Brev 1864–68

av Camilla Collett

Forrige Neste

20. februar 1865. Brev til Johan Christian Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania.
Brevet fra Johan Christian Collett til Camilla Collett datert 3. mars 1865 (NB Ms.4° 2980) er svar på dette brevet.

Til Amtmand Johan Collett!

Som jeg betydede for Dembetydede for Dem] meddelte Dem; lot Dem få vite Johan, havde jeg begyndt med at gjennemse CollettsColletts] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor Papirer, i den aldrig hvilende Tanke at forsøge, at ordne dem til Tryk. Jeg følte nu, som bestandig, at Vanskelighederne vare store, Ansvaret, da jeg maatte staa der som Udgiver, frygteligt, og dertil Kræfterne til at fremme et saadant Arbeide, for Tiden smaae, men jeg tænkte paa, at naar jeg tog det med Lempe, vilde mit inderlige Ønske at bringe Noget ud af det som kunde geraadegeraade] tjene hans Minde til Ære, styrke mig til dette Foretagende. Jeg drømte endog om, at hvis det lykkedes, vilde hans SødskendeSødskende] i tillegg til Johan Christian: Holger Gustav (1807–70), kammerherre; Sophie Augusta (1811–72), gift Steenstrup; og Carl Emil (1821–98), byråsjef. og Slægtninge vide mig en Takvide mig en Tak] vise eller føle takknemlighet overfor meg derfor.

Den Samtale jeg havde med Dem Johan, og Brødre derom, har belært mig, hvor lidet dette var at haabe. 2ja, jeg føler nu med Bestemthed, at jeg ikke under nogen Omstændighed vil kunne gjøre dette Arbeide tilfredsstillende for Dem og Deres Sødskende – Sophie maaskee undtagen. Jeg vil ikke tale om den Maade, hvorpaa Holger fandt det passende, at drage mig, hans Enke, i Børnenes og Andres Nærværelse, til Regnskab for, at det ikke forlængesiden er skeet, uden at ville høre paa, eller forstaa, de vægtige Grunde der har afholdt mig, Thi jeg er ikke enig med Dem og Deres Brødre i Maaden hvorpaa dette Mindeskrift skal udgives; jeg bliver det aldrig. Det var ingen Sag naar man blot havde at optrykke hvad der forefindes aftrykt: hine Opsatser i den Constit.nelle.hine Opsatser i den Constit.nelle] Peter Jonas Colletts bidrag i avisen Den Constitutionelle, som han var med til å stifte og skrev jevnlig for i årene 1837–40 Men her var dog vel Meningen, at faa et treffende, et alsidigt betegnende Billede af ham kaldt tillive igjen, et hvori ogsaa hans blidere Egenskaber, hans Humanitet, hans Elskværdighed, kort hans dybere Eiendommelighed kunde træde frem, og jeg benægter at dette vil kunne skee, ved kort og godt, vil sige uforandret, at aftrykke hine Opsatser, der saavidt jeg mindes, næsten 3uden Undtagelse ere af polemisk Indhold, og hvoraf en stor Del paa en saarende Maade, ramme endnu levende Personer. Collett har selv erkjendt det ensidige, tildels uskaansomme i denne Del af hans aan‹d› productive Optræden, erkjendt det i mangen senere Samtale vi havde derom, Han var betaget af Tidens polemiske Stridslyst, der og blot vilde en Gjenstand,Gjenstand] sak, emne hvor han saa fandt den. Jeg vilde gjort ham ilde tillags i hans Grav hvis jeg havde sat ham et Minde paa den Maade. Saa havde jeg tænkt mig, at hine Opsatser, kun efter en omhyggeligomhyggelig] ‘o’ rettet fra ‘O’ ved overskriving Omarbeidelse vilde kunne benyttes, saaledes, at det mere locale og personlige faldt bort, og det der var almengyldigt, det vil da sige, det Væsentlige, beholdes, uden – naturligvis – at tilføie noget der ikke var hans.

Men selv om dette paa bedste Maade kunde ordnes, vil det være tilstrækkeligt til Øiemedets Opnaaelse? Vil denne Del af hans Efterladenskab kunne levere det Billede af ham vi ønske at opfriske? et, der vilde virke vederkvægende paa dem der kjendte og ikke kjend‹t›e ham? Jeg mener nei. Der maatte 4noget Andet til, og endnu Noget, som en Veiledning, der anviste det Altsammen sin Plads, enten nu saadan en Veiledning, blev givet i en Fortale, eller gik som en biographisk Traad igjennem det Hele.

Og dette andet og nødvendigste Suplement var jo intet andetsteds at søge, uden i den Samling af Breve og SmaadigteSamling av Breve og Smaadigte] disse papirer er nå en del av Nasjonalbibliotekets samling, se Brevs. 4:a og Ms.8° 267–71, og ble delvis publisert i Collett og Collett 1926–34, bind 4 og 5. jeg eier efter ham, og hvoraf alene for 1839 findes 94 tætskrevne Blade – Igjennem disse gaar, det tør jeg nok sige, denden] ‘n’ rettet fra ‘t’ ved overskriving fulde, varme Strøm af hans Hjerte. Men vil De nu ikke forstaa, kjere Johan, at deri netop stikker Vanskeligheden ved at røre dem? Jeg var rede til her at gjøre ethvert Offer, der kunde bestaaet med min Værdighed, med den PudeurPudeur] bluferdighet; unnseelse ethvert Menneske føler ved at see noget Saadant blive Alles Eiendom, vilde ingen Møie skyet, jeg vilde udsøgt Stykker, afskaaret, redigeret, trukket sammen, for under den sørgelige Nødvendighed af en saadan Lemlæstning, dog at forsøge paa, at udvinde Noget Godt, noget der kunde tjent Hensigten. Men dette var og bliver en farlig 5Sag ligeoverfor ethvert Publicum, end sige et som Vort, i hvilket der ikke findes SkjelSkjel] evne til å skjelne; skjønn; forstand eller Ly mod Noget; ogsaa i Brevene støder man hvert Øieblik paa Kritik og Personligteder,Personligteder] ‘t’ rettet fra ‘h’ ved overskriving der er for godt og treffende til at undertrykke, og dog høist betænkeligt at lade trykke. Seet hen til dette, tror jeg ikke det har skadet Sagen, at den er bleven udsat, efter min Formening er det ingenlunde «for sent» da de Vanskeligheder jeg har paapeget, vilde været ulige større, var det paatænkte Mindeskrift udkommen strax.

Dette er min Anskuelse af Sagen, som allerede engang tildels udtalt for Dem – men overhørt, og afvist – jeg dog skylder mig selv endnu engang og at forelægge den gjentage til Deres Alles roligere Overveielse. Har man sat Traadene op til en fin og ‹…› kunstig Væv, der kræver al Ens Tanke og Villiekraft til at sætte i Gang, og Nogen da med haard Haand griber i dem og siger: det er galt! det er for sent! saa har man intet andet at gjøre end at tage det Hele ned. Og saa maa jeg gjøre, da vore Anskuelser 6ikke i noget Punkt ville enes, maa jeg bede Dem Johan indstændigt selv at overtage dette Foretagende. Jeg føler mig kraft- og modberøvet dertil. ja for svag, for saarlig i denne Tid, til at paatage mig det dobbelte Ansvar ligeoverfor mig ugunstig stemte Slægtninge og et Publicum tillige. I Forening med Carl, vil det ikke være forbunden med megen Møie eller Tidsspilde, at udgive Colletts Efterladenskaber paa den Maade, De finder det rigtigst.

Efter min Død, som De Johan, bemærkede, skulle hine Breve ikke udgives. Den Kjerlighed, den Agtelse, den Tillid, som disse Blade fra det første til det sidste bær Vidnesbyrd om, den sank i Graven med ham, og Vidnet derom, Bladene selv, skulle gaa i Graven med mig.

Hvad jeg her har skrevet maatte jeg skrive, til mit eget Forsvar, og jeg vil bede Dem meddele det til Deres Nærmeste, og muligens til dem der har hørt hin Samtale, uden rigtig at følge med. Det indeholder kun mit Selvforsvar, og der findes, haaber jeg, ikke et eneste Ord deri som vil kunne saare Nogen, derfor tør jeg med al den Agtelse og Hengivenhed jeg skylder Dem Johan, freidigt undertegne mig

Deres altid forbundne

Camilla Collett.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1864–68

Denne utgivelsen består av 40 Collett-brev fra perioden senhøsten 1864 til utgangen av 1868. Det var en periode preget av stadige forflytninger, økonomisk knapphet og gjentatte konfrontasjoner med datidens patriarkalske autoriteter. Disse årene markerer et avgjørende skifte både i hennes liv og i forfatterskapet.

I brevene møter vi en Collett uten fast hjem og på stadig flyttefot. Men det er ikke bare de mange avreisene og ankomstene som strukturerer brevene. Det gjør også Colletts gjentatte henvendelser til menn som besitter sosial og kulturell autoritet. Med unntak av brevene til sønnene og venninnene, er brevene i denne utgivelsen gjennomgående skrevet som appeller til representanter for datidens patriarkat.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Følg Bokselskap i sosiale medier

Instagram      Facebook
Bluesky          X

Vil du ha varsel når nye bøker publiseres?