No. 4

1.
Hvor Oxesteeg vinker ad kommende Hænder
Paa store og blanke udhamrede Tin,
Men spør derhos efter grundmurede Tænder,
Og Jungerne brede, om hver haver sin,
6Hvor syngende Glasse saa yndelig klinge,
Især naar man drikker sin Kiærestes Skaal,
Og hvor man de Dandse saa lystelig springe,
Did kiøre vi nu paa Neptuns Kariol.

2.
Det Land er det bedste blandt hundrede Riger;
Det ligner vort Norge som to Draaber Vand:
Der finder man altid de raskeste Piger,
Der finder man altid den ærligste Mand:
Du prøve vil Styrke, en Dray ham du laaner.
Men see, om han ey den betaler igien –
Ney, bort med de Slyngler og alle Kujoner!
Den engelske Mand er min kiæreste Ven.

3.
Ey var det for Flyndre og Hvidling at fiske,
At vore Forfædre foer’ over den Søe;
Naar Tiden faldt lang, og de vilde sig friske,
Da vendte de Stavnen, til Britternes Øe;
De tænkte, som Sandhed, Halvbrødre vi ere,
Og Brødre og Ligemænd spille jo bedst;
Thi holdt de paa Marken med Hæder og Ære
Saa mangen navnkundig og ridderlig Fest.

4.
Ey vare de bange sit Øye at vove,
Vist vanked der mangen ret blodig Kavay;
Men see, om ey der nu saa rolig de sove
I Høyene deres, som jeg i min Koy; –
De Høye, som Koye for dem nu mon være,
Dem vil jeg besøge, og bedst som jeg veed,
7Med løftet Kabuse beviise dem Ære,
Og sige: Nu hviler, I Venner, i Fred!

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.