Brev 1864–68

av Camilla Collett

Forrige Neste

17. november 1867. Brev til Bjørnstjerne Bjørnson

Brevs. BB2

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København.
Se omtale av dette brevet i sammenheng med andre kilder i Marius Wulfsbergs innledning «En historie om uvennskap» i Collett 2015.

Hr Bjørnstjerne Bjørnson!

Da jeg sendte Dem hin Sang,hin Sang] «Til Hedevig» (Norsk Folkeblad, 7. desember 1867). Teksten ble senere trykt med tittelen «Hvile» i Sidste Blade : Erindringer og Bekjendelser. Anden og tredie Række, P.T. Malling, Christiania 1872. har jeg i høfligste Udtryk, bedet Dem, hvis De ikke benyttede den (derfor kunde der være kommet uforudsete Hindringer) da strax at sende mig den tilbage.

Mit Arrangement med HegelHegel] Frederik Hegel (1817–87), dansk forlegger bød, at jeg ordnede og forseglede alt hvad han skulde have. Jeg ventede i 10 Dage uden at værdiges et Svar, og jeg skulde reise.

Jeg gjentog min Anmodning og faar Deres Skrivelse,Deres Skrivelse] det gjelder trolig et tapt brev fra 14. november 1867, som Collett nevner i opptegnelser hun gjorde rundt forholdet til Hegel og Bjørnson (NB Ms.8° 275:3:b). der i en Grad har forbauset mig, at jeg endnu maa tvivle paa at den er stilet til mig.

Der er noget uskjønsomt, ubearbeidet i Deres Natur. Alle Egenskaber 2og Eiendommeligheder hos et Menneske kan man haabe at overvinde, naar man vil vindet det. men Utaknemlighed støder Guder og Mennesker bort.

Der var en Tid da De oppe hos os var mere ubefæstet end De nu er, hvor jeg efter Evne kjæmpede for Dem og søgte at bane Dem Vei. Jeg beundrede Deres Evner og følte mig grebet af det friske Liv der vældede ud af hvert nyt Skrift, jeg troede paa noget tilsvarende i Deres Karakter og Personlighed. Smigre aabenlyst kunde jeg ikke, kan det ikke. Har jeg nævnt Dem flygtig i et Skrift, har det været et ironisk EchoEcho] ‘h’ rettet fra ‘c’ ved overskriving af Andres Opfatning af Dem, jeg tog mig selv med.

Samtidig rev De mig aabenlyst ned, hernede i Danmark, og gjorde alt for at vække Mistro mod mig. Den «stygge Bog» spøgte endnu fornylig igjen 3i Hr Sødrings Korresspondance.Den «stygge Bog» … i Hr Sødrings Korresspondance] Det er muligvis artikkelen «Korrespondance til Morgenbladet» i Morgenbladet 15. januar 1865 hun refererer til. Artikkelen er anonym, men H.T. Sødring navngis av Steen (Steen 1954, 102). Det kan stemme, for Hans Thomas Sødring (1810–74) var fra midten av 1850-årene til de siste årene før sin død Morgenbladets «Brevskriver» fra København. Mot slutten av denne artikkelen, i en omtale av en annen bok står det: «… jeg tror at den bedst kan karakteriseres ved en Ytring, som jeg engang hørte om en anden Bog, der dog langt mindre fortjente den, at den er en styg Bog.»

Hvad jeg har erfaret hernede er kun en Gjentagelse.

Deres Brev er saa enestaaende, ja en saadan Plet paa Dem, at jeg vilde skamme mig som Landsmand om Nogen Fremmet erfor derom –

Men jeg sender det til mine Sønner,mine Sønner] Robert (1842–1913), Alf (1844–1919), Oscar (1845–1911) og Emil (1848–1904) Collett der engang skulle vide at drage Dem til Regnskab for hvad De deri tillader Dem at sige mig. Hvert Ord skrevet til Dem, har jeg heldigvis Afskrift af.

Ingen Forklaring, intet Brev fra Deres Haand modtages mere.

Jeg er Ene og ubeskyttet mod den Slags Angreb.

Camilla Collett.

4Sangen, tilbudt Dem under andre Forudsætninger, vil jeg helst have tilbage. Det beror paa Dem om De vil komme et Ønske imøde, og i saa Fald behage De at nedlægge den hos Hegel.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1864–68

Denne utgivelsen består av 40 Collett-brev fra perioden senhøsten 1864 til utgangen av 1868. Det var en periode preget av stadige forflytninger, økonomisk knapphet og gjentatte konfrontasjoner med datidens patriarkalske autoriteter. Disse årene markerer et avgjørende skifte både i hennes liv og i forfatterskapet.

I brevene møter vi en Collett uten fast hjem og på stadig flyttefot. Men det er ikke bare de mange avreisene og ankomstene som strukturerer brevene. Det gjør også Colletts gjentatte henvendelser til menn som besitter sosial og kulturell autoritet. Med unntak av brevene til sønnene og venninnene, er brevene i denne utgivelsen gjennomgående skrevet som appeller til representanter for datidens patriarkat.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Følg Bokselskap i sosiale medier

Instagram      Facebook
Bluesky          X

Vil du ha varsel når nye bøker publiseres?