Jeg havde ild nok, da jeg var ung,
— ild nok, —
et blaatoppet luehav,
ideer, ideer,
gjæring og fødsel,
brusen og smelten!
Da jeg var ung!
— Noget, som tabtes,
noget, som ei fandtes,
haab, som brast,
ild, som sluktes . . .
20Der arbeider sig frem her inat
hos en forpint mand,
i en jaget sjæl,
ord.
Ord . . .
Mit liv er ord.
(Og det er skade.)
Visne ord.
Stivnede hjerteslag.
Hjerteslag!
Gud!
Du, som er jeget i livsfylden!
Gud,
du, som skaber!
— smerter,
kimer,
ord —
21du —
hvem jeg tænker mig lig os,
men dit ansigt klart,
din pande lys —
du —
hvis menneskenavn
ensomheden
atter og atter
om mig hvisker,
vifter og hvisker,
med ukjendte stemmer nynner,
— dette forpinte menneske,
som blot] (adv.), blott, bareblot, blot, blot
har ord —
husker du det da?
— — — — — — — — — —
Nu brænder lyset ned i stagen,
nu vandrer mørkets aander
paa spidse tær
ind i mit rum.
22Lysner der linjer
der borte i krogen?
Var det mørket, som hvisked
om kvindelinjer,
hvide og runde?
Hulker der hjerter
der borte i krogen?
Er det aander, som sukker?
om død, og om nat?
Hjerteslag . . . :
Den,
hvem dødsdronningen
har udkaaret,
den,
hvem dødsdronningen
elsker,
han
er ene.
23Den,
hvem dødsdronningen,
naar paa jord
er nat,
men det i himlens lydfyldte hvælving
er dag,
er blændende, himmelsk dag,
den,
hvem dødsdronningen
har da betegnet,
dødsdronningen, dødsdronningen,
han
er ved jorddag ene.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I 1892 fikk Sigbjørn Obstfelder trykt de første diktene sine i tidsskriftet Samtiden. Dette tidsskriftet var den gang en av de viktigste kanalene for ny litteratur. I 1893 debuterte Obstfelder for alvor med samlingen Digte.
Han var musikalsk og spilte flere instrumenter og drømte om å komponere, noe som også kommer til uttrykk i språket hans. Selv om diktene hans er uten enderim og fast rytme, er de likevel rytmiske. Diktsamlingen ble innledningen til modernismen i Norge og den anses som et av de viktigste verkene fra 1890-tallet. I den kan vi se spor fra fransk symbolisme, og Obstfelders lyrikk har påvirket flere norske diktere i ettertid. Fra diktsamlingen er det spesielt diktene «Jeg ser», «Regn» og «Kan spejlet tale?» som er kjente.
Les Hilde Bøes innledning og kommentarer
Se faksimiler av førsteutgaven (NB digital)
Sigbjørn Obstfelder debuterte i 1893 med diktsamlingen Digte. Allerede da han debuterte, ble Obstfelder omtalt som den mest moderne forfatteren innenfor den nye poesien. Han kalles ofte skaperen av modernismen i Norden.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.