Christiania den 27de ‹Sp›. 1867.
Kjære Bjørnstjerne Bjørnson!
De takker mig for den TillidDe takker mig for den Tillid] Det kan være brevet fra Bjørnson til Collett [10. september 1867] (NB Brevs. 4:11) hun refererer til. Bare slutningen av brevet er bevart, så det er en antakelse at brevet begynte med en takk for tilliten. jeg viser Dem, ja, i detsamme blev jeg mig bevidst at jeg havde den, at jeg kunde havt Mistillid, netop her. Det kommer ikke af at Andre ikke tilstrækkelig har ægget denne ved Forestillinger og Fremstillinger som det vil være ganske overflødigt at gjentage for Dem, men det kommer af at jeg selv er næsten stupid uimodtagelig for det man kalder PartilidenskabPartilidenskab] rettet fra ‘Partilidenskaber’ ved overskriving har ondt for at forudsætte den for Andre. Jeg har i det Hele ondt for Mistillid, og De Bjørnson vækker den ikke.
Da Tiden var kort til megen Brevvexling, bestræbte jeg mig i forrige Brevforrige Brev] brevet fra Collett til Bjørnson 4. september 1867 at imødegaa saavidt som muligt Tvivl og Spørgsmaal. Jeg fortalte dog ikke at jeg allerede før har henvendt mig til Hegel,Hegel] Frederik Hegel (1817–87), dansk forlegger 2sendte ham i Vaarsendte ham i Vaar] Colletts brev til Hegel 18. mai 1867 (Det kongelige bibliotek i København, NKS 3742, 4°, 1. række) engang som Prøve paa mit lille, ham tilbudte Arbeide 3 a 4 Stykker. Paa dette modtog jeg et særdeles høfligt og artigt – AfslagAfslag] konsept til brev fra Hegel til Collett datert 25. mai 1867 (Det kongelige bibliotek i København, NKS 3742, 4°, 2. række). Det avsendte brevet er ikke kjent. hvortil han angav en praktisk Grund – for sent, for tidlig? at ‹vove› noget – Voveligt: i det Hele fik jeg Indtrykket af at det var Hr Hegels æsthetiske Formening at det jeg bød ham, var noget Jux, som sandsynligt blot vilde volde ham Tab hvis han indlod sig dermed. Hvorvidt det nu kan fordrages med den Smule Forfatterstolthed – der endnu kan være levnet En – at forfølge Sagen videre, om her kan være Misforstaaelser at løse, om man overhovedet har skal bringe nogen Stolthed med og ikke lade den være ganske hjemme ved saadanne Tilfælder, det overlader jeg til Dem at afgjøre, som jeg i det Hele tror at De vil raade mig det Bedste.
I Anledning Deres Oplysning ang. Honorar, og at dette retter sig efter Oplagets Størrelse, da blive en Berigtigelse fra min Side maaske nødvendig. Naar jeg har nævnt et Honorar i Lighed med det flere norske Forfattere har af Hegel (15 Spd Arket) saa har jeg ikke ment dermed for Oplaget, men en Gang for‹…›Resten av brevet er tapt.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Denne utgivelsen består av 40 Collett-brev fra perioden senhøsten 1864 til utgangen av 1868. Det var en periode preget av stadige forflytninger, økonomisk knapphet og gjentatte konfrontasjoner med datidens patriarkalske autoriteter. Disse årene markerer et avgjørende skifte både i hennes liv og i forfatterskapet.
I brevene møter vi en Collett uten fast hjem og på stadig flyttefot. Men det er ikke bare de mange avreisene og ankomstene som strukturerer brevene. Det gjør også Colletts gjentatte henvendelser til menn som besitter sosial og kulturell autoritet. Med unntak av brevene til sønnene og venninnene, er brevene i denne utgivelsen gjennomgående skrevet som appeller til representanter for datidens patriarkat.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
