Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

8. november [1853]. Brev til Oscar Wergeland

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania. Brevet er avsluttet på langs i margen på s. 1.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «1853».

Kjere Oscar. Dit BrevDit Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. fra Wien rigtig modtaget og jeg takker meget derfor. Det kom netop Dagen før jeg skulde flytte og det blev det endelige Lod i Vægten; gjorde at jeg heller vil bære alle Mangler ved nærværende Logie, fremfor at blive et Sted hvor man dog helst saae jeg var borte.

Dette til Din Beroligelse først. Jeg boer nu i Garver Schjanders Gaard Østre Gade 3die Etage, hvor jeg har 3 Værelser, hvoraf det ene ved Hjelp af en Kogeovn skal omdannes til Kjøkken. Forresten ikke et Skab eller, en Hylde eller Spor af Beqvemmelighed. Men Men Udsigten er deilig og det ligger i Hjertet faf den Smule Liv hos os, jeg kan lettere komme til mine Venner og da disse Krav overdøvede alle andre, tog jeg dette. Selv i Dit Huus, hvor smukt det er i sig selv, følte jeg næsten strax at mit Humeur ikke vilde strække til – allermindst paa den Side hvor jeg skulde Boet. Dertil kom alle de Ubeqvemmeligheder som Du tildeels selv har udhævet for mig. Mangel paa Indgang gjennem Børne- og Sovekammer – og at dele Kjøkken med Andre. Jeg saae mig næsten strax om efter et andet. Det har været mine Grunde – Dine hvorfor Du helst har ønsket, at jeg vilde søge et andet kan jeg kun betinget indrømme. Du gjør Dig nogle alt for overdrevne Forestillinger om den Vandalisme BørneneBørnene] Alf (1844–1919), Oscar (1845–1911) og Emil (1848–1904). Robert ble tatt opp som pleiesønn hos Johan Christian Collett i 1852. vilde afstedkomme. Saa vel opdrættede afrettede i dette Stykke tør jeg sige de ere, at det ikke vilde falde nogen af dem ind at rive eller skjære i Vindueskarmene. Hvordan Laasene saa dyre‹…› skulde tage Skade ved at benyttes af smaae Hænder fremfor af store, veed jeg ikke. Men alt det er jo det samme nu, og Din Frygt er nok – min Frygt vilde være større for hvad disse Børn ikke gjorde end for hvad de gjorde mueligens kunde gjøre af Skade, thi enhver lille Brøstfældighed i Huset vilde paa denne Maade blive disse stakkels Gutter tilregnede.

Inden jeg forlader dette, Thema endnu et Punkt som maae forklares lidt – helst for aldrig mere at nævnes: Til Sophie StenstrupSophie Stenstrup] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster. Collett skrev til henne 7. august 1853. skrev jeg fra Klampenborg – da jeg af BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge var underrettet om at jeg kunde tage ind i Dit Huus – om hun vilde sørge for at der fandtes en Pige eller nogen til min Betjening. Da jeg kom den 9de September, fandt jeg kun Antonette, som Fru St. formodentlig, især 2da der var ogsaa en halvvoxen Datter, havde fundet at ville afgive tilstrækkelig Hjelp dertil, især da hun nu engang p var pligtet til at skaffe nogen den Opvartning der følger med Logiet fex. Reengjøren og kogt Vand. Bemeldte Ant. maalte mig strax med Øine der spaaede mig lidet godt. Hvad skulde jeg gjøre! Tage en Pige ind fra Gaden! – og desuden var der saa fuldt i det Kjøkken, af Folk, at jeg maatte grue for at trække en Pige ind i det ‹Ka›‹…›. Jeg maatte da accommodere mig med hende, og jeg foresatte mig at vinde hende med den yderste Venlighed, hun skulde mærke, at jeg ingen andre Fordringer gjorde end enhver anden Logerende, og de smaae Tjenester der faldt forresten vilde jeg rigelig betale hende. En Tid gik det godt da hun mærkede at jeg fandt mig i alle Mangler. men da hun efterhaanden paa den groveste Maade forsømte os, gik ud om Aftenen uden at sætte ud hverken Lys, Brød eller Melk, og jeg paa den lempeligste Maade – ja desværre jeg maae sige – med en Ydmyghed der bedre kunde passet sig for En der modtog det som Gave ikke end som den der havde Ret dertil, ikke at nævne om denne var en nær Slægtning af den Mand hun tjente – – foreholdt hende det da kom efterhaanden hendes rette Ansigt frem. Jeg vil ikke spilde Tid med at detailleres, men det er sandt, alt hvad man kan døie af en vrangsindet, og ved andres ufortjente Godhed bleven kjephøi og uforskammet Qvinde, det har jeg døiet, og jeg maatte gjøre det stiltiende da jeg paa nu engang var afhængig af disse Folk. Jeg følte mig saa hjelpeløs, saa inderlig forladt og nedtrykt, at jeg intet kunde sætte imod, og for ikke aldeles at fordærve det med hende og berøve mig al Hjelp for Børnenes Skyld maatte jeg taale Alt. Hver anden Dag blev der gjort reent, og inde i KjerulfsKjerulfs] Antakelig Otto Richard Kjerulf (1825–97), løytnant Stue og i Gangene saa der saaledes ud at jeg aldrig har seet saa en saa et ansedtansett] passet på, røktet Gulv. Der blev ikke lukket op for nogen der kom for at besøge mig, og LauraLaura] Laura Augusta Arnesen (1822–95), født Wergeland, Colletts kusine og pleiesøster der engang vilde ind fik et yderst impertinentimpertinent] frekt Svar. Undertiden fik jeg ikke kogt Vand op og maatte gaae uden Frokost. Da det blev koldt i Veiret, havde jeg i en god Time heldigt Øieblik formaaet hende til det Løfte, at lægge i lidt om Morgenen jeg sluttede aldrig nogen Accord om Prisen forud, men overlod til hende at forlange hvad hun vilde. Da hun virkelig ikke var overdreven i sine Fordringer, betaler jeg hende ofte mere end hun forlangte. (fordetmeste vare vi ude om Dagen) – og da jeg nødig ved den Nære Flytning vilde koste Transport paa saa lidet – dette holdt hun en Stund men tilsidst nægtede hun os det, saa at Børnene og jeg bogstavelig frøs blaae de sidste Dage. Fru FalsenFru Falsen] Muligens Louise Caroline de Falsen (1780–1866), født Kaltenborn, enke etter Carl Valentin de Falsen (1787–52) besørgede hun dog med Ved! og der var intet i Veien. Ja jeg kan rigtignok sige at jeg har været i Dit Huus! og jeg skal mindes den Medfart jeg har døiet der. Ærgerlig var den Uskjønsomhed ogsaa disse Folk viste mod Dig. De boede dog frit i Dit Huus og ingen lagde dem et Halmstraae i Veien, og dog lod det paa hende som om de viste Dig den største Gunst. Hun talte idelig om de Ubehageligheder hun havde havt der, da Manden Jacob, havde fra Begyndelsen været vred fordi hun var flyttet derind. Ved Efter slige Scener gik maatte jeg formodentlig 3undgjelde. Egentlig grov blev hun aldrig mod mig ‹…› da min Høflighed altid holdt hende i Ave, men hun forsømte ingen Leilighed til at sige Børnene noget. Naar den stakkels Alf i Hoselæsten trippede ned for selv at hente Børste for at faae pudset Skoe, slængte hun den til ham med et E‹d›: «gaae med det forbandede Skidtet jeres!» eller: I ere da de ækleste Mennesker jeg har kjendt kan I ikke hente selv Brød som andre Folk! og denne Brødhenten betalte jeg dog ganske rundelig. Du vil falde lidt i Forundring over disse smaae Kjendsgjerninger, der lettere end meget andet vil vise lære Dig Bemeldtes rette Side at kjende. Og nu nok om det – at jeg har saalænge trættet Din og min Taalmodighed med dette Snaus, hvor 1000 vigtigere Ting ligge en paa Hjerte kommer af at jeg gjør det som Nødværge – hvis A. skulde vove nogensomhelst falsk Insinuation ‹hos› Dig.

Dog endnu et Ord: da jeg flyttede herop manglede jeg nogle simple Meubler, som jeg gav TønsbergTønsberg] Nils Christian Tønsberg (1813–97), forlegger i Kommission at kjøbe. Da disse imidlertid ikke strax kunde tilveiebringes og jeg saae mig i den yderste Forlegenhed laante jeg med MariboesMariboes] Trolig Hedvig Theresia Francisca (1814–91), født Sonnleithner, og Wilhelm Adelsten (1814–1901) Maribo Minde Dit Klædesskab, en gammel Vaskevandsstol 1 umalet Træbord og 2 do Stole (grønmalede). Tillige troede jeg at gjøre Dig en Tjeneste ved i Vinter at tage Blomsterne til mig og pleie dem. A. var allerede da flyttet. men efter nogen Tid kom hun herop hvor jeg nu boer, naturligvi‹i›s for at sige mig nogle Uartigheder. Jeg mægtede ikke at svare hende, thi Oscar var syg og jeg midt i det værste Flytningsbesvær men jeg synes det er for galt at denne Kone skal trænge ind og fornærme mig ogsaa her. Min største Forbrydelse var at jeg havde taget Blomsterne, thi dem havde ‹hun› lovet Fru Falsen lovet at tage sig af. Jeg vilde strax Hun skulde skrive til Dig og berette Dig det (!!) Nu vel ja, jeg har begaaet den Forbrydelse at laane disse Sager der øieblikkelig ved første Reklamation skal blive sendt tilbage, og jeg vilde selv strax skrevet derom –. Det er en mærkelig Hadefuldhed bemeldte A har for viist mig og den er des uforstaaeligere som jeg greb hver Leilighed til at vise mig galant mod hende Hun maatte jo strax mærke at jeg ingetinget] feil for ‘intet’; ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving Skaar agtede at gjøre i hendes Myndighed, ja min Frygt for at komme denne for nær gik maaskee vel vidt. Hun maatte see min Ængstelighed for at noget skulde komme af Lave. 2 Mahognyborde der stode inde ombyttede jeg strax med 2 simple og jeg tillod mig ikke at røve en Blomst i Haven, men maatte jo rigtignok smile da hun med en latterlig Naadighed en Gang – dog kuns en Gang, forærte mig en afskyelig Qvast.. ja det var ret nogle leie, leie Folk, han suur og tvær at see til og den opløbne blegnæbbede Datter der aldrig saaes at gjøre noget, men som satte smed Vandkanden ind ad Døren til os som om vi vare Hunde, fordi hun følte sig for fornem til at bære den hen paa sit Sted var et værdigt Led i dette behagelige Kløverblad. Han troer jeg er en skikkelig Mand men som plages af den onde Kone. Jeg kan godt begribe hvordan hun ved en vis Dygtighed og fornemmelig ved Øientjenerie har smigret sig ind i Familien 4og tilsidst bleven et Slags undværligtundværligt] trolig feil for ‘uundværligt’ Stykke, og at slige Poster ere saa fordeelagtige at man nok sørger for der at vende den glatte Side ud. men af Andre som jeg har seet lidt til hende udenom, vidste godt at der stak en Djævel i hende. Nu nok om Antonette ja mere end nok. Finder Du det Umagen værdt at skrive eller sige mig noget des angaaende da vil jeg blot bede Dig være forsigtig i Dine Ord. Jeg forlanger ingen Opreisning, men jeg vil blot bede Dig ikke føie et eneste Ord til den Uret jeg har lidt, thi Maalet er fuldt.

StiftamtmandenStiftamtmanden] Antakelig Niels Arntzen Sem (1782–1859), stiftsamtmann, far til Oscar Wergelands første kone Søster Truine Catharina Alette (1824–53) har jeg ikke seet. Han har ikke besøgt mig. Den Tanke at den slemme ‹G›.‹G›.] ikke identifisert kan nedsætte mig i hans Øine, og have bevirket denne Lunkenhed er ikke usandsynlig. At dette krænker mig kan Du begribe da jeg holder saa meget af Stift.

NicolaiNicolai] Nicolai Storm Wergeland (1814–93), offiser, Colletts fetter og pleiebror har jeg seet engang men han reiste strax til Stokh. igjen hvorfra han ventes igjen i næste Uge. Sophie seer skrækkelig daarlig ud, hun var bleven saa maver at jeg havde ondt for at kjende hende. Jeg kom til Byen i den værste Choleratid, og uagtet den ikke kunde have den voldsomme Carakter som i Kjøbenhavn, følte jeg dog Trykket ganske anderledes. Byen var som uddøed, i enhver Familie den ængsteligste Stemning. Fru DankertsenFru Dankertsen] ikke identifisert laae i næsten 8 Dage, og det var ganske sikkert Cholera, hver‹k› Morgen ventede jeg at høre at hun var død. Ved Siden af døde Fossums Børn.Fossums Børn] Anna Kirstine Fossum (1851–53), datter av Kaja, født Hansen, og A. Fossum. Flere av Fossums barn er ikke identifisert. De øvrige Offer af bekjendte Folk har du vel allerede hørt tale om. Oberstinde Sørensen,Oberstinde Sørensen] Johanne Vedastine Sørensen (1799–1853), født Malthe, gift med Fredrik Moltke Sørensen Oberstlieutnant HeyerdahlOberstlieutnant Heyerdahl] Georg Carl Bonaparte Heyerdahl (1798–1853) 3 af Procurator Breders Børn,Procurator Breders Børn] Jakob Severin (1847–53), Frederikke Sophie (1849–53) og Georg Arthur (1851–53) Breder Lieutnant BøllingLieutnant Bølling] Jakob Bølling (1814–53) do Fru Bølling (gamle)Fru Bølling (gamle)] Karen Bølling (1784–1853) lille Dr Preus,Dr Preus] Johan Jacob Keyser Preus (1813–53), kompanikirurg Mad Waiz,Mad Waiz] ikke identifisert høre til de mærkeligere Dødsfald. Doctor Munster og Lector Strecker have mistet deres Koner i Barselseng.mistet deres Koner i Barselseng] Kirsti Margrethe Münster (1817–53), født Hofgaard, gift med Andreas Wendelboe Münster, og Natalie (?–1853), født Weber, gift med Adolph Friedrich Ludwig Strecker Bliv kuns ude kjere Broder her ruger Tristheden, og tro mig at hvor ensomt og tungt det mangen Gang falder i Sværmen blandt de Fremmede, bør Du ikke for tidlig give efter for den Længsel at vende hjem. Familielivet er det eneste man har her, og har det faaet en Knæk, en dødelig Knæk saa har man intet, ingen Resourcher Om mig er der lidt at sige og det kan snart siges en saa dødelig ulægelig Tristhed og Modløshed har overfaldt mig siden min Hjemkomst, at jeg har blot, og søger blot Trøst i en Ting og det er at mit Liv maae blive kort. Det kan ikke blive langt og dog hvor langt! inden alle Traade ere overgnavede. De fleste af mine

Fru ColbanFru Colban] Adolphine Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter sidder ude i Kongshavn hvor hun vil blive Vinteren over. Det er som om hun var død og begraven. Flere af andre Bekjendte som jeg var vandt til at see ere borte Her er saa tomt og uddød. Hvor jeg gaaer sørgelige Minder –

Om dette Brev naaer Dig maae Gud vide, jeg sender det paa maa faa til Venedig. Skriv mig til naar Du kommer til Paris. saa skal jeg svare Dig. Dine Sager har jeg besørget hjembragt, og de ligge i den røde Stue. Ligeledes tog jeg de Portraitter af SibbernSibbern] Antakelig Georg Christian Sibbern (1816–1901), diplomat og politiker med, som Du lod ligge efter. til HaraldHarald] Harald Wergeland (1811–93), gårdbruker, Colletts bror har jeg intet hørt, HermanaHermana] Hermana Marianne Wergeland (1821–?), født Olsen Thorp, gift med Harald Wergeland var i Byen, jeg saae hendes Navn i Avisen men hun var ikke heroppe. og nu nok af dette Brev der er lidet skikket til at glæde Dig.

Lev vel og tænk venligt paa Din Søster

Camilla.

Blomsterne har jeg sendt tilbage, men Fru Falsen lod til at ville finde sig besværet med saa mange. De ere meget friske og grønne. De gule smaae blomstre og en Rose havde mange Knupper. – Din Frygt for at jeg har forjaget Kjerulf har ingen Grund han vilde flytte fra jeg kom da han ikke kunde boe saa dyrt. Her er den rædsomste Dyrtid paa alle muelige Artikler i Byen.

5

Den 28de November.

Brevet har lagt længe da jeg syntes det er hensigtsløst at sende det til Venedig, hvor Du sandsynligviis var fløiten da. Men igaar var Stiftamtmanden her og var saa god at ville lægge det ind i sit. Smaaepigerne ere søde, AletteAlette] Alette Wilhelmine (1845–1910), datter av Oscar Wergeland er voxet betydelig og den lille var meget qvik og lader til at faae mere af RagnhildsRagnhilds] Ragnhild (1847–1922), datter av Oscar Wergeland livlige Natur.

Harald og Hermana ere her og i aften og ere raske. Her er ellers ingen Nyheder, undtagen det skulde være at Overlærer MüllerOverlærer Müller] Ulrik Wilhelm Møller (1791–1853), grunnlegger av Møllers Institutt er død.

Dine Værelser ere nok endnu ikke bortleiede, og det tør blive vanskelig nok. I Dit Sted vilde jeg ubetinget leie dem med samt den røde Stue til en Stortingsmand, thi Du kunde jo strax erholde hvad Fru Falsen har naar Du kom. Gud skee Lov at jeg flyttede da det altid vilde været mig en trykkende Tanke at Du nødig vilde have mig der. Endnu Dagen før stod jeg raadvild ved Vinduet, thi med Schjander stod jeg saa at jeg kunde tage det eller ikke ‹…› da kom Dit Brev og bestemte mig. og nu lev vel!

6


__________
Adressetekst:
Captain O: Wergeland

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.