Brev 1864–68

av Camilla Collett

Forrige Neste

15. oktober [1866]. Brev til Georg Sibbern

Brevs. 54 XIX

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania.
Det er to blyantpåskrifter rundt datolinjen: «[Chria.]» og «[1866]». De kan være gjort av biblioteket.
Datering: Brevet er datert uten årstall og uten stedsangivelse. At Collett i brevet sender en hilsen til Emil gjennom Sibbern, tyder på at hun ikke lenger er i Stockholm. Hun bodde der fra oktober 1865 til juli 1866, og deretter i Christiania frem til siste del av oktober 1867, mens Emil fortsatt var i Stockholm. Det er derfor sannsynlig at brevet er skrevet fra Christiania, hvor Sibbern også oppholder seg. Brevet må derfor være enten fra oktober 1866 eller oktober 1867. Ukedagen er skrevet noe utydelig og kan leses som enten tirsdag eller torsdag. I 1866 falt 15. oktober på en mandag, i 1867 på en tirsdag. Det taler isolert sett for at brevet er fra 1867. Vi antar likevel at det er fra 1866. Dette bygger for det første på brevets tone, som ikke samsvarer med Colletts andre brev fra høsten 1867. De er preget av fortvivlelse rundt økonomi og problemer med å finne en forlegger. For det andre synes situasjonen i brevet ikke å være preget av snarlig oppbrudd fra byen for å reise til København (jf. at hun skriver brev til Alf Collett fra København 23. oktober 1867). I dette brevet virker det ikke som hun holder på å bryte opp fra Christiania, siden hun lar det være opp til Sibbern å velge tidspunkt for en samtale. Endelig peker brevets henvisning til «et Spørgsmaal der angaar min afdøde Collett» mot arbeidet med ektemannens etterlatte papirer, som hun planla å ta opp igjen høsten 1866 (jf. brev til Robert Collett 11. juni 1866). På denne bakgrunnen dateres brevet til 15. oktober 1866.

Hvor gjerne jeg vilde tale med Dem, hvor bedrøvet jeg er over at jeg ikke var tilstæde den eneste Gang det kunde ladet sig gjøre, behøver jeg ikke at sige.

Det er ikke alene om Emil,Emil] sønnen Emil Collett (1848–1904) som det vilde været mig en Glæde og Beroligelse at udvexle nogle Ord med Dem, og hvem det ligeledes vilde glædet gjennem hans Velgjører Sibbern at modtage en direkte Hilsen fra hans Moder; men 2det er et Spørgsmaal der angaar min afdøde Collett,Collett] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor jeg havde at stille til – jeg tør vel sige endnu – Colletts bedste Ven.

Hvor gjerne skulde jeg opsøge Dem, hvis jeg havde det ringeste Haab om uforstyrret, og ikke selv forstyrrende at kunne opnaa en kort Samtale! Kun min Frygt for at komme til Gêne h‹a› der jeg kan begribe hvor belemret Exellen. Sibbern er i disse Dage har afholdt mig derfra, heller ikke kan jeg billigvis vente en Gjentagelse af detdet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving desværre forfeilede Besøg, men jeg maa dog udtale, at ‹en› Muligheden til en 3Saadan, paa hvilken Maade De selv maatte finde den beleiligst, uendelig vilde paaskjønnes af Deres

taknemligst hengivne

Camilla Collett


__________
Adressetekst:
Til Exellencen Sibbern!

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1864–68

Denne utgivelsen består av 40 Collett-brev fra perioden senhøsten 1864 til utgangen av 1868. Det var en periode preget av stadige forflytninger, økonomisk knapphet og gjentatte konfrontasjoner med datidens patriarkalske autoriteter. Disse årene markerer et avgjørende skifte både i hennes liv og i forfatterskapet.

I brevene møter vi en Collett uten fast hjem og på stadig flyttefot. Men det er ikke bare de mange avreisene og ankomstene som strukturerer brevene. Det gjør også Colletts gjentatte henvendelser til menn som besitter sosial og kulturell autoritet. Med unntak av brevene til sønnene og venninnene, er brevene i denne utgivelsen gjennomgående skrevet som appeller til representanter for datidens patriarkat.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Følg Bokselskap i sosiale medier

Instagram      Facebook
Bluesky          X

Vil du ha varsel når nye bøker publiseres?