Brev til Henrik og Susanna Ibsen

av Camilla Collett

19.–21. februar 1872. Brev til Henrik Ibsen.

Brevs. 200

Opplysninger om brevet:
Påskrevet av Henrik Ibsen: «Besvaret 4/3. 72. –» Dette svarbrevet er gått tapt. Brevet ble avsluttet etter fem sider, men fortsatt to dager senere på sjette side.

At jeg gruede mig for denne Reise hid, ved De nok bedste Ibsen, og hvor megen Grund jeg har havt dertil, vil De kunne se af mit Brev til Fru Ibsen, hvori jeg har gjort et Forsøg til en Skildring af den, der stærkt trænger til at udfyldes ved Phantasiens Hjelp. Det var en i alle Henseender frygtelig Reise. Til dens lykkelige Chancer maa jeg regne at jeg de to første Nætter ikke frøs i hjel i Kupeen – (tyk Is paa Vinduerne) at jeg ikke bogstavelig ikke er bleven plyndret og at jeg befinder mig her paa Stedet, nogenlunde sauf et sain[.] sauf et sain] helskinnet, uskadd, i god behold 2Af Uheld kan jeg blot siges at have havt Et og det er dette der driver mig til atter at ty til Deres velvillige Hjelpsomhed, den jeg allerede meget stærkt har udbyttet. Omslaget paa min lille Billetbog, vilde ikke længe holde, ved den idelige skyndsomme kremmen ud, løsnede det tilsidst ganske, og jeg gjemte det en Tid lang, uden at Nogen spurgte efter det. Jeg havde paa denne Maade afgivet en Række Billetter, og da som sagt Ingen forlangte at se det, troede jeg det værdløst, og kastede det mellem andre Papirlapper væk, da jeg kom til Verona. Heller ikke her spurgtes derefter. Først i Bologna, lige idet Nattetoget skulde 3afgaa, blev det mig afkrævet – og jeg maatte løse ny Billett (13 francs) til Florenz. Fra Florenz til Rom ligedan, tilsammen 43 francs. Høist taknemlig maa jeg være Dem for Anvisningen paa Rodolfo i Florenz. Her hvilede jeg i nogen Tid. Gjennem ham, fik jeg paa Billetkontoret dersteds den Besked at jeg burde skrive til Dresden og erholde Attest fra Jernbanebilletturen der, for at jeg rigtig, Torsdagen den 8de Februar rigtig har løst min Gjennemgangsbillet til Rom. Det var da muligt, ja sandsynligt, at jeg fik mit Udlæg erstattet. Kunde nu dette ske ved Deres velvillige Mellemkomst, og De sende mig en saadan Attest, har Konsul 4BravoJohan Bravo (1797–1876) lovet at gjøre Sit dertil. Fra ham skal jeg hilse Dem meget. Han bad mig spørge Dem, om De ikke havde modtaget et Brev fra ham, dateret 18de Januar, addresseret til Deres forrige Bolig i Königsbrückerstrasse, paa hvilket han ikke havde erholdt noget Svar.

Du og Deres Familie har ganske forvænt mig i Dresden. Hvor jeg savne Dem her! Jeg savner Fru Ibsen og Frøken ThoresenMarie Daae Thoresen (1834–74) mer [end] jeg kan sige. De forstod mig, til dem kunde man sige Alt, de opfattede smuk og klart og aldrig smaat. Hvorfor Ibsen bor De ikke her i Rom? Her synes jeg, selv døende Kræfter maatte vækkes til live, men en frisk kraftig 5Stræben maatte kunne naa det høieste den kunde naa. Rom maatte kunne byde byde Alt hvad man ønskede, selv Ro til Arbeidet, maatte kunne tilfredsstille Enhvers og Ethvert Krav. Jonas Lies Børn tage privat Undervisning[.] Det kunde Deres lille SigurdSigurd Ibsen (1859–1930) jo ogsaa min ufortrødne Ridder under mit Dresdener‹kompagni› – jo ogsaa, forresten lære af – Rom. Gid De boede her! Med dette Ønske slutter jeg, og det skal gjelde som et inderligt Tak for Sidst, for det sjeldne Gjestevenskab De har vist mig.

Camilla Collett.

Netop i Begreb med at avsende Brevene kommer der 2 Breve. Det Ene fra AlfAlf Collett (1844–1919) over Dresden. Det Andet var fra Hegel.Frederik Hegel (1817–87)

Jeg ventede ikke Glæde af mit Arbeide, jeg var fattet paa at der maatte komme Noget i Veien. Men jeg troede det ikke muligt at en Mand ganske kunde gaa fra sit Løfte, det han øieblikkelig, paa det utvetydigste, uden Betingelser tilsagde mig, da jeg sidste Aften før min Afreise fra Kjøbenh. talte med ham. Og dog er det han. Dog jeg ser ligeoverfor en Kvinde er alt muligt. Han frasiger 7sig bestemt Forlaget og har sendt Manuscripterne til min Søn Oscar.Oscar Collett (1845–1911) Han angiver derfor tvende Grunde. Jeg yttrede til ham i Løbet af Samtalen, at Erik BøeghErik Bøgh (1822–99) havde ‹havt› en Del deraf til Giennemlæsning og havde lovet at anbefale det. Det er sørgeligt at det skal være nødvendigt. Da jeg imidlertid fik Tilslaget Tilsagnet, lod jeg Bøegh gjennem Oscar hilse, at Sagen lykkelig var ordnet. B. har derfor ikke troet det nødvendigt at opfylde sit Løfte. Den anden Grund, der synes at være den bestemmende er den, at 8han, H. har bragt i Erfaring at jeg har været misfornøiet med ham som Forlægger. Skulde en MandForlægger lytte til Saadant, blev der neppe trykt en Bog. Hvorledes han forresten i saamange Aar har kunnet være uvidende om dette og at det netop nu siden jeg talte med ham er kommet ham [for] Øre, det er selv mig, der jeg dog er noget vant til Skuffelser, et lidt for grusomt Spil af Tilfældet[.]

Jeg vilde bede Dem Ibsen om at understøtte den Svages Sag, deres Ord vilde havt Vægt. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg troede det vilde være Dem imod, da jeg mærkede at de i saa meget ikke bifalde min Anskuelse. Jeg er rent sønderknust, og burde helst reise strax hjem. Skriftlig formaar jeg Intet herfra, og al Glæde her er mig dog forbittret. Dette var formeget. Camilla Collett

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Henrik og Susanna Ibsen

Brevene fra Camilla Collett til ekteparet Ibsen forteller om et vennskap bygget på gjensidig respekt.

Brevene inneholder dessuten gode beskrivelser av Camilla Colletts omflakkende liv i Europa. Reiselivets utfordringer som avgangstider, billettsystemer, togkomfort, overnattingssteder m.m. beskrives utførlig, og livet som dikter i frivillig eksil trer tydelig frem.

I denne utgaven publiseres alle Nasjonalbibliotekets brev fra Camilla Collett til ekteparet Ibsen i sin helhet. Boken er andre bok i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

ISSN: 1894-7662 NB kilder (elektronisk utg.)

ISBN: 978-82-7965-224-3 (digital utgave, bokselskap.no), 978-82-7965-225-0 (epub), 978-82-7965-226-7 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.