(1890.)
Brændevin! Skaal!
Klink, saa det høres i himlen!
Klink, saa de hører, vi morer os!
Brændevin! Skaal!
Vi er helvedes stolte sønner!
Alt, som hvisler og kribler,
kribler og kitler] (v., pres. av kitle), kilerkitler og stikker og klorer,
det skaaler vi for . . . Hys!
Hys!
Der var noget indi mig selv, som klatred.
Der var en stor tjørnehæk] (m.), hagtornhekktjørnehæk indi mig selv,
som lukked for en sovende jomfru.
46Hvem klatrer i min tjørnehæk?
Hvem plukker mine roser?
Hys!
Det spiller.
Der drar et spillende tog rundt hækken.
Med fakler.
Er der damer?
Damer med slæb er der.
Blaa guirlander] (m.), girlander, lenke av blomster, blad o.l. til utsmykningguirlander af damer.
Slæb?
De er jo spildrende nakne!
Legemer. Kjælne.
Ha, se den blonde i bækken.
Foden. Knæet . . .
Er det du, som stjæler min jomfrus roser?
Ud! Ud med dig, tæve] (f.), teve, (foreldet) tispe, (litterært, arkaiserende) skjøgetæve!
47Saah!
Nu er der ro i min have.
Nu er der blot en.
En, som sover. Som jeg ikke tør vække.
En, som venter. Som jeg ikke tør se.
For hun er ren.
Hendes hud, den er bygget af æbleblomstens blade,
hendes blod er brygget af vaarnatvinens skum.
Hendes nerver er spundne af lys, af toner,
hendes muskler er tvundne af roseknoppers marv] (m.), marg, som i kjerne, ‘det innerste, følsomste hos et menneske’marv.
Hendes legem er sigtet af] (v., pret. av sigte), sikte, ‘granske for å velge og vrake’, her ‘gransket og valgt’sigtet af den store Satan,
hendes sjæl er digtet af Gud selv.
Brændevin! Skaal!
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I 1892 fikk Sigbjørn Obstfelder trykt de første diktene sine i tidsskriftet Samtiden. Dette tidsskriftet var den gang en av de viktigste kanalene for ny litteratur. I 1893 debuterte Obstfelder for alvor med samlingen Digte.
Han var musikalsk og spilte flere instrumenter og drømte om å komponere, noe som også kommer til uttrykk i språket hans. Selv om diktene hans er uten enderim og fast rytme, er de likevel rytmiske. Diktsamlingen ble innledningen til modernismen i Norge og den anses som et av de viktigste verkene fra 1890-tallet. I den kan vi se spor fra fransk symbolisme, og Obstfelders lyrikk har påvirket flere norske diktere i ettertid. Fra diktsamlingen er det spesielt diktene «Jeg ser», «Regn» og «Kan spejlet tale?» som er kjente.
Les Hilde Bøes innledning og kommentarer
Se faksimiler av førsteutgaven (NB digital)
Sigbjørn Obstfelder debuterte i 1893 med diktsamlingen Digte. Allerede da han debuterte, ble Obstfelder omtalt som den mest moderne forfatteren innenfor den nye poesien. Han kalles ofte skaperen av modernismen i Norden.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
