1.
Jeg har ikke seet den grønlandske Iis,
Men meget om samme hørt tale;
9Der er, (som fortælles) et sandt Paradiis,
At sige, for grønlandske Hvale;
Med frugtbare Miil
Ey bytte de vil,
Om man dem end vilde betale.
2.
Men der, hvor der voxer ey Erter, ey Kaal,
Hvor blive de Hvale saa tykke,
Saa feede, saa stærke, saa lange af Maal?
Det, Broder! begriber jeg ikke –
Maaskee det gaaer der,
Som tidt sees her:
De Store de Smaa undertrykke.
3.
Og derfor, maaskee, sender Himmelen os,
Og lader os Skibene ruste,
At vi skulle byde de Singhalse Trods,
Og efter de Kiæltringer kuste,
Thi Fiskene smaae
Jo maatte forgaae,
Naar ey de fik Tid til at puste.
4.
I graadige Store paa grønnere Jord,
Som Smaafolket gierne fortærte!
Min kiærlig Erindring, mit peegende Ord
O, gid at I tone til Hierte!
For Hævnens Harpun
O, vogter Jer kun!
Saa snarlig den Eder kan snærte.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Diktsamlingen Den syngende Søemand ble utgitt i 1793 og inneholder 25 sjømandsviser og -dikt pluss diktet «Mindesang om den allerførste Norske Ostindiefarer».
Blant diktene er det kjente «Under Indsegling igien til Norge».
Se faksimiler av førsteutgaven på nb.no.
Frimann tilhørte en stund Det norske Selskabs krets i København. Han skrev salmer og andaktsbøker, men er mest kjent for sin verdslige diktning og kalles gjerne «allmuens sanger».
