23de October
Kjere Alf!
Siden jeg kom hertil har jeg befundet mig i en Tilstand af saadan Træthed, ja Udygtighed til Alt, at jeg synes der maatte en 1000aarig Søvn til for at komme til almindelige Kræfter. Overreisen lang og trættende, med Modvind og Søsyge. paa lidt mere eller mindre Storm kommer det synes mig ikke an. Endnu har jeg intet kunnet udrette. BjørnsonBjørnson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910) sidder langt ude paa Vesterbro og han er heller ikke just den Mand der sindig kan give Raad. Jeg skulde tale med en Forlægger, men har endnu intet Mod dertil. da jeg ved at for mig vil alt mislykkes. Med Gru tænker jeg paa at offre Din FadersDin Faders] Peter Jonas Collett (1813–51), professor Breve, min eneste Skat! For at uddrage af dem det groveste, passende for et Publikum, 2maaske ⅓ deraf, maa jeg offre alt det Fineste, Ømmeste, vil sige bogstavelig offre det,det] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving hvad jeg faar igjen naar disse Breve have passeret etet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving Trykkeri, er nogle p‹j›altede pjaltede Lapper. Denne Tanke er frygtelig, den nager mig sent og tidlig. og dog Det viser sig nu først som en Nødvendighed at tage til disse Breve. Familien og ogsaa jeg selv, har her overvurderet Gehalten af de øvrige Efterladenskaber, der ikke, dette viste sig da LassenLassen] Hartvig Lassen (1824–97), litteraturhistoriker og jeg gjennemgik dem, efter en til Nutidens Krav svarende Udvalg, vilde kunne dannet noget Helt, meget faa af Digtene vare brugbare. Men mine Breve Alf, ak! min eneste Skat, hvori der er talt Agtelsens og Ømhedens Ord til mig! Skal jeg offre selv Mindet derom jeg Stakkels Forarmede!Forarmede] ‘F’ rettet fra ‘f’ ved overskriving der ikke kjender slige Ord mere!
Men Tiden gaar Brevet skal inden 1 Time ‹være› ombord. jeg faar blot Tid til et Par Anmodninger til Dig som jeg haaber Du ikke vil afslaa mig, da de vil blive de sidste paa lang Tid. Jeg har glemt flere 3Smaating som Du vilde gjøre mig en sønlig Tjeneste ved at anbefale det til Pigen Thea ombord, saa skal jeg selv afhente det –
Mine Briller! min Parapluie – jeg har ikke Raad til noget nyt! En Svamp se paa Oscars Kakkelovn om den ikke ligger der En hel Flaske ægte Eau de Cologne har jeg at ‹fordre› af Pigen i Hotel du Nord, da den blev forvaret i Komoden, hun bragte mig det andet ‹Tøi› ikke den, og fremfor alt – hvad jeg har at indkræve hos de Coninck.de Coninck] Jean Edmund de Coninck (1817–74), handelsmann i Christiania 19 E‹x›plarer af HenriksHenriks] Henrik Wergeland (1808–45), forfatter, Colletts bror Billede og Honorar for 6 solgte Exemplarer. 1 [Ort]–16 sk Styk Lad ham ikke komme med nogen slags Kneb og Undskyldning, vor Konto er længst opgjort – (skammelig nok for mig) – og dette er etet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving nyt Lumskeri. vi have FeilbergsFeilbergs] trolig Magnus Wogelius Feilberg (1817–99), bokhandler i Christiania Udsagn at støtte os til. Ogsaa VedøVedø] Edvard Wilhelm Vedøe (1805–95), prest, gift med Colletts søster Augusta sidder inde med nogle Exemplarer hvoraf jeg han skal have solgt adskillige Et Par forretningsmæssige Ord til ham vil fra Din Side bevirke mere Efterrettelighed end om jeg atter igjen skriver til Døttrene.Døttrene] Camilla Edvarda Theodora (1842–1900) og Emilie Ida Azora (født 1851) Vedøe
Sig til Pauline at hun glemte at fordre for den sidste lille Vadsk, da hun lod til at være satisficeret med det jeg gav hende for Alt. For denne Beskedenhed bør hun lønnes med at Du betaler hende for mig Vadsken særskilt og hils hende og sig jeg var saare vel tilfreds med at være der.
Jeg kan næsten ikke se, af Mangel paa Briller. Addresser ‹m› Breve til 4Hotel Phøenix skal jeg afhente dem der.
Bjørnson har buden mig 5 Spd for Digtet men om Sangfuglen paa Mastetoppen,Sangfuglen paa Mastetoppen] «Til Hedevig» (Norsk Folkeblad 7. desember 1867). Bjørnson var redaktør for bladet 1866–71. Teksten ble senere trykt med tittelen «Hvile» i Sidste Blade : Erindringer og Bekjendelser. Anden og tredie Række, P.T. Malling, Christiania 1872. at sætte i Folkebladet, og Du kan tænke at jeg vil. om Bidraget «i Løvfaldstid»Bidraget «i Løvfaldstid»] «Billeder fra Christiania : fem Breve fra Julinka B. til en Veninde paa Landet», i Ved Løvfaldstid. Billeder, antologi forlagt og trykt hos H. Tønsberg. Christiania 1867. Teksten ble senere trykt i Mod Strømmen, Andr. Schous forlag, København 1879. har jeg ikke hørt et levende Ord af Nogen uagtet den længe har været her. jeg vil naturlig‹en› ikke spørge. Bjørnson hvem jeg oftere har talt med har ikke nævnt det; hvad synes Du? Baronesse KlöstBaronesse Klöst] oversatte Amtmandens Døttre til tysk: Die Amtmanns-Töchter. Deutsch von Baronin v. Kloest, Leipzig 1864. (Halvorsen 1888, 48). er hernede. Jeg har havt Besøg af Fru Ritmesterinde AnkerFru Ritmesterinde Anker] trolig Betsy Anker (1790–1875), født Sneedorff, gift med Erik Theodor Anker (1785–1858). Eventuelt Betsys svigerdatter Marie Elisabeth Anker (1839–), født Wolff, gift med Carsten Christian Anker (1817–98) og den elskværdige unge Willemoes.
Naar jeg beder Dig skrive Alf saa ligger deri en Bøn om det jeg haardest trænger af Alt Alt, et kjerligt, sønligt Ord. Kræv for Øieblikket ikke formeget af mig, der skal læges meget inden jeg kan skrive, jeg er skræmt og er nu blot trængende – kan intet give. Emils Brev!Emils Brev] sønnen Emil Collett (1848–1904), brevet ikke kjent jeg har ikke faaet det og savner det saa inderlig! Kjøbenhavn er ækkelt og trist. smudsige Gader, taaget og røget, gid jeg kunde drage herfra, jeg sidder inde og kukkelurer, har ikke Lyst til at se noget Menneske. Farvel min Alf. glem ikke Din Moder.
Græsselig Pen og do Blæk!
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Denne utgivelsen består av 40 Collett-brev fra perioden senhøsten 1864 til utgangen av 1868. Det var en periode preget av stadige forflytninger, økonomisk knapphet og gjentatte konfrontasjoner med datidens patriarkalske autoriteter. Disse årene markerer et avgjørende skifte både i hennes liv og i forfatterskapet.
I brevene møter vi en Collett uten fast hjem og på stadig flyttefot. Men det er ikke bare de mange avreisene og ankomstene som strukturerer brevene. Det gjør også Colletts gjentatte henvendelser til menn som besitter sosial og kulturell autoritet. Med unntak av brevene til sønnene og venninnene, er brevene i denne utgivelsen gjennomgående skrevet som appeller til representanter for datidens patriarkat.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
