Torsdag Aften.
Kjere Alf!
For at berolige Dig med Hensyn til Indbydelse, da lægger jeg det fra Grevinden netop modtagne Brevdet fra Grevinden netop modtagne Brev] brev fra Hedevig Wedel Jarlsberg (1819–79) til Collett 19. august 1868 (NB Brevs. 4:7) ind i dette. Jeg fortalte hendeJeg fortalte hende] brev fra Collett til Hedevig Wedel Jarlsberg 17. august [1868] (Jarlsberg hovedgårds arkiv) at jeg havde opfordret varslet Dig om til at komme, og bad hende om muligt give sit Vink, om det er beleiligt at modtage os, saa tidligt, at jeg kunde avertere Dig derom. Dette er nu skeet, maatte nu Lykken være med dette.
Saafremt Du altsaa erholder dette nogenlunde betids – jeg skal gjøre alt for at det skeer – er der, synes mig, intet Valg for Dig: Du maa og bør komme. Det vilde just ikke siges, men jeg frygter, at det i al Stilhed vilde tages ilde op, om Du atter igjen ventedes forgjeves, og jeg 2beder Dig ogsaa for min Skyld, gjør mig ikke den Tort som R.R.] sønnen Robert Collett (1842–1913) ifjor: ligesom at fly naar hans Moder er der. Men behøver jeg at lokke Dig! Du udtaler selv i de stærkeste Ord hvilken Herlighed det vil være for Dig at gjøre denne Tour, ogsaa for min Skyld, tak for det! ligesom jeg med fuldt Hjerte tør sige, at det skal være mig den bedste Glæde at være sammen med Dig der.
Altsaa, min Alf, her er intet Valg synes mig, rask besluttet! snør Din Randsel – Penge! ja det er den gamle Sorg, men Herregud med Dig har det dog ingen Nød! Laan da i Guds Navn af en Kammerat, og lad ikke en Leilighed som denne slippe Dig af Hænde for en saa elendig Grund. Vi trænge 3til hinanden der, vi complettere hinanden.
Hvad der ellers kan være at sige om Dit BrevDit Brev] Det finnes adskillige brev fra Alf til moren, men vi kjenner ikke til dette. Det eldste bevarte er fra 1870. derom mundtlig. Ogsaa for at conferere angaaende Corre‹c›tu‹ren› er det meget vigtigt at vi mødes der, thi jeg vil jo ikke slæbe den unødig med til Christian‹ia›.
Jeg er vis paa at Du føler det er nødvendigt at komme naar Du har læst Grevind‹ens› Brev. Sig hende da, at Du er kommet paa denne min sidste Opfordring. A Revoir paa det deilige Jarlsberg, Din hengivne
Moder.
I Dag er Heden næsten kvælende. I tre Dage har her ikke været en Luftning fra nogen Side. Solen ‹rød›‹rød›] ‘ø’ mangler diakritisk tegn i en Hedetaage.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Denne utgivelsen består av 40 Collett-brev fra perioden senhøsten 1864 til utgangen av 1868. Det var en periode preget av stadige forflytninger, økonomisk knapphet og gjentatte konfrontasjoner med datidens patriarkalske autoriteter. Disse årene markerer et avgjørende skifte både i hennes liv og i forfatterskapet.
I brevene møter vi en Collett uten fast hjem og på stadig flyttefot. Men det er ikke bare de mange avreisene og ankomstene som strukturerer brevene. Det gjør også Colletts gjentatte henvendelser til menn som besitter sosial og kulturell autoritet. Med unntak av brevene til sønnene og venninnene, er brevene i denne utgivelsen gjennomgående skrevet som appeller til representanter for datidens patriarkat.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
