«At staa i Fjæren»

105Det er en bekjendt Sag, at al Handel paa Nordland og Finmarken i gamle Dage og i lang Tid var monopoliseret til Bergenserne. Herom kan man læse og faa fuld Besked baade hos ældre og nyere Forfattere. I Slutningen af det 17de Aarhundrede blev dette Monopoltyranni især haandhævet med den yderste Grad af Strenghed og Hensynsløshed. Efter en Forordning af 1ste Januar 1680 fik det Bergenske Kompagni, som havde forpagtet Handelen, endogsaa Ret til «selv at beskikke Øvrigheden sammesteds».

Men hvad der er mindre bekjendt eller maaske slet ikke bekjendt, er den Kjendsgjerning, at Embedsmændene i Finmarken paa hin Tid synes af egen Magtfuldkommenhed at have taget sig til at diktere extraordinære Straffe, hvortil de ingen Hjemmel eller Berettigelse kan have havt ifølge nogen kongelig Forordning. Jeg har ialfald forgjæves 106søgt at opspore nogen saadan, der har kun net berettige dem til at diktere disse Straffe. Men Forholdene var saa exceptionelle i Finmarken paa den Tid, at det ikke er usandsynligt, at de af egen Magtfuldkommenhed har dømt og straffet, som de selv har fundet for godt. Maaske de dog kan have faaet Ideen om disse Straffe fra hollandske eller engelske Skippere, som muligens kan have anvendt dem ombord paa sine Skibe. Disse Straffe blev dikterede ikke blot for ulovlig Handel, men ogsaa for andre Forseelser, især for Usædelighed. Lignende Straffe har aldrig været anvendt andre Steder her i Landet, heller ikke i vore Nabolande.

Straffene bestod nemlig i enten at staa bunden, i Halsjernet og overheldes med et vist Antal Bøtter Vand, eller hvad der var den haardeste Straf, «at staa eller sidde i Fjæren».

At staa i Halsjernet eller Gabestokken, det vil sige at staa bunden med en Jernring om Halsen til en Stolpe enten paa en offentlig Plads, hvor Folk hyppigt ferdes, eller ved Kirkedøren, blev brugt som Straf ogsaa andre Steder i Landet. Men at man derhos ogsaa har slaaet flere Bøtter koldt Vand over Hovedet paa Forbryderen er eiendommeligt for Finmarken. Der er dog ingen Tvivl om, at saa har været gjort.

I Vardøhus Amts Thingprotokol staar nemlig 107skrevet:Forfatternote: Meddelt af Seminariebestyrer Qvigstad. Den 8de August 1678 holdtes Thing i Hasvaag, hvor da «Povel Helliesen og Pigen Biritte Pedersdatter for usædeligt Samliv bleve dømte. Hun til at staa 3 Dage i Halsjernet, hver Dag 1 Time, og hver Gang med 3 Bøtter Vand at overslaaes, siden at rømme til Nordland, der at forblive i 3 Aar. Han dømtes til at bøde 10 Rigsdaler.»

Det er ikke sandsynligt, at Biritte havde Lov til at have en Regnhætte eller Regnkappe paa sig, da Vandet blev slaaet over hende. Rimeligvis blev det slaaet over hendes bare Hoved, saaledes at hun altsaa hver Dag i 1 Time har maattet staa der fuldstændig gjennemvaad og samtidig rimeligvis været udsat for Folks Spot og Spe.

Noget senere eller 7de September 1686 blev ligeledes paa Thinget i Hasvaag «en Kvinde dømt til at staa i Halsjern paa en Søndag, medens Folk gaa i og af Kirke, samt før og efter Prædiken, hver Gang slaaes 3 Bøtter Vand over hindes Hoved.»

Dette var en endnu haardere Straf; thi det er ikke sandsynligt, at Kvindemennesket fik skifte Klæder eller tage noget Tørt paa sig mellem første og anden Gangs Overskylling; men hun har en Septemberdag, da det kan være fuld Vinter i Finmarken 108maattet staa der gjennemvaad i flere Timer, eller saalænge Gudstjenesten varede.

Man faar haabe, at Præsten i et sligt Tilfælde var barmhjertig og gjorde baade Prædikenen og Gudtjenesten forøvrigt saa kort som mulig.

Ligeledes fortælles, at der 1696 den 18de Mai holdtes Ting i Vadsø, hvor da «Finnen Gunder Thudesen og Tøsen Ingri Iversdatter tilkjendes, da han ei noget er eiende uden den blotte Pæsk, han staar udi, for deres letfærdige og Guds Fortørnelses Bedrift, at overslaaes udi Fjæren hver med 6 Bøtter salt Sø af Havet, for at andre kan se sit Exempel derudi, andre til Afsky med Advarsel, at de det ei atter gjøre, saafremt de ei vil være mere Straf værdig.»

Længst tilbage i Tiden synes saaledes denne Koldvandsstraf eller Afkjølningsmethode at have været anvendt for usædeligt Forhold, men den blev dog ogsaa anvendt for andre Forseelser. Saaledes blev paa Thinget i Vadsø den 24de Marts 1698:

«Samuel Nielsen dømt til at overslaaes med 9 Bøtter, fordi han i Drukkenskab havde opført sig uhøfligt i Amtmandens Hus.»

At staa i Halsjernet og blive overslaaet med et vist Antal Bøtter koldt Vand var dog langtfra ikke saa haard Straf, som at «staa i Fjæren».

109Denne Straf beskrives af Sporring i Topografisk Journal saaledes:

«Dend Person, som til saadan Straf er dømt skyldig, bliver, naar Søen er faldet, udledet i fjæren eller Stranden og der, ved et ancker fastpælet, indtil at Søen flyder Dem under armene eller hagen, ligesom Straffen er dicteret, da Skydsskafferen kommer ud med en Baad og haler dem derind.»

Altsaa kunde Straffen være noget forskjellig. Man kunde dømmes til at staa i Fjæren i kortere eller længere Tid, eller indtil Søen gik saa eller saa høit op paa Kroppen, alt efter Forbrydelsens Beskaffenhed.

Undertiden har man ladet Naade gaa for Ret, idet Vedkommende har sluppet med en Mulkt. Saaledes blev paa Thinget i Vadsø den 17de Mai 1693 «en Mand dømt til at løse sig fra at sidde i Fjæren med en Tønde Mel til de Fattige.»

Dette, «at staa i Fjæren», siger Sporring, «var en temmelig haard Straf og umulig at udstaa en Vinterdag, med mindre de maatte sætte Livet til.» Man maa ubetinget give Sporring Ret heri. Tænke sig, at staa bunden i 5-6 Timer nede i Stranden, medens den kolde Sø stiger langsomt op over Ens Legeme lige til Hagen! Neppe vil noget menneskeligt Væsen kunne udholde dette uden at tage Skade paa Helse, Liv eller Lemmer.

110En Vinterdag vilde neppe nok en Bjørn eller hvilketsomhelst andet Landdyr kunne udholde denne Straf. Men selv en Midtsommerdag er Søen saa kold i Finmarken, at man sjelden eller aldrig falder paa at tage sig et Bad, end sige i timevis opholde sig i Søen.

Blæste der nu tillige nogen Vind, saa vilde naturligvis Bølgerne i tunge Dønninger komme drivende ind fra Havet og idelig slaa op over Synderen, længe førend Søen naaede ham «op under Hagen».

Men det var ikke nok hermed. For at være aldeles sikker paa, at Vedkommende skulde blive grundig gjennemvaad og fuldstændig afkjølet, blev til syvende og sidst flere Bøtter Vand ogsaa slaaede ham eller hende over Hovedet.

Saaledes staar der i Vardøhus Justitsprotokol:

Den 7de Juni 1693 blev holdt Thing i Omgang, hvor da «et løst Fruentimmer blev dømt til at staa i Fjæren, indtil Søen flød hende under Munden, og derefter med 7 Bøtter Vand overslaaes.»

Undertiden har Straffen ogsaa været anvendt for ulovlig Handel. Herom var Bestemmelserne uhyre strenge. Det heder saaledes i en Forordning af 25de April 1702 § 18:

«Indbyggerne der udi Landet skulle være forpligtede, saalænge de hos Compagniets betjente deres handels district mod rede Betaling kunde 111bekomme, hvis de fornøden have, ey med nogen anden, hvem det og være maa, enten paa Landet eller ude i søen, havner, fjorde eller nogetsteds, være tilladt at handle, kjøbe eller sælge, ey heller nogen fisk af deres baade til andre eller fremmede at sælge under Straf, efter foregaaende Dom, første Gang at staa i halsjernet, anden Gang til Fjæren og tredie Gang i Jern paa Bremerholm.»

Endelig blev denne barbariske Straf at staa i Fjæren afskaffet ved Forordning af 20de August 1778, hvori det heder:

«Landets Almue og Bønder, som sælge deres Fisk til Uberettigede, miste det, de handle med, og skal efter forudgaaende Undersøgelse og Kjendelse staa 1ste Gang 1-2 Timer i Halsjernet, 2den Gang og saa ofte de dermed fremdeles befindes, straffes med Slag af Tamp eller Tougværk af Skydsskafferen; hvorimod den Straf at staa i Fjæren herefter aldeles ophæves.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.