1886 er langt det «fattigste» brevåret i hele samlingen; det finnes bare ett brev, skrevet fra Erik til Amalie 13. juni. Anledningen var Studentersamfundets pinsetur med dampskip fra København til Horsens, hvor bl.a. Georg Brandes var med og skulle holde hovedtalen til studentene og de jyske bøndene (se Jørgen Knudsen: Georg Brandes. Symbolet og manden 1883–95. Bind I. s. 154-7). Talen var en stormende seir; det kom tusener av tilhørere (alt fra 5000 til 10000, iflg. de forskjellige avisene), og Erik var med for å skrive en rapport om møtet. Han var borte bare et par dager; mer nådde han ikke å skrive. Etter besøket i Horsens reiste han til Åbenrå, hvor han deltok i politikeren J. P. Junggreens begravelse.
Fra Amalie hører vi ikke i 1886. Hun skrev ellers flittig, og fikk to lengre noveller trykt det året: «Bøn og anfægtelse» i Tilskueren i mai, og «Knut Tandberg» samme sted i november-desember. Hellemyrsfolket må også ha begynt å ta form; de to første delene av verket skulle komme året etter.
Vrønding ved HorsensVrønding ved Horsens: bygden Neder Vrønding ligger noen få kilometer fra Horsens. 13 Juni 1886
Min søde Amalie
Jeg har et Par Minuter, hvori jeg kan skrive og jeg håber at kunne få Brevet besørget så tidlig til Horsens, at Du får det imorgen. Vi har haft det hidtil fortræffeligt, en udmærket Overrejse mellem unge glade Mennesker, en god Modtagelse i Horsens og nu et Ophold hos en Bonde af første Rang. I Horsens spiste jeg hos en stor Bogtrykker selvfjerde Samfundsgæst, hvor Fruen var aldeles modbydelig – halvung, «pikant», oven i Købet af Hjertet højresindet, det vil sige snobbet – det var ikke morsomt, men her ude på Landet er alt godt. Brandes og jeg er dog kommet sammen. Vor Vært er af den Beskaffenhed at Brandes uden at forandre det allerbitterste i sin sædvanlige Form gør megen Lykke og selv synes at han ikke kunde ønske sig noget bedre herovre. Vi har hver sit lille Sovekammer, hvor en umådelig Søsterseng gemmer os i sin lune Favn, når Natten kommer. Jeg har i Nat så godt som uafbrudt drømt om Dig afvekslende godt og ondt. En Tid af Natten har jeg endog lidt så meget, at det tog Tid for mig at komme til mig selv igen, enten græd jeg virkelig i Søvne eller også har jeg kun drømt det. Jeg var ofte vågen. Fra min Vært, og med Smil og Nik også fra hans trivelige Kone – hun er tilfældig så hæs, at hun næppe kan tale – skal jeg hilse Dig og sige, at det vilde have gjort umådelig Lykke her ude på Landet, om alle vi, der havde Koner, var kommet med dem. Vist er det, at her vilde Du have befundet Dig vel. Rejsen måtte dog have været ordnet anderledes, skulde vi have haft Damer med os. Skibet fra Kallundborg var en ynkelig Skude og på det skal vi imorgen Nat tilbage! Det bliver en elendig Nat, der er ikke Tale om at kunne komme til at sove ja formodentlig ikke engang om at komme under Dæk. Nu kører Vognen frem til det egentlige store Møde, der holdes halvanden Mil herfra i en Skov, det siges, at der kommer 3–4000 Bønder allevegne fra;det siges, at der kommer 3–4000 Bønder: Det finnes to usignerte artikler i Politiken om møtet (14–15/6/86), sannsynligvis skrevet av Erik. men i det Fjærne tordner det, Himlen er overtrukken, vi får temmelig sikkert Regn, og i så Tilfælde bliver vi vel ynkelig dyppede. Brandes sidder inde og forbereder sig til en formidabel Tale, der skal give de gode Jyder noget at tænke på. Han vil sige sin Mening men må naturligvis i den Anledning forberede sin Mund, at han ikke skal løbe lige lukt i Politiets Klør. Imorgen er der Fest med Bal i Horsens, dertil er vi atter indbudt hos Bogtrykkeren med den modbydelige Kone. Det vilde jeg nu gerne slippe for. Kan jeg på nogen Måde slippe, lister jeg tidlig ned på Damperen for om mulig at sikre mig en Liggeplads. Brandes rejser hjem over Land, det synes jeg ikke går an for Bekostningens Skyld.
– Nu håber jeg at Du får dette Brev imorgen, og at det træffer Dig sød og snil og vel til Mode. Jeg har unægtelig haft den Tro, at når jeg først var afsted, vilde den gode Ro slet ikke være Dig så uvelkommen efter al den Turen vi har haft for i den sidste Tid. Men mulig har Du slået Dig løs med Bramsens eller på anden Måde. Noget spændt er jeg på at få at vide hvad Pintsedagene har bragt Dig. – Så nu regner det allerede! Dér er «vor Mor» med Kaffe og Kage. Hils With! Jeg drømte også om Augusta i Nat. Du og hun var sammen i et Værelse og uden for kunde man høre jeres muntre Latter, især hendes.
Farvel min egen dyrebare Ven
Din Mand Erik
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Elskede Amalie inneholder hele den bevarte korrespondansen mellom Amalie og Erik Skram, fra 1882 til 1902, til sammen nesten 600 brev. Brevene gir et unikt innblikk i forholdet mellom de to, og kaster også lys over Amalie Skrams diktning.
Utgiveren, Janet Garton, har skrevet en fyldig innledning om ekteparet og deres samtid. I tillegg har hun utstyrt hver årgang i korrespondansen med en kort innledning om brevenes kontekst.
Boka inneholder også ordkommentarer, et appendiks med Erik Skrams notater rundt Amalies sykehusinnleggelse i 1894, et appendiks med begges notater og lapper rundt skilsmissen, ordliste, slektstavler og bibliografier.
Teksten i bokselskap.no er basert på Janet Garton (red.): Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram 1882–1899, 3 bind, Gyldendal, Oslo 2002. Se faksmiler av bokutgaven fra 2002: bind 1, bind 2, bind 3
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.