Erindringer fra et dikterhjem

av Erik Lie

Vennskapsbruddet

Det var i riksrettens tider. Der taltes om statskup og republikkens innførelse, og flere ganger om dagen gikk der bud mellem Bjørnson og Lie om nye telegrammer og nye efterretninger, der var innløpet. Det kan trygt sies, at venstrepartiets ledere neppe foretok et eneste skritt uten efter samråd med Bjørnson.

Umiddelbart efterat dommen var falt, mottok Jonas Lie et par likeså overraskende som merkelige brever fra professor L. Dietrichson, der optrådte som mellemmann mellem Kong Oscar og Lie.

Det lå jo i kongemaktens interesse å samle omkring sig alle de personligheter, som formentes å ville optre til dens forsvar. Under en intim middag på slottet påla Hans Majestet professor Dietrichson å anmode, ja be Jonas Lie om å komme hjem til Norge. Hvad han vilde anvende ham til og hvad der i det hele lå bak ordene, fikk Dietrichson ikke vite.

Efter flere indirekte henvendelser og fornyede anmodninger svarte Lie i all ærbødighet et åpent og bestemt nei, som begrunnedes i endel skarpe politiske betraktninger og dessuten med at «en 156flytning hjemover vil være at rykke mig ligesom ud af mit værksted, mens jeg staar der endnu med fangskindet for mig og smi’r».

Et års tid senere antydet Jonas Lie en aften for Bjørnson, at han ad indirekte vei hadde erfaret, at kongen hadde uttalt ønske om, at han burde vende hjem.

Bjørnson blev taus og vandret lenge frem og tilbake på gulvet, mens hans øine skjøt lyn. Så gikk der et underfundig smil over hans trekk. – Du skjønner, Jonas, sa han, at kongen føler sig forlatt og ensom. Alle ærekjære folk har trukket sig bort fra ham, og nu søker han føielige menn, som vil snakke ham efter munnen. Ikke et øieblikk har han tenkt på å bruke dig i sin politikk, der duer du ikke, det vet du best selv. Det er i det selskapelige han har trodd å kunne finne anvendelse for dig.

Lie stirret forundret på Bjørnson. Så sa han på sin stillferdige måte:

– Ja ja, Bjørnson. Det blev ikke statskup denne gang, og du blev ikke republikkens president, men du får trøste dig med, at jeg heller ikke blev statsråd.

Efter dette holdt Bjørnson sig borte i flere dager.

Så fulgte Jægersaken og beslagleggelsen av «Fra Kristiania-Bohêmen», der foranlediget det endelige brudd mellem de to diktere.

Jonas Lie hadde sterke røtter i den gamle embedsmannsintelligens, for hvem enhver politiinnskriden 157i litterære saker var en vederstyggelighet. Derfor hadde han i 1880 gått til angrep mot beslagleggelsen av Herman Bangs «Haabløse Slægter», og derfor vovet han også nu sitt populære navn i forsvaret for Hans Jægers roman. Ved sin mandige optreden hadde dikteren definitivt – som Arne Garborg skriver i sin Lie-biografi – «brudt med sine gamle venner og saa fik han da smake venskabet ogsaa. Der er raahedsudbrud i «den bedre presse» imod ham i denne tid, saa man gang paa gang har maattet mindes Henrik Ibsens bitre ord fra 1858 om «den lille slump fernisseret halvdannelse, der hos os har gjort benævnelsen «Intelligents» til et haansord».

Bruddet med Bjørnson gav sig åpent utslag efter en lang rekke brever og offentlige artikler og efter en hel del private episoder, hvor særlig Irgens Hansen og Christian Krohg var innblandet.

Vi hadde dengang tatt ophold i et pensjonat i landsbyen Marlotte, like ved Fontainebleau, og far hadde innbudt Bjørnson og frue til et besøk. Jeg husker, hvordan vi ved middagstider gikk og ventet og ventet, men ingen Bjørnson kom og heller intet brev.

Vennskapsforholdet var ophørt. Efter dette delte den nordiske pariserkoloni sig i to leire, den ene sognet til Bjørnson og den annen til Lie. Det var en pinlig situasjon for mange, som ellers fritt hadde vanket både hos den ene og den annen. Nu var parolen gitt.

Det var enten – eller.

158I et av sine brev til sin datter, Bergljot, pålegger Bjørnson henne, at hun ikke bør «besøke Jonas», og Cavling, den senere redaktør av «Politiken», fortalte mig, at han hadde fått bestemt pålegg om å holde sig borte fra det Lieske hus.

Det er fra denne tid, da de bittesmå kontroverser mellem de to diktere begynte, at flere av eventyrene i «Trold» og diktet «Had» stammer. Det heter her:

– – –

Aa nei, vil du møde det livslange nag,
saa – træd en forfængelig ligtorn en dag,
stød mod det lille, det smaa just i sindet,
saa har du det fuldbaarne nag, som forblindet
følger din livsvei saa sikkert og støt
som at, min mand, du til verden er født!
Al snak om forsoning hold kun ufornøden,
thi vid det, min ven, du er hadet til døden.

Du vakte der kræfter saa stærke som trold
og seige som vidier, der slipper ei hold.
Du fik der i hælen en sporhund, som snuser
for livstiden op, hvor din lykke du huser.
Uheldet var, at det smaa i hans sjæl
just skulde komme indunder din hæl!

Skjønt manden et øieblik ei sig forraadte,
dengang saa uheldig hans ligtorn du traadte,
men taug som en mur – vid, det krænkede dyr
sidder og passer dig op i den fyr.
Den paafugl med foden, som saadan du ærgede,
det rovdyr, du uden at vide det tærgede,
159den rangsyge abe, du ei tog notits af,
den kjøter, du spotted og gjorde en vits af,
han kan ikke for det den fyr, han maa lide,
til dyret hans engang faar kans til at bide.

Naa – regne vi maa med det menageri!
Livet er slig, og vi færdes deri.
Og det om Centaurer er slet ikke spundet
saa ilde endda eller op saadan fundet.
Halv hest og halvt menneske – aa jo saamæn
synes jeg, racen vi kjender igjen!

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer fra et dikterhjem

Erik Lie var sønn av dikteren Jonas Lie. I Erindringer fra et dikterhjem forteller han anekdoter fra sin oppvekst i et hjem som var samlingspunkt for mange av datidens store diktere og kulturpersonligheter. Boken består av fortellinger om, og utdrag av brev fra, Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson, Alexander Kielland, August Strindberg og Georg Brandes.

Erindringsboken ble utgitt i 1928. Se faksimiler av førsteutgaven (nb.no).

Les mer..

Om Erik Lie

Erik Lie var forfatter og kulturhistoriker. Han er i dag kanskje best kjent for sine erindringsbøker om faren, dikteren Jonas Lie.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.