dette måtte utføres av en svenn, i et trykkeri med minimum to svenner. En mannlig mester kunne derimot nøye seg med én svenn. (Sandvik 1992, 103, 108). Boktrykkerfaget hadde ikke laug hverken i Norge eller i Danmark på denne tiden, men boktrykkerne organiserte seg og tok etter de tyske laugstradisjonene som regulerte utdannelsesveien og bygde et sterkt indre samhold (Eng 2014).
Flere studier viser at enker ofte giftet seg igjen etter kort tid. Å gifte seg med en enke etter en boktrykker var ettertraktet blant mange trykkere. Med ekteskapet førte økt sosial status og overtakelse av trykkeriets forskjellige privilegier (Smith 2012, 107). Dette var svært vanlig i København på 1600- og 1700-tallet (H. Ilsøe 1992). Hobro ble imidlertid ikke gift igjen. Det betød at hun måtte ansette svenner på trykkeriet. Siden det finnes trykk fra Hobros presse allerede fra 1718 – samme år som Wedemann døde – må vi anta at hun har gjort det. I skiftet etter Wedemann fra 1718 nevnes to svenner, og disse kan ha blitt værende hos Hobro. Øverland skriver at Hobro overtok trykkeriet og «… med bistand af sine søstersønner Jens Andersen Berg og Christen Aanonsen Berg» (Øverland 1909, 15). Disse kom også fra Jarlsberg grevskap (Hof og Svarstad i Lardal) (Rian 2014, 295). Var det de to svennene som allerede arbeidet for Wedemann? Forutsetningen for å ansette svenner var at det fantes midler til lønn, kost og losji for dem. Var det ikke det, ville behovet for omgifte vært større. Enker med beskjedne midler var imidlertid mindre attraktive på ekteskapsmarkedet (Bull 1986, 325). Siden Hobro hadde midler til å ansette svenner, var det kanskje ikke behov for gjengifte for Hobro. Så lenge som hennes trykkeri var det eneste i Norge, fantes det jo heller ikke attraktive boktrykker-ektemenn på markedet. Hun kunne ha funnet en fra København, men det skjedde ikke. Omtrent samtidig som Hobro ble enke, slo en københavnsk boktrykker seg ned i Bergen. 21. februar 1721 fikk Peter Povelsen Nørvig kongelig bevilling til å opprette et trykkeri der (Jacobsen 1983, 41).
I skifteforhandlingene mellom Hobro og Wedemanns fire barn fra første ekteskap, tilbød Hobro seg å kjøpe mannens trykkeri med alt dets tilbehør for 180 riksdaler, noe arvingene godtok. Dertil tilbød hun dem å kjøpe deres arveparter og overta boets gjeld mot at hun overtok hele boet med dets registrerte faste og løse innbo. Wedemanns barn samtykket til dette, med den begrunnelse at de heller ville ha rede penger enn løsøre og bøker. Skifteforhandlingne ble så utsatt en måneds tid mens Hobro skaffet til veie midler til å løse arvingene ut (NA (Oslo), OSR, skifteprotokoll 4, fol. 218b).
Etter 27 års drift avgikk Hobro med døden, og skifteforhandlingene startet 22. april 1745. I motsetning til i Wilhelm Wedemanns skifte fra 1718, fantes det ikke mange bøker eller verdigjenstander i Hobros hus. Det som nevnes i skiftet er «eendel materier og eksemplarer» i kramboden i svalgangen, samt «adskillelige bundter raa matarier» som var blitt trykt i trykkeriet. Disse lå på et annet kammer i gården. Videre fantes det på loftet en del trykte og falsede ark av Petter Dass’ Katekismesanger. Disse arkene var ikke samlet til hele bøker ennå, og mange trykkark hang fortsatt til tørk. De tilstedeværende svennene anslo et opplag på 1000 eksemplarer. Videre fantes det på trykkeriet en trykkpresse som ble beskrevet som gammel, samt en del settekasser og et halvt ris trykkpapir (ca. 250 ark) til en verdi av 1 ort og 4 skilling. Det var altså ingen stor formue av bøker eller annet i boet etter Hobro, så forretningen kan ikke ha kastet mye av seg. Hobro hadde imidlertid spart penger til sin egen begravelse. Hele 95 riksdaler i mynt ble funnet i en stor kiste «udi store stuen» (NA (Oslo) OSR, skifteprotokoll 9, 279–280).
I skifteforhandlingene leser vi videre at trykkeriet ikke ble forseglet fordi det var viktig at driften gikk videre inntil «den succederende Bogtrykker antager sig Bogtrykkerforretningen her i Byen og for heller ikke at hindre Publici Tjeneste med de Auctionsplacater o.v. des imidlertid til Tryk kunde forefalde» (skiftet gjengitt her etter Øverland 1909,16). Svennene Jens Berg og Christen Berg fortsatte driften av trykkeriet, og de skulle få den ukelønn som Hobro hadde gitt dem da hun levde, 1 riksdaler, 1 ort og 12 skilling til Jens Berg som ble utnevnt til formann og 3 ort og 8 skilling til Christen Berg som fortsatt var svenn. Den «succederende Bogtrykker» var Wilhelm Wedemanns sønn Just, som 4. mai 1733 fikk kongelig bevilling til å overta trykkeriet den dag Hobro døde. Den gang arbeidet Just Wedemann ved et trykkeri i København. I 1745 var imidlertid Just Wedemann blitt 60 år og hadde en trygg stilling som faktor hos boktrykker Wielandts enke i København. Han reiste derfor aldri opp til Christiania for å overta Hobros trykkeri, og Jens Andersen Berg fikk myndighetenes tillatelse til å overta privilegiet som ble lest opp på Christiania rådstue 8. mars 1746 (Øverland 1909, 16).
Bibliografien viser 175 titler trykt av Hobro i perioden 1718 til 1745, som gir et gjennomsnitt på 6,4 titler i året. De aller fleste trykkene, forordninger og leilighetstrykk, var på under 10 sider. Deretter kommer trykk på mellom 11 og 50 sider som auksjonskataloger og saker til Overhoffretten som hun trykte mange av. Av trykk med høyrere sidetall, mellom 51 og 300 sider, finner vi andaktslitteratur som salmebøker, åndelige sangbøker og religiøse håndbøker, finansiert av bokhandler eller av Hobro selv. Av bøker over 600 sider, finnes bare én.
Private oppdrag
Under analysen av Wilhelm Wedemanns etterlatte trykte bøker, ble det funnet kun et fåtall forfattere som hadde fått trykt lengre tekster ved Wedemanns presse. Dette var en tendens som begynte allerede under Mickel Thomessøn fra ca. 1680. Fraværet av lengre trykte tekster skrevet av forfattere, synker under Hobros tid som boktrykker i Kristiania. Bibliografien viser kun én forfatter, presten Christen Selmer (1718–1763), som fikk trykt en samling med åndelige sanger i 1742 på 224 sider ved Hobros presse (AMJH 144).
– Leilighetstrykk
De resterende tekstene er korte leilighetstrykk utgitt i forbindelse med bryllup, død og begravelse, eller æresvers og lykkønskninger til høytstående personer. Disse er som regel på ca. fire kvartsider, sjelden over ti. (For omtale av leilighetstrykk, se kapittelet om Melchior Martzan.)
Av trykte lykkønskninger til brudepar finner vi fogd Iver Wiels dikt til brudeparet Truels Wiel og Maren Pedersdatter Moss i 1720 (AMJH 24), den anonyme N.T. til brudeparet Peter Abelstedt og Sophia Amalia Holst i 1721 (AMJH 29), stadsfysikus Matthias Grøn til brudeparet Peder Løchstør og Catharine Barojer i 1728 (AMJH 52), den anonyme P.T. til brudeparet Niels Koldsrud og Anna Green i 1729 (AMJH 58), presten Jens Kraft til brudeparet Niels Nielsen Dorph og Dorthe Bentsdatter i 1736 (AMJH 108) og Thomas Witloch til brudeparet Henrik Brønstorph og Paulina Krefting i 1737 (AMJH 120).
Sørgevers i forbindelse med død og begravelse ble skrevet av by- og rådstueskriver Jacob Leuch om avdøde Abigael Pedersdatter Kink i 1728 (AMJH 53), og om henne skrev også klokkeren i Vestby, Mogens Rødder (AMJH 54) et leilighetstrykk. Jørgen Hansen og Jacob Hansen skrev sørgedikt i anledning begravelsen til Jacob Andersen i 1730 (AMJH 63), handelsmann Peder Anderssen Holter skrev sørgedikt i anledning sogneprest Peder Holters død i 1733 (AMJH 84), amtmann Mogens Theiste skrev sørgedikt i anledning Anna Beata Theistes begravelse (AMJH 111), presten Frands Vogelius skrev dikt i anledning begravelsen til oberstløytnant Peder Colbjørnsen i 1738 (AMJH 128), og det ble utgitt en samling sørgedikt ved rektor Jacob Raschs begravelse i 1737 av diverse bidragsytere som lærere, elever ved Christiania katedralskole og andre (AMJH 112, AMJH 118, AMJH 119).
Æresvers til kongelige og andre eminente personer ble skrevet av sognepresten til Trøgstad, Albert Wilhelm Dreyer i anledning kong Frederik IV og prins Christians Norgesbesøk i 1719 (AMJH 13), komponist og offiser Georg von Bertouch skrev æresvers i anledning kong Frederik IVs fødselsdag 30. mars 1723 (AMJH 34), prestefruen Susanna Monrad (født Kraft) fikk trykt to æresvers hun forfattet i anledning av kong Christian VIs og dronning Sophie Magdalenes Norgesbesøk i 1733 (AMJH 86 og AMJH 87), det samme gjorde presten Jens Jensen Aalborg (AMJH 88). Teologen Johan Ernst Gunnerus skrev lykkønskning på vers i anledning Erik Nicolai Arbiens utnevnelse til konrektor ved Oslo katedralskole i 1735 (AMJH 101), presten Ole Lange skrev æresvers i anledning Peter Herslebs avskjed som biskop i Akershus i 1737 (AMJH 113), og klokker Joachim Bruun Hass skrev dikt i anledning kong Christian VIs fødselsdag 30. november 1743 (AMJH 154).
I tillegg til dette kan nevnes kortere tekster som nyhetsblader om Karl XIIs beleiring av Fredrikstens festning i 1718 av Barthold Nicolai von Landsberg (AMJH 5 AMJH 6, AMJH 7, AMJH 8) og polemikken mellom Johan Christopher Lincke og Andreas Thue om drikkevann (AMJH 167 og AMJH 168).
– Kantater og sangtekster
Fra Hobros presse finner vi fem sangtekster til kantater som er oppført i Christiania i perioden 1720 til 1736 i anledning dronningens fødselsdag, kongebesøk, høymesse i Domkirken og ved reformasjonsjubileet i 1736 (seAMJH 20, AMJH 69,AMJH 71,AMJH 73 og AMJH 109).
– Auksjonskataloger over bøker
En voksende kundegruppe under Hobros tid som trykker var alle dem som ønsket å få trykt kataloger over bøker som skulle auksjoneres bort, for eksempel fra et dødsbo. Fra Wedemanns presse kjennes tre slike, fra Hobros hele 30 trykt mellom 1732 og 1744. Det er først og fremst i siste halvdel av 1700-tallet at bokauksjoner etter katalog blir vanlig (Byberg 2007, 158). I 1667 ble det utnevnt en egen auksjonsdirektør for Christiania og Bragernes, og fra 1670-årene ble det ført auksjonsprotokoller i en del norske byer. I disse protokollene ble alt innbo og løsøre som skulle auksjoneres bort notert med utropspris og tilslag. Hvis boet inneholdt et større antall bøker, ble det behov for å reklamere for innholdet av boksamlingen på forhånd gjennom trykte auksjonskataloger som så ble spredt til mulige kjøpere.
I sin doktoravhandling om bokauksjoner i den norske litterære offentlighet 1750–1815, deler Lis Byberg auksjonskatalogene inn i dødsboauksjoner og uspesifiserte auksjoner (Byberg 1997, 159–166). For dødsboauksjonene gjaldt det for den gjenlevende familien å realisere verdien som lå i bøkene for å skaffe seg en inntekt. Byberg antar at man lot utarbeide og trykke kataloger i de tilfeller hvor man bedømte at boksamlingen kunne innbringe noe beløp av betydning og for å lokke mange interesserte kjøpere til auksjonen. Den tidligere eiers navn ble oppført på tittelsiden, og selve auksjonen ble stort sett avholdt i den avdødes hjem. Andre auksjonskataloger kaller hun anonyme eller uspesifiserte bokauksjoner, der opplysning om tidligere eiere av boksamlingen ikke ble oppført på tittelsiden. Dødsboauksjoner ble arrangert av familien og de trykte katalogene ble bekostet av dem, mens de uspesifiserte bokauksjonene gjerne ble arrangert av profesjonelle som kjøpmenn, og trykkingen av katalogene ble bekostet av dem. Byberg fant i sin undersøkelse at visse lokaler gikk igjen i flere auksjonskataloger, særlig for de uspesifiserte auksjonene (Byberg 1997, 178–180). Det samme viser denne bibliografien. Av de uspesifiserte bokauksjonskatalogenes titler ser vi at kjøpmann Mickel Nielsen holdt hele tre forskjellige auksjoner, Gert Reiner holdt to auksjoner i sin gård (en Gjert Reiner var kjøpmann i Christiania på 1700-tallet, se Lokalhistoriewiki 2025), Christian Schurman holdt tre auksjoner i sitt hus, Sr. Neuman holdt to (mulig fra kjøpmannsfamilien med samme navn i Christiania på 1700-tallet, se Neumann 1903), det samme gjorde Lauritz Bierregaard. Samtlige bokauksjoner ble ifølge tittelsiden på katalogene avholdt i Christiania. Titlene gir også opplysning om tid for selve auksjonen. Den eksakte dato for auksjonen var for en del tilfeller ikke fastsatt da katalogen gikk i trykken, og dato ble påført for hånd da dette ble klart.
Bøkene i katalogene ble inndelt etter format med de største først (folio) og de minste til slutt (duodes). Var boksamlingen stor, kunne også bøkene inndeles etter emne. De fleste auksjonskatalogene Hobro trykte inneholdt mellom ca. 200 og 500 boktitler, den minste på 128, den største på 15 331 boktitler etter biskop Bartholomeus Deichman i 1732 (se AMJH 65 og AMJH 66). Fire av katalogene hadde titler og innledning på latin. Det var gjerne over spesielt lærde boksamlinger der størsteparten av bøkene også var på latin, som etter biskop Bartholomeus Deichman, men også etter biskop Christopher Nyrop i 1734 (AMJH 74), sogneprest Just Munch i 1734, sønn av tidligere biskop Hans Munch (AMJH 89), og offiser Lars Spidsberg i 1735 (AMJH 94).
Noen titler gir en nærmere beskrivelse av boksamlingen, slik som «Bøger av de nyeste og beste Editioner». Noen kataloger ønsker å fremheve at bøkene var på forskjellige språk, som latin, fransk, tysk, engelsk, nederlandsk eller dansk. En katalog fra 1742 annonserer på tittelsiden at bøkene var i god stand og bundet i engelske og franske bind (se AMJH 145). Opplysninger om bøkenes bindtype finner vi også i en katalog fra 1737 hvor bøkene er inndelt etter bindtype (engelske, franske og hollandske bind), og ikke etter emne (se AMJH 114). Dette er interessant, da det kan tyde på at markedet også var interessert i bøkenes utseende og bindkvalitet. I et par av katalogene annonseres det, i tillegg til bøker, også for andre typer gjenstander som malerier, porselen, smykker, tekstiler mv.
Det er interessant å se at antall trykte auksjonskataloger stiger under Hobro, det vil si at det er et økende behov for å reklamere for salg av brukte bøker. Dertil inneholder katalogene flere hundre bøker hver seg. Det må tyde på at det var en god del bøker, fortrinnsvis i borgerskapets hjem, og at noen i husstanden kunne lese, ikke bare dansk, men også andre språk. Bøkenes tilstand, som solide engelske og franske bokbind, må også ha vært av interesse og betydning både for de tidligere eiere og for kommende kjøpere.
Økt interesse for bøker til salgs, vitner også bokhandler Christian Oelschners salgskatalog fra sin bokhandel fra 1738 om (se AMJH 121). Hans bøker ble solgt på auksjon i 1742 (AMJH 144) og i 1744 (AMJH 156).
Oppdrag fra offentlige myndigheter
Som trykkere før henne fortsatte Hobro å ettertrykke forordninger utstedt i København, mulig etter oppdrag fra lokale myndigheter i Christiania. Antall bevarte og kjente eksemplarer går ikke nevneverdig opp eller ned sammenliknet med antall forordninger trykt av Wedemann. Forskjellen ligger i forordningenes emner og saker. Da Hobro tok over trykkeriet var Den store nordiske krig så godt som over, og kun seks forordninger er funnet med enten krig eller andre militære saker som tema, i motsetning til 16 fra Wedemanns periode. Også forordninger om skatt er det færre av sammenliknet med Wedemanns trykte forordninger. Wedemann trykte fem sakslister til Overhoffrettens møter i årene 1709–1717, og dette var trolig et oppdrag fra myndighetene. Fra Hobros presse kjennes 27 utgitt i perioden 1718–1744.
Oppdrag fra bokhandler
I annen halvdel av 1600-tallet ble byens bokhandler og bokbinder en viktig kunde for boktrykkeren. Hans Hoff, og senere hans enke Margrethe Clausdatter Møller, hadde et nært samarbeid med boktrykker Wedemann, og alt de fikk trykt ble etter hvert trykt av ham. Etter at Hoff og Møller døde, i henholdsvis 1686 og 1703, trådte en ny bokbinder og bokhandler frem på bokmarkedet i Christiania som også utga bøker i stor stil, Frederik Jacobsen Bruun (1669–1741). Han var sønn av bokbinder Jacob Pedersen fra Christiania. Han ble selv bokbinder og bokhandler etter farens død, og fikk borgerskap som bokbinder i 1695. I 1702 fikk han sammen med Margrethe Clausdatter Møller og bokbinder Lars Philipsen enerett på all bokhandel i Christiania og underliggende stift. Bruun opparbeidet seg en ansett posisjon i byen, og han fikk flere verv. I Mantall over Christiania bys innbyggere og borgerskap fra 1722 (Vigerust 1999–2001) blir Bruun omtalt som bokhandler, bokbinder og at han drev «adskillig smaa kiøbmandskap». Av Bruuns skifte fra 1741 ser vi at han også drev med papirhandel, trolig fra byens to papirmøller (Schmidt 1926, 13; Tveterås 1951, 95). I skiftet ble hans totale formue anslått til hele 12 520 riksdaler, av disse utgjorde 2000 riksdaler bøker (Eidsfeldt 2019, 25–26; 31–32).
I motsetning til forholdet mellom Hoff, Møller og Wedemann, var det ingen gode relasjoner mellom Bruun og Wedemann eller Hobro. Som nevnt hadde Bruun saksøkt Wedemann for brudd på sitt salgsprivilegium i årene 1706 til 1709. Vi kjenner til bare én bok Bruun fikk trykt av Wedemann, en udatert 7. utgave av Dorothe Engelbretsdatters Aandelige Sang- og Taare-Offer som trolig ble trykt rundt 1700 (WW 141). Kun en tredjedel av Bruuns totale utgivelser fra ca. 1700 til 1739 ble trykt av Hobro i Christiania, og det gikk forholdsvis lang tid mellom oppdragene. De resterende utgivelsene ble trykt i København (Eidsfeldt 2019, 32–33).
Hos Hobro fikk Bruun trykt seks utgivelser i årene 1720 til 1736. Det var ettertrykk av Kingos Aandelige Siunge-Koor, første og annen part, [1720] (AMJH 18 og AMJH 19); ettertrykk av Rachløws Denne lille Bog kaldet Taare-Perse [1720] (AMJH 21); en spørsmålsbok til Luthers lille katekisme (1732) (AMJH 70), en salmebok (1735) (AMJH 93), og en dansk, fransk og tysk glosebok (1736) (AMJH 106).
Vi kjenner ikke til årsakene til denne sparsomme kontakten, men en forklaring kan være at forholdet mellom Bruun og Hobro var blitt anstrengt som følge av rettsakene Bruun førte mot Wedemann. Ellers kan man tenke seg at trykkeriene i København, som det var flere av enn det ene i Christiania, kunne konkurrerte om kundene på pris. Hobro derimot, var den eneste trykkeren i Christiania og kunne presse honoraret for trykkearbeid opp. Når vi ser nærmere på trykkarbeidet på enkelte eksemplarer av de utgavene Bruun fikk trykt i Christiania, kan det være at Bruun ikke var fornøyd med utfallet. Vi finner trykkfeil på tittelsiden til både Kingos Aandelige Siunge-Koor og Rachløws Denne lille Bog kaldet Taare-Perse fra 1720 nevnt over. Videre er teksten på flere steder i Kingo-utgaven fra 1720 skjemmet av stygg ansmitting (trykksverten på den ene siden, som ikke kan ha vært tørr, er smittet av på den andre og satt et speilvendt avtrykk) og av svakt og uleselig trykk. Til sammen kan dette tyde på at Hobros presse var gammel og dårlig og ikke kunne gi tydelige avtrykk, og at typene var slitte. Det kan også tyde på at arbeidet ble utført i hastverk og at det ikke var tid til å vente på at sverten skulle tørke før arkene ble falset, slik at bøkene så raskt som mulig kunne legges ut for salg (Eidsfeldt 2019, 26–27).
Boktrykkerens egne utgivelser
Hobro utga også selv en rekke andaktsbøker. Av de trykkene vi kjenner fra hennes presse, tok det to år fra hun overtok trykkeriet våren 1718 til hun utga sine egne titler. Eksemplarer som er bevart er fra 1720 til 1743. Her kan vi legge til en utgave av Petter Dass’ Katekismesanger som var under trykking da Hobro døde våren 1745, slik det står beskrevet i skiftet (se over). Utgaven ble ferdigstilt av brødrene Berg som tok over trykkeriet etter henne, og er trolig eksemplaret I. R. Hansen kaller KATS: Berg (1746–1757) (I. R. Hansen 2024, 286).
Da Hobro utga en av sine første trykk, tok hun utgangspunkt i sin avdøde manns usolgte eksemplarer av en håndbok med seks bøker fra 1715 (WW 113). Som nevnt kunne slike håndbøker bestå av flere bøker som også kunne selges separat, særlig hvis de hadde egne tittelsider, ny paginering og arksignatur. I Wedemanns håndbok fra 1715 er det funnet eksemplarer som inneholder Luthers lille katekisme trykt både 1721 (AMJH 30) og i 1722 (AMJH 32) og som må ha vært trykt ved Hobros presse for å erstatte utsolgte eksemplarer i 1715-utgaven. I 1729 ga hun selv ut en håndbok med seks bøker (AMJH 57). Av denne utgaven er det funnet eksemplarer der deler er trykt senere, som Epistler og Evangelier fra 1730 (AMJH 62) og Luthers lille katekisme fra 1732 (AMJH 70).
I 1732 utga Hobro en egen samling med epistel- og evangelietekster med kollektbønner til hver søn- og helligdag, Collecter, Epistler Og Evangelier (AMJH 67). Også her finner vi eksemplarer som inneholder flere deler med senere trykkeår, som En andægtig Bønne-Bog trykt i 1733 som har egen paginering, men fortsatt arksignatur fra delene foran (AMJH 79). Fra 1733 finner vi også en utgave fra Hobro av Collecter, Epistler Og Evangelier (AMJH 75). Denne er medbundet Den forordnede Nye Kirke-Psalmebog (Kingo) fra samme år, også trykt av Hobro (AMJH 85). Denne utgaven av Collecter har også en bønnebok fra 1733, men den er ulik den bønneboken som er funnet utgitt sammen med Collecter, Epistler Og Evangelier fra 1732. I 1739 utga Hobro en ny utgave av Den forordnede Nye Kirke-Psalmebog (Kingo) (AMJH 132) der et eksemplar er funnet med Collecter, Epistler Og Evangelier fra 1744 (AMJH 158).
Foruten å utgi religiøse håndbøker og salmebøker, utga Hobro også utgaver av Steen Wirtmand og Petter Dass’ Epistler og Evangelier Sangviis Forfattet udi beqvemme Melodier (u.å., men trolig 1723) (AMJH 33), Petter Dass’ Aandelige Tids-Fordriv i 1720 (AMHJ 17b) og D. Mort. Luthers Lille Catechismus i 1734 (AMJH 91) og i 1743 (AMJH 154).
Da Hobro utga Kingos salmebok, En andægtig Bønne-bok, Wirtmand og Dass og Dass, konkurrerte hun på bokmarkedet i Christiania med bokhandler Frederik Jacobsen Bruun. Bruun og Hobro utga disse verkene nærmest samtidig. Selv om Bruun benyttet danske boktrykkere, kunne verkene bare selges i Christiania ifølge et privilegium han hadde fått i 1702. Bruun fikk trykt Den forordnede Nye Kirke-Psalmebog (Kingo) i København i 1725, mens Hobro trykte den i 1733 og 1739. Likeledes fikk Brun trykt En Andægtig Bønne-Bog i København i 1725 og 1739, mens Hobro trykte den i 1733.
Det var Bruun som sørget for førsteutgaven av Dass’ Aandelige Tids-Fordriv, trykt i København i 1711. Han utga den på nytt samme sted i 1719. Året etter utgir Hobro den i Christiania. Bruun utga Wirtmand og Dass’ Epistler og Evangelier i København i 1723, og samtidig lanserte Hobro sin utgave. Bruun kom med en ny utgave i København i 1732, men det er ikke kjent at Hobro kom med en oppfølger av denne. Bruun utga Dass’ D. Mort. Luthers Lille Catechismus i København i 1721, 1727 og i 1734. I 1734 utga Hobro også sin versjon av denne, samt i 1743.
Papirforbruk i Hobros utgave av Dass’ D. Mort. Luthers Lille Catechismus fra 1734 kan tyde på at hun har kunnet selge sine eksemplarer til en lavere pris enn Bruuns utgave. Til tross for at både Bruuns og Hobros utgaver er innholdsmessig like og har samme format (oktav), er Bruuns utgave ca. 100 sider lengre enn Hobros. Dette er fordi Bruun har satt teksten annerledes enn Hobro. Det er langt mer luft mellom både linjer, vers og avsnitt enn i Hobros utgave. Hobros tekst er satt mer kompakt med mindre luft og rom mellom versene. Dette gir dårligere lesbarhet, men ved å bruke mindre papir, som utgjorde den største utgiftsposten i trykkeprosessen, kan Hobro ha fått lavere produksjonskostnader. I en konkurransesituasjon var dette gunstig, fordi utsalgsprisen kunne holdes nede (Eidsfeldt 2019, 28–31). Både Hobros og Bruuns utgaver ble solgt i Christiania, og det må derfor ha foregått en konkurranse om leserne i byen.
Når man ser gjennom bibliografien over bevarte trykk etter Hobro, er det tre store grupper som dominerer produksjonen: forordninger og andre administrative trykk, private oppdrag som leilighetstrykk og auksjonskataloger, samt en del andaktslitteratur finansiert av bokhandler og trykkeren selv. Det er forordninger og de årlige ordenene til Overhoffretten i Christiania som utgjør den største gruppen av trykk etter Hobro. Forordninger dominerte også både Thomessøns og Wedemanns trykkproduksjon. Nytt under Hobro er det store antallet auksjonskataloger over bøker og boksamlinger. Fra Wedemann kjennes tre, fra Hobro kjennes ti ganger flere. Det må bety at det fantes en god del bøker rundt om i de private hjem i Christiania. Vi kjenner også en salgskatalog fra en av byens bokhandlere, Christian Oelschner. Av andre private oppdrag må nevnes alle leilighetstrykkene, som sammen med auksjonskatalogene utgjør den nest største gruppen av Hobros bevarte trykk. Hos Hobro ble det trykt langt færre leilighetstrykk på latin enn under Wedemann. Andre forfattertekster, som oppbyggelig litteratur av forskjellig slag og likprekener på flere hundre sider, som mange prester fikk trykt hos de tidligere boktrykkerne, er ikke funnet hos Hobro. Antall åndelige sangbøker som bokhandler og trykkeren selv utga holder seg like høyt hos Hobro som under Wedemann, men de mange utgavene av de fullkomne salmebøker som bokhandlerne utga på slutten av 1600-tallet, er nå borte. Dette kommer særlig av at kongen utga en ny forordnet salmebok i 1699. Hobro utga to utgaver av denne. De religiøse håndbøkene som også ble populære på slutten av 1600-tallet, begynner også å forsvinne. Hobro supplerte deler av en håndbok Wedemann utga i 1715, og utga sin egen kun én gang, i 1729. Når det gjelder nyhetsblader, finner vi et lite blaff i 1718 om Karl XIIs beleiring av Fredrikstens festning, derav to på tysk.
AMJH 1
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). [Bekjendtgjørelse fra Vice Stadtholder Baron Friderich Kragh i Anledning af General Lieutenant Carl Gustav Armfeldts Patent af 24 Augusti 1718.]
AMJH 2
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). ORDEN. | Hvorledis | At de Sager/ som til Den Almin- | delig Kongl. Ober-Hoffræt paa | Aggershuus Slot her i Norge til Aar | 1719 indstevnede ere/ skal foretages | og dermed den 25 Januarij | begyndes
AMJH 3
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). [Plakat om den pågående krig]
AMJH 4
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). [Plakat til innbyggerne i Trondhjems len om å ikke la seg lokke og overtale av den svenske generalløytnant Carl Gustav Armfeldt til å gå over på svenskenes side]
AMJH 5
Landsberg, Barthold Nicolai von (norsk offiser, 1668–1740). Allerunderdanigste | RELATION og JOURNAL | hvad udi og i nærmeste Eignen omkring/ | denne Deris Kongelig Majsts. mig allernaadigst an- | fortroede Festning Friderichsteen fra Fiendens Indtræn- | gende indtil hans Ud-Marsch herfra igien | daglig er forefalden.
AMJH 6
Landsberg, Barthold Nicolai von (norsk offiser, 1668–1740). Allerunderdanigste | RELATION | Til | Hans Kongelige Majestet | fra Commandanten udi Fæstningen Friderichs-Steen/ | BARTHOLD NICOLAS VON LANDSBERG, | Dateret Friderichs-Steen den 21 Decembris Anno 1718.
AMJH 7
Landsberg, Barthold Nicolai von (norsk offiser, 1668–1740). Des Commandanten in der Fe- | stung Friderichsteen Bartholdt Nicolas | von Landsberg, an Ihr. Königl. Mayst. Abgestat- | tete allerunterthänigste Relation | vom 21 Decembr. 1718.
AMJH 8
Landsberg, Barthold Nicolai von (norsk offiser, 1668–1740). Allerunterthänigste | RELATION und JOURNAL | Von dem/ | Was in Ihr. Königl. Majest. mir allergnä- | digst anbetrauten Festung Friderichsteen und der Ge- | gend/ bey des Feindes Einfall bis zu dessen Aus-March, | täglich vorgefallen.
AMJH 9
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). [DECLARATION. Fra Frederik IV. til Sveriges innbyggere, datert Christiania 10. juli 1719].
AMJH 10
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Orden, Hvorledes At de Sager/ som til den Allmindelige Kongel: Ober-Hoff-Ræt paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1720 indstevnede ere/ skal foretages/ og dermed den 25 Januarij begyndes.
AMJH 11
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Ordonnance hvor efter de Reysende saavelsom Gastgieverne hørsamst sig haver at rætte.
AMJH 12
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). [Plakat fra visestattholder Frederik Krag (1655–1728) om opphør av skyssplikten med visse unntak]
AMJH 13
Dreyer, Albert Wilhelm (prest, ca. 1680–1721). Den Gud/ | Hvis Nafn skrifves udi FIIRE slags Tungemaal/ nemlig det Ebraiske/ Arabiske/ Græciske ok Latinske | Med FIIRE Bogstafver/ | opfylde | Den Stoormægtiske MONARCH, | Konning FRIDERICH den Fierde/ | Arfve Konge til Dannemarck ok Norge/ de Wenders ok Gothers/ | Hertug udi Sleeswiig/ Holsteen/ Stormarn ok Ditmersken/ | Grefve udi Oldenborg og Delmenhorst/ etc. | Saa vel som ok | Deris Kongelig Høyhed | Printz CHRISTIAN, | Arfve-Printz til Danmark ok Norge/ etc. | Med | Alle FIIR-Skaarne ok Fuldkomne Velsignelser | Udi | Alle FIIRE Aarets Tiider/ | Særdeles Denne/ | Paa hvilken det i Naade har behaged Deres Kongl. Majestet. ok Cron-Printzlige Høyhed Aar 1719. | At Glæde Norges Riige med Deris Høy-Angenehme Nærværelse. | [bord] | [fire strofer] | Saa Ønsker | Udi dybeste Underdanighed | Med | Disse Fiire Vers | Deris Kongl. Majestets | Min Allernaadigste Arfve- Konges ok Herres | Ok | Deris Kongl. Høyheds | Min Allernaadigste Arfve Printz ok Herres | Underdanigste Tienere | Ok hos GUD | U-afladelige Forbedere | Mag: Albert Wilhelm Dreyer, | Sogne Præst til Trøgstads ok Baadstads Meenighed | Udi Aggershuus Stift. | [bord] | CHRISTIANIA/ Tryckt udi Kongel. Majest. privilegerede Bogtryckerij.
AMJH 14
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). ORDEN, | Hvorledis | At de Sager/ | som til den Allminde- | lige Kongel. Ober- | Hoff-Ret/ paa Ag- | gershuus Slot her i | Norge til Aar 1721. indstevnede ere/ skal foretagis/ og | dermed den 25de Januarj | begyndes.
AMJH 15
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). [Plakat fra stattholder Frederik Krag (1655–1728) om midlertidig stans i all skipsfart, handel og annen kontakt med byen Marseille (Frankrike) pga. fare for pestsmitte]
AMJH 16
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). [Plakat fra stattholder Frederik Krag (1655–1728) om rekruttering av soldater til hæren med henvisning til kongens befaling den 21. juli 1720]
AMJH 17a
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Texter og Bønner | At bruge | Paa den
Aarlige og Allmindelige | Taksigelses-Fæst/ | Hver 13 Januarii; | For den af den Allerhøyeste GUD | Hans Kongl. Majestæts Rige Norge be- | teende underlige og mægtige Frelse/ | til den Allerhøyeste GUds Ære/ | Efter Hans Kongl. Majests. vores | Allernaadigste Arve-Konnings og Herres | Konning FRIDERICH | den FIERDES | Gudelige og Høy-Christelige | Anordning: | Og efter Allerhøyst bemelte Hans | Kongl. Majests. Allernaadigste Be- | falning Dat. Kiøbenhavn den 4 | Martii 1720. | Tryckt i Christiania.
AMJH 17b
Dass, Petter (prest, 1647–1708). Aandelige | Tids-Fordriv/ | Eller | Bibelske Vise-Bog/ | Det er: | Adskillige Bibelske Historier/ | uddragen af den Hellige Skrift- | tes Bøger. | Alle Lysthavende til Fornøyelse udi | Riim forfattet, | Af | Hr. Peder Das/ | Pastor til Alstahougs Meenighed, | Og | Efter mange Christelige Hierters | Begiering nu igien oplagt. | [bord] | Trykt Aar 1720.
AMJH 18
Kingo, Thomas (biskop, 1634–1703). Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors Indeholdende 14. Gudelige Morgen- og Aften-Sange/ Tillige med de 7. Kong Davids Ponitentze-Psalmer/ Første Part. Christiania/ Tilkiøbs hos Friderich Jacobsen Brun/ Kongel. Majests. privilegerede Boghandler.
AMJH 19
Kingo, Thomas (biskop, 1634–1703). Thomas Kiogos [!] | Aandelige | Siunge-koors | Anden Part. | Eller | Siælens Opvækkelse | Til | Allehaande Andagter | I | Allehaande Tilfælde. | [linje] | Alting til Guds Ære. | [dobbelt linje] | Christiania/ | Tilkiøbs hos Friderich Jacobsen Brun/ | Kongel. Majests. privilegerede | Boghandler.
AMJH 20
Lang-Fredags | Siunge Andacht | Til Høymesse | MUSICE forestillet | Ved Tvende Cantater I voris Frelseris Kirke | Udi CHRISTIANIA | Den 28 Marty 1720.
AMJH 21
Rachløw, Jesper Rasmussøn (dansk prest, d. ca. 1690). Denne lille Bog | kaldet | Taare-Perse/ | Indeholder | Adskillige Gudelige og | Aandelige | Sange/ | Gud fornemmeligen til Ære/ | Og | Sin Næste til Opbyggelse/ | Eenfoldigst componeret og sammenskrefne | af | Hans Kongl. Majests. | Skibs-Præst | Jesper Ras[musen] | Rachløw. | [dobbelt linje] | Christiania/ | Tilkiøbs hos Frid. Jacobs. Bru[n]/ [privile[!]]red Boghandler.
AMJH 22
[Rasch, Jacob] (rektor, 1669–1737). TABEL | Over de Indkomster/ og den Underholdning/ som Disciplerne udi Christianiæ Skole kunde nyde. Dateret Christianiæ 6 Maji 1720.
AMJH 23
[Rasch, Jacob] (rektor, 1669–1737). TABEL | Over INFORMATIONEN udi CHRISTIANIAÆ SCHOLE. Dateret Christianiæ 6 Maij 1720.
AMJH 24
Wiel, Iver (fogd og topografisk forfatter, 1711–1756). PARADIISIS Egteskab | Forestillet | Udi | Dend Egte-Samling | Mellem | BRUDGOMMEN | Dend Vel-Ædle og Vel-Byrdige | TRUELS WIEL/ Assessor udi Hof-Rætten i Norge/ og Vice-Laug- | mand til Scheens Laug-Stoel | Og | BRUDEN | Dend Vel-Ædle og Vel-Byrdige FRUE/ | FRUE MAREN MOSS | [vignett] | Da Deris Copulation udi Høyfornemme Venners | Præsentze blef Celebreret paa Strömsöe | Den 2 Octobris Aar 1720. | Ydmygst | Af | Brudgommens Broder | Iver Wiel, | [bord] | CHRISTIANIA/ | Trykt udi Kongel. Majests. Privilegerede Boogtrykkerie.
AMJH 25
Bøn | om Søndagen til | Høymesse/ | Naar Præsten begynder | først at tale paa Prædicke- | Stolen. | Tryckt effter nogle GUds | Børns Begiæring. | [vignet] | [dobbelt linje] | Christiania den 24 Julii 1721.
AMJH 26
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Bøn | For Pestilentzes og | Smitsomme Sygdommers Afvendelse/ | At Læses af Prædike- | Stoelene efter Prædiken/ | Saa vel I Kiøbstæderne | Som | Paa landed/ | Efter den Høye Øfrigheds | Anordning | [linje] | CHRISTIANIÆ/ | Trykt udi Kongel. Majests. | privilegerede Boogtrykke- | rie/ Aar 1721.
AMJH 27
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Lods Ordonnance Og Instruction Udi det Syndenfieldske District udi Norge. [vignett). Tryckt Aar 1721.
AMJH 28
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Orden, Hvorledes At de Sager/ som fra Anno 1721. ere overblevne/ saavelsom de/ der til den Allmindelige Kongelig Ober-Hof-Ret/ paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1722. indstefnede ere/ skal foretages/ og dermed dend 25de Januarii begyndis.
AMJH 29
Et Aandeligt og Kierligt | Fiske-Dræt/ | Eenfoldigst overveyet | Da | BRUDGOMMEN | Den Vel-Ærverdige og meget Vellærde | Herr Peter Abelsted | Blev Haand- og Hierte-knyttet | Med | BRUDEN | Den Hederbaarne og meget Gud-Elskende | Jomfrue Sophia Amalia Holst | Udi Brudens Velædle og Velærværdige Forældris Huus | paa Totens Præstegaard den [åpent felt] Septembr. 1721. | [vignett] | Og skyldigst offereret af BRUDGOMMENS | Tienstergivne Ven og Tienere | N. T. | [linje] | CHRISTIANIA/ | Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 30
Luther, Martin (teolog, 1483–1546). D. Mort. Luth. Liden (eller mindre) Catechismus/ Med Børne-Lærdoms Visitatz i Almindelighed/ saa oc om eenfoldige Skriftemaal med nogle nyttige Spørszmaal/ efter D. Mort. Luthers rette Meening/ ect. Med Sententzer aff Guds Ord til Troens Bestyrckelse/ for de Eenfoldige. Tryckt/ Aar 1721.
AMJH 31
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Forordning | Angaaende | Matricule- | ringens | Befordring udi Norge/ | Friderichsborg den 19 Octobr. An: 1722. | [vignett] | [linje] | Efter Begiær til skyndelig Publication for deris Kongl. | Majests. Tieniste | Trykt i Christiania udi Kongl. Majests. privileg. Bogtrykkerie.
AMJH 32
Luther, Martin (teolog, 1483–1546). D. Mort. Luth. | Liden (eller mindre) | Catechismus/ | Med | Børne-Lærdoms Visitatz i | Almindelighed/ saa oc om eenfoldi- | ge Skriftemaal med nogle nyttige Spørszmaal/ efter D. Mort. Luthers rette Meening/ ect. | Med Sententzer aff GUDS Ord til Troens Bestyrckelse/ for de | Eenfoldige. | [linje] | Tryckt/ Aar 1722.
AMJH 33
Wirtmand, Steen (prest, 1661–1726) og Petter Dass (prest, 1647–1707). I Jesu Navn! | Epistler | og | Evangelier | Sangviis/ | Forfattet udi beqvemme Melodier. | Componeret | Epistlerne af Hr. Steen | Wirtmand, | Medtiener til Alstahoug, | Evangelierne af Hr. Pe- der Dass, | Sogne-Præst der [sammesteds] | [bord] | Christiania, [trykkeår]
AMJH 34
Bertouch, Georg von (komponist, musiker og offiser, 1668–1743). AD DIEM NATALEM 30 MARTII | AN: M DCC XXIII, | CELSISSIMI PRINCIPIS | Friderici, | DANIÆ & NORWEGIÆ &c. &c. | PRINCIPIS, | SUMMA DEVOTIONE GRATULATUR, | REGIÆ SUÆ MAJESTATIS | FRIDERICI Quarti, | DANIÆ, NORVEGIÆ, GOTHORUM | & VANDALORUM | REGIS, &c. &c. Subjectissimus & humillimus Servus, | Commissarius belli Generalis, Eqvitatus Dux & Gouvernator | Fortalitii Aggershusii, | GEORGE DE BERTOUCH. | [linje] | CHRISTIANIÆ.
AMJH 35
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV) Orden Hvorledes At de Sager/ som fra Anno 1723. ere overblevene/ saavel som de/ der til den Allmindelige Kongel. Ober-Hof-Ret paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1724. indstevnede ere/ skal foretages/ og dermed dend 25de Januarii begyndis.
AMJH 36
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Texter/ Bønner/ og Psalmer/ | Til Een | Taksigelses og Bede- | Dag/ | Som den 16 Julii 1723 skal holdes | paa Kongsberg/ | Paa den/ af Deres Kongl. Majest. | Vores Allernaadigste Arve Konge | og Herre/ | Kong FRIDERICH den Fierde/ | Gud til Ære/ | Anordnede Tacksigelses Fæst/ for den | riige Velsignelse den gode Gud har gived | sammesteds/ | da for Hundrede Aar | siden Sølv-Vercket først blev | opfunden og belagt. | Efter Høy-Øfrigheds Befalning/ | [linje] | Trykt i Christiania/ | Udi Kongl. Majest. privilegerede Bog- | trykkerie.
AMJH 37
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV) [Varsel om tid og sted for protokollering og påtegning av kongelige obligasjoner]
AMJH 38
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). [Varsel om forlengelse av protokollering og påtegning av kongelige obligasjoner og andre approberte (godkjente) fordringer]
AMJH 39
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV) Orden, Hvorledis At de Sager/ som fra Anno 1724. ere overblevene/ saavel som de/ der til den Allmindelige Kongel. Ober-Hof-Ret paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1725. ere indstefnede/ skal foretages/ og dermed dend 25 Januarii begyndis.
AMJH 40
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Forordning | Om | Lots-Væsenet | Synden- og Norden- | fields i Norge. | Friderichsberg den 5 Martii | Anno 1725. | [vignett] | [dobbelt linje] | Trykt/ Aar 1725.
AMJH 41
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). ORDEN, Hvorledis | At de Sager/ | som fra Anno 1725. | ere overblevene/ saa- | vel som de/ der til | dend Allmindelige | Kongel. Ober-Hof- | Ret paa Aggershuus Slot her i Nor- | ge til Anno 1726. ere indstevnede/ skal | foretages / og dermed dend | 25 Januarii begyndis.
AMJH 42
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). [Placat om indkomnen Klager fra Bønderne her i Norge]
AMJH 43
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV) Orden, Hvorledes At de Sager/ som fra Anno 1726. ere overblevne/ saavel som de/ der til den Allmindelige Kongel. Ober-Hof-Ræt paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1727 ere indstevnede/skal foretages og dermed Trende Dage efter Pauli Conversionis begyndes.
AMJH 44
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV) [Placat om kjøp av eiendom i Nedre Romerike fogderi.]
AMJH 45
[Christiania Magistrats Meddelelse til Hans Andersen om, hvormeget der efter den over Christiania Bye og dens underliggende Districkter gjorte Reparation skal svares til Vaterlands Broes Opbyggelse, med Paaleg om at indbetale Summer til Byens Kæmner Martinus Winter.]
AMJH 46
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Orden Hvorledes At de Sager/ som til den Almindelige Kongelige Ober-Hof-Rett paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1728. ere indstævnede/ skal foretages/ og dermed Trende Dage efter Pauli Conversionis begyndes.
AMJH 47
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). [Plakat om tid og sted for fremmøte av værnepliktige for år 1728 ved det første opplandske Hr. Oberst Brockenhuuses regiment.]
AMJH 48
Heitman, Johan (sjøkaptein, kartograf og forfatter, 1664–1740). [De calendario.] LECTORI BENEVOLO | SALUTEM PLURIMAM! Christianiæ MD. C.C. XXVII.
AMJH 49
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Forordning | Angaaende | Een | Brand-Styrs | Udskrivning/ | Udi | Dannemark og Norge/ | For | de Aaringer | 1729. 1730. og 1731. | [bord] | Tryckt med Kongel. Priviligier. Aar 1728.
AMJH 50
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). ORDEN | Hvorledes | De Sager/ som fra | Anno 1728. ere over- | blevne/ saavel som de/ | der til dend Almindeli- | ge Kongel. Ober-Hof- | Ret paa Aggershuus | Slot her i Norge til Aar 1729. ere ind- | stevnede/ skal foretages/ og dermed Trende | Dage efter Pauli Conversionis begyndes.
AMJH 51
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). PLACAT, | Angaaende de | Folck og FAMILIER | Som siden den 21 Octobr. 1728. | Fra Kiøbenhavn er uddragnde/ og sig an- | densteds paa Landet nedsat/ At være frie for | Consumption, Folcke- | og Familie-Skatten/ | Desligeste og de | Som opholde sig udi Kiøbstæderne | For | Foke-Skatten. | [bord] | Trykt Aar 1728.
AMJH 52
Grøn, Matthias (statsfysikus, 1709–1736). Et Eenfoldigt og ringe | Brøllups-Digt/ | Til det af GUd beskikkede Brude-Par/ | BRUDGOMMEN | Min kiære Broder | Peder Løchstør | Og | BRUDEN | Den Gud-elskende og Dyd-ziirede Demoiselle | Catharina Barojer/ | Da Deris Bryllups Høitiid blev celebreret udi Christiania | den 2 Februarii Anno 1728. | [vignett] | Skyldigst offereret | Af | BRUDGOMMENS Broder | Matth. Grön. | [bord] | CHRISTIANIA/ | Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 53
Leuch, Jacob (by- og rådstueskriver i Christiania, 1710–1767). Graa Haar er Ærens Krone | For de Retfærdige i Livet/ | hvorpaa følger | En uforvisnet Ærens Krone | Efter Døden/ | hvilket betragtes | Over | Den Dydædle og Gud-Elskende MATRONE | Salig | Abigael Kink/ | Velærverdige og Vellærde | Salig | Hr: Mogens Theiste | Fordum Sogne-Præst for Feet Meenighed/ og Provst | over Nedre Romeriges Provstie/ | Hans efterladte Hustrue/ | Som i sit Alders 70de Aar Salig hensov her i Christiania | den 7 October. Hvis Legeme i Dag nedsættes til sin hvile i vor Frelseres Kirke-Gaard den 13 October 1728. | Av den sørgende FAMILIES | Paarørende | JACOB LEUCH. | [linje] | CHRISTIANIA/ | Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 54
Røder, Mogens (virksom 1728). Sidste og første | Ære-Minde/ | over | Een/ nu i Herren Salige hensovende/ Ædel-dydige og Hæder- | baarne MATRONE | Abigael Pe- | dersdatter Kink/ | Fordum Provsten Salige | HERR | Mogens Theistes | Meget elskelige Efterleverske/ | Da hendes efterladte Liig og Levninger (efter at hun/ inde- | værende Aar 1728. den 7 Octobr paa Siælens vegne forloed disse jordiske | og indgik til de ævige Boliger i Himmelen) bleve den 13 dito ved een Høj- | anseelig Comitat og Følge geleidet til sit Sove-Kammer og Hvile-Stæd udi vor Frelseres Kirke-Gaard udi Christiania, da hun havde levet udi den- ne Kummer-fulde Verden udi 70 Aar/ deraf 34 Aar i een kierlig | og fornøjelig Ægte-Stand/ og paa 14de Aar i den eenlige og bedrøvelige Enke-Stand. | Eenfoldigst og Sørgeligst fremstillet av den Salige Avdødes | Højt-sørgende Datter-Søn | Mogns Röder. | [linje] | CHRISTIANIA/ | Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 54: Vignetter brukt i leilighetstrykket i anledning Abigael Kinks begravelse i Vår Frelsers kirke (Oslo domkirke) i 1728 (Nasjonalbiblioteket, NS Fol 23).
AMJH 55
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). ORDEN | Hvorledes | De Sager/ som til | den Almindelige Kon- | gelige Ober-Hof-Ræt | paa Aggershuus Slot | her i Norge til Aar | 1730 [ere in]dstevnede/ | skal foretages/ og der[med Trende] Dage | efter Pauli C[onversioni]s begyn[des.]
AMJH 56
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). PATENT | Om | Ober Hof-Rætten i Norge/ | For Aar 1729.
AMJH 57
Een liden Aandelig | Haand-Bog/ | Indholdendis 6. Bøger | I. Psalmer og Loff-Sange/ som | siunges i den Christen Meenig- | heds Forsamling. | II. Christelige Bønner og Tacksi- | gelse til hver Dag i Ugen/Aften | og Morgen at bruge. | III. Bønner om Skriftemaal og | Alterens Sacramente. | IV. Evangelier og Epistler. | V. Catechismus Lutheri. | VI. Biblische Sententzer. | [linje] | Christiania/ Trykt Aar 1729.
AMJH 58
Kriig og Kierlighed Foreened og betragted Av Josvæ XV Capitul vers 16 Fremstillet for Brudgommen… Niels Koldsrud/… Velbestalter Primier Lieutnant av Infanteriet Og Bruden… Jomfrue Anna Green/ Paa Deris Æres-Dag holden den 27 September 1729. udi Deris hulde Fader Sr. Iver Olsens Huus/ paa Koldsrud/ i mange fornemme Venners Nærværelse/ Og offereret av det Velædle Brude-Pars Pligtskyldigste Tienner. Christiania/ Trykt udi Kongel. Majests. priviligerede Bogtrykkerie.
AMJH 59
REGLEMENT | Og | Anordning | Angaaende | Smeede- | Lauget | udi | Christiania i Norge.
AMJH 60
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Kongelig Anordning Om Stoele-Sædernes Leyes Betaling For Vor Frelsers Kirke her i Christiania, Datt: Fredensborg den 27de Januarii Anno 1730.
AMJH 61
Danmark-Norge Kongen (1699–1730: Frederik IV). Orden Hvorledes At de Sager/ som fra Anno 1730. ere overblevne/ saavel som de/ der til den Almindelige Kongelige Ober-Hof-Ræt paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1731. ere indstevnede/ skal foretages/ og dermed den [25de] Januarii begyndes.
AMJH 62
Epistler og Evangelier/ Som læsis paa alle Søndage og hellige Dage i Kircken/ det gandske Aar igiennem. Ungdommen til Gavn med Fliid corrigeret. Tryckt/Aar 1730.
AMJH 63
Hansen, Jacob og Jørgen Hansen. Vel-meritered Sørge-Digt Over Sin Hierte kiære Mor-Fader/…. Marchant paa Bragnæs Sr. Jacob Andersen, Som … hensov den 25 Augusti, og Legemet derefter til sit Sove-Kammer i Bragnæs Kirke gelejdet den 1 Septembris 1730. Sørgeligst offereret av Tvende… Datter-Sønner Jacob Hansen og Jørgen Hansen. Christiania. Trykt udi Kongel. Majests. priviligerede Bogtrykkerie.
AMJH 64
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). ORDEN | Hvorledes | De Sager/ som fra | Anno 1731. ere over- | blevne/ saavel som de/ | der til den Almindeli- | ge Kongel. Ober-Hof- | Ret paa Aggershuus | Slot her i Norge til Aar 1732. ere ind- | stevnede/ skal foretages/ og dermed | Dend 25 Januarii begyndes.
AMJH 65
CATALOGUS | BIBLIOTHECÆ | DEICHMANNI- | ANÆ, | Qvæ | Hafniæ die 7 Julii & seqv: A: MDCCXXXII. in ædibus | WILHELMI BERTII in via Mer- | catorum, Danice Kiøb- magergaden/ publi- cè divendetur. | [vignett] | [linje] | Christianiæ, Literis Weidemannianis.
AMJH 66
CATALOGUS | Paa | Endeel | Bøger/ | Som den 30te Junii 1732. i | Skolens Huus i Chri- | stiania ved offentlig | Auction skal | selges. | [vignett] | [linje] | Christiania/ Trykt udi K: M: priv: Bogtrykkerie.
AMJH 67
Collecter, Epistler | Og | Evangelier/ | Som | Aaret igiennem læses | paa alle Søndage og Helli- | ge Dage i Kirkerne udi Dan- | mark og Norge. | Nu udi denne Format trykt liige ef- | ter den sidst udgangne Nye | Alter-Boog. | Dernæst og: | Vor HErres Jesu | Christi Lidelses Historie. | Med hosføyede Kong Davids | 7. Poenitentze-Psalmer. | [linje] | NB: Desforuden: Næst efter Tak- | sigelse-Fæsten i Danmark den 11. | Februarij/ findes og indførte de | Texter og Bønner som ere forord- | nede paa den aarlige oc almindelige | Taksigelse-Fæst hver 13 Januarij | i Norge. Psalmerne som her til bru- | ges/ findes og der ved pag. anførte. | [bord] | Christiania/ 1732. | Trykt udi Kongel. Majests. Privi- | legerede Bogtrykkerie.
AMJH 68
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). ORDEN | Hvorledes | De Sager/ som fra | Anno 1732. ere over- | blevne/ saavel som de/ | der til den Almindeli- | ge Kongel. Ober-Hof- | Ret paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1733. ere ind- | stevnede/ skal foretages/ og dermed Trende Dage efter Pauli | Conversionis be- | gyndes.
AMJH 69
Dend Norske Dronnings Dend Stormægtigste Allernaadigste Arve Dronnings og Frues Sophiæ Magdalenæ Til Dannemarck og Norge/ [etc.] Høytidelige Fødsels-Fæst Brev allerunderdanigst og paa Norsk/ det er oprigteligen og velmeent/ til alles Glæde/ særdeeles ihukommet i Stadtholderens Herr Greve Christian Rantzaus Huus i Christiania den 28 Novembris 1732. Christiania, Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 70
Luther, Martin (teolog, 1483–1546). D. Mort. Luthers | Liden (eller Mindre) | Catechismus/ | Med | Børne-Lærdoms Visitatz | i Almindelighed/ saa oc om | eenfoldige Skriftemaal med nogle | nyttige Spørsmaal/ efter D. | Mort. Luthers rette | Meening. | Samt Sententzer aff GUDS | Ord til Troens Bestyrkelse/ for | de Eenfoldige. | [linje] | Tryckt/ Aar 1732.
AMJH 71
Norriges Almindelige Fryd Og Særdeelis Huus-Glæde Paa Norske Kongens Dend Stormægtigste Allernaadigste Arve Herre og Konges Christian VI.s Til Danmarck og Norge/ [etc.]/ Høytidelige Fødsels-Fest/ Blev saa Allerunderdanigst som Høyglædeligst og Hiertinderligst forestillet i Stadtholderens Herr Greve Christian Rantzaus Huus i Christiania den 30 Novembris 1732. Christiania, Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 72
Tydelige | Spørsmaal | og Gienfvar [!]/ | Over | D. Morten Luthers | Liden Catechismus, | Hvorudi | Christendommens | Kierne | kortelig bliver afhandlet, | Og med | Den Hell. Skriftes Sprog | stadfæstet. | Af | Tydsk paa Danske Sprog oversat. | [bord] | CHRISTIANÆ [!] / 1732. | Findes tilkiøbs, hos Friderich Jacobsen | Brun.
AMJH 73
[Cantate opført i Christiania 1733 ved Kong Christian VI.s Nærværelse]. Christiania, Trykt udi Kongel: Majests: privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 73: Kantate oppført i Vår Frelsers kirke i Christiania ved kong Christian VIs nærvær (Det Kongelige Bibliotek (København), 41: 2, – 70 2°).
AMJH 74
CATALOGUS | LIBRORUM | Beati domini | CHRISTOPHORI | NYROP, | Episcopi qvondam Chri- | stiansandensis vigi- | lantissimi. | Qvorum Avctio habebitur | Christiansandiæ die [åpent felt] Junii | 1734. | [vignett] | [linje] | Christianiæ, Typis MDCCXXXIII.
AMJH 75
Collecter, Epistler | Og | Evangelier / som | Aaret igiennem læses | paa alle Søndage og Hel- | lige Dage i Kirkerne | udi Danmark og | Norge. | Og nu udi denne Format | trykt efter den Nye ud- | gangne Alter-Bog. | Dernest og | Vor HErres JEsu Christi | Lidelses Historie. [linje] | [anmerkning] | [bord] | Christiania/ 1733. | Trykt udi Kongel: Majests. privile- | gerede Bogtrykkerie.
AMJH 76
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). INTERIMS PLACAT, | Angaaende | Hvorledes med | Bielcke-hugsten | udi Aggershuus Stift/ | Samt med | Saug-bruget | Over Alt, baade i Aggershuus- og | Christiansands-Stifft udi Norge, | efterdags skal forholdes. | Efter Allernaadigste Kongelig Befaling/ | udfærdiged af Grev Christian Rantzau, | Kongel. Majests. Stadtholder | udi Norge. | [bord] | Christiania, Tryckt udi Kongl: Majests. priv: Bogtr.
AMJH 77
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Kongelig | Fundation | Og | Privilegier | For | Aggershuus-Stifftes | Geistliges | Enke-Cassa.
AMJH 78
Danmark-Norge Kongen (1730–1746 Christian VI). ORDEN | Hvorledes | De Sager/ som fra | Anno 1733. ere over- | blevne/ saa vel som de/ | der til dend Almindelige | Kongelige Ober-Hof- | Ræt paa Aggershuus | Slot her i Norge til Aar 1734. ere ind- | stevnede/ skal foretages/ og dermed | Trende Dage efter Pauli | Conversionis be- | gyndes.
AMJH 79
En andægtig | Bønne-Bog/ | Som indeholder | I. Joh. Avenarii Ugentlige Mor- | gen- og Aften-Bønner. | 2. Bønner for og efter Guds | Tieneste. | 3. Bønner om Skiftemaal og | det hellige Alterens Sacramente. | 4. Bønner for Rejsende til Lands | og Vands. | 5. Bønner i adskillig Handte- | ring. | 6. Bønner udi adskillig tilfælde. | 7. Aarlige Kirke-Bønner. | 8. Doct. Morten Luthers liden | Catechismus. | [linje] | NB: Desforuden er ej heller forsøm- | met i denne Bønne-Bog (næst ef- | ter Taksigelse-Fæsten i Danmark | den 11 Febr:) at indtrykte den Aar- | lige og almindelige Taksigelse-festes | Bøn hver 13de Januarij i Norge: | lige saa vel som og Texterne til | samme Fæst er observeret i Evan- | gelii-Bogen sammesteds. | [bord] | Christiania/ 1733. | Trykt udi Kongel. Majests. Privi- | legerede Bogtryckerie.
AMJH 80
En liden andægtig | Bønne-Bog/ | Som indeholder: | (1) Ugentlige Morgen | og Aften-Bønner med Hierte-Sukke hver Dag. | (2.) Bønner for og efter | Guds Tieneste. (3) Bøn- | ner om Skriftemaal og det | hellige Alterens Sacra- | mente. (4) De 7 Poeni- | tentz-Psalmer. (5) Bøn- | ner for Rejsende til Lands 1 og Vands. (6.) Bønner | udi adskillig Handtering. (7) Bønner i adskillige Til- | fælde. (8.) Aarlige | Kirke-Bønner. | [Skriftsted] | [bord] | Christiania, Trykt udi Kongel. Majests. Privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 81
Fortegnelse | Over Endeel | Bøger/ | Som ved offentlig Auction | skal forhandles og selges udi | Monsr: Breums iboende Huus | her i Christiania den [ åpent felt] Ja- | nuarii 1733. Først- | kommende. | [vignett] | [bord] | Christiania/ Trykt Aar 1733.
AMJH 82
Fortegnelse | Paa Endeel | Latinske/ Italienske/ Franske/ Engelske og | Tydske | Bøger/ | Som den 3 Feb: 1733. i Mr: Cosmus Huus | i Christiania skal holdes fra Klocken 9 om | Formiddagen og 2 om Efter- | middagen. | [vignett] | [bord] | CHRISTIANIA/ | Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 83
Fortegnelse | Paa Endeel af | Velædle og Velærverdig | Nu Salig | Hr. Andreas | Hoff, | Consistoralis, Stifts-Provst/ Provst over | Bragnæs Provstie og Sognepræst i Christiania, | Hans Bøger/ | Som den 4de Februarii Førstkommende ved offentlig Auction skal selges udi | bemelte Sal. Provstens Gaard her i Christiania. | Bøgerne ere nesten allesammen vel conditionerede. | [bord] | Christiania / Trykt udi Kongl: Maj: privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 84
[Holter, Peder Anderssen (handelsmann, godseier og generalkrigskommissær, 1723–1786)]. En Højt-bedrøved Sønne-Søn Begræder sin Allerkiæreste Beste-Faders/ Herr Peder Holters, Forhen Sogne-Præst til Strøms Præstegiæld i Oudalen/ Hans dødelige Afgang/ Da Hans Jordiske Lefninger/ som den dyrebare Siæl forlod den 27de Martii 1733 blev paafølgende den 14 April nedsatte til Hviile i Strøms Hoved-Kirke ved sømmelig/ anseelig og sørgelig Følges Gelejde; Og i følgende beviiser sine Taare/ Som tilbørligt/ I saa nær een Paarørende Hierte-Sorg. Christiania/ Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 85
Kingo, Thomas (dansk biskop, salmedikter, 1634–1703). Den forordnede | Nye | Kirke- | Psalme-Bog/ | Efter | Hans Kongel: Maje- | stæts allernaadigste Befal- | ning af de fornemste Geistlige i | Kiøbenhavn/ til GUds Tieneste paa | Søndagene/ Fæsterne/ Bededagene | og til anden Gudelig Bruug i Kirken/ | udi Danmark og Norge/ af gamle | Aande-rige Sange/ ordentlig ind- | rettet/ og flitteligen igiennemseet og | med mange nye Psalmer forbedret/ | og iligemaade efter Kongelig | Befalning til Trykken | befordret | Af | TH: KINGO, D. | Biskop udi Fyens Stift. | [bord] | CHRISTIANIA | Trykt udi Kongel: Majests: privile- | gerede Bogtrykkerie/ | Aar 1733.
AMJH 86
Monrad, Susanna f. Kraft (prestefrue på Øyer prestegård, 1683–1737). Allerunderdanigste | Löckönskning | Til | Deres Kongelige | Og | Dronninglige | Mayesteters | høy-ønskelige Komme og Reise | I | Deres Mayestæters | Arve-Rige Norge | 1733. | Allerunderdanigst opsat av | Begge Deres Majesteters | Allerunderdanigste Tienerinde | og Tro-inderligste Forbederinde | Øyers Præstegaard i Gulbrands- | dalen dend 13 Julii samme Aar. | Susanna Kraft, | Hr. Christian Wolfgang Monraths. | [bord] | CHRISTIANIA/ Trykt udi Kongel: Majests: privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 87
Monrad, Susanna f. Kraft (prestefrue på Øyer prestegård, 1683–1737). Allerunderdanigste | Og | Tro-inderligste | Taksigelse | For den høje Naade av Begge | Deris Majesteters | Dannemarkes og Norges | Stormægtigste | Arve-Konges | Og Allernaadigste | Dronnings | Nærværelse og Reise igjennem Deris | Arve-Rige Norge/ | 1733. | Allerunderdanigst avlagt av | deres Majesteters | Allerunderdanigste Tienerinde og u-av- | ladelige Forbederinde | Susanna Kraft, | Hr. Christian Wolfgang Monraths. Øyer Præstegaard i Gulbrandsdalen | i Norge den 30 Julii samme Aar. | [bord] | CHRSITIANIA, | Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 88
[Aalborg, Jens (prest, 1708–1781)]. AUGUSTISSIMO, POTENTISSIMO | MONARCHÆ | CHRISTIANO | Sexto, | DANIÆ & NORVEGIÆ REGI, | DOMINO CLEMENTISSIMO | PATRI PATRIÆ CHARISSIMO | PATRIAM PERLUSTRANTI, | FRIDERICHSHALDIAM ingredienti | Has | Publicæ Lætitiæ consecratas Lineas | Testes Devoti Cultus | Cum | Perennantis felicitatis | Calido Voto | Offert | Hummillimus & Devotissimus Cultor. | [vignett] | [sitat] | [bord] | Typis Christianiæ MDCCXXXIII.
AMJH 89
CATALOGUS | LIBRORUM, | Beati Domini | JUSTINI MUNCHII | Qvondam Pastoris Ecclesiæ | Fetensis meritissimi | Qvorum Auctio | Habebitur Christianiæ ad | diem 8 & seq. Febr. 1734, | in ædibus Ivari Brinch. | [vignett] | [linje] | Typis, Christianiæ 1734.
AMJH 90
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). ORDEN | Hvorledes | De Sager/ som fra | Anno 1734. ere over- | blevne/ saa vel som de/ | der til dend Almindelige | Kongelige Ober-Hoff- | Ræt paa Aggershuus | Slot her i Norge til Aar 1735. ere ind- | stevnede/ skal foretages/ og dermed | Trende Dage efter Pauli | Conversionis be- | gyndes.
AMJH 91
Dass, Petter (prest, 1647–1708). D. Mort. Luthers | Lille | Catechi- | smus, | Forfattet | I | Beqvemme Sange, | Under | Føyelige Melodier | Af | Petter Dass. Trykt Aar 1734.
AMJH 92
Fortegnelse | Paa | Endeel Latinske, Franske, | Engelske og Tydske | Bøger, | Som offentlig nestkom- | mende [åpent felt] Maji udi Cancellie | Raad RASCHIS Huus | ved Auction skal | bortselges. | Sammestæds bliver og bort- | solt paa samme Tid eendeel | smucke Skilderier og | Porcelin. | [bord] | Christiania/ Trykt udi Kongel. Majests. | privilegerte Bogtrykkerie.
AMJH 93
Aandelige | Psalmer, | Som synges | udi den Christen Mee- | nigheds Forsamling | og ellers hiemme | i Huusene. | [linje] | Christiania. 1735. | Findes tilkiøbs hos | F. Jacobsen Brun
AMJH 93: En bønne- og salmebok utgitt og trykt i både København og i Christiania. Eksemplaret har fortsatt arksignatur gjennom begge bøkene. Tittelsidene er satt opp likt med de samme bordene og den samme ordlyden i kolofonene
(NTNU, Gunnerusbiblioteket, GUNNERUS Box 118).
AMJH 94
CATALOGUS | LIBRORUM SE- | LECTORUM | Beati LAURENTII | SPIDBERG | Qvi Scientiarum utilium, | Auctorum qvibusvis fere | Notis celebrium aliorumqvo | in variis Lingvis præstanti- | um prostant venales in Ædibus Mercatoris Michaelis Nicolaidæ Christianiæ die [åpent felt] Anno 1735. | [bord] | CHRISTIANIA, | Typis S. Reg. Majest. privil. Typogr.
AMJH 95
CATALOGUS | Over | Afg. Byefoged | MICHAEL ERMAN- | DINGERS | Effterladte Sterboes | Midler og Effecter, som i føl- | ge de forhen udstæde trøkte | Placater ved offentlig Auction | til de Højstbydende skal for- | handles dend 5te December | førstkommedes/ og paafølgende | Dage/ udi Sr. Martinus Win- | ters Huus her i Staden | hvor Auctionen | foretages. | [bord] | CHRISTIANIA, | Trykt udi Kongel. Majests. privil. | Bogtrykkerie.
APPENDIX. | Som under Sal. Byefo- | ged Ermandigers Auction | skal forhandles og selges udi | Monsr. Winters Huus | den 6 December 1735. | [bord]
AMJH 96
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). APPROBATION | Over | De til Et | Blyeværks Op- | tagelse | i Aggershuus-Stifft | Allerunderdanigst | Projecterede Invitations Conditioner. | Friderichsberg Slot, den 7 Martii | Ao. 1735. | [bord] | CHRISTIANIA/ Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 97
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). CONFIRMATION og | Forbedring | Paa | Christiania | Byes | Privilegier. | Dateret Friderichsbergs Slot den 4 Februarii | Anno 1735. | [bord] | CHRISTIANIA/ Trykt udi Kongl. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 98
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). CONFIRMATION og | Forbedring | Paa | Scheens | Byes | Privilegier. | Dateret Friderichsborg Slot den 23 Septembr. | Anno 1735. | [bord] | CHRISTIANIA, | Trykt udi Kongl. Majests. privil. Bogtrykkerie.
AMJH 99
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). ORDEN | Hvorledes | De Sager/ som fra ANNO | 1735 ere overblevne, saavel | som de, dertil den Alminde- | lige Kongelige Ober-Hoff- | Ræt paa Aggershuus Slot her i | Norge til Aar 1736 ere indstevne- | de, skal foretages, og dermed | Trende Dage efter | Pauli Conversionis | begyndes.
AMJH 100
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Patent Om Ober Hof-Rætten i Norge/ For Aar 1736
AMJH 101
Gunnerus, Johan Ernst (biskop i Trondheim, naturforsker, 1718–1773). QVINTÆ CLASSIS | PLANCTUS pariter ac APPLAUSUS | Qvo | abeuntem | NOBILISSIMUM, DOCTISSIMUM | DILECTISSIMUM | Ericum Nicolaum | Arbien, | Suum (heu qvondam) MODERATOREM | Svavissimum | jam vero | die XIV. April. 1735. | CON-RECTORIS SCHOL: CHRISTIAN: | Munia obeuntem | debitæ observantiæ ergo & in grati animi signum | est proseqvuta. | [vignett] | interprete | JOHANNE ERNESTO GUNNERO. | [bord] | CHRISTIANIÆ | Typis Viduæ WEDEMANNIANÆ.
AMJH 102
CATALOGUS | Over Endeel | Bøger, | Som førstkommende 7 Febr. | 1736 skal Auctioneris udi | Provstinde Ham- | mers Huus i | Christiania. | [vignett] | [bord] | CHRISTIANIA, | Trykt udi Kongl. Majests. privileg. | Bogtrykkerie.
AMJH 103
CATALOGUS | Over | Sl. Hr. SÖREN HAGERUPS | efterlatte | Bøger, | Som skal ved offentlig | Auction Selges udi Monsr. | Gert Reiners Huus i Chri- | stiania d. [åpent felt] Februar. | Anno 1736. | [vignett] | [bord] | Trykt Aar 1736.
AMJH 104
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Orden Hvorledes de Sager/ som fra Anno 1736 ere overblevne, saavel som de, der til den Allmindelige Kongelige Ober-Hoff-Ræt paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1737 ere indstevnede, skal foretages, og dermed Trende Dage efter Pauli Conversionis begyndes.
AMJH 105
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Patent Om Ober Hof-Rætten i Norge/ For Aar 1737.
AMJH 106
En Ny | Dansk, Fransk og Tydsk | Glose-Bog, | Med hvert Ords rigtige | Udtale. | [bord] | Til Trycken befordret af | Friderich Jacobsen Bruun, privilege- | red Boghandler og Bogbinder i Christiania 1736.
AMJH 107
[Indbydelsesskrift til Reformationsfesten i Christiania Skole 31. oktober]. Christianiæ den 24 Octobr. 1736.
AMJH 108
[Kraft, Jens (prest)]. En slet og ret Brude-Krants | Sammenflettet | av | Parnassi nylig udsprungne Blomster | Og | Frembaaren | Da | BRUDGOMMEN | Den Velædle og Velærværdige Mand | HERR | NIELS NIEL- | SEN DORPH | Vel-meriterende Sogne-Præst for Lands Menigheder. | Og | BRUDEN | Den Ædle og Dyd-ziirede | Jfr. DORTHE | BENTS-Datter, | Lod sammen-knytte Deres høitidelige Ægteskabs | Baand udi Ædle Seigr. PETTER MOGENSENS Huus | ved Christiania den [åpent felt] Junii 1736. | Av BRUDE-PARRETS | Tilforbundne og Pligtskyldigste Tienere. | [bord] | CHRISTIANIA, Trykt udi Kongel. Majests. Privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 108: Vignetter i leilighetstrykket til brudeparet Niels Nielsen Dorph og
Dorthe Bentsdatter, 1736 (Nasjonalbiblioteket, NS Fol. 30).
AMJH 109
Musiqven, Som paa den Høj-tidelige Reformations Jubel-Fest/ Av Hans Kongel. Majestæt Allernaadigst anordned at holdes i Dannemark og Norge den 30te og 31 Octobris, og 1 Novembris 1736. er indretted til Christianiæ Kirke og Skole.
AMJH 110
[Opfordring til at yde Bidrag til Oprettelse af et Tugt- og Arbeids-Huus i Christiania Stifft for at hemme Betleres Omstrippen].
AMJH 111
Theiste, Mogens (amtmann, 1729–1791). Livet er den Vej, som fører til Døden, | For at | Oversætte os i et bedre Liv. | Dette | Sin Højt-bedrøvede PAPA | JACOB THEISTE og Otte smaa Sødskende | til Trøst/ | Over | Sin Hierte MAMAS | ANNA BEATA | THEISTES, | Efterleverske af Sal. ANDREAS ØRTLEIN, | Dødelig Afgang, som den 3 Febr. 1736 (efter Hun 19 Dage forhen af GUD var | bleven begladet ved en lykkelig Forløsning med Tvende Sønner/ og i tvende Ægteskaber en | velsignet Moder til 11 Børn,) ved en sagte og Salig Død indgik i det nye Liv | i hendes Alders 33 Aar. | Og ved en Høi-Anseelig Comitat nedsatt i Vor Frelseres Kirke-Gaard | i Christiania d. 10 Febr. | I følgende faae Liener forestillet og betragtet | af den Sal. Afdødes Eldste Søn | MOGENS THEISTE. | [bord] | [sørgedikt] | | [bord] | CHRISTIANIA, Trykt udi Kongl. Mejestets privileg. Bogtrykkerie.
AMJH 112
ARA | PERENNATURÆ MEMORIÆ | Super Monumentum | PERILLUSTORIS, AMPLISSIMI, CLARISSIMI, | ERUDITISSIMI | Mag. JACOBI | RASCH, | Pluribus honorum titulis | Et | Muniorum elogiis | Insigniti | S.R.M. CONSILIAR. CANCELLAR. ASSES. | In Consistor: Hafniens: S: S: THEOLOG: LECTOR | Canonic: Capitul: | Et | (heu qvondam) | RECTORIS SCHOLÆ CATHEDRALIS | qvæ Christianiæ floret | longe meritissimi | Viri | Eruditione, Prudentia, Eloqventia singulari | Instructissimi | Qvi | In Deum pius | In Regem fidus | In Collegas comis | In Amicos candidus | in omnes | Velut erga se suosq; affectus | Anno ætatis LXIX | Sarcina dignitatum & corporea | lubenter deposita | E vivorum turba & turbis | in | Æternam qvietem migravit | Ipsis Calend. Octobr. MDCCXXXVII. | Extructa inter lacrÿmas & singultus | a Beate Defuncti mæstissimis Discipulis & | Supremæ Classis Alumnis.
AMJH 112: Vignett i sørgediktet ved Jacob Raschs død i 1737
(Nasjonalbiblioteket, NS fol. 74).
AMJH 113
CATALOGUS | Over | Afgangne Etatz-Raad | Abraham | Dreyers | Efterladte BIBLIOTEQUE, | Som ultimo Febr. 1737. i Stærbboe-Huuset | i Trundhiem paa Auction bliver bort- | solt til Højstbydende. | [vignett] | [bord] | CHRISTIANIA, Trykt udi Kongl. Majsts. priviligerede Bogtrykkerie.
AMJH 114
CATALOGUS | Over | Eendeel meget vel Condi- | tionerede | Bøger/ | Af de nyeste og beste Editioner, | Som ved offentlig Auktion | skal forhandles tilkommende | Aar 1737. den 6te Februarii | udi Madame Inger Sal. | Christen Buurs | Huus. | [bord] | CHRISTIANIA/ | Trykt udi Kongl. Majsts. priv. Bogtryckerie.
AMJH 115
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Orden Hvorledes de Sager/ som fra Anno 1737. ere overblevne, saavel som de, der til den almindelige Kongelige Ober-Hoff-Ræt paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1738 ere indstevnede, skal foretages, og dermed Trende Dage efter Pauli Conversionis begyndes.
AMJH 116
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Patent Om Ober Hof-Rætten i Norge/ For Aar 1738
AMJH 117
Lange, Ole (prest, 1703–1766). Den Alle nyttige Klogskabs beklagelige Forliis/ Udi Et sørgeligt Far vel/ Ydmygst sagt Til Den Høy-ædle og Høyærværdige Herre Magr: Peter Hersleb, Da Hand efter Guds Behag Ombyttede Aggershuuses Biskopsdømme Med Det udi Siælland, Og blev af Hans Kongelig Majestæt allernaadigst kaldet den at være Biskop udi Siællands Stifft, Decanus Facultat: Theolog: &c. Eenfoldigst-taknemmelig for beviiste Gunst-bevaagenhed forestillet Af Deres Høyædle Høyærværdigheds Underdanig-hengivne Tiener Ole Lange, Pastor til Urskoug Menighed. Christiania, Trykt udi Kongel. Majests. priviligerede Bogtrykkerie.
AMJH 118
TERRENAS ANIMAE EXUVIAS | VIRI | NOBILISSIMI & AMPLISSIMI | B. Mag: JACOBI | RASCHII, | Dum in vivis fuit, | SACRÆ REGIÆ MAJESTATIS DANIÆ | & NORVEGIÆ CONSILIARII CAN- | CELLARIÆ ILLUSTRISSIMI, | ASSESSORIS in Collegio CONSISTORIALI Gravissimi, | In Cathedrali Schola Christianensi | LECTORIS S. S. THEOLOGIÆ DIGNISSIMI, | Et | RECTORIS VIGILANTISSIMI, | CUJUS | Exseqviæ, inter luctûs ac suspiria Bonorum omnium, | magnificô apparatu & honore celebrantur Christianiæ | d. [ ] Octobr. A: MDCCXXXVII. | Monumentô Hôc | Devoti ac submisissimi venerantur | Discipuli Quartæ Classis | Scholæ Christianiensis. [linje] | CHRISTIANIÆ, | Leteris Seren: Regiæ Majestat: priv: Typograph.
AMJH 118: Vignett fra de trykte sørgediktene fra elever ved katedralskolen i Christiania ved rektor Jacob Raschs død og begravelse (Nasjonalbiblioteket, NA/A f 4922).
AMJH 119
VIRTUTES IMMORTALITATI COMMENDATAS | Et | Non exigui Momenti Beneficia, | in Pubem Literariam Collata, | In quibus absens aderit, defunctus vivet | Ac | Cum Sera Posteritate elingvis qvasi colloqvium habebit | VIR | NOBILISSIMUS & ILLUSTRISSIMUS, | Mag: JACOBUS | RASCH. | SACRÆ REGIÆ MAJESTATIS DA- | NIÆ & NORVEGIÆ | CONSILIARIUS CANCELLARIÆ, | COLLEGII CONSISTORIALIS ASSESSOR, | In CATHEDRALI SCHOLA CHRISTIANIENSI | Incomparabilis S. S. THEOLOGIÆ LECTOR | Nec non | RECTOR INCLYTISSIMUS, | Grata memoria proseqvuntur | Et | Epicediis humillimi Spiritus describunt | ALUMNI QVINTÆ CLASSIS | Scholæ nuper memoratæ, | In qverulas voces largasq; lacrymas effusi. Die [15] Octobr: | A: MDCCXXXVII. | [linje] | CHRISTIANIÆ, | Literis seren. Regiae Majestat. priv. Typograph.
AMJH 120
Witloch, Thomas. Hvad Himlen vil byde | Maae Jorden adlyde, | Hvad Gud vil foreene, | Kand ingen formeene, | Hvilket sees i Dag Nu Een kierlig Foreening bliver sluttet Imellem det Wel-ædle og Højfornemme Brude-Par, Brudgommen … Sgr. Hendrich Brønstorph, Bruden … Jmfr. Pauliana Kræfting, Hvilcket paa Deres Glædelige Bryllups Fæst som blev celebreret paa Bærums Jernverk i Asker Præstegield den 13 Febr: Anno 1737. Ønskes megen Naade, Lykke og Velsignelse Af den der stedse lever Dette Ædle Brude-Pars ærbødigste Tiener Thomas Witloch. Christiania, Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtryckerie.
AMJH 121
CATALOGUS | LIBRORUM, | Eller | Forteignelse | Over | de Bøger, | Som er hos | Johann Christian Oelschner, | Privilegered Boghandler/ | For billig Pris at bekomme. | Continuatio II. | Logerer hos Monsr. Christian | Schurmann. | [linje] | Christiania 1738.
AMJH 122
CATALOGUS | Over | Eendeel | Bøger | av adskillige Sprog og | videnskaber/ som ved Avction | skal sælges den 27de Janvarii | Ao: 1738. i afgangne Madame | Margaretha Sal. Hans Ca- | stensens Stærbboes Huus | i Christiania. | [vignett] | [linje] | CHRISTIANIA/ | Trykt udi Kongl. Majsts. privileg. Bogtrykkerie.
AMJH 123
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). ORDEN | Hvorledes | De Sager/ som fra Anno | 1738. ere overblevne, saavel | som de, der til den alminde- | lige Kongelige Ober-Hoff- | Ræt paa Aggershuus Slot her i | Norge til Aar 1739 ere indstevne- | de, skal foretages, og dermed | Tvende Dage efter | Pauli Conversionis | begyndes.
AMJH 124
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Patent Om Ober Hof-Rætten i Norge/ For Aar 1739.
AMJH 125
Fortegnelse | Paa endeel | av | Vel-ærværdige og Vel-lærde | Nu Salige | Hr. Poul Røders | Fordum vel-betroede Sogne- | Præst for Vestby Præstegjeld | Hans Bøger/ | Som den 10 Februarii først- | kommende ved offentlig Au- | ction skal opbydes og bort- | selges i Sr. Giert Reiners Huus | i Christiania, | Bøgerne ere nesten alle smukt con- | ditionerede.
AMJH 126
Friderichshalds Byes Approberet Brand-Ordning Anno 1738. Christiania. Trykt udi Kongl. Maj. priv. Bogtryckerie.
AMJH 127
SCHIENS | Byes | Brand-Ordning, | Allerunderdanigst | Forfatted | Den 31te Decembris | Anno 1735. | [bord] | CHRISTIANIA, | Trykt udi Kongl. Majsts. privilegerede Bogtryckerie.
AMJH 128
Vogelius, Frands (prest, 1699–1755). Dend blomstrede Ære-krands over Dends Grav | Peder Colbjørnsen, Obrist Lieutenant af Infanteriet | bg. 28/3 1738 | af Frands Vogelius | Christiania. Kgl. Majestæts privil. Bogtr.
AMJH 129
CATALOGUS | Over | Sal. Hr. Christopher | Boyesens | Effterlatte | Bøger, | Som førstkommende den [åpent felt] Februarii 1740. skal auctio- | neris udi Monsr. Christian | Schurmans Huus i | Christiania. | [vignett] | [bord] | Trykt Aar 1739.
AMJH 130
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Orden Hvorledes De Sager/ som fra Anno 1739. ere overblevne, saavel som de, der til den almindelige Kongelige Ober-Hoff-Ræt paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1740 ere indstevnede, skal foretages, og dermed Tvende Dage efter Pauli Conversionis begyndes.
AMJH 131
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Patent om Ober Hof-Rætten i Norge/ For Aar 1740]
AMJH 132
Kingo, Thomas (dansk biskop, salmedikter, 1634–1703). Den forordnede | Nye | Kirke- | Psalme- Bog/ | Efter | Hans Kongel: Maje- | stæts allernaadigste Befal- | ning af de fornemste Geistlige i | Kiøbenhavn/ til GUds Tieneste paa | Søndagene/ Fæsterne/ Bededagene | og til anden Gudelig Bruug i Kirken/ | udi Danmark og Norge/ af gamle | Aande-rige Sange/ ordentlig ind- | rettet/ og flitteligen igiennemseet/ og | med mange nye Psalmer forbedret/ | og iligemaade efter Kongelig | Befaling til Trykken | befordret | Af | TH. KINGO, D. | Biskop udi Fyens Stift. [bord] | CHRISTIANIA/ | Trykt udi Kongel: Majests: privile- | gerede Bogtrykkerie/ | Aar 1739.
AMJH 133
CATALOGUS | Over | Endeel Latinske, Franske, | Danske, Italienske, | og Tydske Bøger/ | Som | Efter Sr. Martinus Winters | Forlangende/ skal ved offent- | lig Auction forhandles udi | Sr. Michel Nielsens iboende | Huus her i Christiania først- | kommende den 15te Septem- | bris 1740. Eftermiddagen | Klocken 2 slet. | [bord] | CHRISTIANIA, | Trykt udi Kongl. Majsts. priv: Bogtryck.
AMJH 134
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Orden Hvorledes de Sager/ som fra Anno 1740. ere overblevne,, saavel som de, der til den almindelige Kongelige Ober-Hof-Ræt paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1741. ere indstevnede, skal foretages, og dermed Tvende Dage efter Pauli Conversionis begyndes.
AMJH 135
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Patent Om Ober Hof Rætten i Norge/ For Aar 1741
AMJH 136
APPENDIX | Til avg. Krigs Bogholder | Grönvolds Bøger/ bestaaende | av adskillelige Sprog, og bliver samme | Tiid den 27 Jan. udi forbemeldte | Bogholders Enkes iboende | Gaard bortsolte. | [bord]
AMJH 137
CATALOGUS | Over | Avgangne Mag: | Jacob Stockflets | Effterladte | Bøger/ | Som ved offentlig Auction | skal afhandles udi Sr. Neu- | mans Huus i Christiania | den [åpent felt] Februarii 1741. | [bord] | CHRISTIANIA, | Trykt udi Kongl. Maj: privil Bogtryckerie.
AMJH 138
CATALOGUS | Over Endeel | Bøger/ | Latinske, Tydske, Fran- | ske, og Danske etc. | Som ved offentlig Auction | Førstkommende/ den 6 Febr: | 1741. Formiddagen Klok- | ken 9 slet/ i Sr. Michel Niel- | sens Gaard bliver bortsolt. | [bord] | CHRISTIANIA, | Trykt udi Kongl. Majsts. privil. Bogtryk.
AMJH 139
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Anordning | Om | Tugthuusets ind- | rettelse udi CHRISTIANIA, | Og | De Fattiges Forpflegning i | Aggershuus Stift. | Christiansborg Slot i Kiøbenhavn 1741 | den 2 Decembr. | [bord] | CHRISTIANIA/ | Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtryckerie.
AMJH 140
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Orden Hvorledes de Sager/ som fra Anno 1741. ere overblevne, saavel som de, der til den almindelige Kongelige Ober-Hoff-Ræt paa Aggershuus Slot her i Norge til Aar 1742 ere indstevnede, skal foretages, og dermed Tvende Dage effter Pauli Conversionis begyndes.
AMJH 141
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Patent Om Ober Hof-Rætten i Norge/ For Aar 1742
AMJH 142
Fortegnelse | Over | Eendeel BØGER, | Som ved Auction til Højstbydende | skal vorde bort-forhandlet udi | Sr. Neumans Huus nest- | kommende 10 Febr: | [linje]
AMJH 143
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Bønner og Texter, | hvilke paa den | Extraordinair almindelig | Bede-dag, | hvilken | Efter Vor Allernaadigste | NORGES | Konge Christian | den Siettes | Allernaadigste Anordning | og Befaling, skal over alt i Aggers- | huus Stift den 21 Septembris 1742. hol- | des til GUds Ære, og Landets Beste, | ved GUds Vredes Formildelse, | og Plagens Afvendelse. | [bord] | CHRISTIANIA, Trykt udi Kongel. Majests. Pri- | vilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 144
CATA- | LOGUS | Over | Adskillige Latinske, | Tydske, Franske og | Danske | Bøger/ | Som ved offentlig Auction | skal bortforhandles i Sr. Christian Schurmans Huus den 5te | Februarii 1742. | [linje] | Christiania/ Trykt udi K: M: priv: Bogtryckerie.
AMJH 145
CATALOGUS | Over | Effterskrevne | Bøger/ | Alle meget vel conditioneret, | og de fleeste udi Engelsk og | Fransk Bind/ som førstkom- | mende den 5te November | 1742. og effterfølgende Da- | ge udi Monsr. Romanus | Möllers Huus ved Aucti- | on skal forhandles | og selges. | [linje] | CHRISTIANIA, | Trykt udi Kongel. Majests. privil: Bogtryckerie.
AMJH 146
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). ORDEN | Hvorleedes | De Sager/ som fra Anno | 1742. ere overblevne, saavel | som de, der til den alminde- | lige Kongelige Ober-Hoff- | Ret paa Aggershuus Slot her i | Norge til Aar 1743. ere indstevne- | de, skal foretages, og dermed | Tvende Dage efter | Pauli Conversionis | begyndes.
AMJH 147
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). PATENT | Om | Ober Hof-Rætten i Norge/ | For Aar 1743.
AMJH 148
Selmer, Christen (prest, 1718–1763). Aandelige | Forlystelser | og Fornøyelser/ | Udi | Aanderige Sange forfattede; | Hvilke, | Troens Eenfoldighed/ | Af | Hiertets inderste Grund/ | Haver | Bragt for Lyset; | Til | Guds og den Herres Jesu | Priis og Berømmelse: | Hannem være Ære i all Ævighed | Amen! | Christianiæ | den 11 Apr: 1742. Christen Selmer. Catecheta | [bord] | Christ: Trykt udi Kongl: Majst: priviligerede Bogtrykkerie
AMJH 149
CATALOGUS | Over | Endeel Bøger/ | Som førstkommende den [åpent felt] 1743. skal auctioneres og bortselges | udi Monsieur Lauritz Bierregaards | Huus i Christiania. | [bord]
AMJH 150
CATALOGUS | Over | Endeel flere Bøger | som næst-følgende 26de | Augusti 1743. ved Auction | skal tillige bortsælges udi | Lauritz Bierregaards | Gaard udi Chri- | stiania. | [vignett] | [bord] | Christiania, Trykt udi K: M: priv: Bogtr.
AMJH 151
CATALOGUS | Over | Sl. Stifts Provst | WEGERSLÖFFS | Bøger, | Som den 4 Febr: 1743 | ved offentlig Auction udi Hans efterladte Gaard | her i Christiania vor- | der afhandlet. | [bord] | CHRISTIANIA, | Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtryckerie.
AMJH 152
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). ORDEN | Hvorledes | De Sager/ som fra Aa- | ringene 1742. og 1743. ere | overblevne, saavelsom de der | til den almindelige Kongelig | Ober Hof Ret paa Aggershuus | Slodt her i Norge til Aar 1744. ere | indstevnede, skal foretages, og der | med Tvende Dage efter | Pauli Conversionis | begyndes.
AMJH 153
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). PATENT | Om | Ober Hof-Rætten i Norge/ | For Aar 1744.
AMJH 154
Dass, Petter (prest, 1647–1708). D. Mort. Luthers | Lille | Catechi- | smus/ | Forfattet | I | Beqvemme Sange/ | Under | Føyelige Melodier | Af | Petter Dass. Trykt Aar 1743.
AMJH 155
Hass, Joachim Bruun (klokker, 1713–1789). Tvilling Rigets fuldkomne Lyksalighed | Over det/ at den | Stormægtigste MONARCH | Min Allernaadigste Arve Konge og Herre | Kong | CHRISTIAN | den Siette | I Dag | Paa Sin Høystglædelige og velsignede Fødsels Fæst | Den 30te November 1743. | Indtræder i Sin Høyvelsignede Alders 45de Aar udi | all Høyforønsket Sundhed og Kongelig Lyksalighed | Til hiertelig at udbede hos GUd om denne store Lyksalighed | til mange Aar, og for Høy Kongelig Allernaadigst skiænkte Naade | at hukomme med allerunderdanigst Taksigelse; | Fremsendes | i allerunderdanigst Soumission | Dette af | Joachim Bruun Hass, | Klokker til vor Frelseres Kircke i Christiania. Imprim: | J: C: v. REIZENSTEIN. | [bord] | CHRISTIANIA, Trykt udi Kongl. Majests. priviligerede Bogtrykkerie.
AMJH 156
CATALOGUS | Over | Adskillige Latinske, En- | gelske/ Hollandiske/ Tydske/ | Franske og Danske et c. | Bøger, | Som ved offentlig Auction | bliver bortsolt/ om Eftermid- | dag Klocken 2 slet/ i Sr. Jo- | hann Calsens Huus den | 27 Januarii 1744. | [bord] | CHRISTIANIA, | Trykt udi Kongel. Majests. Pri- | vilegerede Bogtryckerie.
AMJH 157
CATALOGUS | Over | Endeel Bøger/ | Som førstkommende den 3die Febr: | 1744 Kl. 2 Eftermiddag skal auctione- | res og bortselges udi Seigr. Mads Leerbergs Huus i Christiania. | [linje]
AMJH 158
Collecter, Epistler | Og | Evangelier/ | Som | Aaret igiennem læses | paa alle Søndage og Hel- | lige Dage i Kirkerne | udi Danmark og | Norge. | Og nu udi denne Format | trykt efter den Nye ud- | gangne Alter-Bog. | Dernest og | Vor HErres JEsu Christi | Lidelses Historie. | [linje] | NB. Efter Taksigelsens-Fæst den 11 | Febr. Findes og indføre de Texter | og Bønner/ som ere forordnede | paa dend Aarlige og Almindelige | Taksigelses-Fæst hver 13 Januar. | i Norge; Psalmerne/ som dertil | bruges/ findes og der anførte. | [bord] | Christiania, 1744. | Trykt udi Kongel: Majests. Privile- | gerede Bogtrykkerie.
AMJH 159
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). ORDEN | Hvorledes | De Sager/ som fra Aa- | ringene 1742, 1743 og 1744 | ere | overblevne, saavelsom de | der til den almindelige Kongelig | Ober Hof Ret paa Aggershuus | Slodt her i Norge til Aar 1745. ere | indstevnede, skal foretages, og der | med Tvende Dage efter | Pauli Conversionis | begyndes.
AMJH 160
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). PATENT | Om | Ober Hof-Rætten i Norge/ | For Aar 1745.
AMJH 161
Fortegnelse | Paa endeel vel conditionerede | Bøger, | Som den 5 Februari 1744. | udi avgangne Tolder Buskes | Gaard ved Offentlig | Auction vorder for- | handlede. | [linje] | CHRISTIANIA, | Trykt udi K: M: privilegerede Bogtryckerie.
AMJH 162
RESCRIPT | Angaaende | Adskillige Ting | Om | Skoele- og de Fat- | tiges Væsen i Aggershuus | Stift/ | Samt Tugthuuset i Christiania. | Friderichsborg Slot den 25 Septembr. 1744. | [bord] | CHRISTIANIA, Trykt udi Kongel. Majests. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 163
Anordning Om Politiens Indretning og Administration Udi Christiania Bye og dens omliggende Forstæder. Christiansborg Slot i Kiøbenhafn den 12te Februarii 1745. Christiania. Trykt udi Kongl. Majsts. privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 163: Papiromslag av flerfarget brokadepapir på Anordning om
Politiens Indretning og administration udi Christiania …, Christiania 1745 (Nasjonalbiblioteket, Forordninger (1744–1747)/si).
AMJH 164
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Orden Hvorledes De Sager/ som fra Aaringerne 1742, 1743 og 1744 ere overblevne, saavelsom de der til den almindelige Kongelig Ober Hoff Ret paa Aggershuus Slodt her i Norge til Aar 1745. ere indstevnede, skal foretages, og der med Tvende Dage efter Pauli Conversionis begyndes.
AMJH 165
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). [Plakat om forbud mot å skyte eller fange rapphøns (agerhøns) i Akershus stift]
AMJH 166
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). [Plakat om toll på slaktekveg fra Sverige via Fredrikshald]
AMJH 167
[Lincke, Johan Christopher (stadsfysikus, 1704–1761)]. Kongs-Kilde- | Vands | Beskrivelse | Tilligemed een udførlig | Beretning | Hvorledes man skal giøre sig det og andre | sunde Vand til Nytte. | [bord] | Trykt Aar 1745. i Februarii Maaned.
AMJH 168
[Thue, Andreas (apoteker, 1703–1751)]. Velmeent Erindring om det Trykte Skrift | kaldet | Kongs Kilde-Vands Beskrivelse. | Ligeledes: | Hvad Forskiæl der er paa samme Vand og Christianiæ ordinaire Post-Vand samt andre reene Vande.
AMJH 169
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). Christianiæ | Byes | Brandt-Ordning, | Kiøbenhavn den 24 Februarii 1714. | [vignett] | [linje] | CHRISTIANIA, | Trykt udi det Kongel. Majests priviligerede Bogtrykkerie.
AMJH 170
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). [Placat. Angaaende hvorledes med Ild og Lys udi Enhvers Huuse og Gaarde i Christianiæ Bye og dens Tilhørende haver at omgaaes/ og sig udi paakommende Ildebrand at forholde].
AMJH 171
Danmark-Norge Kongen (1730–1746: Christian VI). [Placat. Angaaende hvorledes med Ild og Lys udi Enhvers Huuse og Gaarde i Christianiæ Bye og dens Tilhørende haver at omgaaes/ og sig udi paakommende Ildebrand at forholde].
AMJH 172
En liden andægtig | Bønne-Bog/ | Som indeholder | (1) Ugentlige Morgen | og Afften-Bønner med | Hierte-Sukke hver Dag. | (2.) Bønner for og efter | Guds Tieneste. | (3) Bøn- | ner om Skriftemaal og det | hellige Alterens Sacra- | mente. (4) De 7 Poeni- | tentz-Psalmer. (5) Bøn- | ner for Rejsende til Lands | og Vands. (6.) Bønner | udi adskillig Handtering. | (7) Bønner i adskillige Til- | fælde. (8.) Aarlige | Kirke-Bønner. | [skriftsted] | Bønhør mig/ naar jeg raaber/ min | Retfærdigheds Gud; Du som | trøster mig i Angest/ vær mig naa- | dig og hør min Bøn. | [bord] | Christiania, Trykt udi Kongel. Majests. | privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 173
En liden andægtig | Bønne-Bog / | Som indeholder: | (1) Ugentlige Morgen | og Aften-Bønner med | Hierte-Sukke hver Dag. | (2.) Bønner for og efter | Guds Tieneste. (3) Bøn- | ner om Skriftemaal og det | hellige Alterens Sacra- | mente. (4) De 7 Poeni- | tentz-Psalmer. (5) Bøn- | ner for Rejsende til Lands | og Vands. (6.) Bønner | udi adskillig Handtering. | (7) Bønner i adskillige Til- | fælde. (8.) Aarlige | Kirke-Bønner. | [skriftsted] | [bord] | Christiania, Trykt udi Kongel. Majests- | privilegerede Bogtrykkerie.
AMJH 174
Gerhardt, Paul (tysk salmedikter, 1607–1676). Psalmer/ Som udi tilstundende Juu- | le-Dage/ Nyt-Aars Dag/ Hellig Tre | Kongers Dag/ og Tacksigels-Festens | Dag paa Orgel-Vercket udi Chrisria- | niæ Kirke bliver musicerede, ere | den berømte Pauli Gerardi | Tydske Psalmer/ | Paa Danske oversatte | Af J: H: Schow, | [bord] | CHRISTIANIA/ | Tryck udi Kongl. Majests. | privilegerede | Bogtryckerie.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
De første bøkene som utkom i Norge, ble trykt i Christiania i annen halvdel av 1600-tallet og første del av 1700-tallet. I tidsrommet fra 1643 til 1745 kjenner en til i alt sju boktrykkere i Christiania, hvorav en var kvinne. Hva kunne bli trykt i et trykkeri som var underlagt statens sensur i et land med få forfattere? Hva slags tekster ble trykt på hvilke språk? Hvem var trykkernes oppdragsgivere? Hvordan ble utgivelsene finansiert? Disse og mange andre spørsmål forsøker Anne Eidsfeldt å belyse gjennom sin annoterte bibliografi. Bibliografien er et pionerarbeid som vil gi ny kunnskap om trykkerinæringen i Christiania i den dansk-norske helstaten.
Utgaven utgis i Nasjonalbibliotekets digitale fagressursserie, NB tema.