Cité Martignac 4, Paris den 31te AugAug] trolig feil for: Juli (se kommentar med «Opplysninger om brevet» over) Cites Mad. Albert Hepp
Kjere, kjere Fru Ibsen!
De skulde længe siden hørt fra mig, at det ikke er skeet kunde De trygt ‹sæt› på den gamle Regning at jeg har havt det ondt – for ondt. Siden jeg skiltes fra Dem har min Tilværelse blot været en Lidelse: I en ulykkelig Tid kom jeg til Paris. Jeg vilde vove et sidste Forsøg på at knytte nogen Forbindelse her, lokket af det Opråb, som de nok mindes en Amerikanerinde stilede til mig herfra. Hun var reist. Den forfærdelige Hede hele Ugen 35–40 Grd. havde også drevet Alle Bekjendte bort – holdt den 2selv ud i 3 Uger, og vilde netop drage ud til en Landsby, Meudon, for at drage lidt Ånde, da eten ny Hændelse som den i Neapel, kun frygteligere, traf mig. Jeg fik begge Fødder forstuvet i en af disse Heisemaskiner der nu er kommet i Brug i Hotellerne. Uforsvarlig farlig bygget, havde denne endnu den Feil at den standser, eller synes at standse, jeg vil springe ud, men får begge Fødder i Klemmen medens den endnu bevæger sig – ½ Tomme endnu til – og de vilde været knuste. Det hændte den 16de om Aftenen, vi skriver idag den 21de. Fru Albert HeppSannsynligvis Cathrine Elisabeth Hepp, født Stang (1839–) hentede mig Dagen efter til sin Bolig, hvor hun trofast har pleiet mig. Fra mit Smertesleie skriver jeg Dem dette. Jeg ved hvor det vil gjøre Dem ondt kjere gode Fru I,Fru I] rettet fra Ibsen ved overskriving også Ibsen og min kjere Sigurd.Sigurd Ibsen (1859–1930) Når og om jeg skal
3den 1ste August
komme til ‹deres› fulde Brug, står til Gud. O villig skulde jeg tåle denne nye Prøvelse, alle Smerter, kunde jeg øine et Glimt af Opfyldelse af det jeg har lidt og arbeidet for! Mit Hjem betragter jeg som fuldstændig lukket derfor. Jeg ved den Trøst De vil have parat: «Fremtiden, Eftertiden vil bringe denne Opfyldelse[»], men for mig er det ingen Trøst. Jeg har oplevet disse Tider hjemme, da vore Forfattere levede på denne kolde Trøst, taknemlige når deres Nation ikke alt for ivrigt fremskyndede Tidspunktet for denne Slags Opstandelse, ved at svelte eller ærgre Livet af dem før Tiden – men det er ikke så nu – vore Kunstnere, Forfattere har opdaget at den, Opstandelsen, kan nåes i levende 4Live og de har vovet Spranget ud for at nå den. Og alle har nået den. Alle undtagen en Eneste. Og dog vil det synes mig, som om O‹…› Ord jeg har talt, eller skal jeg sige spildt i min Sag – er de stærkeste jeg har truffet på – og jeg i denne samme Sag tør lægge til, den Villie der har dicteret dem, er det ikke mindre, medens jeg i mer end En, hvem jeg troede at møde en ligeså ‹varm› Kampfælle, stødte på den kolde Egennytte. Et Metier, en Pengesag saa god som en anden var Sagen dem. Det har hændt i Tydskland, det har hændt mig her. Tør jeg altså sige mig selv, at mit Arbeide i denne 5Sag står på Høiden af sin Tid, vil det måske slet ikke være så, når det muligvis engang efter min Død bliver bekjendt. Tiden er da sandsynlig skreden den forbi. Det meste af disse Arbeider, knytter sig til Personligheder og Tilstande som ‹fordrer Sverdet› i rette Tid. Så er de Tanker der mer end Smerterne knuger mig i disse lange, disse frygtelige Døgn.
Det er den ‹11de› Dag. Den ene Fod synes vistnok i Bedring – frygtelig langvarig vil det i al Fald blive.
Ak hvor er De henne! Hvor skal jeg søge Dem! Når Aftenen kommer, tænker 6jeg især på Dem. Hvor skal jeg søge Dem, der så ofte ydede mig Trøst ikke Trøst – thi hvor kunde de det! men De forstod mig og det er også en Trøst. Sidder De på Verandaen i det prægtige Tramontano og skuer ud over Golfen, hvori al Himlens Herlighed afspeiler sig – medens Vesuv engang imellem truende flammer op ligesom for truende at minde os om at vi endnu befinde os på Jorden og at Jorden er et – ‹…› Undertiden tænker jeg: Gid jeg var draget med Dem derned! Fra min Seng i Krogen kan jeg se Toppen af et Træ foran Muren af et Baghus. Farvel, hav det godt godt, skriv mig til, skriv langt til Deres stakkels Camilla C.
Bed også Ibsen skrive mig til, jeg trænger til al al Trøst.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Brevene fra Camilla Collett til ekteparet Ibsen forteller om et vennskap bygget på gjensidig respekt.
Brevene inneholder dessuten gode beskrivelser av Camilla Colletts omflakkende liv i Europa. Reiselivets utfordringer som avgangstider, billettsystemer, togkomfort, overnattingssteder m.m. beskrives utførlig, og livet som dikter i frivillig eksil trer tydelig frem.
I denne utgaven publiseres alle Nasjonalbibliotekets brev fra Camilla Collett til ekteparet Ibsen i sin helhet. Boken er andre bok i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
ISSN: 1894-7662 NB kilder (elektronisk utg.)
ISBN: 978-82-7965-224-3 (digital utgave, bokselskap.no), 978-82-7965-225-0 (epub), 978-82-7965-226-7 (mobi)
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.