Christiania d 13de Sep. 1865.
Kjere Sibbern!
Der kan undertiden ligge Ting trykkende og ulmende i vor Bevidsthed, der kun vente paa et Stød for at vaagne ret og blive os klare. Et saadant Stød var det lille Besøg hos Dem, nærmest foranlediget af min store Bekymring for Emil.Emil] sønnen Emil Collett (1848–1904) Det Spørgsmaal vaktes da igjen levende for mig: kan jeg, bør jeg længer modtage det Bidrag De yder mig, som De maaske engang af et godt og overstrømmende Hjerte bød, men som ‹nu› – hvem kan vide det! – Virkeligheden med sine mange 1000 Krav paa maaske nu gjør mindre let atat] ‘a’ rettet fra tankestrek ved overskriving præsterepræstere] betale; skaffe til veie – staar jeg Ingen i Veien der havde nærmere Krav til det? etc.
Jeg har lidt usigeligt ved den Tanke at De 2kjere Sibbern, maaske kunde nære Frygt for at Deres Velgjerning var spildt paa Emil og at han ikke for Fremtiden vil gjøre sig værdig til den. Jeg har lidt mere ved denne Tanke end ved Frygt for Tingen selv. Thi, med Guds Hjelp! – jeg nærer den Fortrøstning at denne frygtelige Ulykke ikke vil indtreffe. Emils Iver og Æresfølelse skalskal] ‘sk’ rettet fra ‘v’ ved overskriving vaagne mer og mer herefter og han vil tage sin Mon igjen. Der er intet Slapt eller Lavt ved E; – i alt hvad han foretager sig dreven af Lyst, jeg mener ikke det blot amuserende, viser han Udholdenhed, ja Ihærdighed. Jeg maa tro paa ham, for at holde ham oppe i denne Tid. thi i Sandhed, ved slige Leiligheder erfarer man ikke meget af Kjerlighed og Opmuntring. Staar man i en stor Kreds og man vover at tage Initiativet i Noget, uden at have spurgt alle disse Hoveder tilraads, saa veed man forud hvorledes Tingen betragtes. Fordomme ere det vanskeligst af alt at bekjæmpe. Men jeg trøster mig med at dette har været ens saalænge Verden har staaet, at AlleAlle] ‘A’ rettet fra ‘a’ ved overskriving der have brudt sig en Bane udenfor den afstukne, have mødt denne Slags Modstand.
Det er ikke min Mening pludselig at unddrage mig den Velgjerning De yder mig os. I en Stilling som min har man ikke Raad til overdreven Stolthed. Men jeg vil stille Spørgsmaalet saa: kan De og vil De yde mig denne Hjelp endnu de Par Aar 3der endnu forestaa, medens Emil nyder Uddannelse paa et Institut, saaledes at han den, fra det Øieblik han ansees istand til at gaa ind i et Arbeide, ophører? Deres Godhed vilde jo dog, i det Fald han var gaaet den militaire Skole igjennem, maaske strakt sig til Fuldendelsen af denne, altsaa i et noget længere Tidsrum. Vil De gjøre det muligt, at dette Forsøg med ham anstilles thi uden de Midler ubeskaarede vi hidtil have havt at byde over, indser jeg virkelig ikke hvorledes vi kunde tænke at sætte den nye Plan igjennem, (eller overhovedet nogen Plan.) Deres Løfte om at tale med KongenKongen] Karl IV (1826–72), svensk-norsk konge 1859–72 derom tør jeg minde Dem om.Tilføelsen er skrevet på langs i margen, uten innføingstegn som viser hvor det hører til, så plasseringen er antatt.
Ogsaa jeg tør for mit Vedkommende modtage det uden at rødme. Kjendte De mit virkelige Liv, vilde De idetmindste ikke finde dette Offer spildt paa En der ikke behøvede det, og derfor heller ikke fortjente det. Jeg
Det er sandt, der er noget i min ydre Habitus og Optræden der kunde let skuffe, og forlede en Overfladisk Skuende til falske Domme. Jeg har sagt det og siger det endnu engang, jeg kan ikke give Slip paa ethvert Skjønhedens Spor omkring mig. I Klædning i min personlige Omgivelse maa jeg holde paa, saavidt jeg kan, paa hvad Natur Opdragelse og Vane har gjort til en Nødvendighed. Min Smule selskabelige Stilling afhænger ganske deraf. Men de Savn, de Fornægtelser hvormed denne Indrømmelse maa kjøbes, ere ogsaa saaledes, at maaske Ingen anden kunde holde dem ud. 4Jeg klipper og syer mit Tøi selv, ligetil Hatte, jeg eier ikke fast Tjenestepige, ikke en Avis, ikke Skorsten hvorpaa man udenfor det reglementerede Klokkeslet kunde koge en Kop The, ingen Bekvemmeligheder, uden dem som findes i min Dagstigstue.Dagstigstue] feil for ‘Dagligstue’ Jeg kjender hverken Omhu, eller Pleie, Meddelelse eller Deltagelse; blev jeg syg, vilde jeg være aldeles forladt. Ved De hvad det vil sige at komme hjem til de tomme, mørke Stuer, og selv tænde paa, da min Pige gaar Kl 8? Dette er altsammen Kjendsgjerninger som mine nærmeste Venner kjender til, foruden andre haarde Betingelser i min Tilværelse her paa dette Sted, som det er overflødigt at nævne. En Mand der skuer dybere end Folk i Almindelighed yttrede til en Dame forleden der var Tale om Tilstanden her: «Fru C. er en psychologisk Mærkelighed, jeg erklærer hende for det stærkeste af alle herlevende Individer.» En hel Tragedie ligger der skjult i dette Udsagn; jeg forlanger ingen bedre Gravskrift.
Behøver jeg at fortælle Dem dette? o nei, ikke Dem, De har Hjertelag – Følehorn som CollettCollett] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor kaldte det – til at forstaa. Men Sibbern, skulde det ikke hænde undertiden at Andre udtalte en skjæv Opfatning af mig og min Stilling – husk da hvad jeg her har sagt! Da Fru Agnes SibbernAgnes Sibbern] Agnes Louise Sibbern (1821–97), født Kierulf, gift med Georg Sibberns bror Carl sidst hos Dem to Gange fortalte mig at hun havde «taget mig for en Fattigkone» havde jeg nær svaret «at bedste Frue, jeg er det jo ogsaa, De har ikke taget Feil! Troede jeg ikke om Fru A. at hun var en venlig, braadfri Sjel, vilde jeg taget det for en bitter Satire. –
Min Hjemreise Søndag paa Bjørn F.Bjørn F.] Bjørn Farmand, hjulbåt i rute mellom Tønsberg (senere også Sandefjord) og Christiania 1855–81 foregik under et Crescendo af ondt Veir, der endte i et saa gedigent Regnveir, som nogensinde kan gjøre en LandstigningLandstigning] ‘d’ rettet fra ‘g’ ved overskriving fortvivlende – især naar man skal søge Nøgelen ude i Byen (sic!) Der var imidlertid god‹t› Selskab ombord, Frøkenerne Vedel, vor gamle, venlige Bekjendt Biskop ArupBiskop Arup] Jens Lauritz Arup (1793–1874) etc. Tak, uendelig Tak for Deres Venlighed mod mig sidst.
Deres meget forbundne Camilla Collett.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Denne utgivelsen består av 40 Collett-brev fra perioden senhøsten 1864 til utgangen av 1868. Det var en periode preget av stadige forflytninger, økonomisk knapphet og gjentatte konfrontasjoner med datidens patriarkalske autoriteter. Disse årene markerer et avgjørende skifte både i hennes liv og i forfatterskapet.
I brevene møter vi en Collett uten fast hjem og på stadig flyttefot. Men det er ikke bare de mange avreisene og ankomstene som strukturerer brevene. Det gjør også Colletts gjentatte henvendelser til menn som besitter sosial og kulturell autoritet. Med unntak av brevene til sønnene og venninnene, er brevene i denne utgivelsen gjennomgående skrevet som appeller til representanter for datidens patriarkat.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
