‹Ti›rsdag den 15de Oct
Hvor gjerne jeg vilde tale med Dem, hvor bedrøvet jeg er over at jeg ikke var tilstæde den eneste Gang det kunde ladet sig gjøre, behøver jeg ikke at sige.
Det er ikke alene om Emil,Emil] sønnen Emil Collett (1848–1904) som det vilde været mig en Glæde og Beroligelse at udvexle nogle Ord med Dem, og hvem det ligeledes vilde glædet gjennem hans Velgjører Sibbern at modtage en direkte Hilsen fra hans Moder; men 2det er et Spørgsmaal der angaar min afdøde Collett,Collett] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor jeg havde at stille til – jeg tør vel sige endnu – Colletts bedste Ven.
Hvor gjerne skulde jeg opsøge Dem, hvis jeg havde det ringeste Haab om uforstyrret, og ikke selv forstyrrende at kunne opnaa en kort Samtale! Kun min Frygt for at komme til Gêne h‹a› der jeg kan begribe hvor belemret Exellen. Sibbern er i disse Dage har afholdt mig derfra, heller ikke kan jeg billigvis vente en Gjentagelse af detdet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving desværre forfeilede Besøg, men jeg maa dog udtale, at ‹en› Muligheden til en 3Saadan, paa hvilken Maade De selv maatte finde den beleiligst, uendelig vilde paaskjønnes af Deres
taknemligst hengivne
Camilla Collett
__________
Adressetekst:
Til Exellencen Sibbern!
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Denne utgivelsen består av 40 Collett-brev fra perioden senhøsten 1864 til utgangen av 1868. Det var en periode preget av stadige forflytninger, økonomisk knapphet og gjentatte konfrontasjoner med datidens patriarkalske autoriteter. Disse årene markerer et avgjørende skifte både i hennes liv og i forfatterskapet.
I brevene møter vi en Collett uten fast hjem og på stadig flyttefot. Men det er ikke bare de mange avreisene og ankomstene som strukturerer brevene. Det gjør også Colletts gjentatte henvendelser til menn som besitter sosial og kulturell autoritet. Med unntak av brevene til sønnene og venninnene, er brevene i denne utgivelsen gjennomgående skrevet som appeller til representanter for datidens patriarkat.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.