Paris den 24de April
Kjere Alf!
Med Arbo,Arbo] Peter Nicolai Arbo (1831–92), maler der uformodentliguformodentlig] uventet kommer til at reise i Morgen, sender jeg Dig disse Linier, tilligemed et Brev til Emil,Emil] sønnen Emil Collett (1848–1904), brevet ikke kjent som jeg vil bede Dig læse, dels for deraf at se hvorledes Sagerne staa for mig, dels ogsaa for Emils Skyld. Du vil deraf desværre erfare at endnu er man ikke sikker paa ham. maaske – og Gud give det! – ligger der ikke saa meget i hans Brevhans Brev] Vi kjenner ikke til breve fra Emil til moren. som jeg har troet at se deri; Tvivl paa Examen og Hjemreisen, Mismod i det Hele, men man kan jo ikke vide det, og jeg synes her handlede jeg rigtigst i at tage det alvorligt, det skader jo ikke i alle Fald. maaske det vil opmuntre ham lidt og vække hans Energi. At han føler sig ilde stakkels Gut, det kan jeg nok begribe, i det tomme, kjedelige Hus, uden et virkelig hjerteligt Forhold til Nogen, thi netop med S.S.] Georg Christian Sibbern (1816–1901), diplomat og politiker tror jeg dette er af mange Grunde umuligt, det maatte da være en ganske anden Individualitet end Emils, der forstod at opnaa dette. 6 Rigsdaler er jo ogsaa gudsjammerlig lidet 6 sk daglig, naar han deraf skal bestride Smaafornødenheder, men hvad skal man 2sige: vi maa jo blot takke. Kunde jeg vække ret denne Anskuelse hos Emil at han blot maa leve for og i Fremtiden! Jeg tror dog ikke det er værdt at Du meddeler Familien noget heraf. lad det blive mellem os. Det næste Brev vil vise hvad han egentlig fører i sit Skjold. Hans Brev var forresten usigelig slet skrevet, aldeles ikke Norsk og heller ikke Svensk.
Du ser af Brevet at jeg staar i Begreb med snart at reise. Det er tungt, meget tungt haardt nettop nu da jeg havde stolet paa lidt Erstatning i Foraaret her. men den bittre Nød byder det. Min sidste Remise for 2 Maaneder, forslaar langt fra til næste (Midte Juni) men til kna‹p› 8 Dage endnu, og nu maa jeg endnu skrive til HegelHegel] Frederik Hegel (1817–87), dansk forlegger. Det er bevart et brev fra Collett til Hegel fra 1868 datert 23. april, hvor hun blant annet spør om forskudd på honoraret (Det kongelige bibliotek i København, NKS 3742, 4°, 1. række). om den sidste lille Rest – (Forskud) til at bestride Reisen. Ogsaa Hegels sidste BrevHegels sidste Brev] konsept datert 10. april 1868 (Det kongelige bibliotek i København, NKS 3742, 4°, 2. række) driver mig til hurtig Afreise. Han oplyser mig deri, at han allerede har begyndt Trykningen og venter kun paa det sidste Manuscript, der skulde completere Arkantallet: 14 a 15 Ark, der er det Maximum som jeg paa en Maade har maattet tiltrygle mig, da han blot først vilde gaa ind paa 12 Ark. og dette Suplement har jeg Ulykkelige endnu ikke 3færdig, da jeg ikke i denne nye Pension har kunnet arbeide, dels fordi man lagde Beslag paa mig – her føres et Slags Familieliv, dels fordi jeg paa et Værelse som dette, ikke kan skrive. (Jeg har faaet et endnu slettere med en Glugge i Taget). Nu faar jeg skrive hamNu faar jeg skrive ham] dvs. Colletts brev til Hegel 23. april [1868] (Det kongelige bibliotek i København, NKS 3742, 4°, 1. række) og bede vakkert at han dog venter, og ikke iværksætter hin Trudsel med at lade Bogen først komme ud mod Jul.
Han fortæller at Du har været saa god at paatage Dig sidste Correctur hvilket har glædet mig meget. Du vil, haaber jeg finde lidt Glæde deri, ved at se hvor meget de fleste Stykker have vundet, ja Du kan tro, der er arbeidet derpaa! «Versailles» som Du, og jeg ogsaa troede færdig, er uendelig forbedret. Ja i Tanken om at her gives det Bedste, og at det er godt – skal Lægedommen ligge for meget. De sidste Ark, der endnu bero – Hegel skattede det han allerede har til 11–12 – altsaa de sidste Par Ark, komme til at indeholde Digte og Blade af min Dagbog, disse sidste i Form af løsrevne Reflectioner, Tanker. Indledningen til Bogen; en Fortale til Fru Munch,Fru Munch] Anna Marie Amalie Munch (1832–1905), født Raben, gift 1865 med Andreas Munch vil Du, haaber jeg, synes godt om. bare hun ikke gjør os den Sorg at dø førend den naar hende!
Du siger ønsker kjere Alf i Dit Brev, gid at Du kunde være sammen med mig her i Paris 4og vi tilsammen kunde besøge disse Steder se disse Herligheder! Ak ja, det vilde være himmelsk, naar man var uden Ængstelser for disse afskyelige Penge. Paris, med nogenlunde Midler til der at suteneresutenere] greie seg; holde seg oppe økonomisk – uden Pengesorger, er Himlen paa Jorden, men Paris naar man skal plages af disse, beregne hvert Lys til 4 sk som man brænder, gjøre det til en Samvittighedssag om man tør kjøbe et Par Strømper, høre Alle Andre tale om de Glæder de nyde, og selv, med en tifold mere vurderende og modtagende Sjel være udestængt, det er et Helvede – jeg taler enduendu] feil for ‘endnu’ ikke om det Værste: de tusinde Ydmygelser, den døier der ingen Penge har. Det er her i Paris, hvor alt taxeres derefter, som om man hjemme var moralsk forloren. Ak ja Alf, at gaa blot en Tour med Dig, en saadan Tour som jeg gik i Gaar i deiligt Veir, rundt Notre Dame, langs Quaiere‹ne›, forbi disse Paladser, Broer og Kirker der alle ere historiske Monumenter – (Jeg læser netop i denne Tid Dulaures Histoire de Paris)Dulaures Histoire de Paris] Jacques-Antoine Dulaure (1755–1835): Histoire physique, civile et morale de Paris depuis les premiers temps historiques jusqu’à nos jours, 1821–25. – – jeg tænkte mange Gange derpaa, hvilken Glæde det vilde været. Nu er endelig Foraaret der, det længselsfuldt ventede, det eneste der giver uden at beregne Fordel, det eneste man har gratis, og jeg maa reise. Den sidste Sending fra BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge fik 5jeg først den 18, efterat jeg havde gjort ikke mindre enen] feil for ‘end’ 3 Reiser ind – (tager altid omtrent ½ Time) herfra hen til Postbureauet) for at høre efter det. Det er ubegribelig hvorfor jeg ikke kan optinereoptinere] feil for ‘obtinere’, oppnå at faa denne Stakkels Portion før, naar jeg saa ynkelig beder derom. B. udtrykker sig paa sin sædvanlige – Maade, h‹e›r høist forunderligt, omtrent som om han i rene Ord sagde: jeg er forbauset over at De behøver disse Penge, eller overhovedet nogetnoget] ‘n’ rettet fra ‘N’ ved overskriving at leve af, og havde ikke Alf manet mig derom, havde det endnu havt god Tid. Kan Du ikke sige den Mand at Pensionen gaar til det blotte, bare Ophold, at jeg her nyder menagementsmenagements] ménage, fransk: husholdning i Prisen, men bare som en Hund. ja jeg [er] overbevist om B. vilde ikke logere sin Tjenestegut her hvor jeg boer. Kan Du ikke faa disse fattige 5 Spd af Bjor Folkebladet?Folkebladet] Norsk Folkeblad, redigert av Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910) 1866–71 Sig rent ud til Bj. jun.Bj. jun.] Peter Bjørnson (1838–1906), Bjørnstjerne Bjørnsons bror, medarbeider i Norsk Folkeblad at jeg lider Nød. at jeg har taget mit bedste Digtmit bedste Digt] «Til Hedevig», trykt i Norsk Folkeblad 7. desember 1867. Jf. Colletts brev til Alf Collett 23. oktober [1867] og til Bjørnstjerne Bjørnson 12. og 17. november 1867. ud af Samlingen fordi hans Broder bød mig og overtalte mig. Jeg maa gaa paa anden Plads hele Veien til Kjøbenhavn og kan af den Grund ikke slaa Følge med de andre norske Damer: Fru SchiøttFru Schiøtt] trolig Anna Cathrine Elisabeth Schiøtz (1832–1915), født Collett, senere gift Børs og maaske Fru Tellefsen selv. De have dennegang Tellefsens,Tellefsens] Severine Petrine (1839–1915), født Bye, og Thomas (1823–74) Tellefsen som sædvanlig været særdeles artige men jeg har nydt saa lidt godt deraf da jeg 6bor saa frygtelig langt borte. Fru Tellefsen lider jeg dennegang meget bedre, hun har været meget elskværdig mod mig, trods at Andre har forsøgt at opivre hende mod mig. Du erindrer dette Sladder! Vi ere nu de bedste Venner.
Apropos angaaende T den paatænkte Present til Tellefsen,den paatænkte Present til Tellefsen] Det var planer om en innsamling til pianist Thomas Tellefsen og hans familie blant nordmenn i Paris våren 1868, trolig uten at den ble gjennomført. Planene ser ut til å være tatt opp igjen våren 1875, etter Thomas Tellefsens død oktober 1874. Se et udatert konsept til et brev stilet til Severine Tellefsen (Brevs. 5) og kladd til et dikt stilet til Jeanne Tellefsen (Ms.8° 273:1). Diktet er først datert «Paris 8. juni 1868», med en senere påskrift: «Paris 1875». dada] ‘a’ rettet fra ‘u’ ved overskriving erindrer Du nok at HeftyHefty] Thomas J. Heftye (1822–86), forretningsmann gjorde satte den høist utidige og skadelige Betingelse for at han skulde bidrage, at man ikke skulde drivedrive] ‘i’ rettet fra ‘e’ ved tilføyelse av diakritisk tegn Indsamlingen blandt Landsmænd i Paris. Jeg forstaar slet ikke af hvilken Grund; skal man haabe her at opnaa et Resultat, saa maa man ikke sætte slige Grændser. Min Bøn til [Dig] er om Du ikke vilde gaa lige hen til Hefty og forestille ham dette og bede ham dog give sit værdifulde Bidrag selv om vi blive nødt til at handle mod hans Ønske her, Jeg havde tænkt at skrive ham selv til, men har ikke Fremfærd dertil, og det vilde blot genere ham at svare, medens det i 2 Ord gjennem Dig kan afgjøres. Her er mange Landsmænd her som vist gjerne vilde bidrage. Mange bosatte der have god Raad. Sig at jeg endnu ikke har gjort det ringeste Skridt, eller talt til Nogen her, men dispenserer han mig fra denne Klausul, saa skal jeg efterlade Listen her i gode Hænder, for Ex. i ‹Berners›,Berners] ikke identifisert eller Olrogs.Olrogs] ikke identifisert Jeg er 7Det var gjennem Frøken EgebergFrøken Egeberg] Fanny Josepha Egeberg (1841–99), ugift, musiker. Hun ble i 1876 gift med Louis d’Avout. jeg fik dette at vide, «at han blot vilde give sit Bidrag – 30 Spd – under oven nævnte Betingelse, maaske hun dog ikke ret har forstaaet ham. thi jeg skj‹øn›ner slet ikke Grunden.
AngelotAngelot] Victor-Firmin Angelot (1806–78), fransk advokat og forfatter skrev jeg til og underrettede ham om min Nærværelse, jeg kunde jo ikke andet, da han saa trofast venlig havde spurgt efter mig, og den gamle Ven da vilde finde sig saaret, hvis jeg atter igjen reiste, uden at opsøge ham. Han kom strax, og har været her nogle Gange, ligesom jeg har besøgt h[am] en Gang. Du kjender min Skræk for at knytte den Slags Bekjendtskaber igjen, der datere sig fra en fjern Fortid, og navnlig da med Mennesker med hvem man ikke har det intimere tilfælleds, men som kun have seet den glimrende Yderside af ens Tilværelse, det var noget andet da jeg var her som ung feteret Pige. behandlet af FaderFader] Nicolai Wergeland (1780–1848), prost og forfatter som en BijouxBijoux] bijou, fransk: smykke, edelsten i etet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving Skrin, der kun leilighedsvis maatte vises frem. aldrig satte jeg min Fod paa Gaden men kjørte i Kareth bestandig, jeg blev smykket med det Fineste, det Bedste. Du skulde dengang seet mit Toilette, og kjende det nu. Men Angelot syntes dog godt at accomodere sigaccomodere sig] tilpasse seg med Forvandlingen 8jeg mener han synes bedre end jeg havde ventet at finde sig i Overraskelsen, den Overraskelse som man uvilkaarlig føler ved slige Gjensyn. Den unge Skjønhed, som i RübezahlsRübezahl] i tysk folketro en bergvette som bor i Riesengbirge (Aschehougs konversasjonsleksikon, 4. utgave, 1960) Eventyr, forvandlet til gammel Kone! Selv er han bleven ganske hvid af Skjæg og Haar, men ser yderst munter og livlig ud. Han er ikke længer Advokat, men MaireMaire] fransk: ordfører i et af Arrondissementerne, i hvilken Anled. han viste mig 2 Æresmedailler. Han gav mig til Gjennemlæsning en Dagbog, ført i Norge i 1831. hvori han fortæller om et Besøg i Eidsvold i Julen,Besøg i Eidsvold i Julen] Angelot reiste til Norge og besøkte Henrik Wergeland julen 1831 (se Wergeland 1918–40, b. 4:7, 355). Jf. også Angelot: «Voyage inédit de Norvège : Christiansand–Christiania, Etablissements publics, Moeurs et usages», i Revue du Nord, Paris 1857. hvorledes HenrikHenrik] Henrik Wergeland (1808–45), forfatter, Colletts bror havde kjørt ham derop fra Chia i PilenPilen] Henrik Wergelands slede (Wergeland 1918–40, bind 5:1, 157) og naturligvis væltet diverse Gange. hvorledes han havde vær‹e›t et Slags Æresgjest i et Selskab, Henrik havde a[r]‹r›angeret for ham, formodentlig hos en af dennes gode Venner over paa Østsiden: Jøndalen eller TønsakerenTønsakeren] ‘k’ rettet fra ‘g’ ved overskriving eller Styrimanden, bestaaende af Bønder, hvor der maa være gaa‹e›t storartet til, da der trakteredes med Kalkunsteg og Øl af en Træbolle der gik rundt. Dertil Taffelmusik af 4 Klarinet‹t›er der spillede ParisiennenParisiennen] «La Parisienne» av Casimir Delavigne, oversatt av Henrik Wergeland i 1830 med tittelen «Pariser-Hymnen» (Wergeland 1918–40, bind 1:1, 142–43) og «Bjerre-Gaarts» Nationalsang«Bjerre-Gaarts» Nationalsang] sangen «Sønner af Norge det ældgamle Rige» («Den kronede Nationalsang») av Henrik Anker Bjerregaard (Kydland, Modalsli og Ystad 2017, 251–52, 254) til Kl 3 om Morgenen. Medens Henrik svælgede i denne 3dobbelte Nydelse af Klarinetterne Bønderne og Parisiennen har fandt dog Angelot sig noget besværet deraf. især kunde han ikke ret finde sig i Træbollen der gik rundt. Nu maa jeg slutte, Brev vil jeg bede Dig addressere til poste restante. Kjøbenhavn. Finder jeg Et naar jeg kommer, vil det glæde Din Moder.
Hilsen til Alle Robert,Robert] sønnen Robert Collett (1842–1913) Oscar,Oscar] sønnen Oscar Collett (1845–1911) Onkel Carl,Onkel Carl] Carl Emil Collett (1821–98), byråsjef, Peter Jonas Colletts bror Stenstrups.Stenstrups] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og hennes barn
Gid Du kunde møde mig i Kjøbenhavn! Naar og om jeg kommer hjem ved jeg ikke selv! Vær saa god at besørge Emils Brev, under Adr‹es›se.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Denne utgivelsen består av 40 Collett-brev fra perioden senhøsten 1864 til utgangen av 1868. Det var en periode preget av stadige forflytninger, økonomisk knapphet og gjentatte konfrontasjoner med datidens patriarkalske autoriteter. Disse årene markerer et avgjørende skifte både i hennes liv og i forfatterskapet.
I brevene møter vi en Collett uten fast hjem og på stadig flyttefot. Men det er ikke bare de mange avreisene og ankomstene som strukturerer brevene. Det gjør også Colletts gjentatte henvendelser til menn som besitter sosial og kulturell autoritet. Med unntak av brevene til sønnene og venninnene, er brevene i denne utgivelsen gjennomgående skrevet som appeller til representanter for datidens patriarkat.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
