No. 11. Reidar Griotgardsen

161.
Kong Magnus Blinde, den gode Mand
Paa Tronen det gik saa ilde;
Saa længe maatte han deele Land
Med Farbroder Harald Gille.

2.
Af Vanhæld træt i Kloster ind
Han gav sig, maaskee for at bede:
At Himlen vilde forandre sit Sind,
Om den til ham bar Vrede.

3.
Men Himlen vilde ey høre hans Bøn,
Hans Anslag saa lidet mon gavne;
Ey bytted han Lykke ved Haralds Søn,
Han bytted kun Uvenners Navne.

4.
Med tredive Skibe fra Danmarks Land,
Som Kongen ham der monne borge
For bedende Ord, nu kommer han,
Igien til sit Fædrene Norge.

5.
Men Norge derved ey vundet er;
I Hvalom dets Konger ham møde,
Saa drabelig løftes de Øxer der,
Mens Skibene sammen mon støde.

176.
De Danske spreedes, og Magni Trop
Indsperres i Fiendens Hænder;
Af Sæng kan Magnus ey lette sig op,
Saa skrøbelig der han sig vender:

7.
Det skuer Reidar: hans gamle Svend;
Thi løfter han Kongen af Karmen,
Til sikkrere Skib at bringe ham hen,
Saa bær han Kong Magnus i Armen:

8.
Da træffer et fiendtlig kastet Spyd
Den trofaste Reidars Skulder;
I segnende Arme i sidste Tid
Den ene den anden holder.

9.
Hvo seer et Syn saa veemodsfuldt,
Og kan ved Synet ey græde,
Ey prise det Hierte, som saa huldt
Sin Herre god vilde redde?

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.