Karlsplatz strasse 1. 17de April 1877.
Kjere Fru Ibsen!
Jeg nægter ikke at Deres strenge Misbilligelse af mit Brev til S.S.] ikke identifisert har ligesom lamslået mig. Det er ikke første Gang det hænder mig, at jeg med inderligste Ønske at kunne bidrage til noget Gode, ynkelig kommer til Kort.
Jeg tror dog at Deres Opfatning af Sagen berørberør] trolig feil for: beror på Forudsætninger som ikke holder Stik, når De formåede at sætte Dem rigtig ind i Forholdene. 2Ethvert nobelt Gemyt vil så naturligt gå ud fra disse Forudsætninger, men som sagt, man bliver nødt til at opgive dem.
Vi kunne neppe antage at Fru Tho.Magdalene Thoresen (1819–1903) skulde føle sig for stolt til at selv at søge, hvad Andre i hendes Stilling har søgt, og som De jo oplyste mig om må søge selv. Venter hun på at Modparten selv skal tage Initiativet så frygter jeg, hvor berettiget denne Forrentning kunde være, at hun vil blive skuffet. I ethvert Tilfælde, er en usynlig Påvirkning af velvillig Hånd, ikke at forsmå, et sådant lille Skub, har, som Forholdene nu engang ere, vist sig som en Nødvendighed. Vi 3må ikke glemme at vi befinde os i Per Gynts Land, og at de Hædersmænd der styre dette, ikke tydelig nok kunne ‹forbogstaveres›, at der gives en kvindelig Fortjeneste der ikke står i nogen direkte Sammenhæng med dem og deres daglige og timelige Velvære, men som gjør Krav på at anerkjendes for sin egen Skyld. Det er Alt for Nyt for dem endnu! Man kan, som sagt, ikke tænke sig disse Sind og Øren døve nok – bør ikke forsmå noget der kunde tænkes at virke på dem. 9 (Ni) Argumenter kunne spildes på dem, men hvem ved! måske det tiende kan virke! En Anden kan meget lettere stille disse end Vedkommende 4der måtte indskrænke sig til den tørre Ansøgning. Ingen har påtaget sig nogen Uleilighed i så Henseende for mig, jeg skulde såmæn takket til. Jeg måtte pent kare Kastagnene selv af Asken, og mine Fingre svide endnu derved.
Kun det inderligste Ønske at kunne være Fru Th. til nogen Gavn, og uden at hendes Stolthed i mindste Måde skulde finde sig såret – thi dette var jo en fuldstændig privat Sag mellem Trediemand og mig – kun dette Ønske bragte mig på den Idé ‹…› at vove et Forsøg på en Indledning af Sagen – lykkedes det ikke, så var der da ingen Skade skeet.
Men når De, Datteren, misbilliger det, så skal det naturligvis ikke ske.
Jeg kommer snart til Dem.
Deres Camilla Collett
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Brevene fra Camilla Collett til ekteparet Ibsen forteller om et vennskap bygget på gjensidig respekt.
Brevene inneholder dessuten gode beskrivelser av Camilla Colletts omflakkende liv i Europa. Reiselivets utfordringer som avgangstider, billettsystemer, togkomfort, overnattingssteder m.m. beskrives utførlig, og livet som dikter i frivillig eksil trer tydelig frem.
I denne utgaven publiseres alle Nasjonalbibliotekets brev fra Camilla Collett til ekteparet Ibsen i sin helhet. Boken er andre bok i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
ISSN: 1894-7662 NB kilder (elektronisk utg.)
ISBN: 978-82-7965-224-3 (digital utgave, bokselskap.no), 978-82-7965-225-0 (epub), 978-82-7965-226-7 (mobi)
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.