Stockholm den 11 Juni 1866
Kjere Robert!
Det er besynderlig nok, at jeg først nu da det lakker mod Enden af mit Ophold her skal komme til at besvare Dit Brev fra i Vinter.Dit Brev fra i Vinter] Vi kjenner ikke til brev fra Robert til moren. Det er maaske netop af den Grund, der gjør at jeg aander lidt lettere. Jeg har idetmindste, efter lang, kvælende Uvished, et Maal, et Resultat af min Mission her. Hvad skulde jeg skrevet før, der ikke var værre end intet? hvorfor plage og bedrøve Eder med mine Breve? Du har dog vist hørt hvormeget jeg har havt at kjæmpe mod siden min Hidkomst, Pengenød, daarligt Logi, og Sygdom i Huset, der i 7 Uger holdt os afspærrede fra alle andre Mennesker sige Logiet op kunde jeg ikke, da jeg ikke havde Raad til at staa for det. men vi levede ganske afsondret fra Husets Folk. Dog derom intet mere nu. Jeg arbeidede dog flittig den Tid, paa den Maade gik Tiden. Af dette Arbeide, der nu paa det nærmeste er endt, vil der resultere 2at «I de lange Nætter» ÷ Jarlsbergskizzen og «en Brevvexling», der ikke høre hjemme deri, nu kommer ud i forøget og gjennemarbeidet Udgave,«I de lange Nætter» … gjennemarbeidet Udgave] Under långa nätter kom ut på Hiertas forlag i Stockholm august 1866 (Halvorsen 1888, 49). meget smukt oversat, dernæst knyttes de 2 udskudte Nummer sammen med de til Hjemmet, for 2 Aar siden skrevne Korrespondancer, hvori ogsaa meget nyt, sammen til en ny Bog, under Titelen «i lyse Dage»,«i lyse Dage»] Under ljusa dagar kom på Hiertas forlag i Stockholm mot slutten av året 1866 (Halvorsen 1888, 49). begge udkomme paa HjertasHjertas] Lars Johan Hierta (1801–72), svensk forlegger Forlag, og skulle, haaber jeg ikke skade det Navn jeg allerede har faaet her. De ere paa det nøieste gjennemgaaetseet ‹og›. SelvSelv] ‘S’ rettet fra ‘s’ ved overskriving med Oversætterinderne, 2 ganske unge Søstre,Oversætterinderne … Søstre] Anne Marie Lidforss (1839–1917), født Swartling, var oversetteren (jf. brev fra Collett til Anna Retzius Hierta 18. juni 1866, Lars Johan Hiertas samling hos Centrum för vetenskapshistoria, Kungl. Vetenskapsakademien, Stockholm). En av hennes søstre kan ha bidratt. Hun hadde to søstre: Sara, gift Widegren (født 1840) og Emma Charlotta, gift Pauli (1841–1925). gjennemgaar jeg hver Linie. Alle spaar dette Arbeide meget Held. Om Hjerta ved Du maaske at han er rigtig hvad manman] ‘m’ rettet fra ‘h’ ved overskriving kalder en Komunemand (citoyen)(citoyen)] begynnende parentes rettet fra komma ved overskriving han har virket og reformeret i utallige Retninger; først tilhørende Ridderstanden paa Rigsdagen, har han senere været Medlem af Borgerstanden for des kraftigere der at kunne virke. Ja man kan trænge til slige Brande her, her er kuns alt for faa af dem. Det er mærkelig nok at vi Normænd der have saameget at klandre paa Tingene hjemme, dog alle komme til og samme enog samme en] feil for ‘en og samme’, hun har plassert innføyningstegnet galt Overbevisning, ved at sammenligne os med andre Nationer, at vi i det Store og Væsentligste have det saameget 3bedre end de Fleste, og dette gjelder vist ikke mindst men maaske mest vort kjere Broderland. Vi have det Nyes Fordele, der er Væxt og Fremtid i Alt. Her bevæger Livet sig paa gamle, udslidte Gjænger ligesom til salig Adolf FrederiksAdolf Frederiks] Adolf Fredrik (1710–71), konge av Sverige 1751–71 Tider, altsaa før Ordet Revolution var kjendt i Verden. Der er noget dvask taalmodigt ved Folket – (maaske kunde det kaldes enerveret.) hvilket er værre). Denne Slaphed gaar gjennem alle Forhold, den spores i Literatur, i Tale, i Familielivet. Indredningen i Husene staar i sin store Almindelighed, omtrent paa det Trin vi stod for 50 Aar siden eller lavere; ond Mad, udrikkelig The, kvalm Luft, ingen Komfort, Her mangler Ungdom ogsaa i virkelig Forstand, Ungdom der kunde bringe Gjæring i denne gam‹le›, skimlede Deig. At flytte Upsalauniversitet hid, hvorom her har været Tale, vilde være en Velgjerning, men det vogter nok Vedkommende sig for. Uundgaaelig derimod bliver vor Paavirkning naar Jernbanen engang kommer istand, her er man vant til at tie med alting, hos os at tale om alting. og det er med fuld Grund at man fra visse Hold afskyer os som vordende Urostiftere.
Dette er nu en Stump Politik kjere Robert! man kan nu hytte sig som man vil, saa faar man en Rem af Huden naar man 4lever her og maa tilsee saameget, hvis man ikke som saa mange her, vil leve ganske tankeløs eller blot for den Myggefornøielse at sole sig en lille Smule paa Høiderne hvor Straalerne falde. Her er meget usselt at see og høre, og jeg tro‹e›r er der noget lidt daarligt i en Person, der ikke vilde trives hjemme, vil det frodig skyde op her. Jeg taler naturligvis blot om dem der ad en vis Vei ville frem her, ikke om dem der allerede indtage en fast, sikker Stilling, ogsaa for disse tør det være vanskeligt nok, er det Mænd af Retsind og Karakter. Men de Unge, der først skulle bane sig Veien have blot Valget – det tør jeg paastaa, mellem at trampes ned, eller at smyge og fjeske sig frem. Gud bevare nogen af Mine fra at forsøge det. KongenKongen] Karl IV (1826–72), svensk-norsk konge 1859–72 er den liberaleste af sin Omgivning, det vil sige: sit Parti, han er, naar det kommer til Stykket vor eneste og bedste Støtte; han burde holdes meget høiere hjemme end man gjør Tilfældet er. Her er han den mest populaire af Slægten, medens No 2 meget mindre er det. Jeg troer Kongen holder af Norge og ynder Normænd, han har meget mere tilfælleds med dem os, end med Svenskerne.
Vilde man s‹e›e et treffende Billede af Tilstandene her behøvede man blot at staa i et 5Vindue og see Djurgaardsoptoget første Mai. See paa disse Rækker af firespannige, vaabenbeslagne Vogne, der bære de Priviligerede, see dem sidde der stive som Automater, med de blege, efter Vinterens SaturnalierSaturnalier] løsslupne fester udtrættede Ansigter, og med Miner som om det i Grunden var vel meget at unde denne Mængde Synet af deres Herlighed, see dette Folk, uden Ungdom, uden Glæde, uden Smil, uden en Lyd, gjøre denne samme Vandring de have gjort i et Aarhundrede, uden at k være komne et Skridt videre frem!frem!] utropstegn rettet fra komma ved overskriving see der har Du ogsaa en Udgave af de bekjendte en Maibeskrivelser, der kommer Sandheden fuldt vel saa nær, som de bekjendte løgnagtig opskruede Referater Bladene opvarte med! Kongen saa meget mørk og trist ud, og Veiret var surt. Jeg væddede med en Anden, der stod med mig i et Vindue – (i Kaptein HjortsKaptein Hjorts] Anton David Svendsen Hiorth (1830–91), offiser og sjef for Kongens norske garde i Stockholm fra 1864 Bolig 1ste Etage lige ved Begyndelsen af Djurgärden) at der i Løbet af en Time ikke vilde vise sig et Ansigt med et Smil paa; jeg stod der i 2 men saa intet.
HjertasHjertas] Lars Johan Hierta var gift med Vilhelmina (1805–78), født Fröding bevise mig særdeles megen Artighed. Det er rige Folk, der bebo en prægtig Leilighed i det store Brunkebergshotel. Gjennem dem har jeg ogsaa lært at kjende Professor Nilsson,Nilsson] Sven Nilsson (1787–1883), svensk zoolog og arkeolog den berømte Naturforsker eller Arkæolog hvad han nu er. Vi ere 6blevne særdeles gode Venner, det lader til at min Passi‹on› morer ham. Han har en eneste, meget sød, ung Datter. Jeg var forleden Lørdag i en lille Middag hos Hjertas hvor blot han og gamle Fryxel,Fryxel] Anders Fryxell (1795–1881), svensk historiker Historieskriveren var, det var ret et Par vakre, venlige hyggelige gamle Gubber, begge sine 80 Aar. Jeg kunde gjøre fuldt op af Bekjendtskaber, naar jeg vilde, men Du veed det har aldrig ligget i min Natur, let at kunne slutte mig til Folk, min Skyhed er ikke her under mit Ophold her visselig ikke taget af, men før til:til:] kolon rettet fra komma ved overskriving man treffer paa mange Slags Folk. De dannede Svenske ere høist elskværdige, thi de have Venligheden og Høfligheden atpaa, hvilken ofte savnes hos vore begavede Folk. Jeg talte meget med Prof. Nilsson om Dig, det interesserede ham at høre at Du var «af Faget,» og opmuntrede af alle Kræfter til ikke at slippe det. Han haabede, at kunne faa Din BogDin Bog] Oversigt af Christiania Omegns ornithologiske Fauna, av Robert Collett. Johan Dahl, Christiania 1864 fra Biblioteket. Gid jeg havde et Ex. ‹den› her, skulde jeg forære ham det! Har Du læst noget af en som hedder Dr. Zimmermann? Jeg har denne Vinter læst en høist interessant Oversættelse af hans «Urkunde der Erde» «Urverldens Under», er den svenske Titel., tror jeg den hedder i Originalsproget.Dr. Zimmermann … Originalsproget] W.F.A. Zimmermann er pseudonym for Carl Gottfried Wilhelm Vollmer (1797–1864). Den fulle svenske tittelen er: Urverldens under, populär framställning af skapelse-historien och vår jordkropps urtillstånd, samt jordytans särskilda utvecklingsperioder, dess vegetation och dess invånare intill närvarande tid af W. F. A. Zimmermann. Stockholm 1855. Originaltittelen: Die Wunder der Urwelt, eine populäre Darstellung der Geschichte der Schöpfung und des Urzustandes unseres Weltkörpers so wie der verschiedenen Entwicklungsperioden seiner Oberfläche, seiner Vegetation und seiner Bewohner bis auf die Jetztzeit. Naar Du skriver mig til, da sig mig om Du kjender den. Værket er meget billigt paa Svensk. Faar jeg 1 Spd tilovers skal jeg kjøbe det til Dig. En anden Bog som jeg absolut vil anskaffe mig, er Aug. Blanches «Skildringar utur Verkligheten».Aug. Blanches … Verkligheten] August Blanche (1811–68): Bilder ur verkligheten. 4 b. Stockholm 1863–65. smaa Skizzer 7udaf Stokholmerlivet som sprudle af frisk Humor. Det er en ren Fornøielse at læse dem, og endnu mere maatte det være fornøieligt at læse dem op i en god Kreds. Jeg gad se den der kunde høre visse af disse disse Skizzer, uden at faa sig en hjertelig Latter. De egne sig særdeles vel til Oversættelser for vore Bladfeuilletoner, og det er min Hensigt strax jeg kommer hjem at oversætte nogle af dem til det Øiemed. Forresten er det min Plan til Høsten alvorlig at arbeide paa en Udgivelse af Din FadersDin Faders] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor Efterladenskaber, saafremt det maa tillades mig at gjøre dette uforstyrret, og paa den Vis jeg synes er rettest. Her i Vinter havde det været en complet Umuelighed for mig at beskjeftige mig med disse Breve og Minder. Det vilde noget saa nær været dræbende – ikke at tale om at det vilde været en praktisk Umuelighed at faa ordnet dette saa langt fra Hjemmet. Med Hjertas var, var EmilEmil] sønnen Emil Collett (1848–1904) og jeg og tillige Arbo,Arbo] trolig Peter Nicolai Arbo (1831–92), maler hvem jeg havde omtalt til Familien, indbuden til en Tour til Gripsholm Søndag for 8 Dage siden (1ste Juni) Jeg skriver om den til Oscar.Oscar] sønnen Oscar Collett (1845–1911), et brev til ham på denne tid er ikke kjent Det er det eneste mærkelige jeg endnu har fundet Anledning til at see her. – Kongen har jeg blot truffet den ene Gang paa SibbernsSibberns] Georg Christian Sibbern (1816–1901), diplomat og politiker Bal, paa de øvrige var jeg ikke, uagtet indbuden, ligesom jeg heller ikke benyttede mig af de Anledninger, hvor alle herværende Norske ere selvbudne, som for Ex. til den russiske Minister,den russiske Minister] Jacob von Daschkoff (jf. Norges Hof- og Stats-Calender 1866, samt Sveriges och Norges stats-kalender 1865) til Manderstrøms.Manderstrøms] Christoffer Rutger Ludvig Manderström (1806–73), svensk utenriksminister 1858–68, og Ebba Martha Mathilda Johanna Manderström (1812–95), født Banér Kongen var da 8særdeles venlig, han kom 3 Gange hen til mig; talede spurgte ogsaa om Emil. «Jag hoppas vi sees paa Tisdag! sagde han, (der skulde være det store Hofbal), men det vilde haabede jeg ikke, thi jeg vidste, at Etiketten var her stærkere end Majestæten selv. Til at komme did, maatte der gaaet forud en stor, høitidelig Presentation til hele Corps Diplomatique (kjøre fra den ene til den anden) hvortil jeg paa ingen Maade havde villet indladt bekvemme mig, hvad skulde jeg i det Optog? Derimod var jeg meget i Beraad omvar meget i Beraad om] var meget tvilrådig om jeg skulde søge en privat Presentation hos Nogen af dem, og bestemte mig endelig for Enkedronningen,Enkedronningen] dronning Josefine (1807–76), enke etter Oscar I hvem jeg ogsaa skylder nogen Forbindtlighed, ogsaa paa HenriksHenriks] Henrik Wergeland (1808–45), forfatter, Colletts bror Vegne, der paa sit SidsteSidste] ‘S’ rettet fra ‘s’ ved overskriving modtog Beviser paa hendes Huld, og jeg aftalte det med Overhofmesterinden Fru Løvenskjold.Fru Løvenskjold] Fanny Løvenskiold (1807–73), født von Seckendorff-Aberdar Men netop som jeg tilsagt her, stod færdig, kom der Bud at Enked. helst vilde jeg skulle gjøre den regjerende D.den regjerende D.] Louise (1828–71), svensk-norsk dronning 1859–71 en Visit først. eller for at tale i Sproget, min Opvartning. først. Der var intet Raad for, jeg maatte did ogsaa. Derom mundtlig. Prinds O.Prinds O.] Oscar Fredrik Bernadotte (1829–1907), svensk–norsk konge 1872–1905 havde paa den utvetydigste Maade flere Gange lagt for Dagen, at han ønskede jeg skulde komme der. Engang jeg sad hos Fru Gade,Fru Gade] Ida Pauline Carine Dorothea Gade (1835–1915), født Rehbinder og GadeGade] Herman Andreas Gade (1831–77), marinekaptein, kabinetskammerherre og adjutant hos prins Oscar var hos Prindsen, maatte han skrive over til sin Konesin Kone] Sofie av Nassau (1836–1913), svensk-norsk dronning 1872–1905 og spørge om jeg var der, saa vilde P-n om Aftenen komme derover. Jeg var gaaet, saa der blev intet af den Tilstelning. Alt dette maatte jeg udlægge som en stille Opfordring, et Ønske, at jeg vilde lade mig presentere, for at kunne blive buden der, men jeg modsatte mig dette desuagtet ‹uagtet› og besluttede ikke at gjøre det. Thi uagtet jeg her, hvor Etiketten ikke h‹a›r foreskriver saa strengestrenge] siste ‘e’ rettet fra ‘t’ ved overskriving Forskrifter at iagtage, kunde tillade mig den Tro at jeg 9kunde blive buden, havde jeg en temmelig stærk Følelse af, at den lille stolte, meget ugjestmilde tydske Prindssesse ikke vilde finde megen Smag i mig, og blot tage Visitten som en skyldig Tribut. og, da jeg ogsaa har min Værdighed, syntes jeg det bedst at holde sig i en ærbødig Fjernhed, Længe efter, her i Vaar engang, medens jeg sad i min triste Kvarantaine og tænkte mindst paa Hofpresentationer, kom der en «Tilsigelse», at Hendes H. ‹ønsked› H–den vilde modtage mig Dagen efter. Hvad skulde jeg gjøre? jeg gik i Fælden, blev meget venlig modtaget i Visiten Familien, ganske alene – men nichts weiter.nichts weiter] tysk: ikke noe mer Det har ærgret mig, af en dobbelt Grund da det kunde give Anledning til Snak, som om jeg havde villet indtrænge mig der, da jeg dog positiv flere Gange har modsat mig Opfordringen. Jeg finder det smaaligt af Vedk. Nu bryder jeg mig ikke mere derom. Slige Folk ere dog ikke til at tale ordentlig med, de omgaaes blot Dukker. Et ærligt Menneske som jeg vilde de ikke forstaa. Det er det man føler altid mangler disse i deres Dannelse disse høitstillede. hvor begavede de end ere. Der er noget stillestaaende i dem, den mangler denne sunde Applikation paa Livet som følger‹er›følger‹er›] rettet fra ‘‹kommer›’ ved overskriving og stryking af at de aldrig modsiges, aldrig udvexle Meninger i ærlig, lige Kamp. De omgaaes bare Dukker. Dette som AdvisAdvis] underretning mod mulig Rygtesnak.
10Nu min kjere, gode Robert skal Du ikke klage over at Brevet er kort og ufuldstændigt, jeg har dog saa temmelig nøiagtig givet Dig Besked om alt her, der ligger indenfor min Synskreds. Du vil idetmindste forstaa Din Mamas Bestræbelse for at indhente gjøre sin Forsømmelse god igjen. Er Indholdet ikke meget rigt fra Oplevelsernes Side, saa er det visselig ikke min Skyld. Jeg har seet saa lidet endnu i denne fremmede By. Om nogle Dage aabnes Expos.Expos.] dvs. Expositionen; Stockholmsutstillingen 1866, Sveriges første internasjonale kunst- og industriutstilling etter europeisk mønster Men tænk! denne i sig selv, har saa lidt Tiltrækning for mig. at det skulde ikke koste mig et Suk slet ikke at see den. Indvielsen faar jeg nu slet ikke see. Den koster 3 Rigsdaler, og jeg vildevilde] ‘ilde’ rettet fra ‘ar’ ved overskriving og tilføyelse i Forveien være temmelig sikker paa en daarlig Plads. Museet,Museet] Nationalmuseet i Stockholm der skal aabnes for første Gang, en herlig, stolt Bygning der ligger paa Blasieholmen mellem 2 Vandspeil, glæder jeg mig derimod til at see, ligesom det skulde være herligt at komme ud til Drotningholm. I Ridderholmskirken skulle vi og Arbo, gaa en Dag i Følge med Octavia CarlénOctavia Carlén] Octavia Carlén (1828–81), svensk forfatter en af de mange literaire Damer Carlén, som dog forekommer mig i sin Art at være den agtværdigste, da hun giver sig af med det historisk-arkæologiske, hun har udgivet Beskrivelser over alle Slotte og Kirker, med historiske Oplysninger. Det er en meget, tækkelig beskeden ung Pige, hun var her i Forgaars og forærte mig en af sine Bøger. Ogsaa til et Par Steder udenfor Stokholm er jeg indbuden: af Kammerhe‹rre› Holtermanns.Holtermanns] ‘s’ rettet fra ‘‹d›’ ved overskrivingKammerhe‹rre› Holtermanns] Sigrid Johanne Margrethe (1827–92), født Flemming, og Marcus Høyer (1826–80) Holtermann, kammerherre hos prins Oscar og HelliesensHelliesens] Thomine Charlotte (1834–1909), født Petersen, og Henrik Laurentius (1824–1900) Helliesen, statsråd der nu flytte ud, det skal være deiligt at komme en Dag paa Landet, jeg har næsten ikke seet et grønt Træ (vi skrive den 11 Juni) Vil Du gjøre mig en Tjeneste kjere Robert? at opsøge Frøken Ida LieIda Lie] Ida Lie (1838–1905), klaverpedagog Skomager Næs’s Gaard. der med sin Søster Erikka,Erikka] Erika Lie (1845–1903), pianist Kunstnerinden sagde sig at ville tage hid til Expositionen, at hvis de fremdeles tænke derpaa kunne de faa et udmærket Logi (billigt) her i Huset da en Dame flytter herfra som staar for Leiligheden, de kunne faa alt i Huset. Men de maa strax bestemme sig, enten de saa komme selv eller ville skrive derom. Billigere faa de ikke et smukt Logi. og der er Instrument. men strax maa de skrive. Ad, (Storgade‹ns› No 11) 3 Trappe op) Adjø min gode, kjere Robert. Til Onkel og Tante Hanna,Onkel og Tante Hanna] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett. De tok til seg Robert som pleiesønn i 1852. og S‹t›og S‹t›] egentlig ikke strøket, men forsøkt radert bort min venligste Hilsen. Sig Tante Hanna at jeg tænker alt for ofte paa hendes deilige The. Emil beder hilse, han omgaaes med den store Beslutning at skrive til Onkel CarlOnkel Carl] Carl Emil Collett (1821–98), byråsjef, Peter Jonas Colletts bror
Og jeg haaber dog inden min Afreise herfra at faa Brev fra Dig.
Din inderlig hengivne Moder.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Denne utgivelsen består av 40 Collett-brev fra perioden senhøsten 1864 til utgangen av 1868. Det var en periode preget av stadige forflytninger, økonomisk knapphet og gjentatte konfrontasjoner med datidens patriarkalske autoriteter. Disse årene markerer et avgjørende skifte både i hennes liv og i forfatterskapet.
I brevene møter vi en Collett uten fast hjem og på stadig flyttefot. Men det er ikke bare de mange avreisene og ankomstene som strukturerer brevene. Det gjør også Colletts gjentatte henvendelser til menn som besitter sosial og kulturell autoritet. Med unntak av brevene til sønnene og venninnene, er brevene i denne utgivelsen gjennomgående skrevet som appeller til representanter for datidens patriarkat.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
