12. februar 1883. Brev til Henrik Ibsen.

Brevs. 200

Opplysninger om brevet:
Brevet er et svar på Henrik Ibsens gratulasjonsbrev til Camilla Colletts 70-årsdag (HIS 14, 169–71). I Brevs. 5 finnes det en kladd til brevet til Henrik Ibsen, og den har blyantpåskriften «1883? mars», men mars må være feil, for det avsendte brevet er datert 12. februar 1883. Variasjonen mellom kladd og avsendt brev gjelder i hovedsak enkeltord og uttrykk som er endret. Her er noen eksempler: ordet «Gravfest» er endret til «Begravelseshøitidelighed»; en passasje om John Paulsen er lagt til (her er tillegget kursivert): «3 – 4 Frivillige deriblandt Paulsen, som jeg ikke havde seet, siden han i Sommer, gjorde mig en Visit»; «Ridderstad» er endret til «den gamle Ridderstad».

Christiania d 12^te Februar 83.

Ja Ibsen, De er nu engang «Ibsen» og når De skriver sådanne Breve, som det jeg modtog til min Fødselsdag, den 23 f. M. så må De også finde Dem i Følgerne. Det blev oplæst til Anledningen taget med Storm, og næste Dag, stod det i Bladene. Et senere modtaget fra KjellandAlexander L. Kielland (1849–1906) og et smukt Digt fra den gamle Ridderstad,Carl Fredrik Ridderstad (1807–86) HenriksHenrik Wergeland (1808–45) gamle Ven, vil have samme Skjebne. Spørge om Lov, var der ikke Tid til. De store Ånder 2må nu engang tjene Øiemedet på sin Vis, ikke på de Andres.

Vil De vredes på mig fordi jeg tillod det, ja, jeg der ellers dog skyer al Ostentationostentation] stillen til skue på en forfængelig måde (ODS) af den Art, greb det med Begjerlighed.

Thi Øiemedet var her for mig – at lægge en Løftning, en større Betydning til den Fest, der ellers i en snevrere Forstand kun blev en Kvindernes. Og det er sandt Christiania Damer havde her forenet sig til at gjøre den smuk og tiltalende. Alt hvad der i 40 År havde samlet sig i de Stummes Sjele, 3kom til en Udtalelse den Dag – overvældende for den som er ganske afvænt med noget sådant. Festen afholdtes hos min Søn Alf,Alf Collett (1844–1919) der med Hustru havde opbudt Alt for at gjøre sin Moder Ære. Nogle Ægtemænd der fulgte med deres Koner, 3 – 4 Frivillige ^{deriblandt Paulsen,John Paulsen (1851–1924) som jeg ikke havde seet, siden han i Sommer, gjorde mig en Visit} hædrede den med sin Nærværelse. Når jeg undtager denne Opmærksomhed og nogle Visitter af gamle Kjendinger, som jeg ikke havde seet på 20 År, har jeg fra Christ. mandlige Befolkning ikke med dens mange Foreninger og Korporationer, ikke modtaget en Bevidnelse af nogensomhelst Art, dog 2 Herrer sendte Buketter.

Jeg kan ikke undlade at tage dette 4som en stille Demonstration, som jeg i Grunden er stolt af. Så må det være, og kan efter Tingenes Orden ikke være anderledes. Lidet vilde jeg fortjent, jeg kan sige den hyldende Anderkjendelse – som Christiania Dagblad ved denne Begravelseshøitidelighed, har enet sig om at udtale, lidet vilde jeg fortjene de mægtige Røster, der har lydt til mig udenfra var det Anderledes. Jeg har sigtet lige i Hjertet på Egoismen og Råheden thi andet end Råhed er det ikke, man søge nu Forstokketheden inden hele Nationer eller i de enkelte Individer 5og Tausheden der er fulgt derpå, vidner at jeg har truffet ret. Og at jeg har Ret, derom vidner de Breve og Digte, jeg har lagt frem fra «stærke Mænd der stå alene».

Derfor Tak Ibsen for Deres Brev!

Den Gamles første: Vagt i Gevær!
Forstummet nu er.
Yngre kraftige Røster – se dette trøster –
Af Tystheden hæver sig Fler og Fler,
Det lysner af Dag –
Forsagthedens hemmende, skræmmende Tryk,
Der ruged så tågetung, så tyk,
Over Taushedens Leire, skal Dagen henveire
Vor Sag skal seire,
Vor Sag, vor retfærdige Sag!

CC.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.