26Fra Hvidehavets Kyster ankommer der, som bekjendt, hver Sommer til Finmarken og Nordland flere hundrede russiske Fartøier, lastede med Mel, Gryn, Taugværk m. m., som de afsætter dels til Byerne, dels og især til den fiskende Befolkning i Landdistrikterne.
Naar de russiske Fartøier først har anløbet Vardø, Vadsø eller Hammerfest for at underkaste sig Toldvisitation, spreder de sig ad rundt omkring i alle Fjorde og Vige for at handle direkte med den fiskende Befolkning, Nordmænd, Finner og Kvæner.
Handelen, fornemmelig Byttehandel, er lige fordelagtig for begge Parter og derfor ogsaa begunstiget ved forskjellige Bestemmelser baade af den norske og russiske Regjering.
Russen faar Afsætning for sit Mel m. m. og Fiskeren for sin Raafisk, enten det nu er Torsk, Sei, 27Kveite, Hyse eller Uer. Ud paa Sommeren, i den saa kaldte «Makketid», kan Fiskeren nemlig ikke længer hænge sin Fisk paa Hjel og har heller ikke let for at faa den afsat hos nogen Kjøbmand; men saa kommer Russelodjerne, og han behøver nu kun at ro med sin fuldlastede Baad hen til nærmeste Lodje og kaste sin ikke altid ganske ferske Fisk op paa Dækket til Russen. Denne modtager alslags Fisk og salter den uden videre ned i selve Skroget. Fiskeren faar igjen en eller flere Melsække firet ned til sig og reiser fornøiet hjem igjen til Kone og Børn. Næste Dag er han ude paa Fangst igjen. Men hvad Sprog taler disse Folk sig imellem? vil man spørge.
Jo, under denne Byttehandel tales et Slags lingua franca, som man kalder «Russenorsk», og som bestaar af en omtrent lige Blanding af begge Sprog. Russen tror forresten, at han taler rent Norsk, og Fiskeren paa sin Side indbilder sig igjen, at han taler udmærket Russisk. Men de kommer ud af det med hinanden, og efter en Del Skrigen og Gestikuleren bliver de enige om Handelen. Det er ganske fornøieligt at se disse Folk og høre paa deres besynderlige Kaudervælsk.
Se her er en liden Prøve paa samme.Forfatternote: Meddelt af Seminariebestyrer Qvigstad.
Strasvi! Goddag!
28Nogli ras paa gav ju stan om? Hvor mange Dage har Du været paa Havet?
Moja grot længe, tri vekel stan om. Jeg har været meget længe, tre Uger.
Troja har konna? Er Du gift? Jes. Ja
Ju konna (l. madam) bra leve? Lever din Kone bra?
Jes bra, noka kranke. Ja bra, noget sygelig.
Kor ju far leve? Hvorledes lever din Fader?
Bra leve. Han lever bra.
Kak vara ju prodatli? Hvad Varer har Du at sælge?
O, moja mokka, groppa, bersta, kua-salt, kua-shjort, planka, futteralika etc. Aa, jeg har Mel, Gryn, Næver, Saltkjød, Koskind, Planker, Haandklæder etc.
Davai, paa moja kopom! Vær saa god, kjøb hos mig!
Troja paa vara trokkom trok? Vil Du bytte mod Varer?
Njet, moja djængi, moja paa damosna grot djængi plati. Nei, jeg vil have Penge, jeg har mange Penge at betale paa Toldboden.
Possjom staa it? Hvor meget koster det?
Etta dorgli, værsego paa minder prodai! Det er dyrt, vær saa god, sælg billigere!
29Kak ju spræk, paa minder! Njet go veen! Hvad siger Du, billigere! Nei gode Ven!
Moja ska si: Ju grot lygom! Jeg maa sige: Du lyver meget!
Njet, moja njet lygom, moja sanfærdi ska spræk. Nei jeg lyver ikke, jeg taler sandt.
Kor ju stan om paa gammel ras? Ju spræk paa moja kantor kom. Hvor var Du igaar? Du sagde, Du skulde komme paa mit Kontor.
Moja paa ander kantor, nokka vin drikkom, saa nokka lite pjan kom, saa moja spaserom paa skip, nokka slipom. Jeg var paa et andet Kontor, drak noget Vin, saa blev jeg lidt fuld, saa reiste jeg ombord og sov noget.
Etta njet dobra. Det var ikke bra.
Vil ju paa moja stova paa morradag skaffom? Vil Du spise i min Stue (hos mig) imorgen?
Spasiba! Tak!
Davai paa moja skip kjai drikkom! Vær saa god at drikke The ombord hos mig!
Kor ju ikke paa moja mokka kladi? Hvorfor bragte Du mig ikke Mel?
Njet, paa den dag ikke Russefolk arbæj; den dag paa Kristus. Nei, paa den Dag arbeider Russefolk ikke; den Dag er Helligdag.
Nogli klok? Hvor mange er Klokken?
Moja smotrom. Jeg skal se efter.
30Ju paa morradag paa moja treski njem? Henter Du imorgen Rotskjær hos mig?
Moja njet snai; dommas trogoi ras. Jeg ved ikke; jeg tror en anden Dag.
Moja njet skaffom kua-salt paa den vekel; drogoi vekel moja kom. Jeg kan ikke skaffe Saltkjød i denne Uge; næste Uge skal jeg komme.
Værsgo ju paa moja skip vaskom! Vær saa god at male paa mit Skib!
Kor i vaskom? Hvor skal det males?
Paa kajyt vaskom. Kahyten skal males.
Paa den dag nokka kranke. Idag er jeg lidt syg.
Ju pjan! Du er fuld!
Ju kanali junka, ju dovolna pjan! Du er en Fantegut, Du er meget fuld.
Prosjai! Farvel!
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I Skildringer fra Finmarken (Ella) fra 1891 møter vi igjen Lajla fra Fra Finmarken (Lajla) (1881), men denne gangen har hun en birolle.
Ella er datter til Mons Eira, men blir gitt til Aslak Kvæn da foreldrene hennes omkommer i en ulykke. Da Lajla, som nå er gift med handelsmann Lind, oppdager at Aslak ikke behandler barnet godt, adopterer hun barnet. Ella får dermed norsk oppdragelse og skolegang. Men etterhvert opplever hun at det ikke er helt uproblematisk å høre til to folkegrupper.
Som Fra Finmarken (Lajla) er også Skildringer fra Finmarken (Ella) en blanding mellom en roman og en folkelivsskildring. Hele kapitler er viet forklaringer og beskrivelser av samisk levesett og språk.
Se faksimiler av førsteutgaven fra 1891
J. A. Friis var språkforsker og forfatter. Gjennom sine mange reiser nord i Norge og Finland utviklet han en stor interesse for området og dets befolkning og for samisk og finsk språk.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.