November 1867. Brev til Hartvig Lassen

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København.
Brevet er et ufullstendig konsept. Det er tekstlakune mellom nåværende s. 2 og 3.
Senere har Camilla Collett til forskjellige tider skrevet på siste side av konseptet: «Brevet til Lassen» og «N^obene 1875. Ogsaa spildt! Ved min Hjemkomst gav jeg Lassen Breve til Gjennemlæsning og Bedømmelse. Han udtaler sig utvetydig rosende, tilskyndende – (det var i 68 eller 69) – Først i Vinteren 73 kunde jeg for Alvor skride til Iværksættelsen – jeg knytter Underhandlingerne med en Boghandler, henviser ham trøstig til H. Lassen og H. Lassen – svigter og unddrager sig med sit Vidnesbyrd.»
Se omtale av dette brevet i sammenheng med andre kilder i Marius Wulfsbergs innledning «En historie om uvennskap» i Collett 2015.

Kjøbenhavn Nov. 1867

Hr Hartvig Lassen!

Mit Haab om at faa CollettsColletts] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor Skrifter udgivne hernede er fuldstændig glippet.

Jeg skrev i September M. til B. BjørnsonB. Bjørnson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), se brev fra Collett til ham 4. og 27. september 1867 som De ved er hernede, fremstillede ham paa det mest indtrængende Sagen, og bad ham søge mig En til begge Bøger – blev der Tale om kun at kunne antage en af dem, da skulde naturligvis C-s have Forrangen. Paa dette erholdt jeg tvende Gange et opmuntrende Svar,tvende Gange … Svar] se Colletts artikkel i Morgenbladet 22. april 1880, der hun gjengir utdrag av positive svarbrev fra Bjørnson datert 10. og 21. september 1867. Løfte og Tilsagn fra HegelHegel] Frederik Hegel (1817–87), dansk forlegger for den ene Bogs Vedkommende ubetinget, for den andens mere ubestemt, man vilde se Prøver. Endog Betingelserne opgives. Saa maatte jeg tro Veien jevnet og drog herned. Den første Tid anvendte jeg til et Gjennemsyn af C-s Breve for deraf at løsne saa meget og i et saa godt Udvalg at det kunde tjene som Sagen paa bedste Maade, gik saa til Hegel dermed, og tænk 2Dem Hr Lassen, fik et Afslag som om der ikke var talt om den Sag! Meget artigt, men – et Afslag.et Afslag] Konsept til brev fra Hegel til Collett skrevet på en konsulentuttalelse datert 29. oktober 1867 (Det kongelige bibliotek i København, NKS 3742, 4°, 2. række) Jeg kunde ikke give mig til at tigge derom, jeg taug, men gik dybt krænket hjem. At faa nogen Ret af Bjørnson kan ikke være tænkeligt, efter det Forsøg, thi (jeg har jo Actstykker at beraabe mig paa i hans Breve) jeg gjorde derpaa,Forsøg … derpaa] jf. Colletts brev til Bjørnson 27. oktober 1867 kom jeg kun til den Overbevisning at man er bedst tjent med stille at lide Uretten. Han svaredeHan svarede] Bjørnsons svarbrev er tapt, men utdrag av det datert 27. oktober 1867 er gjengitt i Colletts artikkel i Morgenbladet 22. april 1880. uhøflig og trakterte det Hele en Bagatel.

Dr. RosenbergDr. Rosenberg] Carl Rosenberg (1829–85), dansk forfatter har jeg lært at kjende som en elskværdig og yderst velvillig Mand. Han har været mig til megen Trøst for og gjort Alt for om muligt at finde en Udvei. Jeg læste noget af Colletts Breve for ham, og han fandt ligesom De Hr Lassen, at de vare skrevne med Friskhed og Lune. De vilde bære et smukt Vidnesbyrd om hin Periode med sinsin] ‘n’ rettet fra ‘t’ ved overskriving Hang til Betragtninger ^{over vor rastløse larmende Nutid.}Tilføyelsen er skrevet nederst på siden uten innføyingstegn, og den er muligvis skrevet på et senere tidspunkt for blekket er mørkere. og ^sit mere Udviklede Følelsesliv

‹…›

3for mig. Skulle de først, disse stakkels Blade gjennem en saadansaadan] Ordet er strøket før det omkringstående ble strøket over med en krøllstrek på skrå over linjene. Trykkerhule saa ere de caput. For at give et Publikum det Grovere af dem, maa jeg offre det Fineste, Bedste. Kan De bedste Hr Lassen ikke give mig nogen Trøst her? Jeg skulde med Gl‹æ›de betale den Sætter extra der vilde tage vare paa dem og skaane dem.

Jeg skal sige Dem en Ting som faldt mig ind da jeg læste disse Breve forleden. De fra en tidligere Periode, vort første Forlovelsesaar burde enten udgives Hele, og da i Forbindelse med Svarene, altsaa som Brevvexling, eller slet ikke røres. Det er en Umulighed at skille det Personlige deri fra det der skulde bruges, der gaar en erotisk Strømning gjennem de‹m› der ikke kan afledes uden at berøve AltsammenAltsammen] ‘A’ rettet fra ‘a’ ved overskriving Liv og Blod. De maa erindre at vort Forhold var udgaaet af og havde optaget alle Tidens urolige Elementer. Selv stod jeg ombruset af Lidenskaber, fra alle Kanter sled og rev man i mit arme Hjerte. 4Collett kom, – – han havde sat sig en ‹…› stor Opgave, og med hele sin varme, kjække Sjels ungdommelige Enthusiasme, han vilde befrie, redde, og han grundede denne Befrielse paa en fuldstændig‹t› ^sjelelig Hengivelse og Opgivelse fra min Side – og han rettede disse uhyre Krav til en næsten Døende, Dette ^var stærke Elementer til en Strid der skulde udkjæmpes i Breve mellem to Forlovede, Hvordan skal man nu af slige Breve uddrage noget ud‹d›estilere noget der kan tjene til Fader for en Jutul? Om 50 Aar kunde man trykke disse Breve og de vilde da afgive Stykker af en Roman som man maaske vil erklære for at være digtet.

Om det vil lykkes

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.