Den norske krønike

av Mattis Størssøn

[22]

Der epther po trediie aar bleff koning Ingo død then IX Calendas Maii, [thet ær den XXIII dag aprilis.Står ikke i C og G, i D strå bare: thenn 23 dag apprilis; i E er føyd til i margen: Anno 1218. Da vor Haakon Haakonsøn XIII aar gammel ther koning Ingo døde. Och bleff da stor raadslagen paa ferde paa begge siider, huem ther skulle bliffue koning igen, forthi then geistlig stand, erchebispen och andre bisperUtelatt i C og G. wore koning Suerris slecht alltid fientlig, och haffde the therfore kommitwennd C, went G. andre gerne till rigitt igen. Da forsamled sig alle the ypperste ij landit som haffde tillforn tient koning Suerre, att the endelig willde haffue Haakon Haakonsøn till konge, thi hand wor rett kommen till Norrige fraa heiden houg mand fraa mand. Desligiste sagde de: Huad skulle wi bide epther erchebispen eller the andre, de ære hannem icke gode. Saa lode dhe steffne Øyreting, och der bleff Haakon Haakonsøn vduold och giffuit konnings naffn, och vor hannem till dømptt land och rige och folch till tieniste, endog thett vor emod erchebispens och then prestelig standz viliie. Och for siden till Bergen och bleff ther well vndfangen, och suore hannom alle hulldschaff och mandschaff. Koning Haakon gaff Schule jarls nafn, och medt the forord suor hand hannom sin eid at hand schulle behollehaffue C. tredie parten aff Norrige.

Wdi thette same aar bleff ett stort opløb ij sudlanden formedelst en som forsambled [krigsfolch tillhobe,enn krigshob C. och sagde sig att were aff kongelig slecht [ij Norrige,Utelatt i C. huilckin hob koning Haakon och Schule jarll medt stor møde, omkost och blodstørtningh fich ødelagtt.

Schule jarll hylled sig medtt erchebispen och the andre bisper och prælater, och ein stor part aff ridderschabit holt paa hans hand, mere end paa koning Haakons hand. Och therfore kastid the koning Haakon thett fore, att thett wor icke klarlig beuist om hand vor koning søn eller ey. Da suarid koning Haakon: Dett ær huer mand vitterligtt then tid ieg och min moder komme først till koning Ingo och Haakon jarll, da bød min moder att giøre thett beuisligt med iernbyrd, tha wilde the thett icke høre, vden sagde och sielfue bekende at the saadesaatte B, sade C. vdi min faders arff, och findis alldrig nogen exempell att saadant ær før schedt, att nogen konings søn schulle biudis saadant, epther handt haffde anammid rigidt och vor hyllijd. Men dog will ieg dett skall gaa for sig, mine vndersotthe oc venner till ære, men thennem till schamme som saadant legge mig till och staa hemelig epther mitt rette fæderne rige, arff och odall. Och bleff saa tillsagdt kongens moder att hun schulle schire sig medt jern byrd,jernnburdt C. huilchid hun gladelig giorde, och bleff sagen klar, saa att huer mand sagde at hunn wor wschadt aff jarnidtt.

Der epther bleff giordt forligelse emellom koning Haakon och Schule jarll, och stod saa heden nogen stund. Dog giorde Schule jarll hemelig prachticher med ridderschabit igen och lagmendene, och drog dem fore att han vor nermere till rigitt epther sin broder koning Ingo end koning Haakon epther sin fader Haakon Suerrissøn. Da koning Haakon forstod Schule jarls hemelige forrederi, tha lodt hand forschrifue ein herredag ij Bergen. Ther forsamled sig alle the ypperste ij landit baade [leichte och lerde.Slik også D, lerde och leigthe C, lerde och leicke G. Da opstod koning Haakon och sagde: Her erchebiscop,Rettet etter B og C, E (og D) har biscop. eder ær wel vitterlichtt och alle andre som her ære, att her kommer mange ochSlik også B, C, D. ville trette om Norrige. Men ieg mener att thett ær min faders arff, oc ieg ær sand odals boren mand till rigit. Thi bør eder herre att sige thett sanneste her wdi, och holle icke mere paa ein siide end anden, huem eder tyckis rettererettiste C. hafue till rigitt. Erchebispen suared: Thett ær sant, her ær kommen først Schule jarll och sigis vere arfuing til Norrige epther sin broder koning Ingo,Inge C. och thett same mange aff hans venner medt hannem. Her er kommen Guttorm, koning Ingosøn, och sigist att were arffuing till rigitt epther fadher sin. Siugurd ribbung ær och kommen, som kaller seg att were rett kommen til rigit epther fader sin, Magnus Erlingson. Her er och kommen vnge herre Knud østen fraa VesthergyllandWester gottlanndt C. och sigis att haffue rett till Norrige epther sin fader Haakon jarll. Der nest da opstod Jon staal och sagde: Wij gamble birchebenerbirchibeynner C. haffue hafft stor møde och vmag, och [der offuer mist mange aff vor slecht och vennerwdgiffuitt wort bloed C, wdgiffuit woris wenners blodt G. før end wij finge frelsit Norrigis rige vnder koning Suerre och hans affsprung, och menthe wii therfore att saadant tuilsmaall schulle all bortealbort B, allt borte C. were. Der epther thalid koning Haakon till Gunnar grionbach: Du haffuer lengst werid lagmand ij Trondhiem,Trondheim B. ther som mandt pleger att hylle och krone konninger ij Norrige, och wost lagmand wdi koning Suerris tiid. Sig thu først frem huad thu veidst rettiste att vere for gud, och huem ther bør att haffue Norrige aff them som her ær kommen ij alle theris neruerelse. Gunnar grionbach, lagmand ij Trondhiem,Trondheim B. stod op och tog sent till orde: Herre koning, ij neffne mig till att schall sige huem aff eder Norrige [aager att raade.bør att haffue C. Er thet ein stor byrde po mig, som ær ein fattig bonde søn, att schiffte saa stor rigdom emellom landzhøffdinger, sige then ene till och then anden ifra.fraa C. Doch kendis ieg (som och andre), scheluendis monne ieg thett giøre: Koning Suerre fich mig thenne bog ij hender, och bad meg dømme imellom then menige mand, men icke emellom høffdinger, for den schyld att alle redis for volditt. Der fore saa lad demthen (thenn) B, C, G. fremfram C. D. och sige ther paa som huerchen frøchter [høg eller laag,høy eller laug C. huadt heller thennem tycker ille eller wel were, thett ær laghbogen som Sancte Oluff lodt schriffue, epther som giort och samtycht vor offuer allt Norrige, och thett will ieg fremføre thett beste ieg kand, och fordi siger ieg saa, att koning Haakon ær ene rett kommen [till Norgie fram for alle the som her ere kommenEtter B og C, utelatt i E (og D). ij dag, och ther som koning Ingo och Haakon jarll vore baade ij liffue, da siger ieg saa, att huerken Schule jarll epther kong IngoInnge C. broder sin, och ey vng herre Knud epther Haakon fader sin, icke heller Guttorm epther IngoInnge C. koning fader sin kand eller bør att komme till Norrige emeden koning Haakon leffuer. Men Erling stenwegs sønner kand ieg inthet om sige, thett maa the giøre i Wigen, the wiide best huorledis the ære tillkommen. Haffuer ieg icke mere att sige paa thenne tiid. Der epther sagde koning Haakon: Sig nu ditt till, Dagfind bonde, du hafuer lagsogen ij Guletingitt. Dagfind sagde saa: Jeg wor vng den tid koning Suerre slotzslogis B, C. med eyeschegge,Sag.: eyjarskeggjar. och wor theris hob wlige. Da sagde koning Suerre: Saa vist lade mig gud vinde ij dagh som ieg haffuer rett till thette rige och ær mitt arff och rette odall. Therfore siger ieg saa och will for gud suare, att Haakon koning ær rett kommen till Norrige och ingen anden som ieg kender till, och will ieg thett weriie medt huilchin ther vil om beggis wort liif. Thenne orschurd berømmede alle. Koning Haakon sagde till AnundAmund B, C. rembe, lagmand ij Ryefylche: Jeg haffuer hørt att du skulle sagt att ieg wor icke rett kommen till Norrige, sig nu huad du wedst sanneste for gud her wdi och dyldøll C. inthit. AnundAmund B, C. rembe stod op och sagde: Mange gode gafuer haffuer ieg faait och offte well hollden hos Schule jarll, icke haffuer ieg druchkit min forstand, sandhedt eller mandom bort. Thi ieg wed thett for gud att koning Haakon ær rett kommen till Norrige epter sin fader. Men thett haffuer ieg sagt, att Schule jarll er rett arffuing epther koning Inge broder sin, til thett som hand haffde rettelig faait. Men ij bisper och ein stor part aff raadit, huad ij haffue sagt ther ij haffue sittid hos Schule jarll och faaitt store gaffuer och forleninger aff hannom, nu schulle ij icke sla eder ifra dette, ij haffue fordristid Schule jarll till thette, och lenge siden haffde derEtter B, utelatt i C og E. blefuit oprør ij landitt, haffde ij raad. Gud giffue att huer haffde horn ij hoffuid ther verremere C, G. hafuer lagt till end Anund rembe. Och ther medt lodt hand aff och sette sig ned. Da framginge alle herrer, bisper, riddermendz mend, laugmend och fullgiorde allt thet som disse forskreffne lagmend sagt och dømpt haffde. Och bleff da giortt wenschaff emellom kongen och jarlen ij saa mådeOrdet er delt, og å er skrevet ved slutten av linjen. att han skulle haffue trediungentredien B, tridie partt C, trediunge part D. aff Norrige, som for ær rørtt.

Koning Haakon haffde offte sent budt till kongen aff Suerrie att han icke schulle tilstede att de oprørische ij landit schulle haffue fred ij Suerrige, wdi Vermeland och andre stedz ij grentzen, och ther kom ingen bod paa. Da giorde han sig rede medt eitt tall folch och drog sielff personlig ind ij Suerrige och afbrende allt Vermeland, och wdførde ther itt stort bythe. Dog wor then oprørische hob saa stor forsamblid att the haffde noch att giøre før end the finge nederlagt thennem, och bleff dog nogle ij liffue som hollde sig ij Suerrig nogen stund.

Koning Haakon giorde sit brøllup i Bergen medt frøichen MargretheMargrette C, Margritte D. Schulis dotter, och stod med stor pral och triumph ydermere end [nogle andre konge brøllupernogle konnges bryllup C, nogenn andere kongers brølluper D. før hafde staait ij Norrige. Der epthe schildis koning Haakon och Schule jarll venlig fraa huer andre. Koning Haakon giorde sig rede sudher till landenden,landzendenn C. och Schule jarll drog nord till Trondhiem.Trondheim B, Trondhiemm C. Der koning Haakon kom ij Wigen, da wor vnge her Knud Haakonsøn kommen der medt eit stort tall folch aff Westhergylland, och giorde stor schade baade ij Vigen och Oplanden. Dog bleff herre Knud trengd saa att hand motte giffue sig vnder kong Haakons hand, och bleff thett widere stadfest saa att herre Knud fich Ingerid Schulis dotter, systher med drottning Margrethe, och giorde han strax brøllup med henne, och bleff vell affhollenframholditt C. ij landitt och fich gode leen att holle sig aff.

Nogen tid der epther kom bud aff OrchnøOrchnøy C, D, G. til Norrige att schotter røffuid och brende ij Suderøyer och Manøyer. Da lod koning Hokon vdruste XI schib med folch,Her legger G til: och werrie. och ther the komme frem till Orchnøy, da wore de XX tillsamen. Och der med droge dhe till Suderøyer och sloge dhe schotter aff øyerne, och sette landitt till frede igen, och droge saa hiemhem B, hiem C, G. till NorrigeNorgie B (denne form alm. her). igen medt stor glede epther then seiier.

[Vor dett da thet XIIII hans rigis regimentis aar,Thennd winther war thennd XIIII hans rigis regemenntte C. och gich allting well imellom jarrlen och kongen, endog att kongen forstod offte att Schule jarll stod ephter att komme hannem fraa rigit, och trodde therfore kongen hannem icke lenger end hand saa hannem.

Dett XV rigis regimentis aar da bleff fød Haakon, koning Haakons søn, och bleff stor glede paa ferde, och war da god fred ij landitt ij nogle aar. Dett XVII aar rigis regiment da føddis [jomfru Christine,frøichenn Christinn C. kong Haakons dotter.

Der erchebispen och rigens raad forstode at Schule jarll haff de nogle hemelig raadslag och prachtiker for handen, da forsamblid sig de beste ij landitt paa Øyreting, och ther giorde the saadan ein handell och forligelse [emellom kongen och jarlen ij saa maade,Utelatt i C. att koning Haakon skulle giffue Schule jarll hertugs naffn (huilkit ochsaa skede), saadant eitt verdigt naffn haffde ingen før wdi Norrige, och menthe therfore att haffueschulde haffue hafftt C. disydermere troschafftroskap B. aff Schule hertug. Thette schede dett XX aar rigis regementt Haakon konings.

Aarid ther epther hende dett sig att Schule hertug tog tho vdslege mend vnder sitt vold, och holt dem imod kongens viliie. Der aff begyntis wenighet imellom thennom paa ny igen. Hertug Schule forsterchede sig till land och vand, och lod sig gifue konings naffn offuer hallfft Norrige, och lodt myrde och ihielsla alle the hand kunde offuer komme aff konings Haakons ypperste mend, huilkit han haffde och giort med kongen sielff, hafde han icke bleffuid advaritt aff nogle venner; dithi B, C. koning Haakon haffde icke troed till hannom thett,ther till C, G. att han skulle thett giøre vden hand haffde hannem logligen feyde tillsagtt.

Der koning Haakon spurde disse tidende, sadtt han lenge och tagde, men paa thett siiste sagde hand: Gud were loffuid, ieg ved huad ieg skall sette min liid till, thett haffuer verid lenge kogit som nu ær fremborid.fram borith C. Och ther med gich hand till drotningens kammerherberg C. och bad lade op. Drotningen fagnede kongen well och bad hannem huilesette C. sig paa eit silche høiende. Han sagde: Ney. Hun spurde hannem adt: Herre, huad tidendethidinnge C. haffue ij spurt, men ij komme saa stum? Han suarede: Tidendethidinngornr C. ære smaa, her ære tho konger ij Norrige till lige. Din fader haffuer laditt giffue sig konnings naffn.konngenaffnn C. Drotningen suared: Giører for gudz schyldt, tror thet icke, och begynte ther medt att grede saa att hun icke kunde tale. Kongen bad hende giffue sig till fridtz och giøre sig gladtt, hun skulde icke vndgelde hans ondschaff. Siden gich kongen vdt och lodt opschere tingbud vdt offuer alle sine leen. Der kom samen medtt ein hast en stor hob folch, och laage de lenge ij Bergen och finge ingen bør, fettalienfittalien B. gich paa grund, och folchitt willde schillies adtt. Kongen holltt sig wid eitt fritt mod, och lod søndersla sine søllfkar, syllfadsøllffadt B, C. och tallercher och huad hand haffde, og der medt betalid sine soldener, saa att huer vilde gerne vere hos hannem.

Da køndelmessekyndelsmesse B, kynndelsmysse C. kom, giorde hand rede med XL store schib well vdrustid, och drog till Trondhiem.Trondheim B. Koning Haakon haffde latid schreffuidt AndbiørnAnnbiørnn C, G. Joenson till om høsten tillforn att han schulle gifue herre Knud Haakonssøn jarlls naffn och sueriie kongen huldschaff,huldskap B. thi hans froe wor dødt, och vor lempelig venschaffvenskap B, D. imellom hannem och hertugh Schule. Hertug Schule drog sydher offuer fiellit med VC mand vel vebnid och vdtrustidt med veriiewabenn C. G. och heste, och fich en stor hob folch till sig offuer all Oplanden, och drog saa till Eidzvåll.Eidzuall C, Eidzuold D. Der kom emod hannem Knud jarll och Andbiørn Jonson och funnis paa Lachuff.Lakw, Laku C, Laaku G. Der fich hertug Schule offuerhanden. Knud jarll och Andbjørn Jonson flydde vd till Tunsberg. Men hertug Schule drog neder till Opslo, och lod sig ther hylle och giffue konings naffn.

Der koning Haakon vor ij Trondhiem,Trondhem B, Tronndhiem C. da fich hand tidende att Knud jarll med birchbeinernebirchibeynerne C. haffde tafft slagitt ther syder wid Lachuff.Laku C. Da lodt han steffne Øyreting, och bleff ther paa tingitt giffuit vnge Haakon konings naffn. Och ther epther giorde sig strax rede och fich god bør till Bergen. Och ther samlett han allt thett folch hand kunde faa, och lagde fraa Bergen langfredag. Der de komme paa veiien, da fich koning Haakon tidende att Andbiørn Jonsøn vor død. Thett tychte kongen vere ein stor schade, di slig ein lendermandlerder mand B, lerdermannd C. wor icke ij Norrige igen den tid. Koning Haakon seglitt allt till hand kom till Jarssø.Jerssø B. Der kom hannem till modz Knud jarll med alle birchbeinerne der laa, och seglede saa strackeligstraxenn C. ind adt Opslofiorden och rodde ind om NessoddenNessepollenn B, Nesoddenn C, D. ij mørkit. Da schicked koning Haakon saa, att Gudbiørnn Baardson och Peder Polssøn och de høffuidtz mend norden for Stadt skulle legge till wid Gylliande och gaa beniste till FresieSlik også C og D, Frossie B. bru, omkring warbellgerne (saa hedtheidt D (denne form alm. i dette lids.). hertug Schulis krigsfolch), och komme thennem ther till modz. Knud jarll schulle legge till bryggen [och holdeUtelatt i E. schermyttzell med varbelgerne som laage ij byen. Men koning Haakon skulle legge till wid Eichebergit synnen for Treleborg och komme paa den siide ij byen, och skulle the legge till byen paa alle sider ij lysingen.lijusninngenn C. Men wnghe Haakon koning lod han were paa eit [leth roder schiblidit roer skijb B. vnder Hoffuidøy. Der som han fornam att hannem gich ille, da skullde hand forde sig till Bergen igen och tage thett raad som gud wille.

Da koning Haakon haffde saa skickit, sagde han till sitt folch: Dett ær eder well vitterligt huorledis dett haffuer fremfarittframfarit D, begiffuitt seg C. emellom hertug Schule och mig, och haffuer nu latid giffuitgiffue C, D. « sig konungs nafn, och siden sende hand sitt folch vdt och lodt drebe och myrde alle dem han offuerkom, och ther nest vdgiorde XIII schib att wille lade mig sla eller inde brende med mine barn, som aldrig for hafde sched ij Norrige saadant, vden all aduarsell och obenbare feides tillsigelse. Derfore beder ieg eder alle att ij holle nu eders loffueløffte C. och eidz forplicht att heffne huad mig vrettelig schedt ær. Jeg haabis att gud schall hielpe oss att bliffue theris offuermend, och eggid folchid med mange exempler, som koning Suerre pleyedpleigde C. att giøre.

Der dett begynte att lyse,liusse C. da lagde de till byen po alle sider. Schule hertug med warbelgerne vore till rede och toge mandelig emod, saa att ther falfaldt B, faalth C. flux folch paa baade siider, dog mest paa hertugens siide, og gaffue dhe sig op till Sancti Haluardtz kircke. Epther lang samgang da rømde Schule hertug med nogle, men then største part rømde hen ij kirckerne och klostherne. Dog bleff LXX liggendis døde for Sancti Haluardtz kirchedør,kyrchedorr B. men alle ther fall wden for kirchen, vor III C mand med de ypperste aff Trondelagen, Bord aff Gudreichstad,Gudrechstadt C (gno. Guðreksstaðir). Peder Iffuersønn, WillomWillum D, Wilhelm C (gno. Vilhialmr). aff Torgon, Grim aff Sande. Men alle dem som kommekommen E, ware komne C. ij kircherne, dem gaff han liffs frist, och bleff delt och bytt huad som ther bleff fundett ephter thennem siden slagitt wor offuerstaait.

Schule hertug drog sin reyse hastigtt nord offuer fiellitt till Trondhem,Trondheim B. och bleff han ther lempelig vndfangen, thi huer menthetycte C. atthe haffde mistth mange aff theris slechtt och venner ij Opslo formedelst hans gerighed.

Koning Haakon lodt strax sende XV letthe schib fra Opslo till Trondem,Trondhem B. och wore disse høffuidzmend ther fore: Assolff paa Østeraad,Øysteraat B. Iffuer Pedersøn, Arne blach, Clemmett aff Holme, Olaff kyffling och Bord graau.Graw B, C. (sag.: Gróuson) De fore thett hastigste som the kunde och komme till Trondhem søndagen om morgenen ij gangdagene, och lagde Assolffuer strax till byen medt største parten aff folchid. Clemitt aff Holm lagde till Backe med thu schib. Schule hertug wagnid och hørde storme klochken gaa, da løb hand op med alle sine och vebnede sig och sende bud omkring byen epther sitt folch tuenne gange. Men somme komme, dog faa, end then største partt foruaridt sig dett beste the kunde. Der Schule hertug fornam dett, da rømde hand till schoufuen,Her innskutt i C: birchibevnernne krinng satte skoffuenn C. der var hand vdi tho netter. Hellig torsdag gich allt klercheriid ij processie,proces’; process C (gno. form: processia f.). och da bleff hemelig førd ein muncke kappe vd till Schule hertug, och ther med kom hand ind ij closterid. Men Peder Schuleson kom ind ij itt stegherhuss som quinner saade och bagede, och fich ein slem schiden kiortell paa och satt mitt iblant dem. Der birchebeinerne komme ij byen igen, da ransagede de alle steder, paa thet seniste funne de Peder Schuleson ij stegersittstegerssit B, sthegerhussit C (gno. steikarahúsit, bakstrhúsit i Frisb.). og bleff wdtledtt och ihiellslagen.slagenn død C.

Der de funne icke hertugen ij byen, da wor thennem kundgiort att han skulle were ij EllgesetteHellig setter B. closther, och wor hand der op ij tornid. Da forsamlede alle birchebeinerne sig och droge offuer till Elgesetter closter. Erchebispen drog och offuer med, och forbød dem vnder band att tag Schule hertug wdaff closterit eller brende thett, och bødt hand store penninge vd for hannem. Birchebenerne suarede: Her er noch sag till att giøre thett, huem thett tøckertycher C. ille eller well were. Och somme willde icke høre huad erchebispen sagde, men stach ild ij closterid. Da gich Schule hertug wdt, oc strax bore the hugwabenn C. paa hannem och slo hannem ihiell med alle som med hannem wore. Der hand vor død, da baare the hannem paa ein schiold till byen och bleff begraffuen ij domkirchen, ther som før var begraffuen koning Ingo,Innge C. medt stor høgtid.høytidtt C.

Schule hertug wor høg och smal voxen, liusbront haar och huidt ij ansichtitt, ein sedelig stollt mand, welltalendis, och ther som then wlycke icke haffde kommit hannem till hande ij sitt sideste, da haffde hans lige neppelige fundis ij Norrige. Och vor han vid LX aar da hand [bleff død.døde C.

Assolffuer paa ØsteraadØystcraath B. sende breff till koning Haakon ij Bergen, och der hand haffde lesittlest B, C. breffuitt, sagde hand: Store tidendetidender B. ære nu paa ferde. Schule hertug ær død och Elgesetter closter ær affbrent.

Dett same aar døde koning Waldemar Valdemarsøn ij Danmarch, som vor then berømeste koning ij then nørrenorre B, norde C. part aff alle land. Hand haffde regerid Danmarch ij XXIX aar, och kom hans søn Erich till rigitt igen. Och da haffde koning Haakon regerid Norrige i XXIIII aar.XXXIX aar C (sag.: XIX vetr ok XX). Da schreff mandt thett aars datum MCCXL1241 D. [po thet første.Slik også C, mangler i B og D.

Ephter thenne handell bleff god fred ij Norrige for nogle aar. Nogen stund der epther kom Wilhelmus cardinall till Norrige att krone koning Haakon, epther som koning Haakon haffde tillforn der om till Rom thu eller thrij aar forschreffuit. Der koning Haakon fich spurt att cardinalen wor paa weyen, da lod han forschriffue alle bisperne, herrer och førsther, ridderschabit, med alle andre vdi landitt war. Kroningen wor tillred ij Bergen at staa Sancti Olaui regiskonnges C. dag, och wore disse lerde mend der: forst cardinalen, erchebispen, biscop Arne ij Bergen, biscop Henrich aff Holum ij Island, biscop Aschell aff Stauanger, biscop Pouel aff Hammer.Biskopen av Oslo er ikke nevnt fordi navnet (þjorkell byskup af Oslo mangler i Frisb. (Ungers utg., s. 529). Disse aff werdzlig førster och herrer: først kong Haakon sielff, ther nest vnge Haakon koning, herre Knud jarll, vnge herre Magnus, Siurd konnungis søn. Disse aff rigens raad: Gauthe Jonssøn, Lodin Gunnerssøn, Jon drogning, Siurd biscops søn, Peder Polson, Gunner kongens frende, MunnamSlik også C, G. bispens søn, Find Gautheson, BrinnolffBryniolf B, Brynielff C. Jonsøn med andre ypperlige mend vdi rigit, som ther komme epther som kongen haffde dem tillschreffuit, forvden dhe der wore kommen aff fremmede land. Koning Haakon lod tielldetiellæ B, tielde C. emellom kongsgaarden och domkirchen [att thett icke schulle regne paa folchid.Mangler, i B. Der bleff till forordineridt LXXX vebned mend som veyen schulle røme for kongen, och ginge tho och tho jemsidesjamsidis B, jaffhnt wid huer anndre C. tilhobe. Der nest tho fennicke dreger.fennickedregere C. Der nest ginge schenkere,Slik i C. bitzere och andre befallingsmend aff adelen wdi herlige kleder. Ther nest gich rigens raad med well beslagne suerd. Der ephter ginge thre aff the ypperste ij raadit och baare ith breidbreedt C. bord offuer theris hoffuid, der paa laage alle kongens vigslewielsse C. kleder och anditt schrud som der till hørde. Der epther gich Siurd konnungs søn Munnam bispens søn med tho rigens spiire aff sølff, then ene medt ith gulkors paa, then andre med ein ørn aff gull paa. Der nest gich vnge Haakon koning och bar kronen, och herre Knud jarll bar vigsle gullit.Etter Frisb.: vígslugull; slik også Skálholtsb., Flatøyb. og Eirsp. har vågslusverð (jfr. P. A. Munch, D. N. F. H. IV, s. 30). Men erchebiscop Siugurd och tho andre bisper leidde konning Haakon till kirche, och gich allt klercheriedtt vdi processe emod hannemC legger her til: och fulde hannom. till kirchen. Cardinalen medt tho andre bisper stod wed kirche dørren och fullde kongen till alterid med thenne responsorio: Ecce mitto angelum meum & c:. Der ephter gich kroningen for sig som thett sig burde.

Der kroningen vor endt, da fullde the hannem fra kirchen ij lige maade som tillforn till kirchen, med processe, ind paa konings gaarden, och der drog hand sine wigsle kleder aff, och ij førde sig andre kleder som kongelig høgmechtighedthøytid C. well sømde, och then dag bar han sin krone. Vdi salen vor saa skichitt: paa then nørre siide indistinderst C. ij salen sadt koning Haakon och ther nest cardinalen, erchebispen med andre bisper och prælather. Men drotning Margrethe, fru Ragnilde hennis moder, fru Kerstine, fru SessiliæSizelle C. och fru Rangfrid satthe paa then venstre siide. Der nestHer skutt inn i C: koninngemis sede. mitt paa gullffuitt vor beredt ett anditt kongeligh sede, ther sadt vnge Haakon koning, herre Knud jarl, Siugurd konnungis Søn, och ther vdi fra rigens raad. Men paa then sydresønndre C. side satt alle kongens hoffsinder med andre ypperlige mend, med dobbele seder langs adt salen, och wor salen XC alne lang och LX alne breid,breed C. och wor dog then største part anden stedz som icke finge rum ij salen.

Disse aff rigens raad baare første rettherrætt’r B, rett C (gno. réttr). ind: MunamNuman B, D. biscops søn, Brynniolf Jonsøn, Gunnar kongens frende, Siugurdt biscops søn. Vnge Haakon koning schenchte thet første och credenzitt for sin fader, herre Knud jarll for cardinalen, Siugurd konungis søn for drottningen, Munam biscops søn for erchebispen, och der nest ginge de siden igen huer till sitt sede. Och bleff ther hollit høgtideligen then kroningh wthi then store sall ij III samfellde dage, men siden ij fem samfelde dage wdi sommersalen medt the store herrer, saa att the schilldis alle venner adt medt stor glede. Cardinalen gaff store rettebøderrettebøter B, retterbøtter C. vdi landitt och giorde mange reformadzer blant klercheriid som end brugis ij Norrige. Siden skilde konningen cardinalen fraafrann C. sig medt stor schenck och gaffuer, saa att cardinalen tackitt kongen storligen. Och da haffde koning Haakon regerid Norrige ij XXX aar, da han bleff kroned.

Dett aar ephter kroningen kom Harald koning westen fraa Sudherøyer till koning Haakon ij Opslo, och wor begerendis fru Sisselie till sin drotning. Da lodt koning Haakon strax giøre theris brøllup medt stor bekostning.omkost C. Der de fore aff Bergen medt mange ypperlig mend, da bleffue the med schib och mand, saa att ther kom alldrig itth barn aff. Thett vor vndersotterne ij Suderøyer ein stor sorrig att the mistemoste B, myste C. ein saa duelig konge som och wor kommen till saa rigelicht eitt gifftermaal.

Nogle aar der ephter da fich vnge Haakon koning jomfru Rikesed, Bijrge jarlls dotter, koning Woldemors systher ij Suerrig, huilkitt [the suenske fortrøde,fortrød mannge i Suerrig C. som tøttis nermere vere till kronen end hand, och lodt hand sende hende till Opslo, och ther stodtt theris brøllup mett stor ære.

Der keyser Fredrich then . . . . . .Slik i alle hdss.; i sag. strå bare Friþrekr keisari. regerid, da vor der stor venschaffvenskap B. och gich altiid store sendinger emellom hannem och koning Haakon, aff alskens dyre vare som fandz ij landitt hos huer aff dem. En tiid schede thet att ther bleff ein feide emellom the lybschelubske C. och koning Haakon. Da schreff koning Haakon keyser Fredrich till om samme feide. Da schreff keyseren the lybschelubske C. till och bød them att norsche mend schulle nydehaffue B. fred ij alle maade for dennem, och der hoss lod giffue koning Haakon tillkende att hand willde oplade Lybech vnder koning Haakons herredom,herredømme B. med breff och segell, om koning Haakon vilde fordrett.Slik også andre hdss. Da schickede koning Haakon herre Aschatin och Amunder Harallsøn till keyseren. Trettende dag jul komme de till Fenedien.Venedienn B, Fenedien C og D (sag.: Fenidi). Der finge de tidende att keyser Fredrich war død, och der medt droge dhe till bage igen och funne koning Haakon ij Bergen.

Der koning Haakon haffde regerid Norrige XXXIIII aar, da lod AbelHer strå «Aber» i E. Waldemorsøn slaa sin broder koning Erich ihiell ij Danmarch, och bleff Abell saa ein velligveldig B, weldige C, D. konge igen offuer Danmarch. Da bleff ther setth ein dag emellom koning Haakon aff Norrige, koning Abell aff Danmarch och Bijrge jarll aff Suerrige, att the schulle mødis wed landmerchitt,lanndzenndenn C. till huilkin mode de aff Norrige oc Suerrige komme, men koning Abel kom icke. Da forbunde koning Haakon och Bijrge jarll sig till hobe at drage ned till Danmarch aff Norrige med ein schibs herr, och the suensche till landz med fem tusinde mand. Saa for koning Haakon till Bergen och Bijrge jarll till Westhergyllandtt. Disimellom bleff koning Abell slagen ij Friisland, och hans broder Christopher blef tagen till koning igen offuer Danmarch. Om vaaren drog koning Haakon aff Bergen medt eitt stortt tall folch sudhersunnder C. till Wigen, och lod baade drottningenedrotningen B. vere vdi Tunsberg epther. Der wore medt ij thenne ferd koning Haakon then gamble, vn Haakon koning, Johan koning och Dugall koning ij Suderøyer, herre Knud jarll, herre Magnus, herre Siugurd. Disse aff rigens raad: Peder ij Giske, Nicolauus hans søn, GautherGauthe B, C. aff Meel, BrynnolffBrynielf C. Jonson medt andre flere krigs høffuidtzmend. Och sigis thett icke att haffue werid stort mindre en IIIC skib som kongen drog ned med till EickrosundEicker sundt B. wnder Halland, røffuid och brende allt landitt huor the fore frem. Och laage the norsche lenge ij Mostrer sund,Moster sund B (sag. : Mostrarsund). der sloge de ein stor hob aff dhe dansche. Alt huatt the offuerkomme, thett førde de till schibs och bytthe them imellom. Der epther drog kong Haakon heimhiem B, C. igen medt the smaa schib, men vnge Haakon koning laag igen medt then største partt aff folchidtt och branschattid allt thett som vbrentt vor, och drog saa till Tunsberg om høsten wed Morthens messe tiide och bleff ther vintheren offuer. Om waaren drog hand ij WesthergyllandSuerrig C. till sin suogher koning Waldemar ij Suerrige, och bleff hand ther well trachterid. Men der hand drog till bage igen och kom ned ij Wigen, da blef han hasteligen siug, och døde strax der han kom till Tunsberg. Thett tøtte vndersaaternealmugenn C. then største schade were. Och bleff vnge Haakon koning begraffuen ij Sancti Haluardz kircke ij Opslo, der som Siurd koning jorsalafarjorslafar C. vor begraffuen.

Vnge Haakon koning vor venlig med alle. Hand vor ein passelig høg mand, well voxen, deilig ij ansichtitt, deilicht haar, ein før mand, baade snar och letth.lettferdig C, G. Han vor then beste rytther som hest kunde riide ij Norrige [then tiid.Mangler i C.

Der koning Haakon haffde werid koning ij Norrige vdi XL aar, da kom dher sendebud fraafrann C. kongen aff Spannien, som hedt herr Feranth den øpperste aff dem, och førde koning Haakon breff saa lydendis, att kongen aff Castilien ij Spanien wor begerendis koning Haakons dotther frøichenn KirstineKierstine C. till ein førstinne paa ein aff sine brøders wegne, huilckin hun sig sielff vilde wdkore.vduelie B, wduelge C. Daa bleff thet saa besluttid och raaditt, att saadanne ærinde schulle gaa for sig, og bleff ther till redt att jomfroenjomffruenn C. schulle følgie. Der till vor neffnd biscop Peder aff Hammer,I C strå feilaktig Staffuannger (jfr. Frisb., Ungers utg., s. 559). aff raaditt Iffuer Engellson, TorlauchTorlawc B, Torlag C (Frisb.: þorlavgr). bose, Lodin lepper, Amund Harallsøn och mange andre ypperlige mend, saa at talid vor vid IC stollte mend och mange ypperlige quinder som hende fullde. Och bleff hun afferdittafferdiget C. med megitt gull och sølff, mord,maar C. hermelin och anden dyrebar vare, saa att aldrig viste nogen kongenskoninngs C. dotter før saa rigelig vere giffuen aff disse nørrenorre B, nørdre G. land. Och der de wore rede, da lagde de till siøs, och lyckes thett vell for thennem, och komme først fram vdi Normandie.Normanndienn C. Der gaffue de sig til landz och kiøfte sig ther LXX heste til dem som de tillforne haffde med sig, och kongen aff Franchrige lodt dem ledsage igennom sine land igenom Gaschonien till ein stad hed Narbon, och komme saa tho netter for jul ij Castilien. Och der frøichen kom saa nær, da red kongen vd medtt sine brødre imodt hende och giorde henne stor ære, och siden førde hende ind ij staden och lodt hende faa eitt kaastelichttkosteligt B. kammer.herberg C. Der ephter talede kongen med henne [paa sine brøders vegne,om sijne brødre C. och sagde henne huer theris wilchor. Da bleff henne raadt aff sine medfølgere att hun schulle [samtycke oc vdkorevdkore och samtøeke B, D, G, beia och samtyche C (beia = gno. beiða). herre Philippum aff Sibillieborg. Asche onsdag da bleff frøichen troloffuid medt herre Philippum, och der epther bleff red till brøllup att schulle stande søndagen nest ephter paasche, [huilchit och schede med stor ære,och da bleff brylluppett giortt meth stoer ære C. som nogen tiid kunde hafue schedtt [ij the land.ther i lannditt C. Siden drog bispen och de andre hiem till Norrige igen, och sagde de kong Haaken aff huor heerlig the wore vndfangen och tracterede. Da bleff der giortt saadant forbunt emellom koning Haakon aff Castilien [och hans brødre,Mgl. i C. att the schulle komme huer andre [till vndsettningtill hielp och vndsetning B, D, tilhielp C. naar thett saa eschedis, saa framtframpt C. thett icke galt Franckerige, Arragonien eller Engeland paa then ene siide. End koning Haakon loffuid thet same emod, saa fremt thett icke galt Danmarch, Suerrige eller Engeland paa.

Der koning Haakon spurde att vnge Haakon koning vor død, da drog han sammen ein stor hob med schib och folch, hen ved CCCXV schib, och der medt lagde vd fra Tunsberg. Da kom der eitt sendisbud till hannem fraa Danmarch, och togh fred emellom rigerne,lanndenne C. saa att ingen schulle røffue eller brende før end kongerne komme siellfue till ordz med huer andre, huilkidt koning Haakon loffuid och tillsagde.

Der koning Haakon kom till Eickrosund,Eykresundt B. da sagde han till all sin herr: Eder ær well vitterlicht huadtt schade dette landieg C. haffuer faait ther aff att wnge Haakon koning, min søn, døde. Der fore will ieg gerne nu med gudz hielp och eders raad lade giffue herre Magnus min søn konnungs nafn, paa thett ij kunde haffue eitt vist hofuid for eder naar mig kommer nogitt adtt. Da bleff Magnus Haakonsøn tagen och hyllit till konning offuer alt Norrigis rige. Och der epther vende Magnus koning till Tunsberg igen och bleff ther. Men koning Haakon drog ned till Øresund med all sin herr. Da bleff ther ein stor frøchtt och redzell paa ferde hos alle huor hand [drog frem,seglede fram C. och segled hand til Kiøbenhaffn och laag mett alle sine schib ved Reffshalen. Och strax der epther kom konning Christopher aff Danmarch ij Københaffn med mange andre herrer och itt stort tall folch. Koning Haakon haffde giffuit dennem [sex dage frestsex dagers frist B, VI dages freidst C. att beraade sig, huad heller the willde krii eller giøre fred. De norsche vore begerigbegierindis C. att røffue och brende, men the dansche saage gerne att ther bleffue fred giortt them imellom, ephterdi de saage then store machtt som koning Haakon haffde. Ephter lang vnderhanlling bleff fred giort emellom landene, och bleff stor venschaff imellom kongerne, saa atthe opgaff medt huer andre huad schade som vor sched paa baade siider baade po land och folch. Da bleff ther ein stor glede paa ferde iblant indbyggerne.lanndzotternne C. Ephter denne forligelse vor koning Haakon till gest med koning Christopher wdi hans paulun then første dag. Anden dag bleff koning Christopher koning Haakons gest paa schiben, och bleff saa stor venskab thennem imellom, saa att the forbunde sig tillhobe att hielpe huer andre huad theris riger galt paa, och gaff dhe huer andre store gaffuer. Koning Haakon gaff kong Christopher thett største schib han haffde som hed Marisudenæ,Rettet etter C. eller III aff the andre schip, huilche hand sielff wilde wdueliie. Der epther schildis de adt venner [och well forlichte.Mgl. i C. Koning Haakon drog till Norrige igen, och bleff siiden god fred rigerne emellom.

Der epther ith aar bleff ein stor vfred ij Danmarch, saa att hertug Allffs sønner giorde stor skade ij Judland, och herre JermerJarmer C, G. giorde stor skadewfrid C, G. ij Sielland. Da schreff koning Cristoffer till Norrige och Suerrige om hielp emod sine fiender. Koning Haakon giorde sig rede och drog [paa weyenMgl. i C. ned till Danmarch, och laag nogen stund østenfor Jederen. Der kom emod hannem sendisbudsenndebud C. aff Danmarch, och sagde att koning Christopher war død, och drotningen haffde giortt fred med hertugens sønner, och tøttetyctis C. da icke haffue hielp behoff. Bleff da Erich klipping konning ij Danmarch igen epther sin fader, och vor thett paa thett annitt och XLXL och II aar C, 42 aar G. aar koning Haakons regementt ij Norrige.

Nogle aar der epther sende Koning Haakon och Magnus koning sine sendisbud till Danmarch, at bede om frøichen Ingeborig koning Eirichs dotter till Magnus koning, och drog sendebuditt samme reyse till chørførstencurefursten B, quorfurstenn C. aff Saxen (hand wor frøichens moder fader) och wilde wide hans vilge ther wdi. Han suarede føiieføige C. der till, vden sagde att hendis faders slechtt vor ij Danmarch, the raadde therfore. Och der med drog sendebudit till Danmarch igen och fich ther gode suar baade aff drottningen och frøichenn,jomffruenn C. och der hos bødebade C. de att koning Haakon skulle sende hederlige bud emod frøichen ij foraarid. I foraarid da giorde koning Haakon rede med VII schib, och var ther øffuirste [forøffuerste for thennom C. biscop Haakon och Amund krechedans, Poel gaass, Lodin staur med mange andre herrer, [att drage nedMgl. i C. till Danmarch att henthe frøichen till den sette dag som dem for vor lagtt. Da dhe ditt komme, waar inthett bestillett huad ther schulle handlis ij theris ærinde, thi drotningen haffde noch att bestille vdivtj B. andre ærinde. Biscop Haakon medt the andre herrer hannem fulde, drog ther heden som frøichen vor, och epther lang beraad gaff jomfruenfrøichenn C. sitt samtøcke till att hun wilde føllie thennem, och ther med feste hand henne koning Magnus Haakonsøn till hande. Och der de thett haffde bestillett, da tog de frøichen med sig och drog till schibs, [och der med lagde till søsMgl. i C og G. och komme ingen stedz fremfram C. før end the komme till Tunsberg Sancti Olaui afften, och seglid saa ther fra till Bergen.

Der koning Haakon fich tidende att frøichen vor kommen ij landit, da lodt han forschriffue erchebispen, herre Knud jarll met mange andre herrer, och lodt rede till brøllups. Der bleff jomfru Ingeborg wiigdwiet C. med Magnus koning, och stod ther thett ypperste brøllup som vere kunde. Vdi brøllupit gaff biscop Haakon tilkende att han motte loffue ther hand vor ij Danmarch att Magnus koning schulle bliffue kronid til rigit før end hun komme ij hans seng.

Der brøllupitt haffde staait ij III dage, da lodt koning Haakon rede till paa ny igen till kroningen, och bleff saa koning Magnus och drotning Ingeborg baade ein dag wigde vnder kronen. Der koning Haakon gich till stolen som Magnus koning sadt paa, da reijste hand sig vp emod hannem. Koning Haakon tog hannem paa axelen och sagde: Icke skall thu weyeSlik også C. (gno. vægia?), Frisb: hneiga. nogen ij dag, thi nu ær then dag kommen som ieg lenge haffuer epther bidett och begerid, att see mitt kiød och blodtt att komme till saadan ære som dig ær wederfarit. Da haffde koning Haakon regeritt Norrige ij XLV aar der Magnus koning var kronid.

Herre Knud jarll bleff suarlig siug ij kroningen och laa nogen stund och bleff siden død. Kongen lodt begraffue hannem herrlig, och lagde hannem ij domkirchen hos sin fader Haakon jarll. Knud jarll var ein statelig mand ij all sin adferd, høg mand paa voxt, saare well lerd i schrifften, ein saare rund mand paa penning, ein suarr drincker, thett war hannem stor orsag till hans død.

Om waaren epther att Magnus konning war kronid, da kom breff westen fraa Suderøyer att schotterne røffuid och brende ther wdi øyerne oc sparde huercken [quinner eller barn.quinnde eller mannd C. Der koning Haakon fich disse tidende spurt, da bleff han saare bedrøffuid formedelst saadant mord der schede, och lodt strax vdtgaa sine breffuebreff (pl.) B, D. offuer allt Norrige,Norge B. att ther schulle komme till hannem om sommeren til Bergen all then machtt som landitt kunde formaa. Och der de wore forsamblede, holtt han ting medt almogen,almuen C. och gaff fore att han haffde fore settforesatt C. sig thett att drage westher offuer haffuid och heffne sin schade som hannem vor schedt ther westher po sine riger. Koning Haakon lodt strax berdeFeil for berede B, C og D. IIII schib, och wor disse høffuidtzmend ther fore: Rangvald vrche, Erling Iffuerson, Anders Nilsson, Haluard raudt.rauther C. Disse seglid aff och komme till Skottland wid Dyrness, och giorde ther landgang och stormede ther itt slott aff och brøtt thett neder ij grund. Och siden brende the mere end XX landzbyer aff, och folchid rømmid for them huor the droge frem.fram C. Der nest segled the derfra till Suderøyer, och der funne de Magnus, som koning var offuer Manøyer.

Koning Haakon befallid sin søn Magnus koning allt Norrigis rige att raade och regere ij hans frauerelse epther lagen ij hans sted. Och haffde koning Haakon eitt eige schib,egeskijp B, ith skiib war byggett aff eig C. der vor hand siellf paa medt thett vduoldeste folch som vor ij landit. Disse aff raadit vore med koning Haakon: Brynnolf Jonsøn, Finder Gauthesøn, Erling Allffsøn, Erland raudt,rauther C. men Baard paa Hestby, Eileff ij Noustdall, Anders potther, Amund krekedantz, Gauthe paa Meell och Niclauus ij Gische de vore tillbage medt Magnus koning igen. Koning HaakonSlik B, C og D, i E feilaktig skrevet Magnus. seglid vdtt aff Herllefiord medt sin schibs herr (och da haffde han werid koning ij Norrige ij XLVI aar), och kom hand vnder Hiettland. Der kom hannem till modtz Magnus jarll aff Orchnø, och segled saa dedenther C. omkring Orchnø, och sende ein hob folch oppaa Katteness och toge dett ind och brandschattid landitt. Der fraa segled the westher till Mylersund.Mylarsund C (sag.: Mylarsund). Der kom hannem till modz Magnus koning aff Manøyer och Dugall koning aff Suderøyer, desligeste de fire schib som før vore sende tiidtt westher. Och da haffde koning Haakon tilhobe ijC schibskiip D. och alle store.

Der koning Haakon laa ij Kiarbarøy, da sende hand fra sig femthi schib sudher till Satijris myle,Slik også B og D, Satiris mvle C (Frisb.: Satirismvli). der att røffue och brende. De øffuerste for dennem wor Magnus och Dugall koninger offuer Sudherøyer och Manøyer, Bryniolff Jonsøn, Rongvald vrche, Anders potther och Amund krechedanss.Her føyer G til (etter sag.): Sidenn sennde hannd fem skib till Bottar. Der fore war disse øfuerste: Erlanndt roudt, Anders Nicolaussønn, Finnd støtter (?: stuttr), Iffuer wnnge. Der de komme diidt, da komme ther emodt thennem eit sendisbud som sagde att Myrgard jarll och IngusEngus C (sag.: Engus). hans broder wilde giffue sig wnder koning Haakons vold, och then øy som Iil heder paa norsche (ieg men thet ær then øy som Thule heder po latine),Her henvisning i margen i C: Verg: lib: I Georgico. gaffue the strax ij kongens hender.Her føyer G til: och suor kongenn huldtskab och manndskab. Koning Haakon fich Ingus samme øy Iil til forlening lige som andre haffde [ther ij landitt.Suderøyer och Mandøy er aff hanom G. Siden gaff sig vnder koning Haakon alle the som bodde sunnen for Satijris myle.Satiris mule C.

Der epther bleff satt ein dag att baade kongerne schulle talis medt om de kunde [fordragis offuer eins.forligis C. Da bleff der lenge handlitt thennem imellom, och kunde dog icke drage till forligning. Da tillbød koning Haakon atthe schulle mødis medt beggis theris machtt, attoch C. slas ther om huem aff them schulle thett beholle. Thette tøtte schotterne vere hart att fordriste sig ther till, slig ein machtt som ther wor for handen, och der medt bleff dagen opsagdt. Der epther sende koning Haakon XL schib ind ij Schibefiord,Skijpfiordt B; her skyter G inn (etter sag.): och war disse høffuidzmenndt der fore, Mangnus koning aff Manøyer och Dugall koning aff Suderøy och Alein broder hanns, Ingus och Myrgaardt. och der de komme dher, da lodt the drage nogre smaa schib op ij eitt stortt wattn eller siø heder Socholoffni,D.e. Loch Lomond. der wdi laage store øyer och eitt heelt hertugdomgreffucdoni G. omkring søen.Her skyter G inn (etter sag.): som heder Loffnatt. Der røffuid the och brende allt samen, och siden ij samme ferdtt brandschattid the landitt wid søsiiden, och giorde ein drabelig schade baade paa landitt och folchidtt. Siden droge the till schibs igen, och finge de ein suarstor B. storm, saa att the mistemøste C. X schib.

Der koning Haakon haffde nu ij thenne reyse igen wunditt alle the øyerrigger C. som koning Magnus barfodt haffde før wunditt fraa Schottland och siden egnedeignet B, egnade C. och fulde hans eptherkommere, da sette hand siden tho konninger, Magnus ij Manøyer och Dugall ij Sudherøyer, ther hos andre duelig krigs høffuidtzmend ij the andre øyer, som schulle forsuare landitt for schotterne. Siden segledsiglit C. hand till Orchnø, och gaff største parten aff folchidtt forloff att seglesigle C. till Norrige igen. Ephterdi thett wor sent paa aarid, da tog koning Haakon thett raad fore att bliffue ij OrchnøOrchnøy B. om vintheren, och neffnde XX schib till som schulle bliffue hos hannem om vintheren, [och bleff alt raaditt hos hannem.Utelatt i B. Koning Haakon lod schrifue sin søn koning Magnus till, huad som han schulle bestille rigitt till gaffn. Epther Alle hellgenhelgenn messe C. lodt kongen opsetthe sine schib,skijp B; i G føies her til (etter sag.): ij Medallandzhaffnn. och foer saa sielf till Kirckewog och holtt ther sitt hoff paa biscopsgaarden. Disse aff rigens raad wore daglig hos hannem: Anders plytherplutther C. wor kongens drosseste,droste B, drosete. C, drost G. Brynnollff Jonsøn, Erling Allffsønn, Ronguald vrche, Erlend ij Biarchøy, Jon drogningdrottning G. (Frisb.: drottning) och Erland raudtt.

Koning Haakon hafde store tancker och wogenether om sommeren, [derfore lagdis hand paa sengen ij Kirchewog.och der hannd kom ij Kirckewog, bleff hannd siug och lagdis paa sengen G. Och for siugdomen icke hastigtt medt hannem. [Hand lodtOch medenn hannd laag, da lodt hannd – G. først lese bibelen for sig och siden andre bøger meden hand laa. Der siugdomen formerid sig, da giorde hand sitt testament, och gaff huer aff thennem hannem fullde 1 markI B og E er brukt et særskilt tegn for mark (gno. mork). gulldz. Siden bød hand sønder sla alle sine taffel smiesmide B, C, G. (= gno. smiði n.); i flere hdss. strå bare «alle sine taffler» (i sag.: borðbúnaðr). før end nogen schulle misse thett hannem wor gifuitt.Her føyer G (H og I) til (etter sag.): Hannd lodt skriffue breff till koning Mangnus sinn sønn om landz regement och andenn styeker som hand wiste landit war nyttest. Der epther bleff hand oliedtDette ord er uteglemt i B. Sancte Luciæ affthen. Der dhe saage att maalid minckid medt kongen, da sporde hannem hans besønderlig tro mend om hand haffde flere sønner ij liffue end Magnus konning. Hand suared ,Ordet er utelatt i E og andre hdss. och tøtte ille were spurtt. Sancte Luciæ dag vor paa torsdag, løgerdagenliurdagen B, løffuerdagenn C. ther epther miste kongen maalid, och der dett ledt vd till midnatt, da kalled gud hannem fra thette timelig och till thet euige liff. Der bleff ein stor harmsorig och harm G. paa ferde hoss alle. Om søndagen bleff ligitt opførd ij salen, oc vor omlagd medt allschens dyrebar ting och ypperlige kleder, och siden lagtt vdi ein kiste, och vor sett ij sancti Magnuss kirche, och vor giortt ith schruff offuer hannem. Disligiste bleff vachtt hollden offuer ligitt all vintheren.

Den tid koning Haakon laa siug, da gaff hand til kende att hand villde thet hans liig schulle blifue førd till Norrige och begraffuis hos sine foreldre. Der dett leed modt fasten, da setthe the vdtt thett store schib, och biscop Torgills aff Stauanger och Anders plyther lode føre kongens liig ij schibet och lagde saa till siøs, och komme wel til Norrige och lagde dhe til med ligett ij Laxevogh. Sancti Benedicti dag lod koning Magnus ro vd emod ligit och førde thet till konungs gaarden. Om morgenen der epther bleff ligett baarid till domkirchen. Der medtt fullde koning Magnus och baade drottningerne och allt kongens hoff medt alltt thet folch ij byen vor, och bleff kongens liig begraffuitt vdi høge choren.Slik også C, høig chorit B, høge kaaridt G. Koning Magnus talid siellff offuer graffuen ein schøn oratz, och ther hos betackede alle for deris vmag. Koningh Haakon vor begraffuid [then trediie dagIII dage C, G. for worr froe dag ij faste, Anno Dominj MCCLXIII.

Koning Haakon vor ein [medelmaade mand,middell mannd C, miedell woxenn G. vel voxen, herde breid, dog small ij liffuidt, synthis høg naar hand sadtt, haffde deilichtt haar, store øyen, breid i ansichttitt, ynde full, blidlather naar han vor till fridz, enmenn G. saare grumgrim C. mand naar hand vor vreid. Hand vor ein skemptesam mand, lettsindig och soff sielden. Han vor altiid blid med fattige folch. Hand vor ein statelig første naar hand sadt blant andre høfdinger, och haffde ett rent maall, veltalendis blant forsambling, wiss vdi raadslag.raad och annslag G. Dette sagde och alle som vore sent till hannem aff fremmede land, atthe haffde ingen høffding seett [der liger kunde were huer mand jeffn,ther liigere kunde were huer mand iaffn C, ther ligere kunde werre huer mandz jeffne G. baade konger, herrer och stolbrødre. Hand lodt megitt forbedre lagen ij landitt. Hand toch aff allalt B. mandrap, fotthugh, handhug inden landz. Desligeste att ingen schulle nydeniøde B, nijude G. fred ij landitt som toch nogen mandz echte hustru. Hand toch aff alle frende bøder,bøter B, bøther C, bøtter D. att ingen skulle nyde anden ont adtt, men huer skulle vngellewndgillde C. som hand brød. Koning Haakonn lagde stor fliidvindt och fliitt B. till att forfremmeformere C. gudz ord ij Norrige, ydermere end andre konger ij Norrige siden Sancte Oluff døde. war till C, G. Hand lod gøre en kirche vdi . . . . . .Trumsenn G, Tromssen H, Thronssøenn I; alle hdss. av 1. red. mangler navnet. och lodt christne den sogn. Der komme mange aff Biermeland som haffde rømpt for tatteren,Slik også B, C, thaterer G. dem lodt hand christne, och gaff dem ein fiord att bo wdi heder Mallanger. [Hand lodt giøre den store sall ij Trondhiem och einn kirche nest kongens herberge.Mgl. i B. Hand lodt giøre ein kirche ij Gulløy och førde didt Guletingh. Hand lodt giøre ein kircke ij kongesgaarden ij Bergen, och Olaffs kirche och eitt closther. Han lodtt bygge tho steinhaller och mure omkring kongs gaarden ij Bergen med ith torn ofuer huer port. Hand lodt och bygge Sancte Catharine kirche ij Bergen till eitt hospitall, og gaff der till IIC manadmataboll iorder. Hand lodt giøre Alle Helgen kirche ij Bergen, och gaff der till IC mathaboll iorder. Hand lodt giøre Affuelssnes kirche, som ær ein eblant the største herradz kirche ij Norrige. Hand lodt och giøre stenmuren omkringom omkring E. Tonsberghuss och eit torn offuer porthen. Hand lodt giøre itt hospital ij TonsbergTunsberg B, Tonnsberrig C. synnenfor S. Olaffs kirche, och gaff der till XXX marchabolmamataboll B (i Frisb.: markaból). iordher. Hand lodt graffue vd diubett vid Schijlliestenen och lodtt bygge barfothe brødre closther ij Tonsberg, och bleff siden førtt till Dragsmarch, och lodt ther giøre Mariæ kirche aff sten, och gaff der till femtie marchabolmamataboll B (i Frisb.: markaból). iorder. Hand lod huse Waldisholmen, hand lodt giøre ithen B. befestning ij Ragnildshollmen ved Konghelle. Hand lod bygge mange øyer vnder Wiigsiide. Hand lodt bygge Mallstrand by.Marstrand by C. Hand lod giøre ith feste ij Miøs wid RingisakerRingisager B, Rinngsagger C, Ringisacker G. i holmen, medt megitt anditt, som langtt ær att schriffue om. Gud fader, søn och den hellig and, beuare, ærefullgiøre oc wellsigne slig en herris siell, som saa mange nyttsamelige gerninger haffuer epther sig laditt, som then salige Herre Haakon koning giorde. Och endis her hans historie.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Den norske krønike

På 1500-tallet vokste det frem en interesse for Norges historie inspirert av renessansens ideer. Det førte blant annet til oversettelser av Snorres kongesagaer fra norrønt til dansk, så de kunne formidles til nye lesere.

Mattis Størssøn er mest kjent som sagaoversetter, selv om sagateksten hans er mer å regne som et sammendrag enn en direkte oversettelse. Det finnes flere avskrifter av Den norske krønike. Oversettelsen ble i 1594 utgitt i Danmark av presten Jens Mortenssøn. Utgivelsen fra 1594 er den første trykte boken som inneholder tekst fra den norrøne sagalitteraturen. Det er en del språklige forskjeller mellom manuskriptene med Mattis Størssøns oversettelse og den danske, trykte utgaven. Den danskspråklige presten som utga verket, forenklet rettskrivningen, fjernet norskheter og språklig påvirkning fra originalteksten.

Les mer..

Om Mattis Størssøn

Vi vet ikke helt sikkert når Mattis Størssøn ble født, men han var lagmann i Bergen i nesten 30 år midt på 1500-tallet. Han var en av Bergenshumanistene og laget som en del av de danske myndighetenes dokumentasjonsarbeid en forkortet oversettelse av de norske kongesagaene (Snorre) til dansk.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.