6. november 1879. Brev til Henrik Ibsen.

Brevs. 200

Opplysninger om brevet:
Brevet har ingen avskjedshilsen, men det virker likevel som om det er avsluttet, fordi siste setning er avsluttet i margen. Det er dette brevet Camilla Collett hentyder til i brevet 12. januar 1880 til Henrik Ibsen, når hun skriver: «Det er underlig nok at mit lille Brev har ligget sålænge. Jeg nedskrev det, næsten uden nogen bestemt Tanke på at sende det.» Brevet her er altså avsendt sammen med brevet til Henrik Ibsen datert 12. januar 1880 (HIS 13K, 652).

Grand Hotel Kjøbenhavn 6^te Nov. 1879.

Uforlignelige Ibsen!

Hil være Dem der af Alle, Store og Små har Mod til at slå rigtig i Bordet til os herhjemme, thi at slå bare lidt, ligesom jeg, eller rive Bordet overende med et Brag som en vis stor Digter, nytter aldeles ikke. De alene har truffet det rigtige Pas for os.

Ja hil være Dem, den egentlige Opdager af Per Gynts Land, og som har 2Mod til at give os ganske uforfalskede Skildringer derfra – en Opdagelse der vil både os alle mere end den hele Nordenskjøldske Expedition tilsammentaget. Kun vil jeg – desværre mod Deres Tilladelse – have sat Grændsen for Per Gynts Land hvor ‹…›t gamle D. ender – ^{Dette vort gamle} Præceptorland, ‹…›s der endnu slet ikke kan komme ud Vanen med at behandle os som Skolebørn.

Forresten har dette sidste År været meget bevæget. Den ene store Begivenhed har afløst den anden, om dem alle kunde der skrives de vidunderligste Dramer. Først Flagsagen. 3Så fik vi Plougsdyrkelsen med sine Feste hvor der offredes flere Gaver end Huset kunde modtage, og hvorved «3000 nordiske Kvinder» blev begeistret til at indbilde sig, at C. Pl.gCarl Parmo Ploug (1813–94) var en stor Poet og – en «Ven af Kvindesagen». Så stod der virkelig i Indbydelsen. Jeg måtte med Vemod tænke på vore stakkels bortgangne Digtere, der aldrig har modtaget det fattigste Tegn på nogen Hyldest af vore «nordiske Kvinder» – min Broder,Henrik Wergeland (1808–45) som Christiania Damer ikke havde rakt en Lædskedrik om han havde bedt om den – på WelhavenJohan Sebastian Welhaven (1807–73) der døde forladt og forbittret. Og dog – jeg tror Gud forlade mig, at denne naive Ufølsomhed, som vel lå til Tiden, huer mig mere 4end disse styltede, hule Orationer til Ploug. Jeg fik rent ud Kvalme over dem. – Så kom den store Kongeproces: Hans Majestæt Bj. BjørnsonBjørnstjerne Bjørnson (1832–1910) mod Digteren Oscar FrederikOscar II (1829–1907) – eller lad os fatte os mere naturlig forståelig: Digterkongen Bj.son ^{d. 1ste} mod Kongedigteren Oscar den 2^den, en Begivenhed som vistnok til den førstes, om just ikke til den Sidstes store Tilfredsstillelse vakte den umådeligste Opsigt, på begge Halvkugler af vor lille Jord – Han kom tilbage fra sin Wienertur, beruset af denne Opsigt og de Hyldninger den have indbragt ham på hans Reise, for efter et kort Ophold i Kjøbenhavn, hvor HegelFrederik Hegel (1817–87) holdt åbent Taffel for ham, at begive sig Hjem til «‹Gousla›», som nogle af de Kjøbenhavnske Blade udtrykker sig, om af fuld dansk naiv Uskyldighed, tør jeg ikke afgjøre.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.